Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Ny forening er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6?

2. Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende
Kan Skatterådet bekræfte, at Ny forening vil være skattefri af følgende indtægter:
Tilskud fra Spørger
Medlemskontingenter
Gaver og donationer
Reklameindtægter/sponsorater

3. Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende.
Efter hvilken bestemmelse er Ny forening så skattepligtig?

4. Hvis Spørgsmål 1 besvares benægtende.
Kan Skatterådet bekræfte, at Ny forening er hel eller delvis skattefri af nedenstående indtægter:
Tilskud fra Spørger
Medlemskontingenter
Gaver og donationer
Reklameindtægter/sponsorater.

5. Kan Skatterådet bekræfte, at Ny forening har et almennyttigt formål og dermed er berettiget til at foretage hensættelser og udlodninger til almennyttige formål i henhold til vedtægterne?

6a. Kan Skatterådet bekræfte, at Ny forening kan momsfritages efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1?

6b. Kan Skatterådet bekræfte, at Ny forening kan momsfritages efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4?

7.Hvis spørgsmål 6a eller 6b besvares bekræftende.
Kan Skatterådet bekræfte, at følgende indtægter er momsfrie:
Tilskud fra Spørger
Medlemskontingenter
gaver og donationer
reklameindtægter/ sponsorater.

8. Hvis spørgsmål 6a eller 6b besvares benægtende.
Kan SKAT tilkendegive efter hvilken bestemmelse i momsloven Ny forening, da er momsfritaget?

9a. Hvis spørgsmål 6a eller 6b besvares benægtende.
Kan Skatterådet bekræfte, at Ny forening vil være momsfritaget af tilskud fra Spørger?

9b. Hvis spørgsmål 6a eller 6b besvares benægtende.
Kan Skatterådet bekræfte, at Ny forening vil være momsfritaget af medlemskontingenter?

9c. Hvis spørgsmål 6a eller 6b besvares benægtende.
Kan Skatterådet bekræfte, at Ny forening vil være momsfritaget af gaver og donationer?

9d.  Hvis spørgsmål 6a eller 6b besvares benægtende.
Kan Skatterådet bekræfte, at Ny forening vil være momsfritaget af reklameindtægter/sponsorater?

10. Kan Skatterådet bekræfte, at medlemskontingent, gaver og sponsorater er en fradragsberettiget reklameudgift for selvstændige erhvervsdrivende, selskaber og andre juridiske enheder, når der modtages et støttebevis, som kan hænges op?

11. Kan Skatterådet bekræfte, at en ulønnet udstationeret person er skattefri af de udgifter til returflybilletter, ekstra forsikringsudgifter, frit logi, nødvendige vaccinationer, malariaprofylakse, udgifter til visum samt kostpenge på kr. 150 pr. døgn, som Ny forening betaler i forbindelse med udstationeringen?

12. Kan Skatterådet bekræfte, at eventuelle medrejsende ledsager og børn er skattefri af de dokumenterede udgifter til returflybilletter, ekstra forsikringsudgifter og frit logi, nødvendige vaccinationer, malariaprofylakse, udgifter til visum samt kostpenge på kr. 120 pr. døgn, som Ny forening betaler i forbindelse med en udstationering?

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Bortfalder
4. Bortfalder
5. Ja
6a. Nej
6b. Nej
7. Bortfalder
8. Se svaret på 6a, 6b, 9a, 9b, 9c og 9d
9a. Ja
9b. Ja, se begrundelsen for svaret på spørgsmål 6b
9c. Afvises
9d. Ja
10 Nej
11. Ja
12. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er en forening, med et udvalg, som varetager opgaver, som ønskes placeret i en selvstændig forening.

Ny forening, er under stiftelse, og der henvises til udkast til vedtægter.

Af udkast til vedtægter fremgår bl.a.:

"(...)

§ 1, stk. 3

Foreningen har til formål at fremme udviklingen af primær sundhedstjeneste på verdensplan.

§ 1, stk. 4

Foreningen er en almennyttig, non-profit forening, uafhængig af partipolitiske interesser.

§ 2, stk.1

Som medlemmer kan optages (fagpersoner) og andre med interesse for [sundhedsområdet].

(...)

 (...)

§ 4, stk. 1

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

(...)

§ 10, stk. 2

Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de på foreningen påhvilende forpligtelser.

(...)

§ 13, stk. 1

Generalforsamlingens beslutning om ændring af foreningens vedtægter kræver 2/3 majoritet blandt de på generalforsamlingen fremmødte medlemmer, som dog mindst skal udgøre halvdelen af foreningens medlemmer.

§ 13, stk. 2

Er det fornødne antal medlemmer ikke til stede, men mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget, indkaldes til ny generalforsamling, der skal afholdes inden en måned. På denne generalforsamling kan forslaget vedtages, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer - uden hensyn til de mødendes tal - er for forslaget.

