Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at udgifter afholdt i forbindelse med X-arrangement er fuldt fradragsberettigede skattemæssigt?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at udgifter afholdt i forbindelse med et seminar om x er fuldt fradragsberettigede skattemæssigt?

Svar

1. Ja
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Beskrivelse af spørger udeladt

Den påtænkte disposition

Seminarer

Spørger afholder jævnligt seminarer om udvalgte emner inden for forskellige fagområder, hvor der ikke opkræves deltagelsesgebyr. Formålet er at understøtte Spørgers position i markedet og at synliggøre Spørgers kompetencer og styrke Spørgers omdømme.

Generelt gælder det for de faglige arrangementer, som Spørger afholder, at de er tilgængelige for alle (offentligheden) og at tilmeldingen til arrangementerne sker via Spørgers hjemmeside, hvor alle kan tilmelde sig. Spørger foretager ikke en efterfølgende udvælgelse eller udelukkelse af de tilmeldte deltagere.

Herudover annonceres arrangementerne via Spørgers nyhedsbrev, hvor der fremgår et link til de forskellige arrangementers hjemmeside. Spørgers nyhedsbrev udsendes via email til personer, der har tilkendegivet, at de ønsker at modtage nyhedsbrevet. Nyhedsbrevet er åbent for offentligheden, og alle har mulighed for at tilmelde sig nyhedsbrevet via Spørgers hjemmeside og benytter sig heraf i praksis.

Der er pr. 1. april 2014 ca. 18.500 personer, der modtager nyhedsbrevet, heraf er ca. halvdelen kunder hos Spørger og den resterende halvdel er ikke kunder.

Endvidere fremsender Spørger normalt invitationer til personer, som spørger forventer, vil have en særlig interesse i et givent arrangement. Udvælgelseskriterierne kan variere alt efter arrangementet. Udsendelsen af invitationer ændrer dog ikke på, at alle har mulighed for at tilmelde sig. 

Ovenstående gælder generelt for markedsføringen af alle Spørgers arrangementer. Herudover annonceres der for visse arrangementer i dagspressen.

Det sker kun i ganske særlige tilfælde, at der afholdes arrangementer for en lukket kreds, da formålet med arrangementerne netop er at understøtte Spørgers synlighed på markedet og bidrage til Spørgers omdømme.

Skatterådet bedes ved besvarelsen af de stillede spørgsmål lægge til grund, at der var tale om åbne seminarer, hvor ikke blot kunder og potentielle kunder, men alle havde mulighed for at deltage.

X-arrangementet

Spørger har afholdt X-arrangementet, hvor der sættes fokus på aktuelle faglige emner, der henvender sig til en nærmere defineret målgruppe. Arrangementet består af en række workshops (Detaljeret beskrivelse udeladt).

Markedsføringen af arrangementet sker som beskrevet ovenfor, dvs. tilmeldingen sker via Spørgers hjemmeside, der er sendt link til arrangementets hjemmeside via Spørgers nyhedsbrev, og der er udsendt invitationer til personer i målgruppen.

Omtalen af arrangementet på Spørgers hjemmeside var vedlagt anmodningen som bilag. Tilsvarende var de invitationer, der blev brugt i forbindelse med arrangementet vedlagt som eksempel.

Ud over den sædvanlige markedsføring vil X-arrangementet tillige blive annonceret i dagspressen. Det er ikke en betingelse for deltagelse, at deltagerne er omfattet af den målgruppe, som arrangementet henvender sig til, ligesom det ikke er en betingelse, at der er tale om kunder eller potentielle kunder. Skatterådet kan som nævnt ovenfor lægge til grund som en forudsætning for besvarelsen, at alle interesserede kan deltage.

I forbindelse med X- arrangementet vil der blive serveret morgenbrød og kaffe ved ankomst, kaffe og en snack i pausen og en sandwich (indtages stående), når programmet slutter.

Udgifter til bespisning vil have en kuvertpris på 136 kr.

Seminar om x

Seminaret varede fra 8.30 - 10.20.

Det indeholdt 4 foredrag af ca. 30 minutters varighed.

Nærmere beskrivelse udeladt.

