Spørgsmål

1. Kan SKAT bekræfte, at Spørger ophører med at være omfattet af ligningslovens § 16 I, fra det tidspunkt, hvor Spørger ikke længere er partner i Kapitalfonden?
2. Hvis spørgsmål 1 besvares ja, kan SKAT så bekræfte, at vurderingen af et eventuelt merafkast på XX ApS' aktier skal opgøres i forhold til markedsværdien på henholdsvis I, II og III på det tidspunkt, hvor Spørger ikke længere er partner i Kapitalfonden?

 Svar

1. Nej
2. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

XX ApS er 100 % ejet af Spørger. XX ApS' hovedvirksomhed er at virke som holdingselskab for kapitalandele i andre selskaber samt hertil relateret investeringsvirksomhed. Således har holdingselskabet foretaget investeringer i selskaber associeret med Kapitalfonden på et tidspunkt, hvor Spørger var partner i Kapitalfonden.

SKAT kan lægge til grund, at Spørger er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1.

Kapitalfonden

Kapitalfondens virksomhed består i at rejse kapital fra primært institutionelle investorer, for derefter at investere kapitalen i opstartsvirksomheder i Norden. Formålet hermed er at deltage i udviklingen af virksomhederne ved at sikre finansiering og bidrage til den strategiske udvikling i samarbejde med selskabets bestyrelse.  

Indtil den 20XX havde Kapitalfonden rejst kapital til at etablere X investeringsfonde.

Investeringer i opstartsvirksomheder er forbundet med særdeles høj risiko. Endvidere forventes det ikke, at der er mere end 1-2 ud af 10 investeringer, som giver virkeligt store afkast, og derved bidrager til, at en fond giver positivt afkast til investorerne. 

Spørger har været medstifter af I, II og III, og på det tidspunkt hvor Spørger fratrådte som partner i Kapitalfonden - var Spørger, via XX ApS, medejer i I, II og III.

Strukturen er illustreret nedenfor med undtagelse af I, II og III's ejerandel i de underliggende investeringsvirksomheder: 

Bruttoafkastet var på det tidspunkt positivt i alle disse fonde, omend ingen havde et afkast, som overgik det “præferenceafkast", de øvrige investorer i fonden havde ret til, inden partnerne i Kapitalfonden ville få ret til en andel af afkastet. Afhængig af den fremtidige udvikling i fondene, vil der kunne realiseres et merafkast i forhold til de øvrige investorer, som partnerne og dermed XX ApS vil have ret til.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger ønsker SKATs stillingtagen til, hvorvidt Spørger's anparter i XX ApS fra det tidspunkt, hvor Spørger er fratrådt som partner i Kapitalfonden, ikke længere er omfattet af ligningslovens § 16 I.

Ligningslovens § 16 I blev vedtaget i 2009 med virkning fra indkomståret 2010.

Bestemmelsen omfatter personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark, der direkte eller indirekte kontrollerer et selskab, som direkte ejer aktier via kapital- og venturefonde.

Disse personer skal medregne selskabets positive aktieindkomst, opgjort som CFC-indkomst, når selskabet har en fortrinsstilling i venturefonden. Den skattepligtige anses for at kontrollere selskabet m.v., når bl.a. den skattepligtige er medstifter af kapital- eller venturefonden eller deltager i ledelsen eller driften af fx venturefonden.

Selskabet anses for at have en fortrinsstilling, når det er hensigten, at det afkast, som selskabet skal have i kraft af investeringen i venturefonden, overstiger selskabets forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital i venturefonden.

Selskabets positive aktieindkomst udgøres af den del af udbytter, gevinst og tab ved salg af aktier, der overstiger det forholdsmæssige afkast, som selskabet er berettiget til i kraft af selskabets indskudte kapital i venturefonden.

Bestemmelsen blev indsat med henblik på at sikre ensartet beskatning af indkomst, der ansås at udgøre vederlag for partnernes knowhow og indsats ved fondens etablering, drift og afvikling. Således ønskede man at beskatte et merafkast af aktier på samme måde, som man beskatter indkomst for personligt arbejde.

