Klagen vedrører fastsættelse af fradrag for forbedringer for vurderingsårene 2005, 2006 og 2008. Endvidere vedrører klagen anmodning om genoptagelse af den omberegnede grundværdi i vurderingsåret 2005.

Fradrag for forbedringer

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Foreningens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Stianlæg	0 kr.	28.561 kr.	Stadfæstelse
Vejanlæg	0 kr.	92.595 kr.	Stadfæstelse
Varmeforsyning	0 kr.	209.138 kr.	Stadfæstelse
Elforsyning	0 kr.	85.184 kr.	Stadfæstelse
Projektering og tilsyn vedrørende de påklagede punkter	0 kr.	33.880 kr.	Stadfæstelse

Der godkendes ikke yderligere fradrag for forbedringer. Det samlede fradrag for forbedringer udgør herefter 303.200 kr.

Anmodning om genoptagelse af den omberegnede grundværdi
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse om afslag på genoptagelse.

Faktiske oplysninger
Ejendommen er beliggende Adresse Y1, By Y1. Ejendommen består af matriklerne Matrikelnummer Y1, Matrikelnummer Y2, Matrikelnummer Y3 og Matrikelnummer Y4. Imellem ejendommens matrikler løber Matrikelnummer Y5, som er ejet af H1 A/S. På matrikel Y5 er opført vejareal.

Den påklagede ejendom har et samlet areal på 3496 m2. Matrikel Y1 har et areal på 728 m2, matrikel Y2 har et areal på 578 m2, matrikel Y3 har et areal på 1061 m2 og matrikel Y4 har et areal på 1129 m2.

På ejendommen er opført 4 etageejendomme til beboelse, med i alt 22 lejligheder. Bygningerne på matrikel Y1 og Y2 er opført i 3 etager. Bygningerne på matrikel Y3 og Y4 er opført i 2 etager. Bygningerne er alle opført i 2005.

Ejendommen er erhvervet af Andelsboligforeningen [...] fra H1 A/S ved endelig skøde af 24. juni 2005. Ejendommen er erhvervet som et nøglefærdigt projekt, med overtagelsesdag 1. juni 2005, for en købesum på 30.084.000 kr.

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. [...]. Af lokalplanen fremgår bl.a. følgende:

"By Y1 byråd vedtog i 2002 at sælge Adresse Y2 Stadion. Grunden er blevet udbudt til salg i etaper via konkurrencer, hvor hver etape sælges til den forslagsstiller, der indsender det bedste forslag.

(...)

Trafik og Parkering
Området trafikbetjenes fra Adresse Y2 og Adresse Y1. Parkeringspladserne placeres dels mellem længdehusene, mellem punkthusene og i yderkanten af grønningen.

(...)

Tekniske forhold

(...)

Vand, varme og elforsyning

Området forsynes med ... varme fra By Y1s Varmeværk (fjernvarme) og el fra Energi By Y1."

Ejendommen er vurderet efter etagearealprincippet, og grundværdi for de påklagede år udgør:

Grundværdien i de påklagede år udgør følgende:
2005:                                                        4.457.400 kr.
2006:                                                        6.030.600 kr.
2008:                                                        5.244.000 kr.

Til brug for sagen er fremlagt optegning over vejanlæg, V & S prisberegning af byggemodning, optegning over stianlæg, ledningskort vedrørende varme, ledningskort vedrørende el, skøde, taksblad fra By Y1s varmeværk, takstblad for el fra G1, brev af 27. december 2007 fra Advokat PML til Skat, brev af 22. december 2011 fra G2 til Skat.

Foreningens repræsentant har ikke fremlagt byggeregnskab eller andet fakturamateriale.

Af skødet fremgår bl.a. følgende:

"3. Overdragelsen omfatter:

3.1 Overdragelsen omfatter de på parcellerne opførte bygninger, fast tilbehør, herunder el, vand- og varmeinstallationer med tilhørende fjernvarme ...

(...)

4. Sælgers oplysninger:                                            

(...)

al forfalden gæld vedr anlægsarbejder og tilslutninger til vej, fortov, fælles anlæg, fællesantenne, el, gas, varme, vand, kloak rensnings- og ledningsanlæg vil blive betalt i forbindelse med handlens afslutning. Sælger bekendt er der ikke udført arbejder, afsagt kendelser eller truffet beslutninger af offentlige myndigheder, for hvilke udgifterne senere vil blive pålagt ejendommen.