Markedsføringen af seminaret sker som beskrevet ovenfor, dvs. tilmeldingen sker via Spørgers hjemmeside, der er sendt link til arrangementets hjemmeside via Spørgers nyhedsbrev, og der er udsendt invitationer til personer i danske virksomheder, der kunne har faglig interesse i seminaret.

Omtalen af arrangementet på Spørgers hjemmeside var vedlagt anmodningen som bilag sammen med de udsendte invitationer.

I forbindelse med afholdelsen af arrangementet blev der serveret et lettere traktement bestående af morgenbrød og kaffe. Om prisen på dette er oplyst, at det kuvertprisen udgjorde 50 kr. pr. person. 

Spørgers opfattelse og begrundelse

Bemærkninger til spørgsmål 1:

X- arrangementet er åben for alle interesserede deltagere, der kan melde sig til via en tilmeldingsblanket på selskabets hjemmeside. Arrangementet bliver endvidere annonceret i dagspressen, samt i Spørgers nyhedsbrev, og der udsendes invitationer til de personer, som Spørger forventer, at konferencen kan have interesse for. 

Det gøres gældende, at der er tale om fuldt fradragsberettigede omkostninger.

Den centrale sondring er om udgifterne efter deres karakter henhører under ligningslovens § 8, stk. 4 om udgifter til repræsentation, idet der alene er fradrag for 25 % for fradragsberettigede udgifter omfattet af denne bestemmelse.

I henhold til ligningslovens § 8, stk. 1, kan udgifter, som er afholdt i forbindelse med skattepligtiges erhverv til rejser, reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen blev indført i 1959, som en udvidelse til fradragsretten i statsskattelovens § 6, stk.1, litra a for at undgå tvivl om fradragsret for udgifter til reklame mv. med henblik på oparbejdelse af nye eksportmarkeder, jf. herved bl.a. Juridisk Vejledning C.C.2.2.2.5.1. Der kan imidlertid ikke være tvivl om, at udgifter til de arrangementer, der spørges til i nærværende anmodning om bindende svar, er fradragsberettigede, hvorfor spørgsmålet alene er, om udgifterne tillige er omfattet af ligningslovens § 8, stk. 4 som repræsentationsudgifter.

Afgrænsningen mellem fuldt fradragsberettigede reklameudgifter og repræsentationsudgifter med begrænset fradragsret blev omtalt i forarbejderne, da ligningslovens § 8, stk. 4 om begrænset fradragsret for repræsentationsudgifter blev indsat med virkning fra 1. januar 1987, jf. skatteministerens bemærkninger til lovforslag L 51 1985-86.

I modsætning til repræsentationsudgifter er det karakteristisk for reklameudgifter, at de normalt afholdes overfor en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Reklameudgifter tager endvidere sigte på at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket. 

Det fremgår yderligere, at udgifter til bespisning og underholdning, der normalt anses for repræsentationsudgifter, kan have en sådan karakter, at der er tale om reklameudgifter:

Dette vil være tilfældet, hvor der åbnes adgang for offentligheden eller for en større og ubestemt kreds af personer. I så fald vil udgifter til mindre servering, der ikke har karakter af bespisning, kunne betragtes som fuldt fradragsberettigede reklameudgifter.

Reklameudgifter karakteriseres efter det i forarbejderne anførte ved, at:

1. formålet med afholdelsen skal være at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket

2. arrangementet skal være åbent for offentligheden eller for en større og ubestemt kreds af personer

3. der skal være tale om mindre servering, der ikke har karakter af egentlig bespisning.

Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt de afholdte omkostninger kan anses for reklame- eller repræsentationsudgifter, jf. bl.a. Skatteministerens afgrænsning af repræsentationsudgifter over for reklameudgifter i TfS 1991, 163 DEP. Det fremgår heraf, at anledningen til sammenkomsten er afgørende, og at det vil bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Formålet med arrangementet

Formålet med at afholde X- arrangementet er, at Spørger gerne vil sætte en række bredere temaer på dagsordenen, som er relevante for målgruppen. Arrangementet er samtidig med til at understøtte Spørgers position som en af Danmarks førende virksomheder inden for branchen.

Selve formålet med afholdelsen af arrangementet og de dertil knyttede udgifter har således karakter af reklameudgifter, da udgifterne afholdes for at fremme Spørgers almindelige omdømme og interesser ved at gøre Spørger kendt og fordelagtigt bemærket.