Det fremgår af L 202 2008/09 generelt om fordeling af afkast mellem investorer:

"Afkastet fordeles typisk på følgende måde:

• Først tilbagebetales indskud til investorerne

• Herefter et beløb svarende til en på forhånd fastsat forrentning af indskuddet (hurdle rate)

• Eventuelt overskydende afkast fordeles herefter med f.eks. 80 pct. til investorerne og 20 pct. til partnerne (carried interest) uafhængigt af partnernes indskud.

Partnerne har typisk investeret langt mindre end de 20 pct., som de har modtaget af afkastet over hurdlerate."

I, II og III har alle investeret i flere forskellige virksomheder. Hvorvidt der til sidst realiseres et merafkast fra disse fonde, afhænger af udviklingen samlet set i de virksomheder, der er investeret i.

Som tidligere beskrevet var baggrunden for, at der blev indført særlige regler for beskatningen af carried interest, at man ønskede at beskatte vederlag for partneres knowhow og indsats på samme måde, som man beskatter vederlag for personligt arbejde.

Spørger udtrådte som partner i 20XX - og har ikke siden bidraget med knowhow eller i øvrigt udført nogen form for personligt arbejde i Kapitalfonden. Spørger har heller ikke, siden han udtrådte som partner i Kapitalfonden, deltaget i bestyrelsen eller på anden måde deltaget i beslutninger, som har influeret på udviklingen i investeringerne i I, II eller III.

Det afkast, som XX ApS i fremtiden måtte modtage på selskabets investering i I, II og III, afhænger af værdiudviklingen i selskaber, som XX ApS har en passiv investering i. Dette helt på samme måde som en passiv minoritets investering i en hvilken som helst anden virksomhed. Det er derfor vores opfattelse, at Spørgers anparter i XX ApS med virkning fra det tidspunkt, hvor Spørger ikke længere er partner i Kapitalfonden, ikke længere bør være omfattet af ligningslovens § 16 I.

Dette underbygges yderligere af, at det ved overdragelse af aktierne er muligt at gøre op med beskatning efter ligningslovens § 16 I.

Således kan Spørger, ved at overdrage sine aktier i XX ApS gøre op med carried interest beskatningen på dette tidspunkt. Dette fordi nye aktionærer uden en ejeraftale om udøvelse af fælles kontrol, ikke vil blive anset for at kontrollere XX ApS og dermed ikke omfattet af ligningslovens § 16 I.

Spørgers høringssvar til spørgsmål 1 af 7. oktober 2015

SKAT skriver i sidste afsnit før indstillingen til besvarelse af spørgsmål 1: "Det merafkast som spørger eventuelt senere vil modtage, om dermed omfattet af ligningslovens § 16 I, kan i øvrigt heller ikke sammenlignes med det afkast, som en passiv minoritets investor vil modtage, som repræsentanten gør gældende."

Det, vi muligvis ikke har beskrevet tydeligt nok i vores anmodning er, at der burde gøres op med ligningslovens § 16 I beskatningen på det tidspunkt, hvor Spørger ikke længere er partner i Kapitalfonden. Dette fordi en overdragelse af de aktier, der bærer retten til carried interest, til en der ikke på noget tidspunkt har haft noget med Kapitalfonden at gøre, vil indebære, at aktierne efter en overdragelse ikke vil være omfattet af ligningslovens § 16 I.

Derfor er der ikke tale om en sammenligning af merafkast for en kapitalfondspartner og afkast for en minoritetsaktionær - men snarere en orientering om, at afkastet vil være det samme uanset hvem, der ejer aktierne, fordi afkastet tilkommer ejeren af aktierne.

Retten til et eventuelt merafkast bør derfor, efter vores opfattelse, afspejles i en værdiansættelse af aktierne - og ikke i aktionærens forhold eller tidligere forhold til det selskab, hvori der ejes aktier. 

Sammenfattende er det derfor vores opfattelse, at henset til at det er aktierne, der bærer retten til at modtage carried interest, må denne ret afspejles i værdiansættelsen af aktierne. Værdiansættelsen bør derfor kunne ske på et tidspunkt, hvor Spørger ophører med at være partner i Kapitalfonden.

Spørger mener derfor, at spørgsmål 1 bør besvares ja.

