Parter

H1 ApS
(Advokat Jan Børjesson)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Søren Horsbøl Jensen)

Afsagt af byretsdommer

Helle Korsgaard Lund-Andersen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren, H1 ApS, har fradragsret for alle de renter, som man har betalt af et stiftertilgodehavende til eneanpartshaveren A.

Sagsøgeren, H1 ApS, har nedlagt følgende påstande:

Påstand 1:	Sagsøgers indkomst i indkomstårene 2005-2007 skal nedsættes med de af SKAT foretagne forhøjelser udgørende
	- kr. 128.103 i indkomståret 2005
	- kr. 182.887 i indkomståret 2006
	- kr. 220.444 i indkomståret 2007
Påstand 2:	Sagsøgte skal anerkende, at sagsøgers gæld til hovedanpartshaveren (stiftertilgodehavendet) civilretligt udgør kr. 3.234.984, og at sagsøger har fuld fradragsret for renter betalt i henhold til det civilretlige krav på kr. 3.234.984.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har over for H1 ApS' påstand 1 nedlagt påstand om frifindelse, og over for H1 ApS' subsidiære påstand har Skatteministeriet nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten traf den 23. juni 2014 afgørelse i sagen.

Den 2. marts 2005 stiftede A selskabet H1 ApS ved indskud af unoterede aktier i H1.1 A/S og børsnoterede aktier. A fik betaling for de indskudte aktiver i form af anpartskapitalen i H1 ApS tegnet til en overkurs svarende til en værdi af 150.000 kr., og et stiftertilgodehavende på 3.234.984 kr.

De børsnoterede aktier var værdiansat i overensstemmelse med kursværdien, mens de unoterede aktier i H1.1 A/S var værdiansat til 3 mio. kr. svarende en revisorvurdering, der var indhentet af A. H1 ApS udstedte et gældsbrev på beløbet.

På baggrund af en skønserklæring, som blev indhentet til brug for Landsskatterettens behandling af sagen, lagde Landsskatteretten imidlertid til grund, at værdien af de unoterede aktier i H1.1 A/S på stiftelsesdagen den 2. marts 2005 kun havde en værdi på 800.000 kr. og ikke 3.000.000 kr.

Landsskatterettens værdiansættelse af de unoterede aktier til 800.000 kr., og dermed det samlede stiftertilgodehavende til 1.034.984 kr., er ikke påklaget under denne sag. Det fremgår videre af Landsskatterettens afgørelse, at der ikke er tale om en korrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5, idet der ikke herved er ændret ved A's tilgodehavende ifølge selskabets åbningsbalance.

Der er under sagen enighed om, at der herefter er tale om maskeret udlodning af differencen mellem den "aftalte værdi" og det skattemæssigt fastsatte stiftertilgodehavende, og parterne er enige om de beløbsmæssige opgørelser i A's påstand.

A's hovedsynspunkt er, at beskatningen af det maskede udbytte skal ske på retserhvervelsestidspunktet den 2. marts 2005, hvor A havde bopæl i Belgien - og dermed kun var begrænset skattepligtig i Danmark - og ikke, som anført i Landsskatterettens kendelse, løbende i de følgende indkomstår, hvor der af H1 ApS er afdraget på stiftertilgodehavendet. Det er endvidere A's synspunkt, at det også gælder den del af de renter, der er betalt på stiftertilgodehavendet, og som overstiger renterne af det skattemæssigt anerkendte stiftertilgodehavende.

H1 ApS' synspunkt under sagen er, at man har fradragsret for også de renter, der er betalt af overprisen på 2,2 mio. kr., idet man civilretligt over for A har været forpligtiget til at betale renterne.

Forklaring

A har forklaret, at han er 44 år. Han har læst økonomi på universitetet, blev selvstændig i 2001 og tilbyder bl.a. underleverandør-ydelser til større konsulentvirksomheder. Virksomheden blev oprindeligt drevet i eget navn.

Omkring 2000/2001 var han med til at stifte H1.1 A/S, hvor han blev ejer af 6,25 % af aktierne. H1.1 A/S har navnlig succes med et "omvendt-auktionssystem", hvor man kan udlægge ordrer og invitere leverandører til at afgive tilbud.