Åben for offentligheden eller en ubestemt kreds af personer

X- arrangementet er åben for offentligheden via tilmelding på Spørgers hjemmeside, der er link til arrangementet via Spørgers nyhedsbrev og derudover udsendes der invitationer til personer, som kunne have interesse i at deltage.

X- arrangementet vil tilmed blive annonceret i dagspressen.

Det forhold, at der udsendes invitationer henvendt til specifikke personer, ændrer ikke ved, at alle er velkomne til at deltage i Spørgers arrangementer. Det fremgår således ikke af invitationen eller af annoncen i dagspressen, at X- arrangementet er forbeholdt kunder og forretningsforbindelser. Der er angivet en specifik målgruppe, men dette er alene et spørgsmål om at fastlægge forventningerne til niveauet af arrangementet, og det ændrer ikke ved, at alle er velkomne til at deltage, og at der ikke foretages en udvælgelse eller udelukkelse af deltagere.

Tilsvarende fremgår der ingen begrænsninger af deltagerkredsen under omtalen af arrangementet på Spørgers hjemmeside, og dermed heller ikke af Spørgers nyhedsbrev. Spørgers arrangementer adskiller sig således markant fra en lang række eksempler fra retspraksis, hvor betingelsen om åbenhed for offentligheden eller en ubestemt kreds af personer ikke fandtes at være opfyldt.

Se eksempelvis SKM2013.378 HR, hvor det fremgik af invitationerne, at disse var eksklusive og personlige og SKM2001.452 VLR, hvor det fremgik af en annonce i lokalavisen, at "det vil glæde os at se kunder, leverandører og forretningsforbindelser til en hyggelig eftermiddag". Endvidere fandtes betingelsen ikke at være opfyldt i TfS 1999.254, hvor invitationer var sendt til kunder, banker, ejendomsmæglere, advokater og revisorer. Landsretten fandt, at der var tale om en afgrænset kreds og det forhold, at de inviterede kunne foranledige, at andre deltog, medførte ikke, at arrangement ansås for at være åbent for en ubestemt kreds. I denne sammenhæng må det dog bemærkes, at deltagelse af andre end de inviterede krævede arrangørens accept. Herved adskiller arrangementet sig afgørende fra Spørgers arrangement, hvor der er åben adgang for alle.

I TfS 2000, 821 LSR fandtes betingelsen om, at arrangementerne var åbne for offentligheden eller en bestemt kreds derimod at være opfyldt. Arrangementet var annonceret i dagspressen, og der var udsendt 1.500 indbydelser. Der blev endvidere lagt vægt på, at der faktisk havde deltaget en ubestemt kreds af kunder og potentielle kunder.

Spørgers arrangement er åbent for alle, der måtte have en interesse for de behandlede emner. Emnerne for arrangementet kan ikke betragtes som en indsnævrende faktor i relation til vurderingen af, hvorvidt arrangementet er åbent for offentligheden. Betingelsen om, at arrangementet skal være åbent for offentligheden eller en ubestemt kreds af personer, er derfor opfyldt.

Der serveres en lettere anretning

I forbindelse med X- arrangementet serveres der morgenbrød og kaffe ved ankomst, kaffe og en snack i pausen og en sandwich, når programmet slutter ca. kl. 13.

Der fremgår af Juridisk Vejledning, at udgifter til mindre traktementer, der afholdes i forbindelse med messer og udstillinger eller pressemøder, der har åben adgang for pressen eller andre interesserede, kan betragtes som reklameudgifter.

Som eksempel herpå nævnes, at en forretning, som serverer kaffe og brød og lignende for kunderne på udsalgets første dag, vil kunne fratrække udgifterne som reklameudgift, jf. Juridisk Vejledning afsnit C.C.2.2.2.5.3.

I TfS 2000, 821 LSR fandtes betingelsen om en lettere anretning, at være opfyldt. Traktementet bestod af tag-selv-bord med: salat, frikadeller, pindemad og sandwich mv.

