Klagen skyldes, at regionen har forhøjet virksomhedens momstilsvar for april kvartal 1999, idet virksomheden ikke er anset for berettiget til fradrag for købsmoms vedrørende anskaffelse af en varevogn, jf. momslovens § 41, stk. 1. 

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster regionens afgørelse.

Sagens oplysninger

Virksomheden forestod udgivelse, indkøb og distribution af religiøst materiale samt produktion af religiøse videooptagelser. I CVR-registeret var virksomheden registreret med adressen x-vej i X, hvilken pr. 1. april 2001 blev ændret til y-vej pr. 1. april 2001. Virksomheden blev afmeldt fra momsregistrering den 14. februar 2002 i forbindelse med, at indehaveren gik på efterløn.

Indehaveren har bopæl i X. Hustruen har en Toyota Corolla. Da virksomheden var beliggende på x-vej, tog indehaveren en bus eller cykel mellem denne og privatboligen. Efter flytningen til y-vej spadserede han.

Indehaveren købte den 7. juni 1999 til brug i virksomheden en fabriksny varevogn af mærket VW Charan TDI Van på gule plader, for en købspris på 210.000 kr., heraf moms 34.170 kr.

Indehaveren har oplyst, at varevognen blev benyttet som salgsvogn og i forbindelse med filmoptagelser. Både på x-vej, og på y-vej var der opvarmede lagerlokaler, hvori bilen blev opbevaret om natten. I forbindelse med filmoptagelser har varevognen været tømt for bøger og placeret uden for indehaverens bopæl om natten, for at klageren kunne medbringe kameraet næste dag. Derudover har varevognen i ferier været placeret i carporten, for at huset skulle se beboet ud.

Virksomheden har i momsangivelsen for april kvartal 1999 foretaget fradrag for købsmoms vedrørende varevognen med 34.170 kr.

I forbindelse med regionens momskontrol af virksomhedens negative momsangivelse for april kvartal 1999 oplyste indehaveren mundtligt og skriftligt, at den i kvartalet indkøbte varevogn udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt. Af indehaverens brev til regionen af 20. september 1999 fremgår følgende:

”Vedr.: Tilbagebetaling af moms for varevogn på gule plader.

Efter telefonsamtale dags dato skal jeg hermed bekræfte, at jeg selvfølgelig efterlever bestemmelserne om, at ovennævnte varevogn ikke benyttes til privat brug.
(…)”

Ved brev af 6. oktober 1999 meddelte regionen indehaveren, at kørsel mellem hjem og arbejdsplads betragtes som privat kørsel, uanset om en del af administrationen i forbindelse med virksomheden udføres i hjemmet.

Ved brev af 20. juni 2003 fremsendte Ligningsafdelingen kopi af forvaltningens kendelse af 2. juni 2002 vedrørende indehaverens skatteansættelse for indkomståret 1999 til regionen. Ved denne afgørelse blev der i medfør af afskrivningslovens § 11, stk. 2, alene godkendt et fradrag, der svarede til den erhvervsmæssige andel af afskrivningen, idet varevognen blev anset for et blandet benyttelse driftsmiddel, og hvorved den erhvervsmæssige benyttelse blev skønsmæssigt ansat til 80 %. Af afgørelsen fremgår, at der herved blev henset til, at indehaveren på et møde den 18. april 2002 havde oplyst, at varevognen var parkeret på dennes bopæl, når den ikke blev anvendt. Ved skønsudøvelsen blev henset til, at husstanden alene omfattede indehaveren og dennes hustru samt, at sidstnævnte ejer en Toyota Corolla. Videre fremgår, at da der ikke iht. momslovens § 41, stk. 1, kan afløftes moms på biler, der bruges delvist til andre formål end den momsregistrerede virksomhed, udgør afskrivningsgrundlaget for varevognen 210.000 kr.

Den 12. december 2003 meddelte regionen, at man havde truffet foreløbig afgørelse om, at den medregnede købsmoms på 34.125 kr. af varevogn indkøbt i april kvartal 1999 skulle tilbageføres. Det blev herved anført, at medregning af købsmomsen vedrørende varevognen på momsangivelsen for april kvartal 1999 var en groft uagtsom eller forsætlig overtrædelse af momslovgivningen, idet virksomheden i forbindelse med kontrol af momsangivelsen såvel mundtligt som skriftligt havde tilkendegivet, at varevognen udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt.

ToldSkats afgørelse

Regionen har forhøjet virksomhedens momstilsvar for april kvartal 1999 med 34.125 kr. vedrørende tilbageførsel af det af virksomheden foretagne fradrag for købsmoms af varevogn. I henhold til momslovens § 41, stk. 1, kan der foretages fradrag for købsmoms af en varevogn under 3 tons, hvis varevognen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Den foretagne forhøjelse er foranlediget af, at skatteforvaltningen den 2. juni 2002 traf afgørelse om, at der skulle fastsættes en privat andel i afskrivningsgrundlaget for varevognen. Afgørelsen vedrørende indehaverens skatteansættelse er truffet på grundlag af dennes oplysning om, at varevognen – når den ikke benyttes – er parkeret på indehaverens bopæl. Den trufne afgørelse blev ikke anket.