§ 14, stk. 1

Udmeldelse sker skriftligt til sekretariatet, herunder ved e-mail. Betalt kontingent for det pågældende år refunderes ikke.

§ 15

Til foreningens opløsning kræves et kvalificeret flertal på 3/4 af de på generalforsamlingen afgivne stemmer, afgivet på to på hinanden følgende generalforsamlinger. Generalforsamlingerne skal afholdes med mindst seks ugers interval. På den anden generalforsamling beslutter generalforsamlingen samtidigt med simpelt flertal, hvorledes foreningens eventuelle formue skal fordeles til en eller flere organisationer, der har samme eller lignende formål som foreningen.

(...)"

Det er tanken, at Ny forening via tilskud fra Spørger, medlemskontingenter, gaver og reklameindtægter/sponsorater m.m. skal kunne finansiere udstationering af danske (fagpersoner) til lande, hvor foreningen skønner, der er behov for udvikling af primær sundhedstjeneste.

På nuværende tidspunkt arbejder Ny forening som et udvalg under Spørger, men i takt med at projekterne udvikler sig, ønsker Spørger og Ny forening nu, at der stiftes en forening, som selvstændigt skal stå for dette arbejde.

Ny forening skal arbejde på non-profit basis og i tilfælde af opløsning, vil foreningens formue blive udbetalt til en eller flere institutioner, der har samme eller lignende formål som foreningen.

Ny forening har ingen omsætning med deres egne medlemmer, idet Ny forening alene leverer ydelser i form af vederlagsfri hjælp til lande med ringe eller ingen almen praksis som en del af deres primære sundhedstjeneste.

Ny forening skal samarbejde med en række andre internationale organisationer omkring udførelsen af arbejdet. Alt arbejde, praktisk som administrativt, vil blive udført på frivillig basis, som ulønnet arbejde.

Udstationering af [fagpersoner]

Færdiguddannede [fagpersoner] kan søge om, at deltage i frivilligt arbejde i en kortere eller længere periode. (...)

Personerne får ikke løn eller andet vederlag under udstationeringen, som typisk varer ca. 3- 6 måneder. Personerne har mulighed for at tage ægtefælle og børn med under opholdet og udstationeringen i udlandet.

Ny forening vil gerne refundere dokumenterede udgifter til returflybilletter og ekstra nødvendige forsikringer, vaccinationer, malariaprofylakse samt udgifter til visum for de udstationerede personer samt deres familier.

Herudover stiller foreningen frit logi, samt eventuelt fri bil til rådighed under opholdet, og der udbetales et tilskud til kost.

Andre aktiviteter

Foreningen har oplyst, at der på nuværende tidspunkt udover udstationeringen af personer, forventes op start af projekter, hvor der bliver tale om, i samarbejde med andre institutioner og organisationer, at tilbyde uddannelsesunderstøttende workshops, kurser m.m. til lokale [sundhedspersoner], i de lande, hvor der er udviklingsprojekter i gang.

Der vil ikke blive modtaget særskilt vederlag for disse aktiviteter.

Ny forening vil således ikke sælge deres ydelser, men alene udføre arbejdet for de tilskud, de får fra Spørger, medlemskontingenter, gaver og reklameindtægter/sponsorater.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ifølge såvel Ny forening's, som vores opfattelse, arbejder Ny forening ikke i konkurrence med andre private erhvervsvirksomheder, ligesom deres aktiviteter, os bekendt, ikke tilbydes af private erhvervsvirksomheder.

Spørgsmål 1

Med henvisning til udkast til vedtægter og herunder formålet med foreningen er det vores opfattelse, at Ny forening kan være skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Ny forening er, efter vores opfattelse, ikke omfattet af lov om fonde og foreninger, og dermed heller ikke omfattet af fondsbeskatningsloven.

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 er “opsamlingsparagraffen" for de foreninger og institutioner, der ikke falder ind under fondsbeskatningsloven eller en af de øvrige paragraffer i Selskabsskatteloven.

Vi skal anmode SKAT om at bekræfte, at Ny forening er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Spørgsmål 2

Såfremt SKAT svarer bekræftende til spørgsmål 1, skal vi anmode SKAT om at bekræfte, at nedenstående indtægter vil være skattefrie for Ny forening.

Samtlige indtægter vil medgå til at finansiere de aktiviteter, der gennemføres for at opfylde Ny forening's formål, jf. vedtægterne.

Det er vores opfattelse, at de indtægter som Ny forening får, ikke er erhvervsmæssig indkomst, men skattefri øvrig indkomst.

Årligt tilskud fra Spørger:

Spørger vil give et årligt tilskud til Ny forening, og der vil ikke blive stillet krav om konkrete modydelser.

Medlemskontingenter

Medlemmer af Ny forening skal betale et årligt kontingent.