(...)

7. Ejendommens forsyning:

7.1. Køber indtræder i sælgers rettigheder og forpligtelser overfor ejendommens forsyningsselskaber.

7.2. Sælger har pligt til at aflæse ejendommens forsyningsmålere, indberette målertallene til forsyningsværkerne og betale forbrug frem til overtagelsesdagen/dispositionsdagen til forsyningsværkerne."

Af takstblad fra By Y1s varmeværk fremgår et grundbeløb på 3.600 kr. excl. moms. Herudover fremgår følgende beløb:

"0-115 m2	kr. 49,87 pr m2
116-230 m2	kr. 40,35 pr m2
231-400 m2	kr. 30,26 pr m2
Over 400 m2	kr. 20,18 pr m2

Stikledning indtil ø 25 mm, kr. 525 pr. lbm. Kanal

Større dimensioner efter regning"

Af taksblad fra G1 fremgår et grundinstallationsbeløb på 12.875 kr. inkl. moms. I øvrigt fremgår følgende beløb:

"Lejligheder (>2 etager), ungdoms- og ældreboliger:
Pr. installation (3x25 amp.)                                  7.000 kr. inkl. moms

Enfasede installationer (Pr. installation (1x25 amp.)                                  4.125 kr. inkl. moms

Større nye installationer/udvidelse af bestående installationer over 3x 25 amp.
Pr. amp. Udover 25 amp., 3-faset                         812,50 kr. inkl. moms
Pr kW                                                                   1.218,75 kr. inkl. moms"

Foreningens repræsentant anmodede den. 27. december 2007 SKAT om genoptagelse af ansættelsen vedrørende fradrag for forbedringer.

Af genoptagelsesanmodningen fremgår bl.a. følgende:

"Angående nedslag for grundforbedringer i ejendomsskatten.

På vegne af nedennævnte andelsboligforeninger ansøges om nedslag for grundforbedringer i ejendomsskatten for årene 2005, 2006 og 2007, såfremt der er grundforbedringer:

Andelsboligforeningen:

(...)

Adresse Y1, By Y1

(...)"

Ved brev af 22. december 2011 fremsatte foreningens repræsentant endvidere anmodning om genoptagelse af omberegnet grundværdi i vurderingen pr. 1. oktober 2005. Af brevet fremgår bl.a. følgende:

"(...)

Omberegnet grundværdi:
I nærværende sag har ejendommen første vurdering inden for rækkevidden af sagens genoptagelsesår. Vi har derfor kontrolleret, om SKAT har foretaget en omberegning af grundværdien ved ejendommens første vurdering, hvilket er et krav efter Vurderingsloven § 33, stk. 18. Derudover har vi kontrolleret, om den omberegnede grundværdi er korrekt.

Vi har desværre konstateret, at der for ejendommen ikke er foretaget en korrekt omberegning af grundværdien.

Vi har ved kontrollen taget udgangspunkt i etagearealprisen for 2003 som er basisåret for en fuldt ud sammenlignelig naboejendom. Etagearealprisen udgjorde kr. 600, idet der henvises til ejendommen [...].

SKAT anmodes på ovenstående baggrund om at foretage en korrekt omberegning af grundværdien efter § 33, stk. 18.

(...)"

SKAT traf afgørelse i genoptagelsessagen den 30. marts 2012, idet SKAT genoptog vurderingsårene 2005, 2006 og 2008 vedrørende fradrag for forbedringer. SKAT gav samtidig afslag på ordinær genoptagelse af den omberegnede grundværdi i vurderingsåret 2005. SKAT oplyste, at man i en særskilt sag ville tage stilling til, hvorvidt der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse af den omberegnede grundværdi i vurderingsåret 2005.

SKATs afgørelse
Fradrag for forbedringer
Der er ikke godkendt fradrag for udgifter til vejanlæg, stianlæg, varmeforsyning og elforsyning samt projektering og tilsyn i forbindelse hermed, jf. dagældende bestemmelser i vurderingslovens §§ 17 og 18.

Som begrundelse er anført:

"Vejanlæg
Stamvej er mere end 30 år gammel
I kan ikke få fradrag for Adresse Y1 da denne ifølge Arealinfo er over 30 år gammel.

Vi kan nemlig ikke give fradrag for forbedringer som har fundet sted for mere end 30 år siden.

Reglerne står i vurderingslovens § 18 stk. 2.