Såfremt SKAT er enig i, at Spørgers anparter i XX ApS ikke længere vil være omfattet af ligningslovens § 16 I, efter Spørgers fratræden som partner i Kapitalfonden, vil vi bede om SKATs stillingtagen til, hvorvidt vurderingen af et eventuelt merafkast på investeringen i I, II og III kan vurderes i forhold til markedsværdien af henholdsvis I, II og III på det tidspunkt, hvor Spørger ophører med at være partner i Kapitalfonden.

Spørger har efter sin fratræden som partner hos Kapitalfonden ikke haft mulighed for på nogen måde at påvirke værdiudviklingen i porteføljeselskaberne i hverken I, II eller i III. Derfor er vi af den opfattelse, at den merværdi, Spørger har kunnet bidrage til, og som er omfattet af ligningslovens § 16 I, må være konstateret i perioden, indtil han fratræder som partner i 20XX. Beskatning efter ligningslovens § 16 I bør derfor opgøres på dette tidspunkt, hvorefter en eventuel fremtidig værdistigning bør beskattes efter de almindelige regler.

Spørger mener derfor, at spørgsmål 2 bør besvares ja.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger ophører med at være omfattet af ligningslovens § 16 I fra det tidspunkt, hvor Spørger ikke længere er partner i Kapitalfonden.

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16 I

Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, der direkte eller indirekte kontrollerer et dansk eller et udenlandsk selskab eller forening m.v. (selskabet), som direkte erhverver aktier via kapital- og venturefonde, skal medregne selskabets positive aktieindkomst opgjort efter stk. 4 som CFC-indkomst, når selskabet har en fortrinsstilling i kapital- eller venturefonden. Den skattepligtige anses for at kontrollere selskabet m.v., når enten betingelserne i § 16 H, stk. 6, er opfyldt, eller den skattepligtige er medstifter af kapital- eller venturefonden eller deltager i ledelsen eller driften af kapital- eller venturefonden eller i virksomheder ejet af denne. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtiges aktier m.v. i selskabet er aktier eller investeringsbeviser m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 om investeringsselskaber.

Stk. 2. Selskabet har en fortrinsstilling som nævnt i stk. 1, når det er aftalt, at selskabets forholdsmæssige andel af resultatet i investeringsenheden overstiger selskabets forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapital indskudt af deltagere i kapital- og venturefonden.

Stk. 3. Ved kapital- og venturefonde i stk. 1 forstås investeringsenheder, der investerer i aktier med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse.

Stk. 4. Selskabets aktieindkomst, jf. stk. 1, opgøres som summen af:

1) Udbytter og afståelsessummer vedrørende aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven, uanset ejerandelens størrelse.

2) Gevinst og tab vedrørende aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven, uanset ejerandelens størrelse.

3) Fradrag for standardafkastet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 17 A, stk. 4, af selskabets indskudte kapital i kapital- og venturefonden.

Stk. 5. Ved opgørelsen af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v., jf. stk. 4, anvendes realisationsprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1.

Stk. 6. Hvis aktieindkomsten efter stk. 4 for et indkomstår udviser underskud, kan dette underskud fradrages i indkomst efter stk. 4 for de følgende indkomstår. Fradraget kan kun overføres til et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i tidligere års indkomst.

Stk. 7. Ved opgørelsen af den skattepligtiges indkomst medregnes den del af selskabets aktieindkomst, der svarer til den gennemsnitlige direkte eller indirekte andel af selskabets samlede aktiekapital, som den skattepligtige har ejet i indkomståret. Der medregnes dog kun aktieindkomst optjent af selskabet i den del af selskabets indkomstår, hvor den skattepligtige har kontrol over selskabet.

Stk. 8. Der gives nedslag efter § 33, stk. 1 og 6, for selskabets danske og udenlandske skatter samt skatter på selskabets indkomst som følge af § 16 H og selskabsskattelovens § 32. Nedslaget skal dog ikke kunne overstige den del af de samlede danske og udenlandske skatter, der forholdsmæssigt falder på selskabets aktieindkomst efter stk. 4.

Stk. 9. For skattepligtige omfattet af stk. 1 medregnes udbytte fra selskaber m.v. omfattet af stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst, i det omfang udbyttet ikke overstiger den skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet.