Kontingentet skal alene anvendes til opfyldelse af foreningens formål, og der vil således ikke være tale om levering af ydelser til medlemmerne af foreningen.

Gaver og donationer:

Ny forening håber at modtage gaver og donationer fra diverse givere, såvel privatpersoner, fonde og foreninger, som virksomheder.

Gaveyder vil ikke kunne stille krav om, at gaven/donationen skal anvendes til et bestemt formål, og der kan heller ikke stilles krav om modydelse.

Reklameindtægter/sponsorater Ny forening udarbejder en form for støttebevis, som bidragsyder vil kunne hænge op i deres forretningslokaler, med information om, at den pågældende person eller virksomhed støtter Ny forening og deres aktiviteter.

Vi skal anmode SKAT om at bekræfte, at ovenstående indtægter er skattefrie øvrige indtægter for Ny forening.

Spørgsmål 3

Såfremt SKAT ikke kan svare bekræftende på spørgsmål 1, skal vi anmode SKAT om et bindende svar på, om Ny forening da er skattepligtig efter fondsbeskatningsloven eller selskabsskatteloven, og i givet fald efter hvilken paragraf.

Spørgsmål 4

Såfremt SKAT ikke kan svare bekræftende på spørgsmål 1, skal vi med henvisning til SKAT's svar på spørgsmål 3 anmode SKAT om at tilkendegive, i hvilket omfang Ny forening da vil være skattefri af nedenstående indtægter:

Tilskud fra Spørger

Medlemskontingenter

Gaver og donationer

Reklameindtægter/sponsorater

De faktiske forhold og betingelser omkring indtægterne er beskrevet under spørgsmål 2, og der vil gælde de samme forhold og betingelser for nærværende spørgsmål.

Uanset efter hvilken lov SKAT måtte anse Ny forening for skattepligtig efter, så er det vores opfattelse, at Ny forening alene har ikke-erhvervsmæssige indtægter.

Spørgsmål 5

Det er vores opfattelse, at foreningens formål er almennyttigt, og at foreningen dermed kan foretage hensættelser og udlodninger til almennyttige formål i henhold til deres vedtægter.

Det fremgår af udkast til vedtægter § 1, stk. 4, at foreningen er en almennyttig, non-profit forening.

Almennyttig defineres således i Den Juridiske Vejledning:

Økonomisk trang

For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes til personer indenfor en videre kreds, der er i økonomisk trang.

Fremherskende opfattelse

Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

Ud fra ovenstående definition i Den Juridiske Vejledning bør Ny forening være en almenvelgørende og almennyttig forening, der kan foretage hensættelser samt uddelinger til de formål, som er beskrevet i vedtægterne.

Vi skal anmode SKAT om at bekræfte, at Ny forening kan foretage hensættelser samt foretage uddelinger til almennyttige formål i henhold til deres vedtægter.

Spørgsmål 6

Da foreningen er under stiftelse er det væsentligt for foreningen at få afklaret foreningens momspligtige status.

I henhold til momslovens § 13 er en række ydelser fritaget for momspligt.

Det gælder blandt andet sundhedsydelser, som nævnt i § 13, stk. 1, nr. 1 eller aktiviteter i visse former for foreninger som nævnt i § 13, stk. 1, nr. 4.

§ 13, stk. 1, nr. 1

Hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og anden dentalvirksomhed.

§ 13, stk. 1, nr. 4

Foreningers og organisationers levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil til deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent. Det er en forudsætning, at foreningen mv. ikke arbejder med gevinst for øje, og at formålet er af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrører borgerlige rettigheder. Det er desuden en forudsætning, at afgiftsfritagelsen ikke kan fremkalde konkurrencefordrejning.

Som beskrevet under faktiske forhold, er det vores opfattelse, at Ny forening leverer en ydelse i tæt tilknytning til hospitalsbehandling og lægevirksomhed.

Ny forening arbejder for en fælles interesse mellem medlemmerne. Der arbejdes ikke med gevinst for øje og formålet er af almennyttig karakter.

Da Ny forening, os bekendt, ikke arbejder i konkurrence med andre afgiftspligtige virksomheder, vil en afgiftsfritagelse ikke medføre en konkurrencefordrejning.

Vi skal derfor anmode SKAT om et bindende svar på, om foreningen kan momsfritages i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1 eller § 13, stk. 1, nr. 4.

Spørgsmål 7

Såfremt SKAT kan svare bekræftende på spørgsmål 6, skal vi bede SKAT bekræfte, at de nedenfor nævnte indtægter er momsfrie:

Tilskud fra Spørger

Medlemskontingenter

Gaver og donationer

Reklameindtægter/sponsorater

De faktiske forhold og betingelser omkring indtægterne er beskrevet under spørgsmål 2, og der vil gælde de samme forhold og betingelser for nærværende spørgsmål.