Klagerens påstand og argumenter

Virksomhedens indehaver har fremsat påstand om nedsættelse af den påklagede forhøjelse af momstilsvaret med 34.125 kr.

Den omhandlede varevogn blev benyttet som salgsvogn og var derfor altid pakket med bøger. Da papiret ved selv den mindste luftfugtighed optager fugt, og bøgerne dermed bliver usælgelige, har varevognen været opbevaret i indehaverens opvarmede lagerhal om natten. Når der skulle udføres videooptagelser, blev vognen tømt for bøger, og indehaveren kørte hjem i denne, for næste morgen at tage kamera samt øvrigt udstyr – som ikke kunne transporteres på anden måde - med i vognen, hvilket er sket omkring 5 gange. Grundet indbrudsrisikoen turde indehaveren ikke at opbevare kameraet i virksomheden. Varevognen har et par gange været anbragt i carporten, for at huset skulle se beboet ud, når indehaverens og hans hustru var på ferie. Varevognen har således alene været parkeret ved privatboligen i helt specielle situationer, som havde med virksomheden at gøre.

Da lokalet på x-vej udelukkende var et lagerrum, overvejede indehaveren på et tidspunkt at flytte kontoret hjem. Pr. 1. april 2001 flyttede virksomheden til adressen y-vej. En væsentlig faktor ved valget af den nye forretningsadresse var, at dette var i gå-afstand fra bopælen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ved lov nr. 410 af 2. juni 2003 om ændring af fristreglerne på skatte- og afgiftsområdet m.v. blev der i skattestyrelseslovens §§ 35 B og 35 C indført bestemmelser om ordinær og ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift.

Iht. lovens § 6, stk. 4, 2. pkt., havde bestemmelserne virkning for ændring af afgiftstilsvar, som blev varslet over for den afgiftspligtige den 12. marts 2003 eller senere.

Da regionen har varslet virksomheden om ændringen af momstilsvaret den 12. december 2003, har bestemmelserne i skattestyrelseslovens §§ 35 B og 35 C derfor virkning for den foretagne ændring. Det bemærkes, at varsling af en ændring efter de hidtil gældende regler ikke kan ske i medfør af lovens § 6, stk. 5.

Den foretagne regulering vedrører virksomhedens momsansættelse for april kvartal 1999, hvorfor regionen ved fremsendelsen af varslet ikke har overholdt den i skattestyrelseslovens § 35 B, stk. 1, angivne frist på 3 år efter angivelsesfristens udløb.

I medfør af skattestyrelseslovens § 35 C, stk. 1, nr. 3, kan et afgiftstilsvar – uanset fristerne i § 35 B – ændres af told- og skattemyndighederne, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Efter § 35 C, stk. 2, kan en sådan ændring kun foretages, hvis den varsles af myndighederne inden 6 måneder efter, at told- og skattemyndighederne er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 35 B.

Det bemærkes, at regionen allerede i 1999 vejledte virksomhedens indehaver om reglerne i momslovens § 41, stk. 1, samt at indehaveren i 1999 til regionen afgav en skriftlig erklæring om,  at den omhandlede varevogn i overensstemmelse med denne bestemmelse ikke blev benyttet til privat brug. Under disse omstændigheder finder retten, at betingelserne for suspension i skattestyrelseslovens § 35 C, stk. 1, nr. 3, er opfyldt, idet indehaveren i det mindste groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret blev fastsat på et urigtigt grundlag. Da regionen videre har overholdt den i lovens § 35 C, stk. 2, fastsatte reaktionstid, har regionen med rette kunnet foretage den påklagede ændring.

Efter momslovens § 41, stk. 1, kan afgift, der vedrører anskaffelse af vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over 3 t, ikke fradrages, medmindre køretøjerne udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser.

Landsskatteretten finder det ikke godtgjort, at den omhandlede varebil udelukkende har været anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser. Der er herved lagt vægt på, at bilen benyttes af virksomhedens indehaver, at bilen efter det oplyste har været anvendt til kørsel mellem virksomhedens forretningsadresse og indehaverens bopæl, samt at bilen har været parkeret ved indehaverens bopæl uden for normal arbejdstid. Virksomheden har ikke heroverfor sandsynliggjort, at varebilen udelukkende har været anvendt i forbindelse med virksomheden fradragsberettigede levering af varer og ydelser, og det er derfor med rette, at virksomheden ikke er anset for berettiget til fradrag for moms af udgifter til anskaffelsen.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.