Serveringen i forbindelse med X- arrangementet må anses for at være et mindre traktement. Der er ikke tale om, at deltagerne sidder ned og nyder en god frokost, og hverken muligheden for morgenbrød og kaffe ved ankomst eller den efterfølgende sandwich indgår som en integreret del af programmet. Det er således det faglige program, der er i fokus og skal trække deltagerne til arrangementet. Serveringen er i denne sammenhæng uvæsentlig og skal ses som et udtryk for, at deltagerne grundet programmets varighed, har behov for en mindre servering.

Erfaringsmæssigt vil langt fra alle deltagere benytte sig af muligheden for morgenbrød og kaffe før programmets start eller blive til den efterfølgende sandwich, når programmet er slut.

X- arrangementet sigter på at opretholde Spørgers almindelige omdømme og fremme Spørgers interesser ved at gøre Spørger kendt og fordelagtigt bemærket, hvilket taler for, at de udgifter, der er forbundet med arrangementet, skal anses for fuldt fradragsberettigede udgifter.

Betingelsen om at arrangementet skal være åbent for offentligheden eller en større ubestemt kreds af personer, må anses for at være opfyldt, da alle har mulighed for at tilmelde sig via Spørgers hjemmeside, samtidig med at der er annonceret i dagspressen. Endvidere har forplejningen under arrangementet ikke karakter af egentlig bespisning, da der alene er tale om stående servering i form af morgenbrød og kaffe samt en sandwich, når programmet er afsluttet.

Ud fra en konkret vurdering har udgifterne derfor karakter af fuldt fradragsberettigede udgifter.

Spørgsmål 1 bør derfor besvares ja.

Bemærkninger til spørgsmål 2:

Seminaret om x var åben for alle interesserede deltagere, der kunne melde sig til via Spørgers hjemmeside. Arrangementet blev annonceret i Spørgers nyhedsbrev og der blev udsendt invitationer til personer, som kunne have interesse i at deltage. Der blev ikke annonceret i dagspressen for arrangementet.

Det gøres gældende, at der er tale om fuldt fradragsberettigede omkostninger.

Der henvises til de generelle bemærkninger vedrørende afgrænsningen mellem repræsentation under begrundelsen til spørgsmål 1.

Formålet med afholdelsen af seminaret var at øge bevidstheden om Spørgers kompetencer inden for det pågældende område. Dette taler for, at de udgifter, der blev afholdt i forbindelse med seminaret, skal anses for fuldt fradragsberettigede udgifter.

Ved vurderingen af, om arrangementet har været åbent for offentligheden eller en større ubestemt kreds, er det afgørende, at seminaret er åbent for offentligheden via Spørgers hjemmeside, og at arrangementet har været annonceret i Spørgers nyhedsbrev, der udsendes til ca. 18.500 personer (pr. 1. april 2014), hvoraf andelen af modtagere, der ikke er kunder hos Spørger udgør 47,5 %.

Emnet for arrangementet kan ikke betragtes som en indsnævrende faktor i relation til vurderingen af, hvorvidt arrangementet var åbent for offentligheden, når Spørger ikke har foretaget udelukkelse af deltagerne. Der kan ikke lægges afgørende vægt på, at der ikke blev annonceret i dagspressen, og at der blev udsendt invitationer til personer, som kunne have interesse i at deltage. Ud fra en konkret vurdering er det således vores opfattelse, at der var åbent for offentligheden eller en større ubestemt kreds. 

Endvidere var den eneste servering morgenbrød og kaffe ved ankomst, hvilket må anses at opfylde betingelsen om en mindre servering.

Ud fra en konkret vurdering har udgifterne derfor karakter af fuldt fradragsberettigede udgifter.

Spørgsmål 2 bør derfor besvares Ja.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at udgifter afholdt i forbindelse med X- arrangementet er fuldt fradragsberettigede skattemæssigt.

Lovgrundlag

Statsskatteloven § 6, stk. 1

Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

a) driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger;

(...)

Ligningsloven § 8

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår.

(...)

Stk. 4. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til repræsentation dog kun med et beløb svarende til 25 % af de afholdte udgifter.