Hvis Ny forening er omfattet af momsfritagelsen i enten § 13, stk. 1, nr. 1 eller nr. 4, så er det vores opfattelse, at alle former for indtægter vil være momsfrie for foreningen.

Spørgsmål 8

Såfremt SKAT ikke kan svare bekræftende til spørgsmål 6, skal vi anmode SKAT om at tilkendegive efter hvilken § i momsloven Ny forening da er momsfritaget eller momspligtig.

Spørgsmål 9

Såfremt SKAT ikke kan svare bekræftende på spørgsmål 6, skal vi med henvisning til SKAT's svar på spørgsmål 8, anmode SKAT om at tilkendegive i hvilket omfang Ny forening vil være momsfritaget af nedenstående indtægter:

Tilskud fra Spørger

Medlemskontingenter

Gaver og donationer

Reklameindtægter/sponsorater

De faktiske forhold og betingelser omkring indtægterne er beskrevet under spørgsmål 2, og der vil gælde de samme forhold og betingelser for nærværende spørgsmål.

Spørgsmål 10

Medlemmerne af Ny forening betaler et årligt kontingent.

Som ovenfor anført under generelle bemærkninger, er Ny forening ikke en fagforening, og den varetager ikke medlemmernes faglige, erhvervsmæssige eller økonomiske interesser.

Ny forening varetager en fælles interesse for at fremme udviklingen af primær sundhedstjeneste på verdensplan, sådan som det er beskrevet under de faktiske forhold og i vedtægterne.

Ny forening ønsker at få afklaret, om medlemmer kan få fradrag for deres kontingenter.

Som udgangspunkt er der fradragsret for kontingenter til faglige sammenslutninger (fagforeninger) og andre foreninger, der varetager medlemmernes erhvervsmæssige eller økonomiske forhold.

I nærværende situation er der, efter vores opfattelse, ikke tale om en faglig sammenslutning.

Et kontingent kan også være fradragsberettiget, hvis det har en reklameværdi for medlemmerne.

Ny forening har oplyst, at medlemmerne kan rekvirere et støttebevis, som kan hænges op i forretningslokalet og dermed reklamere for, at virksomheden støtter Ny forening og de aktiviteter, der foregår i Ny forening.

Ny forening er, på nuværende tidspunkt, ikke er godkendt efter ligningslovens § 8A, til at modtage skattefrie gaver med fradragsret for yder.

Det er vores opfattelse, at så længe Ny forening ikke er godkendt efter Ligningslovens § 8A, er der, som udgangspunkt, ikke fradragsret for kontingentet eller for gaver.

I henhold til ligningslovens § 8 kan selvstændige erhvervsdrivende, selskaber m.m. fratrække reklameudgifter.

Hvis medlemmer, gavegivere og sponsorer, har et støttebevis, som de kan hænge op i deres forretningslokaler, er det vores opfattelse, at såvel gaver, medlemskontingenter og sponsorater bør kunne fratrækkes som en reklameudgift.

Kan SKAT bekræfte, at medlemskontingent, gaver og sponsorater er en fradragsberettiget reklameudgift for selvstændige erhvervsdrivende, selskaber og andre juridiske enheder, når der modtages et støttebevis, der kan hænges op i et forretningslokale?

Spørgsmål 11

Ved en ulønnet person udstationering refunderer Ny forening dokumenterede udgifter til flybilletter til en returrejse i løbet af udstationeringen.

Ny forening stiller frit logi og bil til rådighed for personen.

Ny forening udbetaler et kosttilskud til personen, kr. 150 pr. dag.

I henhold til ligningslovens § 7M kan foreninger udbetale skattefrie godtgørelser til ulønnede medhjælpere m.m. § 7M er primært rettet mod idrætsforeninger og andre lignende skattefrie foreninger.

De satser som skatterådet har givet afspejler, at der er tale om ulønnede medhjælpere, der ikke er udstationerede i flere dage, men som har udgifter til enkelte rejsedage, tøj, telefon m.m.

Det er vores opfattelse, at de udstationerede personer i denne sammenhæng må kunne sidestilles med almindelige lønmodtagere for så vidt angår deres skattemæssige situation ved en udstationering, og at de derfor må kunne anvende de satser, som er fastsat af skatterådet i henhold til ligningslovens § 9A.

Kan SKAT på den baggrund bekræfte, at de ulønnede udstationerede personer, er skattefrie af:

Refusion af dokumenterede udgifter til returflybilletter, vaccinationer, malariaprofylakse samt visum?

Refusion af udgift til nødvendige ekstra forsikringer i forbindelse med udstationeringen?

Værdi af frit logi under udstationeringen?

Værdi af fri bil under udstationeringen?

Udbetalte diæter til dækning af kost (kr. 150 pr. dag på nuværende tidspunkt), under forudsætning af, at de ikke overstiger de af skatterådet fastsatte skattefrie godtgørelser til udstationerede lønmodtagere?