Stianlæg, fællesarealer, beplantning med mere
I kan ikke få fradrag for udgifterne til interne stianlæg fællesarealer, parkeringsarealer med mere.

Det er fordi, udgifterne ikke er gået til grundforbedringer, der får grundværdien til at stige.

(...)

Elforsyning
Vi mener, at elforsyningsanlægget internt på grunden har karakter af et hovedanlæg.

Udgiften til fremførsel af elforsyningen og etablering af kabelskabe på grunden, afholdes som udgangspunkt af elforsyningsselskabet.

Vi kan give fradrag for udgifter, der får grundværdien til at stige. Fradraget må ikke være højere end den udgift, I faktiske har betalt. Det står i vurderingslovens § 17 og 18.

I jeres sag kan vi ikke se, at I har betalt udgifter til anlæg af hovedforsyningsledningerne. Vi kan derfor ikke give fradrag for udgifter til anlæg af hovedforsyningsledninger inde på grunden.

Fjernvarmforsyningsanlæg
Vi mener, at fjernvarmeforsyningsanlægget internt på grunden har karakter af et hovedanlæg.

Etableringen af fjernvarmeforsyningen internt på grunden udføres og betales som udgangspunkt af fjernvarmeværket.

Vi kan give fradrag for udgifter, der får grundværdien til at stige. Fradraget må ikke være højere end den udgift, I faktisk har betalt. Det står i vurderingslovens § 17 og 18.

I jeres sag kan vi ikke se, at I har betalt udgifter til anlæg af fjernvarmeledningerne. Vi kan derfor ikke give fradrag for udgifter til anlæg af fjernvarmeforsyningen inde på grunden.

Genoptagelsestidspunkt for omberegning af grundværdien
SKAT har ikke genoptaget omberegningen af grundværdien ved vurderingen for 2005.

Som begrundelse er anført:

"Grundskatteloft
I har anmodet om genoptagelse af grundskatteloftet den 22. december 2011.

Grundskatteloftet er ansat i 2005.

I henhold til Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, kan vi kun genoptage en ansættelse, såfremt der er anmodet herom senest den 1. maj i det 4. år efter vurderingsårets udløb.

Da grundskatteloftet er ansat i forbindelse med en vurdering der ligger ud over fristen i henhold til skatteforvaltningsloven, har vi ikke mulighed for at genoptage det."

Foreningens opfattelse
Fradrag for forbedringer

Påstanden vedrører fradrag for følgende udgifter:

Vejanlæg	92.595 kr.
Stianlæg	28.561 kr.
Varmeforsyning	209.138 kr.
Elforsyning	85.184 kr.
Projektering og tilsyn	33.880 kr.
I alt	449.358 kr.

Subsidiær påstås fradrag i grundværdien for grundforbedrende udgifter forhøjet mest muligt efter Landsskatterettens skøn.

Til støtte for påstanden er anført:

"Vejanlæg
Det er fast antaget, at udgifter til anlæg af gade og vej berettiger til fradrag i grundværdien for forbedringer. Det fremgår således af lovens forarbejder, at etablering af gader og veje udgør fradragsberettigende grundforbedringer.

Det gøres gældende, at vejanlægget er at betragte som hovedanlæg til betjening af flere. Dermed vil der ifølge vurderingsvejledningen være ret til fradrag for den afholdte omkostning. Vejanlægget udgør en forbedring af grundens værdi i ubebygget stand, som giver fradragsret for de afholdte udgifter.

Til sagens oplysning er der foretaget en opmåling af den adgangsgivende (bilag 2). Det er klagers opfattelse, at denne del af vejen udgør et hovedanlæg og berettiger til fradrag, hvorfor klager anmoder om fradrag herfor.

Til nærmere belysning af de afholdte udgifter til etablering af vejanlægget, har klager på baggrund af opmålingerne i bilag 2 ladet foretage en byggeteknisk beregning efter V&S prisbogen (bilag 3). Udgifterne til den fradragsberettigende del af vejen anslås til 92.595 kr., og der anmodes om fradrag for dette beløb.