I september 2002 flyttede han sammen med sin samlever, nu hustru, til Belgien, da de gerne ville prøve at bo et andet sted, og det passede fint med hans virksomhed, idet han alligevel sjældent var i Danmark. I forbindelse med flytningen opgav de deres bopæl i Danmark.

I 2005 stiftede han selskabet H1 ApS. Baggrunden var, at det gik fint i hans personlige virksomhed, ligesom det gik godt for H1.1 A/S. Hans daværende advokat, advokat SJ, anbefalede ham en selskabsstruktur med et holdingselskab, H1 ApS, og et datterselskab, H1.2 ApS, som driftsselskab. Det havde også den fordel, at risikoen vedrørende hans personlige virksomhed blev flyttet til et selskab. De fik en uvildig revisor til at vurdere værdien af hans aktier i H1.1 A/S. Der var ingen drøftelser om fordele og ulemper ved en høj eller lav vurdering af aktierne. H1 ApS ejede derefter de 6,25 % af aktierne i H1.1 A/S, som han tidligere havde ejet personligt, og det går godt med H1.1 A/S. I 2004 havde H1.1 A/S et overskud på 6 mio. kr. og nu er overskuddet på 24 mio. kr., hvilket bl.a. skyldes succes på det amerikanske marked.

Han er fortsat den eneste ansatte i H1.2 ApS, og også dette selskab har en positiv udvikling.

I 2004 fik de en datter, og hans kone ville gerne tættere på bedsteforældrene, ligesom hun var lidt utryg ved bl.a. lægebesøg mv., da de ikke taler fransk, og det var baggrunden for, at de i 2005 valgte at flytte tilbage til Danmark.

Parternes synspunkter

H1 ApS har i sit påstandsdokument af 22. april 2015 anført følgende:

"...

Anbringender

Formelt (påstand 2)

Det gøres gældende,

at	sagsøger har en retlig interesse i en selvstændig pådømmelse af påstand 2, idet denne vedrører spørgsmålet om den generelle skattemæssige kvalificering af stiftertilgodehavendet og renterne heraf og således har betydning for sagsøgers skatteopgørelse de efterfølgende indkomstår.

Materielt

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det principalt gældende,

at	H1 har en civilretlig gældsforpligtelse på kr. 3.234.984 (stiftertilgodehavende) overfor A, jf. gældsbrev af 2. marts 2005 (bilag 4), uagtet at den skattemæssige værdi af stiftertilgodehavendet er nedsat,

	idet	A ubestridt har erhvervet ret til stiftertilgodehavendet med en nominel værdi på kr. 3.234.984 på stiftelsestidspunktet den 2. marts 2005, jf. gældsbrev af 2. marts 2005 (bilag 4), og idet en korrektion af den skattemæssige værdi ikke medfører, at den oprindelige civilretlige disposition ikke længere eksisterer.
		Dette støttes af præmisserne i Landsskatterettens kendelse vedrørende A (bilag 2):
		"Der er ikke tale om korrektion efter ligningslovens § 2, stk.5, idet der ikke herved er ændret ved hovedanpartshaverens tilgodehavende ifølge selskabets åbningsbalance"
	idet	der er enighed om, at A den 2. marts 2005 således også har erhvervet ret til en fordring med en nominel værdi på kr. 2.200.000 svarende til den del af stiftertilgodehavendet, der overstiger det skattemæssigt anerkendte,
at		H1 ApS har fuld fradragsret for renteforpligtelsen i henhold til hele gælden på kr. 3.234.984 til A (stiftertilgodehavendet), jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e,
	idet	der består en retlig bindende forpligtelse for H1 ApS til at betale gælden på i alt kr. 3.234.984 til A, samt forrente denne på markedsmæssige vilkår i overensstemmelse med parternes aftale,
	idet	H1 ApS' faktiske betaling af renter og afdrag i henhold til parternes aftale støtter, at der består en retlig bindende forpligtelse,
	idet	der er tale om reelle renteudgifter, der fremgår eksplicit af parternes aftale (bilag 4).
	idet	renter af fordringen på kr. 2.200.000, der er en del af stiftertilgodehavendet på kr. 3.234.984, definitorisk udgør renter af en fordring og dermed også er fradragsberettigede,
	idet	der ikke skal ske kursfastsættelse af fordringen på kr. 2.200.000, og at en eventuel kursfastsættelse i øvrigt vil være fradragsretten uvedkommende, idet forrentning sker på baggrund af en fordrings nominelle værdi, her kr. 3.234.984 og
	idet	den fastsatte rentesats på 4 % og de af H1 ApS betalte renter svarer til markedsrenten, idet vurderingen heraf skal foretages på baggrund af fordringens nominelle værdi på kr. 3.234.984.