Spørgsmål 12

I forbindelse med udstationeringen af de ulønnede personer tilbyder Ny forening, at ledsager samt hjemmeboende børn kan rejse med under udstationeringen.

Det forudsættes, at eventuel medrejsende ledsager og børn ikke vil få arbejde under opholdet i udstationeringslandet.

Som det også gælder for den udstationerede person, så refunderer Ny forening en række dokumenterede udgifter, ligesom der udbetales diæter til kost.

Herudover stiller Ny forening et fælles frit logi samt fri bil til rådighed for den udstationerede personer, og dermed også for medrejsende ledsager og børn.

Kan SKAT på den baggrund bekræfte, at medrejsende ledsager samt børn er skattefrie af:

Refusion af dokumenterede udgifter til returflybilletter, vaccinationer, malariaprofylakse samt visum?

Refusion af udgift til nødvendige ekstra forsikringer i forbindelse med udstationeringen?

Værdi af frit logi under udstationeringen? Værdi af fri bil under udstationeringen?

Udbetalte diæter til dækning af kost (kr. 120 pr. dag på nuværende tidspunkt), under forudsætning af, at de ikke overstiger de af skatterådet fastsatte skattefrie godtgørelser til udstationerede lønmodtagere?

Spørgers bemærkninger til SKATs indstilling

Spørgsmålene 1, 2, 3, 4 og 5.

Vi har ingen bemærkninger til sagsfremstillingen samt SKAT's foreløbige indstilling.

Spørgsmål 6a og 6b

SKAT anfører, at Ny forening hverken kan momsfritages efter Momslovens § 13, stk. 1, nr. 1 eller § 13, stk. 1, nr. 4.

SKAT anfører endvidere, at Ny forening ikke leverer ydelser mod vederlag og som følge heraf er ydelserne hverken momspligtige efter Momslovens § 4, stk. 1 eller momsfritaget efter Momslovens § 13, stk. 1, nr. 1 eller § 13, stk. 1, nr.4.

Vi skal i den forbindelse anmode SKAT om at præcisere, at Ny forening ikke er momspligtige af nedenstående indtægter, idet indtægterne ikke er omfattet af Momsloven, da Ny forening ikke leverer en modydelse for betalingerne.

Tilskud fra Spørger

Medlemskontingenter

Gaver og donationer

Reklameindtægter/sponsorater

Det er vores umiddelbare opfattelse, at det er konklusionen på svarene på spørgsmålene 9a, 9b, 9c og 9d.

Spørgsmål 7

Idet SKAT ikke har svaret bekræftende på spørgsmål 6a og 6b bortfalder spørgsmål 7.

Det er dog vores opfattelse, at SKAT med henvisning til svaret i spørgsmål 6a og 6b, har tilkendegivet, at de nævnte indtægter ikke er omfattet af Momsloven og dermed ikke momspligtige.

Spørgsmål 8

I det SKAT henviser til svarene på spørgsmål 6a, 6b, 9a, 9b, 9c og 9d, er det vores opfattelse, at SKAT har tilkendegivet, at Ny forening ikke er momsfritaget, men at aktiviteterne i Ny forening ikke er omfattet af Momsloven og at Ny forening dermed heller ikke har momspligtige aktiviteter.

Spørgsmål 9a, 9b, 9c og 9d

Vi har ingen kommentarer.

Spørgsmål 10

SKAT anfører, at medlemskontingenter, gaver og sponsorater ikke kan anses for fradragsberettigede reklameudgifter.

SKAT henviser til, at reklameudgifter skal afholdes over for en ubestemt kreds af potentielle kunder, og dette kan, efter SKAT's opfattelse, ikke opfyldes af, at et diplom ophænges hos medlemmer/gaveyderen/sponsoren, hvor det som udgangspunkt må forventes kun at blive set af kunder, der kommer hos virksomheden.

SKAT anfører supplerende, at der skal være sammenhæng mellem betalingen for reklameydelsen og reklameværdien for virksomheden og at dette ikke kan vurderes i nærværende tilfælde, og også kun vil være aktuelt, hvis der er tale om reklame.

Hertil skal vi anføre, at vi som udgangspunkt er enige i, at en reklame skal have en reklameværdi for yderen.

Reklameværdien i, at have et diplom hængende i f.eks. et venteværelse eller et kontorlokale er, efter vores opfattelse, at virksomheden dermed tilkendegiver, at den engagerer sig i verdenssamfundets sundhedsmæssige problemstillinger.

SKAT anfører, at et diplom ophængt hos medlemmet, gavegiveren eller sponsoren må forventes kun at blive set af kunder, der kommer hos virksomheden.

Hertil skal vi anføre, at der på Spørger's hjemmeside offentliggøres en liste med navnene på dem, der har indgået aftale om sponsorat/gave.