Stianlæg
Som det fremgår af luftfoto af ejendommen (Bilag 4), er der anlagt et eksternt stisystem som berettiger til fradrag. Vurderingsmyndigheden har ikke godkendt fradrag for udgifterne til stianlægget idet vurderingsmyndigheden henviser til, at udgifterne ikke er fradragsberettigende. Klager er ikke enig heri. Af den juridiske vejledning fremgår det:

"Fradrag for vej- og forsyningsanlæg gives som hovedregel kun for udgifter til anlæg uden for ejendommen. Udgifter til anlæg på selve grunden samt til pladsbelægning mv. anses for at være en del af byggeomkostningerne, fx i et traditionelt parcel- eller rækkehuskvarter. Se dog nedenfor i afsnittet "Hvornår gives der fradrag" om større ejendomme udlagt til tæt/lav bebyggelse."

Klager gør således gældende at det eksterne stisystem markeret på bilag 4 berettiger til fradrag. På bilag 3 er anlægsudgiften til de pågældende stier beregnet til kr. 25.561, hvoraf klagers andel udgør kr. 15.848. Der anmodes om fradrag herfor.

Overordnet om forsyningsanlæg og tilslutningsafgifter
I SKM2013.369.HR udtalte Højesteret, at der kan gives fradrag for et hovedanlæg bestående fx af en hovedforsyningsledning, der betjener eller fremover vil betjene en større del af ejendommen, mens stikledninger fra hovedledningen til de enkelte bygninger eller bolig ikke udgør hovedanlæg.

Det er ved Landsrettens afgørelse af 21. april 2009 vedrørende Madsbjergparken (SKM2009.323.VLR) fastslået, at tilslutningsafgifter ikke skal behandles anderledes end byggemodningsafgifter i forbindelse med fradrag for forbedringer. Det fastsloges endvidere i afgørelsen, at hverken betalings- eller opkrævningstidspunkt har betydning for, om afgiften kan berettige til fradrag for forbedringer. Det gøres gældende, at de betalte tilslutningsafgifter finansierer etablering af forsyningsledninger med det formål at skabe forbindelse til det eksisterende forsyningsnet, og at der følgelig er fradrag for forbedringer for de afholdte udgifter.

Elforsyning
Af el-ledningskortet (bilag 5) fremgår, at det etablerede el-forsyningsnet består af en del, der kan betragtes som et hovedanlæg til betjening af dele af ejendommen og de omkringliggende bygninger, og en del, der må betragtes som stikledninger.

Placeringen og dimensioneringen af ledningerne viser, at disse må være blevet nedgravet på et tidspunkt, hvor bygningerne har været under opførelse eller i hvert fald projekteret. El-ledningsnettet er dermed blevet etableret i forbindelse med byggemodningen af klagers ejendom.

Klager er desværre ikke i besiddelse af fakturaer, der belyser den nøjagtige udgift til dette anlæg, og har derfor ladet foretage opmålinger på ledningskortet og efterfølgende beregninger efter V&S prisbogen (bilag 3). Udgiften til el-forsyningsnettet (excl. stikledninger) er herefter anslået til at have udgjort 85.184 kr., og der anmodes om fradrag for dette beløb.

Varmeforsyning
Som det fremgår af varmeledningskortet (bilag 6), eksisterer på ejendommen et ledningsnet, som ligeledes må betegnes som et hovedanlæg til betjening af flere i tilfælde af udstykning.

Placeringen og dimensioneringen af ledningerne viser, at disse må være blevet nedgravet på et tidspunkt, hvor bygningerne har været under opførelse eller i hvert fald projekteret. Den interne varmeforsyning er dermed blevet etableret i forbindelse med byggemodningen af klagers ejendom i 2005.

Klager er desværre ikke i besiddelse af fakturaer, der belyser den nøjagtige udgift til dette anlæg, og har derfor ladet foretage opmålinger på ledningskortet og efterfølgende beregninger efter V&S prisbogen (bilag 3). Udgiften til anlægget (excl. stikledninger) er herefter anslået til at have udgjort 209.138 kr., og der anmodes om fradrag for dette beløb.

Projektering og tilsyn
Ved Landsskatterettens kendelse af 26. marts 1986 knæsattes en praksis, hvorefter projekterings- og tilsynsopgaver i forbindelse med fradragsberettigende byggemodningsopgaver i sig selv berettiger til fradrag. Denne praksis er senest fulgt i Landsskatterettens afgørelser af 23. november 2011 og 30. januar 2012 vedrørende henholdsvis Sylen og Mejdalparken. Af afgørelserne fremgår endvidere, at i tilfælde, hvor udgiften ikke lader sig fastslå på baggrund af fakturaer eller lignende, indrømmes skønsmæssigt 10 % af anlægsudgifterne vedrørende vej-, sti- og forsyningsanlæg som fradrag for projektering og tilsyn.