Aktieavancebeskatningslovens § 17 A

For skattepligtige med en fortrinsstilling i en kapital- eller venturefond medregnes gevinst og tab af aktier erhvervet via kapital- eller venturefonden ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Til gevinster henregnes tillige udbytter og afståelsessummer på aktierne. Den skattepligtige har en fortrinsstilling, når det er aftalt, at den skattepligtiges forholdsmæssige andel af resultatet i investeringsenheden overstiger den skattepligtiges forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapital indskudt af deltagere i kapital- og venturefonden.

Stk. 2. Gevinster efter stk. 1 skal opdeles i

1) gevinster, der ikke overstiger et standardafkast, jf. stk. 4, af den indskudte kapital, og

2) gevinster, der overstiger standardafkast af den indskudte kapital.

Stk. 3. Ved kapital- og venturefonde forstås investeringsenheder, der investerer i aktier med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse.

Stk. 4. Ved standardafkast forstås det afkast, som de andre deltagere i kapital- og venturefonden uden fortrinsstilling opnår. Ved beregningen af standardafkastet medregnes både afkastet af den indskudte kapital og afkastet af lånekapitalen.

Stk. 5. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder reglerne i §§ 12-15, 22, 44 og 47 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i § 16, stk. 1, og §§ 17, 18 og 19 nævnte tilfælde.

Lov om investeringsforeninger m.v. § 2, stk. 1, nr. 3

Kollektive investeringsordninger, der investerer i aktier eller anparter med henblik på alene eller sammen med andre investorer at erhverve kapitalselskaber, der er aktieselskaber og anpartsselskaber med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse (equityfonde).

Forarbejder

L 202, FT 2008/09. Bemærkninger til § 12, nr. 15 (ligningslovens § 16 I)

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse, der sikrer beskatning, hvis en kapitalfondspartner indskyder et eller flere selskaber mellem sig selv og kapitalfonden. Dette vil formentligt være den typiske situation.

Det foreslås, at der sker en slags CFC-beskatning af kapitalfondspartnerne, hvor partnerne umiddelbart beskattes med selskabsskattesatsen af merafkastet på aktier i det indskudte selskab. Partnernes almindelige afkast fra selskabet beskattes som aktieindkomst, der kan dog skattefrit udloddes et beløb til betaling af partnerens skat. Ved beregningen af partnernes beskatning af indkomsten i det indskudte selskab vil gevinster og tab på aktier blive opgjort efter realisationsprincippet. Ved beskatning af partneren gives der nedslag for selskabets danske eller udenlandske skat.

Der kan generelt henvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 17 A.

L 202, FT 2008/09. Bilag 35(ligningslovens § 16 I)

Det er en forudsætning for anvendelsen af ligningslovens § 16 I, at investeringen foregår

via kapital- eller venturefonden. Ledende medarbejdere uden tilknytning til en kapital- og venturefond vil derfor ikke være omfattet af bestemmelsen.

L 202, FT 2008/09. Bemærkninger til § 1, nr. 13 (aktieavancebeskatningslovens § 17 A)

Det foreslås, at det merafkast, som kapitalfondspartnere oppebærer fra investeringer i kapitalfondene, gøres til personlig indkomst for kapitalfondspartneren, når investeringen foretages direkte i kapitalfonden. Partnernes merafkast må anses for en bonus for en succesfuld afvikling af kapitalfonden. Det vil sige et vederlag for partnernes knowhow og indsats ved fondens etablering, drift og afvikling.

Det foreslås, at den foreslåede bestemmelse også omfatter etablerede ordninger, hvor partneren ikke har fået merafkastet endnu. Afkastet er allerede skattepligtigt i dag. Forslaget medfører alene, at en del af afkastet skal beskattes som personlig indkomst. Der foreslås derfor heller ikke særlige indgangsværdier.

Det foreslås, at standardafkastet fortsat beskattes som aktieindkomst, jf. ændringen i personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4, i lovforslagets § 13, nr. 5. Hvis investeringen medfører tab, kan tabene fradrages i aktieindkomsten.

Det foreslås, at der ved standardafkast forstås det afkast, som de andre deltagere uden fortrinsstilling i kapital- og venturefonden opnår. Ved denne beregning af standardafkastet medregnes både afkastet af den indskudte kapital og afkastet af lånekapitalen.