Derudover har bidragsyderne mulighed for, på deres egne hjemmesider/brevpapirer, at reklamere med, at de støtter Ny forening.

Vi skal derfor fastholde, at de bidragsydere, der hænger diplom op eller reklamerer via deres hjemmeside/brevpapir, kan fratrække bidragene som en reklameydelse.

Spørgsmål 11

Vi forstår svaret således, at såfremt Ny forening alene betaler for dokumenterede udgifter til returflybilletter, ekstra forsikringsudgifter, frit logi, nødvendige vaccinationer, malariaprofylakse, udgifter til visum samt kostpenge på 150 kr. pr. døgn, så er disse godtgørelser skattefrie for den udstationerede person i henhold til Ligningslovens 7M.

SKAT har henvist til, at ulønnede kan få udbetalt skattefrie befordringsgodtgørelser efter Skatterådets satser.

På grund af sikkerhedsmæssige årsager i de lande, hvor personerne udsendes til, vil det ikke være realistisk, at de udsendte personer selv skal investere i en bil og selv køre rundt i landet i forbindelse med arbejdet.

I nogle af landene vil det overhovedet ikke være muligt at køre i biler, og transporten vil f.eks. skulle ske på æsler.

Vi har derfor drøftet forholdet med Ny forening og foreningen er herefter kommet til den konklusion, at Ny forening ikke vil stille en bil til rådighed for personerne.

Når personerne får brug for at blive transporteret rundt på arbejdet, vil Ny forening leje en bil, formentligt med chauffør eller kørslen vil foregå i taxa.

Der vil blive tale om, at der lejes en bil fra dag til dag, eller hyres en taxa, når der er brug for det af arbejdsmæssige hensyn.

SKAT kan derfor lægge til grund, at der ikke vil blive stillet fri bil til rådighed for personerne under udstationeringen, og at Ny forening alene betaler for erhvervsmæssig kørsel.

Spørgsmål 12

Vi har ingen bemærkninger til spørgsmålet.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Ny forening er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven § 1, stk. 1

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet

(...)

6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen mv. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Selskabsskatteloven § 3, stk. 1

Undtaget fra skattepligten er:

1) Staten og dens institutioner, jf. dog § 1, stk. 1, nr. 2 d, 2 g og 2 i. (DSB, Ener-ginet.dk, og Naviair)

(...)

Fondsbeskatningsloven § 1

Skattepligt i henhold til denne lov omfatter:

1) Fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller af lov om erhvervsdrivende fonde, medmindre fonden er undtaget fra disse love.

2) Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger, for så vidt foreningen ikke er skattepligtig efter nr. 3.

3) Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger for så vidt angår:

a) arbejdsgiverforeninger og fagforeninger,

b) andre faglige sammenslutninger, hvis kapital er bestemt til anvendelse til understøttelse af medlemmer under faglig konflikt, samt

c) foreninger, hvis midler hovedsagelig hidrører fra de under litra a og b nævnte foreninger, såfremt foreningen har som et formål at understøtte virksomheder eller personer under faglig konflikt eller faktisk yder en sådan understøttelse.

4) Fonde og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, Færøerne eller Grønland, hvis ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor fonden eller den selvejende institution eventuelt er indregistreret.

Fondsloven § 1

Lovens kapitel 1-12 gælder for fonde, legater, stiftelser og andre selvejende institutioner (fonde).

(...)

Fondsloven § 2

Lovens kapitel 13 gælder for:

1) arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne hører til, og

2) foreninger, hvis midler hovedsagelig består af bidrag fra de i nr. 1 nævnte foreninger, såfremt foreningen har som et formål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne hører til.

Stk. 2. Loven omfatter ikke foreninger, hvis aktiver ikke overstiger 250.000 kr.

Forarbejder

Af bemærkningerne til den oprindelige fondslov, lov nr. 300 af 6. juni 1984 fremgår om de omfattede foreninger:

"(... )

Endvidere foreslås registreringen udvidet til også at omfatte visse faglige foreninger. Disse foreninger skal også registreres i fondsregistret.

(...)

Det foreslås, at den gruppe fonde og foreninger, der bliver skattepligtige, er den samme gruppe, som er omfattet af forslag til lov om fonde og visse foreninger og lov om erhvervsdrivende fonde. (...)"

Praksis

Den Juridiske Vejledning 2014-2 afsnit C.D.1.1.12.

Kendetegnet for en forening er

• Den enkelte deltager hæfter kun med sit indskud.

• Der er mange deltagere.

• Deltagerkredsen kan skifte, således at nogle deltagere afløser andre

• Sammenslutningen styres af foreningsorganer.

• Optagelse af nye deltagere sker efter objektive kriterier, evt. er medlemsadgangen helt fri.

• En deltagers udtræden er uden retslig betydning for sammenslutningens beståen og giver ikke den udtrædende krav på nogen del af dennes formue.