På baggrund heraf anmodes om fradrag med 10 % af de afholdte anlægsudgifter på 206.340 kr., svarende til 20.634 kr."

Genoptagelsestidspunktet for omberegning af grundværdien
Påstanden vedrører genoptagelsestidspunktet for omberegning af grundværdien.

Til støtte for påstanden er anført:

"Den ved sagens anlæggelse gældende skatteforvaltningslovs § 33, stk. 2., havde følgende ordlyd:

"En klageberettiget, jf. § 38, stk. 1, der ønsker at få genoptaget en ejendomsvurdering, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter vurderingsårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen."

Vurderingsmyndigheden har genoptaget fradragsansættelsen for vurderingen 2005 og frem. Vurderingsmyndigheden har vedrørende omberegning af grundværdien anført, at dette først gøres gældende ved bemærkninger af 22. december 2011, hvorfor sagen vil blive behandlet som et spørgsmål om ekstraordinær genoptagelse. Klager er ikke enig heri og denne betragtning må anses for tilsidesat af Østre Landsret i dom af 26. juni 2014.

Der anmodes derfor om, at spørgsmålet om grundskatteloftet ligeledes genoptages fra 2005 i overensstemmelse med Østre Landsretsdommen."

Foreningens repræsentant har yderligere tilføjet:

"Til Skatteankestyrelsen

I forlængelse af sagsfremstillingen i ovenstående sag skal det bemærkes, at klagen fastholdes."

Landsskatterettens afgørelse og begrundelse

Fradrag for forbedringer
Vurderingslovens § 13, stk. 1, har følgende ordlyd:

"§ 13. Ved grundværdien forstås værdien af grunden (med grundforbedringer) i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse."

Af dagældende bestemmelser i vurderingslovens §§ 17 og 18 fremgår følgende:

"§ 17.  Såfremt de fornødne oplysninger foreligger, skal der ved vurderingen med de af §§ 18 og 21 følgende begrænsninger gives fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien, hvad enten forbedringerne består i kapitalanvendelse eller i ejers arbejde.

§ 18. Fradrag i grundværdien for forbedringer må kun gives i det omfang, hvori forbedringerne må antages at virke værdiforøgende ved ansættelse af grundværdien, og må ikke overstige de af ejeren anvendte bekostninger, heri medregnet værdien af ejers eget arbejde.
Stk. 2. Fradrag må ikke gives for forbedringer, som er fuldført længere tilbage end 30 år - for skov, der vurderes i henhold til § 15, stk. 1-3, dog 60 år - før vurderingen."

Det fremgår ikke af ordlyden af dagældende § 17 i vurderingsloven, hvad der nærmere skal forstås ved grundforbedring.

Ifølge praksis skal der være tale om en foranstaltning af materiel karakter, der forøger grundens handelsværdi, jf. Højesterets dom af 25. maj 2012, offentliggjort i SKM2012.350.HR. Det er en betingelse, at den pågældende foranstaltning ikke er anlagt til brug for det konkrete byggeri, men er knyttet til den ubebyggede grund, jf. Højesterets dom af 6. december 2013, offentliggjort i SKM2013.879.HR.

Af dagældende § 17 i vurderingsloven sammenholdt med vurderingslovens § 13, stk. 1, følger endvidere, at der kun kan indrømmes fradrag for foranstaltninger, der medfører en stigning af grundens værdi i ubebygget stand.

Udgifter til anlæg, der medfører en forøgelse af den samlede ejendoms værdi, jf. vurderingslovens § 9, men ikke værdien af grunden i ubebygget stand, kan ikke fradrages efter vurderingslovens § 17.

I øvrigt er det praksis, at det er den, der ønsker et fradrag, der har bevisbyrden for fradragets berettigelse. Dette følger bl.a. af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Vejanlæg, stianlæg og forsyningsanlæg
Foreningens ejendom består af 4 selvstændige matrikler, adskilt af et eksternt vejstykke. Foreningens ejendom er placeret på et rektangulært areal, med de respektive matrikler i hvert hjørne af arealet og det eksterne vejanlæg løbende i mellem matriklerne.

På grund af ejendommens særegne karakter har de påklagede anlæg karakter af eksterne anlæg som svarende til et udstykningsområde.

Det følger af praksis, at en udgift forbundet med etablering af forsyningsanlæg i et udstykningsområde kan give anledning til fradrag for forbedringer.