Forarbejder

L nr. 20 af 21. oktober 1959

Efter de gældende regler kan udgifter til rejseomkostninger m. v. kun fradrages ved indkomstopgørelsen, når der er tale om udgifter i forbindelse med salg til lande, hvor den pågældende virksomhed allerede har oparbejdet et marked. Derimod indrømmes der ikke fradrag i de tilfælde, hvor sådanne udgifter afholdes med henblik på oparbejdelse af nye eksportmarkeder. For at fremme bestræbelserne for at forøge eksporten, foreslås det at åbne mulighed for fradrag af erhvervsdrivendes udgifter til rejser m. v. med det formål at opnå salg af virksomhedens varer og tjenesteydelser i det løbende og de efterfølgende regnskabsår, uanset om der er tale om udgifter i forbindelse med nye eller allerede bestående markeder. Bestemmelsen i stk. 1 tager sigte herpå.

Til Lov nr. 534 af 13. december 1985 - der indsatte ligningsloven § 8, stk. 4.

Lovforslaget går tid på at begrænse fradragsretten for udgifter til repræsentation.

(...)

Reglerne om fradragsret for repræsentationsudgifter findes dels i statsskatteloven, dels i ligningsloven. Efter de gældende regler er afholdte repræsentationsudgifter fradragsberettigede ved indkomstopgørelsen som driftsomkostninger, når udgifterne har den fornødne tilknytning til indkomsterhvervelsen. Udgifterne skal således i årets løb være anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det kan ikke kræves, at udgifterne direkte har medført en indtægt, men de skal have sigtet mod en indkomsterhvervelse. Tilknytningen til indkomsterhvervelsen er derfor ofte af indirekte karakter og dermed vanskelig at fastlægge.

Begrebet repræsentation er ikke defineret noget sted i skattelovgivningen. Repræsentationsudgifter kan imidlertid beskrives som udgifter, som en skatteyder afholder for at f afsluttet forretninger eller for at knytte eller bevare forretningsforbindelser, og de må være afholdt over for personer, som ikke er knyttet som medarbejdere til erhvervsvirksomheden. Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.

Den kommercielle gæstfrihed antager i mange tilfælde samme former som privat gæstfrihed. Repræsentationsudgifter er således typisk udgifter til måltider, restaurationsbesøg, tobaks- og drikkevarer, gaver og opmærksomheder over for forretningsforbindelser og deres familier, afholdelse af jubilæer, fødselsdage og forretningsindvielser samt endvidere udgifter til underholdning og fornøjelser og deltagelse f.eks. rejser, udflugter og ferieophold.

Disse udgifter grænser tæt op til privatforbrugsomnrådet og giver anledning til en vanskelig grænsedragning. I mange tilfælde er det også vanskeligt at udsondre repræsentationsudgifter fra andre driftsomkostninger. som F.eks. udgifter til personalegoder. reklame, rejser og salgsomkostninger i øvrigt.

(...)

Afgrænsningsproblemer.

Som anført grænser repræsentationsudgifter tæt op til privatforbrugsområdet. Sondringen mellem fradragsberettigede driftsomkostninger og ikke fradragsberettigede udgifter er imidlertid et kendt afgrænsningsproblem, som i vidt omfang er afklaret gennem administrative afgørelser og domme. Dette afgrænsningsproblem bliver for så vidt mindre efter de nye regler, hvor fradragsretten begrænses. Den praksis, der har udviklet sig p dette område, forudsættes opretholdt.

Det er ofte vanskeligt at udsondre repræsentationsudgifter fra andre driftsomkostninger, som f.eks. udgifter til personalegoder, reklame, rejser og salgsomkostninger i øvrigt. Afgræsningen over for disse udgifter har ikke hidtil haft den store betydning for opgørelsen af den skattepligtige indkomst, da der har været fuld fradragsret uanset hvilken driftsomkostning, der var tale om. Under den nye ordning vil denne afgrænsning imidlertid f afgørende betydning, og den vil derfor blive nærmere omtalt i det følgende.

a. Repræsentationsudgifter/ personaleudgifter og andre interne udgifter.

Som anført er der kun tale om repræsentation, hvis udgiften afholdes over for personer, der ikke er knyttet til virksomheden som medarbejdere m.v.

Personaleudgifter, dvs. udgifter, der afholdes direkte til fordel for de ansatte i en erhvervsvirksomhed. og som knytter sig til velfærdsforanstaltninger, eller som tager sigte på at forbedre arbejdsmiljøet eller arbejdsklimaet, vil i samme omfang som hidtil kunne fratrækkes ved indkomstopgørelsen. Det gælder således normalt en virksomheds tilskud til kantinedrift og sommerboliger og lign., der stilles til rådighed for de ansatte. Også udgifter. der anvendes til festligheder for personalet i forbindelse med jubilæer, forretningsindvielser, højtider og lignende anledninger, vil fortsat normalt kunne fradrages ved indkomstopgørelsen.

