Indhold

Dette afsnit handler om de tilfælde, hvor den indeholdelsespligtige ikke har modtaget et skattekort, bikort eller frikort.

Regel

Der skal indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag, hvis den indeholdelsespligtige hverken har modtaget skattekort, bikort eller frikort. Se KSL § 48, stk. 8.

Eksempel

Denne situation kan opstå, hvis en arbejdsgiver ikke kan modtage skattekortet elektronisk fra Skatteforvaltningen, og det rekvirerede papirskattekort ikke er kommet frem på tidspunktet for lønudbetalingen.

Arbejdsgiveren skal i så fald efter KSL § 48, stk. 8, indeholde 55 pct. af lønnen.

Der skal også indeholdes AM-bidrag. Se afsnit A.B.4.1.1.2.5.