Det følger endvidere af praksis, at der kan opnås fradrag for den del af udgifterne, der vedrører etablering af forsyningsanlægget frem til skel. Udgift til anlæg af forsyningsledninger på selve grunden, anses for at være en del af byggeomkostningerne. 

Varmeforsyning
SKAT har ikke godkendt fradrag for varmeforsyning.

Den påklagede varmeforsyning løber ind fra Adresse Y1 ved matrikel nr. Y1. Herfra løber varmeforsyningen stik syd mod matrikel nr. Y4. Undervejs forsynes matriklerne nr. Y2 og Y3 via forgreninger på varmeforsyningen.

Det er rettes opfattelse, at det påklagede varmeforsyningsanlæg forsyner de respektive matrikler, der udgør foreningens ejendom.

Det er herefter rettens vurdering at den del af det påklagede varmeforsyningsanlæg der løber frem til skel ved de respektive matrikler, udgør en foranstaltning af materiel karakter, der medfører en grundforbedring for den påklagede ejendom.

Landsskatteretten kan ikke af skøde, V & S prisberegning, takstblad fra By Y1s Varmeværk eller oplysningerne i sagen i øvrigt, udlede om - og i givet fald med hvilket beløb - der er afholdt udgifter til etablering af fjernvarmeforsyningen.

Retten bemærker, at en V&S-prisdataberegning alene kan benyttes som redskab til at beregne et skønnet prisoverslag. Beregningen dokumenterer således ikke, at foreningen har afholdt en udgift til etablering af varmeforsyningen.

For så vidt angår takstblad fra By Y1s Varmeværk bemærker retten, at takstbladet indeholder oplysninger af generel karakter omkring betaling for tilslutning til forsyningsværket. Takstbladet indeholder ingen konkrete oplysninger om foreningens betaling af tilslutningsafgift til forsyningsværket.

Landsskatteretten finder det således hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at foreningen har afholdt en udgift til varmeforsyning.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Elforsyning
SKAT har ikke godkendt fradrag for elforsyning.

Elforsyning til den påklagede ejendom sker fra kabelskab beliggende umiddelbart sydøst for matrikel Y2. Kabelskabet er placeret på matrikel Y5.

Af ledningskort over el fremgår, at kabelskabet forsynes med el fra ledning der løber ude i Adresse Y1, og via stisystemet øst ved matrikel Y2, løber til kabelskab. Fra kabelskabet er trukket ledninger rundt til bygningerne på de respektive matrikler. Landsskatteretten anser det påklagede eksterne forløb frem til skel som værende værdiforøgende for den påklagede ejendom i ubebygget stand.

Landsskatteretten kan ikke af skøde, V & S prisberegning, takstblad fra G1 eller oplysningerne i sagen i øvrigt, udlede om - og i givet fald med hvilket beløb - der er afholdt udgifter til etablering af elforsyningen.

Retten bemærker, at en V&S-prisdataberegning alene kan benyttes som redskab til at beregne et skønnet prisoverslag. Beregningen dokumenterer således ikke, at foreningen har afholdt en udgift til etablering af elforsyningen.

For så vidt angår takstblad fra G1 bemærker retten, at takstbladet indeholder oplysninger af generel karakter omkring betaling for tilslutning til forsyningsværket. Takstbladet indeholder ingen konkrete oplysninger om foreningens betaling af tilslutningsafgift til el.

Landsskatteretten finder det således hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at foreningen har afholdt en udgift til elforsyning.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Ekstern vej og sti
Efter fast praksis kan der gives fradrag for udgifter til anlæg af veje anlagt af kommunen, hvis det kan dokumenteres, at udgiften har været afholdt af klageren, jf. Landsskatterettens afgørelse af 16. marts 2010, offentliggjort i SKM2010.271.LSR.

Såfremt bekostningen af grundforbedrende foranstaltninger ikke er direkte dokumenteret ved fremlæggelse af fakturaer mv., påhviler det i særlig grad klageren at godtgøre, at udgiften er bekostet af grundejeren.

Dette er fastslået af Østre Landsret i rettens dom af 30. juni 2015, offentliggjort i SKM2015.495.ØLR, samt en række byretsdomme, jf. eksempelvis Retten i Glostrups dom af 13. september 2013, offentliggjort i SKM2013.680.BR og Retten i Holbæks dom af 17. oktober 2013, offentliggjort i SKM2013.786.BR.