Efter det foreliggende lovforslag er det derfor nødvendigt at sondre imellem, om udgifterne er afholdt over for ‘medarbejdere' (interne udgifter), eller om de er afholdt over for forretningsforbindelser.

Som “medarbejdere' betragtes først og fremmest de ansatte i virksomheden. Et selskabs aktionærer og bestyrelsesmedlemmer betragtes ikke som forretningsforbindelser, når udgifterne afholdes over for disse i deres egenskab af henholdsvis aktionærer og bestyrelsesmedlemmer. De udgifter et selskab afholder i forbindelse med en generalforsamling eller et bestyrelsesmøde, vil således være fradragsberettigede i samme omfang som hidtil. Det samme gælder for de medlemmer af skattepligtige foreninger mv., der udfører et arbejde for foreningen.

Ansatte i et datter- eller moderselskab til et selskab vil endvidere i denne forbindelse være at sidestille med medarbejdere i det pågældende selskab.

Virksomhedens kunder, leverandører, rådgivere, forhandlere og fuldmægtige, kommissionærer, konsignanter og agenter uden ansættelse i virksomheden betragtes som forretningsforbindelser.

Udgifter, der afholdes over for de omtalte forhandlere og fuldmægtige, kommissionærer, konsignanter og agenter, kan dog i ganske særlige tilfælde efter en konkret vurdering anses som interne udgifter med fuld fradragsret. Dette kan være tilfældet, hvor en producent eller importør af et bestemt produkt afholder udgifterne til et kursus eller en instruktion for forhandlerne m.v. af det pågældende produkt. Det må dog være en betingelse, at kurset eller instruktionen må anses for at være nødvendig, for at de pågældende forhandlere m.v. kan varetage deres salgsopgaver vedrørende det pågældende produkt. Hvis det i sådanne tilfælde vil være naturligt at sidestille forhandlerne m.v. med virksomhedens ansatte, kan både rejse-, opholds- og fortæringsudgifter fradrages i samme omfang, som hvis udgifterne var afholdt over for ansatte. I andre tilfælde anses rejseudgifter, som erhvervsdrivende afholder for forretningsforbindelser. for repræsentationsudgifter, forudsat at udgifterne har den fornødne tilknytning til indkomsterhvervelsen.

 (...)

c. Sammenkomster med blandet deltagelse.

Som nævnt er udgifter til personalearrangementer normalt fuldt fradragsberettigede. I det omfang der deltager forretningsforbindelser i sådanne arrangementer, vil en forholdsmæssig del af udgifterne skulle henføres til repræsentationsudgifter.

I en sammenkomst, som en virksomhed arrangerer for forretningsforbindelser, deltager ofte også medarbejdere fra virksomheden. Til sådanne repræsentationssammenkomster anses udgifterne som helhed for afholdt over for forretningsforbindelserne, således at alle udgifterne skal henføres til repræsentationsudgifter.

I de tilfælde, hvor en sammenkomst har karakter af repræsentation, selv om enkelte familiemedlemmer eller private venner har deltaget, kan den del af udgifterne, der vedrører familie og private venner, fortsat ikke fradrages.

Hvis sammenkomsten har privat karakter, gælder det fortsat, at ingen del af udgifterne kan fradrages, selv om der også deltager forretningsforbindelser i sammenkomsten.

Praksis

Den Juridiske Vejledning 2015-1 afsnit C.C.2.2.2.5.3.

Reklameudgifter skal afholdes over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder.

Reklameudgifter har også til formål at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket.

Der er fradrag for reklameudgifter, både når salget af varer mv. søges opnået i det indkomstår, hvor udgiften afholdes, og senere.

Fradragsretten for reklameudgifter gælder både ved salg i ind- og udland.

Fradragsretten gælder både, når virksomheden allerede har etableret et marked, og når der er tale om etablering af nye markeder for en eksisterende virksomhed.

(...)

Vurderingen af, om der er fradrag for udgiften til reklame, skal foretages på grundlag af en konkret vurdering af reklameværdien for virksomheden.