Hvis investeringen i kapitalfonden foretages via et selskab, finder den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 I anvendelse - se lovforslagets § 12, nr. 15.

Den foreslåede bestemmelse omfatter både personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, og dødsboer, der er skattepligtige efter dødsboskatteloven.

Det er en forudsætning, at personen har en fortrinsstilling i kapital- eller venturefonden. Den skattepligtige har en fortrinsstilling, når det er aftalt, at den skattepligtiges forholdsmæssige andel af resultatet i investeringsenheden overstiger den skattepligtiges forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapital indskudt af deltagere i kapital- og venturefonden.(...)

Det foreslås, at der ved kapital- og venturefonde forstås investeringsenheder, der investerer i aktier med henblik på helt eller delvis at erhverve selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse. Definitionen svarer i store træk til definitionen af equityfonde i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., hvor equityfonde udtrykkeligt undtages fra lovens investorbeskyttelsesregler. Det er dog ikke noget krav, at investeringsenheden er en kollektiv enhed, dvs. enheden behøver ikke rette sig mod en videre kreds eller offentligheden. Investeringsenheden kan være rettet mod en mere snæver kreds af investorer.

Bestemmelsen vil finde anvendelse, uanset om investeringsenheden er organiseret som en skattemæssigt transparent enhed (f.eks. et kommanditselskab) eller som et selvstændigt skattesubjekt (f.eks. et aktieselskab).(...)

L146, FT 2010/11. Bemærkninger til § 2 (lov om investeringsforeninger m.v. § 2, stk. 1, nr. 3)

Med de i nr. 3 nævnte kollektive investeringsordninger er der tænkt på de såkaldte equityfonde, hvis formål er at investere i aktier og anparter med henblik på helt eller delvis at erhverve virksomheder, der drives i aktie- eller anpartsselskabsform. Disse equityfonde er ofte organiseret som kommanditselskaber, hvor komplementaren administrerer fonden. Med erhvervelsen ønsker kommanditselskabet at opnå bestemmende indflydelse, og enten alene eller sammen med andre at drive virksomheden.

Dette kan fx være for at effektivisere virksomheden, tilføre virksomheden ledelseserfaring og yde virksomheden lån eventuelt med henblik på senere at sælge virksomheden med fortjeneste eller lade den børsnotere. I nogle tilfælde er der omvendt tale om, at et selskabs aktier ikke længere skal være optaget til handel på et reguleret marked. Det er i modsætning til, hvad der gælder for foreningerne, der investerer passivt i aktier og ikke må udøve betydelig indflydelse, jf. § 138.

Equityfonde kan være opbygget med forskellige strukturer. Det er ikke er muligt på forhånd at fastsætte hvilke strukturer, der vil være undtaget fra loven, fordi der kan være tale om meget komplicerede strukturer. Det væsentlige er, om hensigten med strukturen er at tilbyde aktive investeringer med henblik på effektivisering, styrkelse af ledelsen, långivning m.v. eventuelt med henblik på senere salg. Det forhold, at equityfonden er opbygget med en holdingselskabskonstruktion, der fx tager hensyn til skattelovgivningen og til praktiske forhold som fx styring af lån til porteføljeselskaber, medfører ikke automatisk, at equityfonden bliver omfattet af lovforslaget. Der må derfor foretages en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.(...)

Praksis

Den Juridiske Vejledning 2015-2 afsnit C.D.4.2

(...)

Regel

Særlige regler for beskatning af kapitalfondspartnere er indsat ved lov nr. 525 af 12. juni 2009. Reglerne har virkning fra og med indkomståret 2010.

Der skal sondres mellem en kapitalfondspartners direkte ejerskab i en kapitalfond og en kapitalfondspartners ejerskab i en kapitalfond gennem et selskab. Se henholdsvis ABL § 17 A og LL § 16 I.

Deltagelse i kapitalfonde gennem et selskab

Hvis en kapitalfondspartner indskyder et eller flere selskaber mellem sig selv og kapitalfonden, skal merafkastet beskattes med selskabsskattesatsen hos kapitalfondspartneren. Se LL § 16 I.

Dette medfører, at der sker en slags CFC-beskatning af kapitalfondspartnerne, fordi partnerne umiddelbart beskattes med selskabsskattesatsen af merafkastet på aktier i det indskudte selskab. Partnernes almindelige afkast fra selskabet beskattes som aktieindkomst, der kan dog skattefrit udloddes et beløb til betaling af partnerens skat.