• Sammenslutningens overordnede formål er af ideel karakter. En eventuel erhvervsmæssig virksomhed drives til fremme af det ideelle formål.

Begrundelse

Omfattet af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6 er foreninger, der ikke er omfattet af § 3 eller fondsbeskatningsloven.

Omfattet af selskabsskatteloven § 3 er staten, kommuner og en række særligt nævnte offentlige institutioner og virksomheder. Omfattet af fondsbeskatningsloven er alene de foreninger, der er nævnt i dennes § 2.

Ifølge vedtægterne kan [fagpersoner] og andre med interesse for [sundhedsområdet] optages som medlemmer. Der er således tale om, at optagelse at medlemmer sker efter objektive kriterier.

Foreningens formål er at fremme udviklingen af primær sundhedstjeneste på verdensplan. Foreningen har således ikke et erhvervsmæssigt formål.

Øverste myndighed er generalforsamlingen. Medlemmerne hæfter ikke for foreningens forpligtigelser. Medlemmerne kan udtræde af foreningen, og ved opløsning af foreningen fordeles eventuel formue til en eller flere organisationer med lignende formål.

Ud fra det oplyste i vedtægterne er det derfor SKATs opfattelse, at Ny forening vil være en forening omfattet af skattepligt efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende.

Det ønskes bekræftet, at Ny forening vil være skattefri af følgende indtægter:

Tilskud fra Spørger

Medlemskontingenter

Gaver og donationer

Reklameindtægter/sponsorater

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven § 1, stk. 4.

Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for de i stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger m.v. betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. I tilfælde, hvor der er tillagt en forening m.v. en ret til andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv, betragtes den heraf flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for foreningen m.v.; dette gælder dog ikke for hjælpe- og understøttelses-fonds for de i en virksomhed ansatte eller tidligere ansatte funktionærer og arbejdere eller deres pårørende.

Forarbejder

Af bemærkningerne til selskabsskatteloven fra 1960 fremgår:

"(...)

Efter statsskattelovens § 2, nr. 5 g, er “andre foreninger, stiftelser, korporationer og selvejende institutioner" skattepligtige, for så vidt de driver erhvervsmæssig virksomhed, herunder drift, bortforpagtning eller udleje af fast ejendom. Skattepligten omfatter dog kun den del af indkomsten der hidrører fra sådan virksomhed.

(...)

Som nærmere omtalt i bemærkningerne til § 3 har man fundet det rimeligt, at de her omhandlede selvejende institutioner beskattes af deres erhvervsindtægt efter samme regler og får skattefradrag i samme omfang som de aktieselskaber, med hvilke de ofte konkurrerer.

(...)

I § 1, stk. 2, indeholdes en definition på “indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed". Efter denne definition er skattepligten knyttet til arten af den virksomhed, der udøves, medens det er uden betydning, om det er formålet med virksomheden at indvinde et overskud. Også andel i et overskud af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af foreningen selv, betragtes efter den foreslåede definition som erhvervsmæssig indtægt. ...

En selvejende institution eller en forening m. v., jfr. statsskattelovens § 2, nr. 5, g, og nærværende lovforslags § 1, stk. 1, nr. 6, er principielt skattepligtig af overskud ved erhvervsmæssig virksomhed, også hvis dette overskud efter vedtægterne alene kan anvendes til almennyttige formål. I disse tilfælde har man dog efter den gældende lovgivning i medfør af fritagelsesbestemmelsen i statsskattelovens § 2, nr. 5, g, fritaget helt for beskatning, såfremt en væsentlig del af den samlede indkomst hidrører fra andet end erhvervsmæssig virksomhed.

(...)

Ved udformningen af beskatningsreglerne for selvejende institutioner m. v. forekommer det naturligt at tage hensyn til de andre erhvervsvirksomheder, f. eks. aktieselskaber og personlige firmaer, som de pågældende institutioner m. v. konkurrerer med.

(...)"

Praksis

Cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(...)

52.

Foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, er alene skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Har foreningen m.v. ingen indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed, skal den ikke medtages ved skatteansættelsen.

Overskud, som foreningerne m.v. opnår ved leverancer til medlemmerne, betragtes ikke som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed, jf. § 1, stk. 4, se nedenfor under punkt 53.

Som indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed forstås indtægter fra nærings- eller anden forretningsvirksomhed, herunder drift, udlejning og bortforpagtning af fast ejendom. Er en forening m.v. tillagt ret til en andel i en erhvervsvirksomheds overskud uden selv at deltage i driften, vil denne indtægt blive betragtet som erhvervet ved erhvervsmæssig virksomhed, jf. § 1, stk. 3. Det er uden betydning for skattepligten, om overskuddet fra virksomheden er tilsigtet eller ej.