Sponsorbidrag eller sponsering er en del af begrebet reklame. For at opnå fradrag for et sponsorbidrag skal de betingelser, der gælder for at få fradrag for en reklameudgift, også være opfyldt.

Sponsorbidrag er normalt fradragsberettigede som reklameudgifter, når virksomheden opnår en reklameværdi, som står i rimeligt forhold til det ydede bidrag.

(...)

For at få fradrag for udgift til et sponsorbidrag efter LL § 8, stk. 1, er der et krav om direkte sammenhæng mellem sponsoratet og firmaets virksomhed.

Et afgørende element i vurderingen af den eventuelle reklameværdi for sponsorstøtten er karakteren af virksomheden sammenholdt med karakteren af den reklame, virksomheden opnår gennem sit sponsorbidrag.

Når denne konkrete vurdering skal foretages, er det relevant at se på virksomhedens produktmasse, størrelse og kundegrundlag sammenholdt med reklamens målgruppe.

SKM2001.589.VLR

Udgifter, som en professionel fodboldklub havde afholdt til bespisning af sponsorer, blev betragtet som driftsudgifter, da det fremgik af sponsorkontrakten, at sponsorerne havde krav på bespisning.

Skatteministeriet tog for landsretten bekræftende til genmæle, i SKM2002.440.DEP.

SKM2008.1025.SR

Skatterådet bekræftede, at udgifter til modydelser, der indgik i leverancer af medicinsk udstyr, og som selskabet var kontraktligt forpligtet til at levere, skulle anses for salgsudgifter, som var fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk.1, litra a.

TfS 1986, 493

Statsskattedirektoratet er blevet spurgt, om udgifter til frokost, der serveres, når brancheforeninger, interesseorganisationer m.v. afholder møder med hinanden, må anses for repræsentationsudgifter.

Statsskattedirektoratet svarede, at de omhandlede udgifter må anses for repræsentationsudgifter, der alene er begrænset fradragsberettigede, jf. ligningslovens § 8, stk. 4.

TfS 1990, 160

En selvejende institution etablerede modemesser for fagfolk og afholdt i denne forbindelse udgifter til arbejdsfrokoster for journalister.

Der var tale om 3 slags frokoster:

I forbindelse med åbningen af modemessen afholdes der en frokost for samtlige indbudte journalister. »Kuvertprisen« androg ca. 200 kr.

På modemessens anden dag afholdtes der en frokost for de specielt indbudte udenlandske fagbladsjournalister. »Kuvertprisen« androg ca. 440 kr.

Under modemessens gennemførelse arrangeres der arbejdsfrokoster for journalisterne i form af en »bon«, hvorefter de kan spise i specielt reserverede lokaler. »Kuvertprisen« androg ca. 160 kr.

Højesteret traf afgørelse om, at udgifter hertil var repræsentation med følgende begrundelse:

"I overensstemmelse med forarbejderne til lov nr. 534 af 13. december 1985 (jf. Folketingstidende 1985/86, tillæg A, sp. 1225 ff) finder Højesteret, at ligningslovens § 8, stk. 4, 1. punktum, må forstås således, at der som hovedregel kun er fuld fradragsret for udgifter som de i sagen omhandlede, når de afholdes over for personer, der er medarbejdere i virksomheden eller har en særlig tilknytning til denne som aktionærer, bestyrelsesmedlemmer eller lignende. Udgifterne kan - allerede under hensyn til traktementets omfang - heller ikke anses som en fradragsberettiget reklameudgift efter lovens § 8, stk. 1."

SKM2008.84.HR

Et selskab, der drev virksomhed med engrossalg af brugskunst og pyntegenstande, begærede fradrag for udgifter afholdt til demonstrationer og workshops for kunderne.

Der var afholdt udgifter til mad og drikke som repræsentationsudgifter, udgifter til foredragsholdere, leje af lydudstyr, borde og stole, blomster, glas, bestik, engangsservice og opvarmning.

Højesteret fastslog af udgifterne var repræsentation med følgende begrundelse:

"Det var alene Krambodens forretningsforbindelser, som var indbudt til juledemonstrationerne, og arrangementerne bestod af dels bespisning, dels produktdemonstrationer mv. udført af eksterne foredragsholdere, som ikke blot skulle informere om og reklamere for Krambodens produkter, men tillige inspirere og underholde deltagerne.