Gevinster og tab på aktier vil blive opgjort efter realisationsprincippet ved beregningen af partnernes beskatning af indkomsten i det indskudte selskab. Der gives nedslag for selskabets danske eller udenlandske skat ved beskatning af partneren.

Betingelser for at anvende LL § 16 I

Der er fire betingelser for, at kapitalfondspartnerne skal beskattes af merafkastet:

• Skattepligtige kapitalfondspartnere er omfattet af KSL § 1 eller DSBL § 1, stk. 2.

• Kapitalfondspartnerne har direkte eller indirekte kontrol af et dansk eller et udenlandsk selskab eller forening mv.

• Det indskudte selskab eller forening mv. erhverver aktier direkte via kapital- og venturefonde.

• Det indskudte selskab har en fortrinsstilling i kapital- eller venturefonden.

Hvis betingelserne er opfyldte, skal partneren medregne selskabets positive aktieindkomst opgjort efter LL § 16 I, stk. 4, som CFC-indkomst.

Bemærk

LL § 16 I anvendes ikke, hvis den skattepligtiges aktier mv. i selskabet er aktier eller investeringsbeviser omfattet af ABL § 19 om investeringsselskaber.

Kontrol

Den skattepligtige anses for at kontrollere selskabet, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet.

Ved opgørelsen af kontrol medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af

• selskabsdeltagere, med hvem den skattepligtige har en aftale om udøvelse af kontrol

• en transparent enhed

• fonde eller trusts stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller af fonde eller trusts stiftet af disse.

Den skattepligtige anses også for at kontrollere selskabet mv., hvis den skattepligtige er medstifter af kapital- eller venturefonden eller deltager i ledelsen eller driften af kapital- eller venturefonden eller i virksomheder ejet af denne.

Hvis der er indskudt flere selskaber mellem partneren og kapitalfonden, beskattes partneren af aktieindkomsten i det selskab, der direkte investerer via kapitalfonden.

Fortrinsstilling

Selskabet har en fortrinsstilling, hvis det er aftalt, at selskabets forholdsmæssige andel af resultatet i investeringsenheden overstiger selskabets forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital.

Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapital indskudt af deltagere i kapital- og venturefonden.(...)

Begrundelse

Beskatning af kapitalfondspartners (fysisk person) merafkast (carried interest) er reguleret i aktieavancebeskatningsloven § 17 A, når kapitalfondspartneren har direkte ejerskab i en kapital- eller venturefonden. I tilfælde hvor kapitalfondspartners ejerskab i fonden foretages gennem et selskab, gælder ligningslovens § 16 I. SKAT bemærker, at begge bestemmelser er indsat på samme tidspunkt, og at lovbemærkningerne til ligningslovens § 16 I henviser til bemærkningerne til aktieavancebeskatningslovens § 17 A. Bestemmelserne der har virkning for indkomståret 2010, omfatter også etablerede ordninger, hvor partneren ikke har fået merafkastet endnu.

I ligningslovens § 16 I, stk. 1, er det fastsat, at hvis den skattepligtige kapitalfondspartner kontrollerer et eller flere selskaber mellem sig selv og kapital- og venturefonden, skal selskabets positive aktieindkomst (merafkastet) medregnes hos den skattepligtige opgjort efter stk. 4, som CFC-indkomst.

Følgende betingelser må være opfyldt, for at reglen anvendes:

• Den skattepligtige er omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2.

• Den skattepligtige skal direkte eller indirekte kontrollere et dansk eller et udenlandsk selskab eller forening mv. (det indskudte selskab).

• Det indskudte selskab eller forening mv. erhverver aktier direkte via kapital- og venturefonde.

• Det indskudte selskab har en fortrinsstilling i kapital- eller venturefonden.

Nedenfor gennemgås betingelserne.

Skattepligt

Spørger er fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1. Betingelsen om skattepligt er opfyldt.

Kontrol

Af lovbemærkningerne til ligningslovens § 16 I fremgår det ikke, hvad der nærmere skal forstås ved begrebet "medstifter" af kapital- eller venturefonden, for at den skattepligtige kan anses at kontrollere det indskudte selskab.