Såfremt skatteministeriets synspunkt om, at H1 ApS' skyld til A skal kursfastsættes, skal lægges til grund, gøres det til støtte for de nedlagte påstande subsidiært gældende,

at	det civilretlige stiftertilgodehavende på nominelt kr. 3.234.984 var kurs pari værd på stiftelsestidspunktet, hvorfor A's fordring på maskeret udlodning, stor kr. 2.200.000, således også var kurs pari værd på erhvervelsestidspunktet den 2. marts 2005,

	idet	der ikke kan sættes lighedstegn mellem den skattemæssigt anerkendte værdi af stiftertilgodehavendet (kr. 1.034.984) og selve fordringens kursværdi.
		Den skattemæssigt anerkendte værdi er baseret på en opgørelse af værdien af de aktiver, der blev indskudt i forbindelse med stiftelsen, mens en kursfastsættelse af selve fordringen skal ske på baggrund af debitors, H1 ApS, samlede økonomiske forhold (betalingsevne).
	idet	H1 ApS' betalingsevne var god i alle årene som følge af gode driftsresultater i selskabet og selskabets datterselskab, H1.2 ApS, CVR nr. ..., jf. de fremlagte regnskaber for selskaberne i bilag 5-12,
	idet	H1 ApS løbende har afdraget på sin skyld til A,
	idet	der må bestå en formodning for, at en fordring er kurs pari værd på stiftelsestidspunktet, medmindre der er konkrete forhold, der taler imod,
	idet	skatteministeriet ikke har løftet bevisbyrden for, at der i nærværende sag foreligger sådanne konkrete forhold, der taler imod, at fordringen var kurs pari værd på stiftelsestidspunktet.

at	H1 ApS således også af den grund har fuld fradragsret for renter betalt af det fulde stiftertilgodehavende på kr. 3.234.984, og at der således ikke er grundlag for at behandle renterne som maskeret udbytte og dermed nægte sagsøger fradrag herfor.

For det tilfælde at retten måtte lægge til grund, at fordringen på kr. 2.200.000 ikke var kurs pari værd på stiftelsestidspunktet gøres det tertiært gældende,

at	eventuel kursfastsættelse foretaget af SKAT vil være fradragsretten uvedkommende, idet forrentning sker på baggrund af en fordrings nominelle værdi, her kr. 3.234.984 og ikke på baggrund af en af SKAT foretagen kursfastsættelse,
at	H1 ApS således også af denne grund har fradragsret for renter af det fulde stiftertilgodehavende på kr. 3.234.984.

Afslutningsvis gøres det overordnet gældende, at

at	det kræver særlig hjemmel, såfremt H1 ApS skal nægtes fradrag for en renteudgift, der knytter sig til en reel, civilretlig gældsforpligtigelse, og at en sådan særlig hjemmel ikke findes og
at	H1 ApS' indkomst i årene 2005-2007 på baggrund af de ovenfor anførte anbringender derfor skal nedsættes med de af SKAT foretagne forhøjelser.

..."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument af 22. april 2015 anført følgende:

"...

2. Argumentation

2.1 H1's ApS' påstand 1

2.1.1 A fik en overpris for H1.1-aktierne

Den 2. marts 2005 stiftede A H1 ApS (H1) ved indskud af unoterede aktier i H1.1 A/S (H1.1) og børsnoterede aktier. A fik betaling for de indskudte aktiver i form af anpartskapitalen i H1 tegnet til overkurs svarende til en værdi af 150.000 kr., og et stiftertilgodehavende på 3.234.984 kr.