Højesteret tiltræder, at arrangementerne under disse omstændigheder samlet set må anses for at have karakter af kommerciel gæstfrihed, og at samtlige udgifter til arrangementerne derfor må anses for repræsentationsudgifter med begrænset fradragsret, jf. ligningslovens § 8, stk. 4, 1. pkt."

Begrundelse

Driftsudgifter er udgifter, der er afholdt for erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Ligningsloven § 8, stk. 1, giver fradrag for driftsudgifter afholdt i reklameøjemed, og ligningsloven § 8, stk. 4 angiver begrænset fradragsret, når der er tale om repræsentationsudgifter.

Såvel reklameudgifter som repræsentationsudgifter har til formål at fremme virksomhedens muligheder for indtægter. Begrundelsen for begrænsningen i fradragsretten vedrørende repræsentationsudgifter er, jf. forarbejderne, at disse ofte grænser tæt op til privatudgifter.

X- arrangementet beskrives som workshop for den anførte målgruppe. Arrangementet vil være inklusiv frokost bestående af en sandwich, der er oplyst som værende stående servering. Der vil derudover blive serveret morgenkaffe med brød ved ankomst, samt kaffe og snack i pausen.

Der vil blive reklameret for begivenheden på spørgers hjemmeside samt ved annonce i dagspressen. Der er efter det oplyste ingen begrænsninger på, hvem der kan deltage.

Da arrangementet indeholder et element af bespisning er dette relevant at vurdere i forhold til, om der er tale om repræsentation.

Begrebet repræsentation er ikke defineret noget sted i skattelovgivningen, men ifølge forarbejderne beskrives som udgifter, som udgifter, en skatteyder afholder for at få afsluttet forretninger eller for at knytte eller bevare forretningsforbindelser, og har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.

Højesteret har i TfS 1990, 160 lagt vægt på værdien af bespisningen, hvor alene størrelse af denne gjorde, at der var tale om repræsentation og i SKM2008.84.HR lagt vægt på bespisning og underholdning i forhold til reklameværdien, i der alene i begrænset omfang blev reklameret for virksomhedens produkter.

Som X- arrangementet er beskrevet er det SKATs opfattelse, at arrangementet må anses for afholdt for at fastholde eller tilknytte nye forretningsforbindelser.

Det er dog SKATs opfattelse, at hovedvægten i arrangementet er lagt på det faglige indhold og derfor ikke primært har karakter af kommerciel gæstfrihed. Der er ved denne vurdering også henset til, at den i arrangementet indeholdende bespisning efter det oplyste om pris, må anses for at være af begrænset omfang.

Det er herefter SKATs opfattelse, at udgifterne til arrangementet vil være fuld fradragsberettiget som en reklameudgift, jf. ligningsloven § 8, stk., 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med Ja.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at udgifter afholdt i forbindelse med et seminar om x er fuldt fradragsberettigede skattemæssigt.

Lovgrundlag, Forarbejder, Praksis

Som spørgsmål 1.

Begrundelse

Efter det oplyste, var seminaret var åben for alle interesserede. Der blev dels annonceret via nyhedsmail, som efter det oplyste bliver sendt til 18.500 personer og dels sendt invitationer direkte til personer, som kunne tænkes at have interesse i arrangementet.

Ved arrangementet blev serveret kaffe med morgenbrød ved ankomsten. Der er således ikke tale om egentlig bespisning, men alene et mindre traktement.

Det er SKATs vurdering, at der også ved dette arrangement er tale om, at hovedvægten i arrangementet er lagt på det faglige indhold og derfor ikke primært har karakter af kommerciel gæstfrihed. Der er ved denne vurdering også henset til, at den i arrangementet indeholdende bespisning må anses for at være af begrænset omfang.

Det er desuden SKATs opfattelse, at grundet det store antal modtagere af nyhedsmailen er der også tale om, at arrangementet er annonceret overfor en åben kreds.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 1.

Det er derfor SKATs opfattelse, at der er tale om en fuld fradragsberettiget en reklameudgift, jf. ligningsloven § 8, stk., 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med Ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstillinger og begrundelser.