Ekstern vej
SKAT har ikke godkendt fradrag for vejanlæg.

Det påklagede vejanlæg er etableret på matriklen Y5, og er således beliggende uden for den påklagede ejendom. Matrikel Y5 er ejet af H1 A/S.

Det er rettens opfattelse, at vejanlægget er adgangsgivende for foreningens ejendom.

Foreningens repræsentant har fremlagt V & S prisberegning som dokumentation for foreningens bekostning af vejanlægget.

Retten bemærker, at en V&S-prisdataberegning alene kan benyttes som redskab til at beregne et skønnet prisoverslag. Beregningen dokumenterer således ikke, at foreningen har afholdt en udgift til etablering af vejanlægget.

Der fremgår ikke oplysninger i skødet om, at foreningen har afholdt udgifter til vejanlægget hverken direkte eller indirekte via købesummen.

Der er ikke fremlagt et byggeregnskab, faktura eller lignende, som kan dokumentere, at der er afholdt en udgift til ekstern vej.

Retten skal i denne forbindelse henvise til SKM2015.495.ØLR, hvoraf det fremgår at der gælder en skærpet bevisbyrde, når der ikke er indeholdt oplysninger om bekostning af ekstern vej i skøde eller andet materiale.

Landsskatteretten finder det således ikke godtgjort, at foreningen har afholdt en udgift til det eksterne vejanlæg.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Ekstern sti
SKAT har ikke godkendt fradrag for stianlæg.

Stianlægget er beliggende på matrikel nr. Y5. Denne matrikel er ejet af H1 A/S.

Stianlægget løber fra Adresse Y1 og ned forbi de østlige matrikler, der udgør en del af den påklagede ejendom. Af lokalplanens punkt angående trafik og parkering fremgår, at området trafikbetjenes fra Adresse Y2 og Adresse Y1.

En del af det påklagede stianlæg betjener matriklen Y2. De øvrige matrikler betjenes via vejanlægget beliggende på matrikel nr. Y5.

Retten finder på nærværende baggrund ikke, at det påklagede stianlæg er værdiforøgende for den påklagede ejendom. Retten har lagt vægt på, at der er skabt adgang til den påklagede ejendom for såvel gående som kørende færdsel, via vejanlægget på matrikel nr. Y5. Retten henviser til Østre Landsrets dom af 4. juni 2014, offentliggjort i SKM2014.434.ØLR.

Landsskatteretten kan ikke af skøde, V & S prisberegning eller oplysningerne i sagen i øvrigt, udlede om der er afholdt udgifter til etablering af stianlægget.

Retten bemærker, at en V&S-prisdataberegning alene kan benyttes som redskab til at beregne et skønnet prisoverslag. Beregningen dokumenterer således ikke, at klageren har afholdt en udgift til etablering af vejanlægget.

Der fremgår ikke oplysninger i skødet om, at foreningen har afholdt udgifter til stianlægget hverken direkte eller indirekte via købesummen.

Der er ikke fremlagt et byggeregnskab, faktura eller lignende, som kan dokumentere, at der er afholdt en udgift til stianlægget.

Landsskatteretten finder det således ikke godtgjort eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at foreningen har afholdt en udgift til ekstern sti.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Projektering og tilsyn
Udgifter til projektering og tilsyn, som knytter sig til fradragsberettigede anlægsudgifter, kan give fradrag. Dette følger bl.a. af Landsskatterettens afgørelse af 29. april 2010, offentliggjort i SKM2010.419.LSR.

SKAT har ikke godkendt fradrag for projektering og tilsyn.

Landsskatteretten har ikke godkendt yderligere fradrag for anlægsudgifter. Der godkendes derfor ikke fradrag for projektering og tilsyn.

Genoptagelse af omberegnet grundværdi
Af dagældende skatteforvaltningslovs § 33, stk. 2 fremgår:

"En klageberettiget, der ønsker at få genoptaget en ejendomsvurdering, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter vurderingsårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen."

Det følger således af bestemmelsen, at der skal fremlægges oplysninger, som myndighederne ikke har været bekendt med, og som ikke har dannet grundlag for den afgørelse, som ønskes genoptaget, og de nu forelagte oplysninger kan begrunde en ændret ansættelse.

Det fremgår endvidere af vurderingslovens § 5, at der ved en ejendomsvurdering foretages en ansættelse af ejendomsværdien og grundværdien samt et eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer. En ejendomsvurdering består således af flere selvstændige ansættelser.