De børsnoterede aktier var værdiansat i overensstemmelse med kursværdien, medens de unoterede aktier var værdiansat til 3 mio. kr. svarende til den handelsværdi, som A's egen revisor skønnede, at aktierne havde (bilag 3).

Ifølge skønserklæringen, som blev indhentet til brug for Landskatterettens behandling af sagen, var de unoterede aktier i H1.1 på stiftelsesdagen, den 2. marts 2005, imidlertid kun 800.000 kr. værd (bilag 1, s. 11-12). A havde altså fået en overpris på 2,2 mio. kr., hvis erklæringen lægges til grund.

Det er uklart, om H1 bestrider skønsmanden værdiansættelse.

Af stævningen, s. 2, fjerdesidste afsnit, fremgår nemlig på den ene side, at

"...

[d]en del af Landsskatterettens kendelse, der angår værdiansættelsen af aktierne til kr. 800.000 og fastsættelsen af den skattemæssige værdi af stiftertilgodehavendet til kr. 1.034.984 ikke er "påklaget".

..."

Af replikken, s. 2, tredje afsnit, fremgår på den anden side,

"...

at det ikke kan lægges til grund som værende ubestridt af sagsøger, at ovedragelsen af aktierne i 2005 ville være sket til en pris på kr. 800.000 mellem uafhængige parter, og ikke til den mellem sagsøger og A anvendte pris på kr. 3.000.000 kr.

..."

I tilknytning til det citerede fremgår dog videre, at

"...

H1 fortsat [er] af den opfattelse, at aktierne blev værdiansat korrekt i 2005, men set i lyset af skønsmandens værdiansættelse under Landsskatteretssagen er det af procesøkonomiske årsager vurderet, at sagsøger ikke vil kunne løfte bevisbyrden herfor, og derfor er denne del af Landskatterettens afgørelse ikke påklaget.

..."

Uanset hvad H1 egentlig mener, er det en kendsgerning, at han ikke har godtgjort et grundlag for en tilsidesættelse af skønsmandens vurdering. Det må derfor - under alle omstændigheder - lægges til grund for sagens afgørelse, at en overdragelse af aktierne på stiftelsesdagen ville være sket til en pris på 800.000 kr., hvis overdragelsen havde fundet sted mellem uafhængige parter, og at stiftertilgodehavendet skattemæssigt måtte ansættes til 1.034.984 kr.

Det bestrides, at stiftertilgodehavendet på dagen for stiftelsen af H1 var kurs pari værd. Herom henvises til Skatteministeriets argumentation i BS 1-1193/2014 (A mod Skatteministeriet), der i medfør af retsplejelovens § 254, stk. 1, forhandles i forbindelse med denne sag.

2.1.2 Der foreligger maskeret udlodning

Skattepligtige, hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse, skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med de fysiske og juridiske personer i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Det må som anført under foregående punkt lægges til grund for sagens afgørelse, at en overdragelse af de unoterede aktier i H1.1 på stiftelsesdagen ville være sket til en pris på 800.000 kr., hvis overdragelsen havde fundet sted mellem uafhængige parter. Det må følgelig også lægges til grund, at A fik en overpris på 2,2 mio. kr. for de unoterede aktier.

Overprisen blev ikke berigtiget ved effektiv betaling, men ved udstedelse af det som bilag 4 fremlagte gældsbrev (stiftertilgodehavende), og rentebetalingerne - hvad angår den del af stiftertilgodehavendet, der ligger ud over det skattemæssigt ansatte tilgodehavende - må anses for udbytte som omhandlet i ligningslovens § 16A, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1, hvorefter "alt", hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, henregnes til udbytte.