Det er SKAT's opfattelse, at begrebet skal forstås bredt, således at den skattepligtiges tilknytning til kapital- og venturefonden, der giver sig udslag i en fortrinsstilling i fonden, er omfattet. SKAT har henset til, at ligningslovens § 16 I har til formål at beskatte de deltagere, der gennem et selskab har fortrinsstilling i kapital- og venturefonden, og derved vil kunne opnå et merafkast. Det skal endvidere bemærkes, at aktieavancebeskatningslovens § 17 A ikke indeholder et selvstændigt krav om at være medstifter af kapital- eller venturefonden. Alene den omtalte fortrinsstilling i fonden skal være opfyldt i aktieavancebeskatningslovens § 17 A.    

Det er i sagen oplyst, at Spørger har været medstifter af fondene I, II og III. Kravet om kontrol er derfor opfyldt.

Aktier direkte via kapital- og venturefonde

Ved en kapital- og venturefond forstås en investeringsenhed, der investerer i aktier med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen eller driften af disse, jf. ligningslovens § 16 I, stk. 3. Lovbemærkningerne til ligningslovens § 16 I, stk. 3, henviser til lovbemærkningerne til aktieavancebeskatningslovens § 17 A.

Af lovbemærkningerne til aktieavancebeskatningslovens § 17 A fremgår, at definitionen i store træk svarer til definitionen af equityfonde i lov om investeringsforeninger m.v.

Af lov om investeringsforeninger m.v., § 2, stk. 1, nr. 3, fremgår, at det væsentlige er, om hensigten med strukturen af fonden er at tilbyde aktive investeringer med henblik på effektivisering, styrkelse af ledelsen, långivning m.v. eventuelt med henblik på senere salg af virksomheden.

I sagen er det oplyst, at I, II og III investerer den rejste kapital i opstartsvirksomheder. Formål hermed er at deltage i udviklingen af virksomhederne ved at sikre finansiering og bidrage til den strategiske udvikling i samarbejde med selskabets bestyrelse. Fondene I, II og III har dermed den struktur, der kendertegner en kapital- eller venturefond som nævnt ovenfor.

Idet XX ApS er medejer af fondene I, II og III, er betingelsen om, at selskabet erhverver aktier via kapital- og venturefonden, opfyldt.

Fortrinsstilling

Er det aftalt, at det indskudte selskabs forholdsmæssige andel af resultatet i fonden oversiger selskabets forholdsmæssig andele af den samlede deltagerkapital, anses selskabet for at have en fortrinsstilling, jf. ligningslovens § 16 I, stk. 4. Det er oplyst, at afhængig af den fremtidige udvikling i fondene I, II og III, har XX ApS ret til et merafkast i forhold selskabets forholdsmæssige andel i fondene. Betingelsen om fortrinsstilling er dermed opfyldt.

På baggrund af ovenstående er det SKAT's vurdering, at spørger vil være omfattet af ligningslovens § 16 I.

Der er ikke i lovens ordlyd eller lovbemærkninger grundlag for at kunne gøre op med beskatningen af merafkastet, når en medstifter udtræder. SKAT mener således, at det er uden betydning for anvendelsen af ligningslovens § 16 I, at spørger er fratrådt som partner i Kapitalfonden. Det merafkast som spørger eventuelt senere vil modtage, og som er omfattet af ligningslovens § 16 I, kan i øvrigt heller ikke sammenlignes med det afkast, som en passiv minoritetsinvestor vil modtage, som repræsentanten gør gældende.

I forhold til spørgers høringssvar skal SKAT bemærke følgende:

Det forhold at retten til merafkastet knytter sig til aktien medfører ikke, at der kan gøres op med beskatningen i ligningslovens § 16 I, når kapitalfondspartneren udtræder af fonden. Spørgers høringssvar giver derfor ikke SKAT anledning til at ændre indstillingen.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at vurderingen af et eventuelt merafkast på XX ApS' aktier skal opgøres i forhold til markedsværdien på henholdsvis I, II og III på det tidspunkt, hvor Spørger ikke længere er partner i Kapitalfonden.

Begrundelse

Spørgsmålet bortfalder som følge af indstilling til svar på spørgsmål 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bortfalder.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.