Efter de dagældende regler kunne ejendomsvurderingen genoptages, såfremt der senest den 1. maj i det fjerde år efter vurderingsårets udløb, var fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en ændring af én af disse ansættelser.

Vedrørende spørgsmålet om genoptagelsestidspunktet og rettidig anmodning om genoptagelse, har Østre Landsret i dom af 26. juni 2014, offentliggjort i SKM.2014.538.Ø, truffet afgørelse om, at klageren skulle have genoptaget vurderingen, for så vidt angår grundværdien, fra og med den vurdering, hvor der var indrømmet genoptagelse for fradrag for forbedringer. Det fremgår af dommen, at oplysningerne, som medførte et nedslag i grundværdien, var fremkommet inden SKAT traf afgørelse i den verserende genoptagelsessag. Retten lagde ved afgørelsen bl.a. vægt på den nære sammenhæng mellem de enkelte elementer i ejendomsvurderingen.

Landsskatteretten har i afgørelser af 9. december 2015 og 2. februar 2016, offentliggjort i SKM2016.51.LSR og SKM2016.102.LSR, behandlet spørgsmålet om genoptagelsens rækkevidde med udgangspunkt i ovennævnte Østre Landsrets dom. Landsskatteretten har i begge afgørelser, omhandlende henholdsvis nye oplysninger om nedslag for ekstrafundering og antal af byggeretter, pålagt SKAT at genoptage grundværdien med henvisning til den nære sammenhæng mellem grundværdien og fradrag for forbedringer.

SKAT har afvist at genoptage den omberegnede grundværdi for vurderingsåret 2005.

Retten lægger til grund, at foreningen anmodede SKAT om genoptagelse af ansættelsen af fradrag for forbedringer i forhåndsanmeldelsen af 27. december 2007. Der blev ikke i forbindelse med genoptagelsesanmodningen fremlagt faktiske eller retlige oplysninger, som opfylder kravene til genoptagelse af ansættelsen af den omberegnede grundværdi.

Foreningen fremsatte den 22. december 2011 yderligere påstande i den verserende genoptagelsessag, idet der blev anmodet om genoptagelse af den omberegnede grundværdien, da foreningen henviste til ansættelsen af den omberegnede grundværdi for en naboejendom.

Uanset at oplysningerne vedrørende genoptagelse af den omberegnede grundværdi er fremsat inden SKAT traf afgørelse i den verserende genoptagelsessag, er det rettens opfattelse, at der ikke er grundlag for at genoptage den omberegnede grundværdi i vurderingsåret 2005.

Retten har herved lagt vægt på, at ansættelsen af den omberegnede grundværdi efter vurderingslovens § 33, stk. 16-18 ikke har en nær sammenhæng med SKATs genoptagelse af fradrag for forbedringer i afgørelsen af 30. marts 2012.

Ved ejendomsvurderingen ansættes en ejendomsværdi, en grundværdi samt et evt. fradrag i grundværdien for forbedringer, jf. vurderingslovens § 5.

Ansættelsen af den omberegnede grundværdi er en selvstændig ansættelse, der foretages efter vurderingslovens § 33, stk. 16 -18, og har til formål at begrænse stigningen i ejendomsskatterne for grundejerne. Vurderingslovens § 33, stk. 16-18 har herefter ikke en nær sammenhæng med ansættelserne efter vurderingslovens § 5, idet der henses til, at regler om omberegning af grundværdi alene finder anvendelse, når der sker ændringer i en ejendoms forhold, der opfylder en af betingelserne i vurderingslovens § 33, stk. 16 - 18.

Det forhold, at foreningen fik genoptaget ejendomsvurderingen for vurderingsåret 2005 vedrørende fradrag for forbedringer ændrer ikke herpå.

Landsskatteretten finder således ikke betingelserne for genoptagelse i henhold til dagældende skatteforvaltningslovs § 33, stk. 2 er opfyldt, idet anmodningen om genoptagelse af den omberegnede grundværdi først er modtaget i SKAT den 22. december 2011. Anmodningen er således først indgivet efter udløbet af fristen af anmodning om ordinær genoptagelse for vurderingsåret 2005.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT foretager en særskilt behandling om, hvorvidt der er mulighed for ekstraordinær genoptagelse i henhold til dagældende skatteforvaltningslovs § 33, stk. 3.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse om afslag på genoptagelse af den omberegnede grundværdi i vurderingsåret 2005.