Efter gældsbrevet forrentes hovedstolen med en rentesats svarende til diskontoen + 4 %, hvilken rentesats skattemyndighederne ikke har tilsidesat, og som - i mangel af holdepunkter for andet - må anses for i hvert fald ikke at være mindre end markedsrentesatsen. Sagen er videre den, at det fulde stiftertilgodehavende (3.234.984 kr.) - og ikke kun det skattemæssigt anerkendte tilgodehavende (1.034.984 kr.) - blev forrentet med satsen. H1 ApS har derfor - set i forhold det skattemæssigt anerkendte stiftertilgodehavende - betalt renter, som (langt) overstiger, hvad der kunne være opnået, hvis et lån med en hovedstol svarende til det skattemæssigt anerkendte stiftertilgodehavende var blevet indgået imellem uafhængige parter, jf. herved ligningslovens § 2, stk. 1.

Der er således tale om en formuefordel, som er tilfaldet A i hans egenskab af stifter og (ene-) anpartshaver i H1. Og derfor må rentebetalingerne - hvad angår den del af stiftertilgodehavendet, der ligger ud over det skattemæssigt ansatte tilgodehavende - anses for udbytte som omhandlet i ligningslovens § 16A, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1, uanset at der civilretligt består et låneforhold som beskrevet i bilag 4 mellem H1 og A.

Da de omhandlede rentebetalinger må anses for udbytte som omhandlet i ligningslovens § 16 A, stk. 1, har H1 ikke ret til fradrag for betalingerne, idet udbytteudlodninger ikke er fradragsberettigede for det udloddende selskab.

2.2 H1's påstand 2

H1's påstand 2 er i realiteten et anbringende til støtte for påstand 1. H1 har derfor ikke en retlig interesse i, at påstand 2 tages under selvstændig pådømmelse under denne sag, der angår indkomstårene 2005-2007. Derfor bør påstanden afvises.

Til støtte for den subsidiære frifindelsespåstand henviser Skatteministeriet til det anførte vedrørende H1's påstand 1.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, og som udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere med enkelte undtagelser, der ikke er relevante under denne sag.

Det lægges som ubestridt til grund, at såfremt de i sagen omhandlede unoterede aktier i H1.1 A/S var blevet overdraget mellem uafhængige parter den 2. marts 2005, ville overdragelsesprisen have været 800.000 kr., jf. ligningslovens § 2, stk. 1, nr. 1, og A fik derfor skatteretligt en overpris 2,2 mio. kr. for aktierne.

H1 ApS' afdrag på den del af stiftertilgodehavendet, der overstiger det skattemæssigt fastsatte stiftertilgodehavende, er derfor maskeret udlodning. Da værdien af aktierne i marts 2005 alene var 800.000 kr., og da afdragende af overprisen sker løbende i de følgende indkomstår, skal beskatningen hos A af det maskerede udbytte ske i de indkomstår, hvor afdragene er betalt, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1. Det kan ikke føre til et andet resultat, at H1 ApS civilretligt ifølge gældsbrevet allerede i marts 2005 blev forpligtiget til at betale hele overprisen.

Af de samme grunde skal H1 ApS' rentebetalinger på den del af stiftertilgodehavendet, der ligger ud over det skattemæssigt ansatte tilgodehavende, ligeledes anses som udbytte, der hos A skal beskattes i de indkomstår, hvor betalingen er sket.

Herefter, og da det, der i øvrigt er anført, ikke kan føre til et andet resultat, skal afdragene på overprisen og de dertil knyttede rentebetalinger anses for udbytte omfattet af ligningslovens § 16A, stk. 1, hvorfor beløbene i medfør af personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1, anses for aktieindkomst hos A.

Da de omhandlede rentebetalinger anses for udbytte, har H1 ApS ikke ret til fradrag for betalingerne, idet udbytteudlodninger ikke er fradragsberettigede for det udloddende selskab.

Skatteministeriets påstand om frifindelse tages derfor til følge.

Efter sagens udfald skal, H1 ApS til Skatteministeriet betale sagens omkostninger med 50.000 kr., der dækker Skatteministeriets rimelige udgift til advokatbistand. Der er herved taget hensyn til, at sagen er behandlet samtidig med BS 1193/2014, A mod Skatteministeriet, hvorfor omkostningerne er fastsat i den nedre del af de vejledende takster for sagsomkostninger i civile sager.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, H1 ApS, skal inden 14 dage til sagsøgte, Skatteministeriet, betale sagens omkostninger med 50.000 kr.