Til erhvervsmæssig indtægt betragtes også entreindtægter, annonceindtægter, reklameindtægter, indtægter ved bankospil og lotteri, medmindre indtægterne hidrører fra foreningens medlemmer, jf. punkt 53.

Som en særregel bestemmes det i lov om særlig indkomstskat m.v. § 13, 3. pkt., at foreninger m.v. kun skal medregne særlig indkomst vedrørende formuegoder, der har tilknytning til den skattepligtige virksomhed.

Indkomster, der ikke kan karakteriseres som erhvervsmæssige, er som nævnt ikke skattepligtige.

Gaver, indskud, medlemskontingenter samt statslige eller kommunale tilskud er ikke erhvervsmæssige indtægter. Spekulationsavancer betragtes heller ikke som erhvervsmæssige indkomster.

Aktieudbytter og -avancer, renteindtægter og kursgevinster vil være skattefri for de her omtalte foreninger m.v., medmindre der er tale om næringsvirksomhed. Renter af erhvervsmæssig driftskapital skal dog medregnes ved opgørelsen af et eventuelt overskud ved erhvervsmæssig virksomhed, ligesom tilsvarende renteudgifter vil kunne fradrages.

53.

Som nævnt under punkt 52 anses overskud, som foreninger m.v. indvinder ved leverancer til medlemmer, ikke som indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed, jf. § 1, stk. 4. Foreninger m.v., der kun har indkomster, der hidrører fra foreningens medlemmer, skal således ikke medtages ved skatteansættelsen.

Leverancen til medlemmet skal have en naturlig tilknytning til foreningens formål og virke. Af de i § 1, stk. 1, nr. 6, anførte enheder kan begrebsmæssigt kun foreninger m.v. anses at have medlemmer. For selvejende institutioner, legater og stiftelser vil der i almindelighed ikke forekomme indkomster, som vil kunne sidestilles med leverancer til medlemmer af en forening m.v.

Det er kun indkomst ved leverance til medlemmerne, der holdes uden for foreningens erhvervsmæssige virksomhed. Indtægter, som foreningen m.v. indtjener ved salg til ikke-medlemmer af produkter, som foreningens medlemmer sælger til foreningen, omfattes således af skattepligten.

Det er kun leverancer til foreningens egne medlemmer, der ikke betragtes som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Foreningens eventuelle indtægt ved leverancer til medlemsforeningers medlemmer er derfor indkomstskattepligtige for foreningen m.v.

Begrebet leverancer i § 1, stk. 4, skal forstås i en vid betydning, idet også indtægter fra udlejningsaktivitet og levering af tjenesteydelser udelades ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

(...)

Den Juridiske Vejledning 2014-2 afsnit C.D.9.1.3.

Skattepligt efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6 betyder, at fonden kun er skattepligtig af erhvervsmæssig aktivitet. Anden form for virksomhed er skattefri. Den erhvervsmæssige virksomhed er i selskabsskatteloven § 1, stk. 4, defineret som

• indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom.

ret til en andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv.

Begrundelse

Foreninger omfattet af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6 er skattepligtig af indtægt ved erhvervsmæssig indkomst.

I selskabsskatteloven § 1, stk. 4 er der anført, hvad der forstås som indtægt ved erhvervsmæssig indkomst.

Der spørges til forskellige indtægtsarter, og disse vil må vurderes hver for sig.

Medlemskontingenter samt Gaver og donationer:

Af cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 punkt 52 fremgår, at Gaver, indskud, medlemskontingenter ikke er indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed, og de vil derfor heller ikke være skattepligtig indkomst.

Det fremgår af forarbejderne til statsskatteloven fra 1960, at erhvervsmæssig virksomhed i forhold til foreninger skal vurderes ud fra arten af den virksomhed, der drives, og ikke på grundlag af om formålet er at opnå overskud.

Aktiviteten i foreningen er efter det oplyste, at finansiere udstationering af [fagpersoner] til lande, hvor der er behov for udvikling af primær sundhedstjeneste. Der er efter det oplyste tale om ydelse af vederlagsfri hjælp til lande med ringe eller ingen almen praksis, og der vil ikke blive udbetalt løn til de udstationerede personer.

På grundlag af dette er det SKATs opfattelse, at der ikke er tale om at foreningen udøver erhvervsmæssig virksomhed.

Tilskud fra Spørger:

Det er oplyst, at tilskuddet ydes uden nogen krav om modydelse.

Da tilskuddet ydes til en ikke erhvervsmæssig aktivitet vil tilskuddet ikke være skattepligtig for foreningen.

Reklameindtægter/sponsorater:

Reklameindtægter og indtægter fra sponsorater vil heller ikke indgå i den skattepligtige indkomst for foreningen, når der ikke er tale om indtægter vedrørende en erhvervsmæssig aktivitet.

SKAT skal dog yderligere bemærke, at reklameindtægter og indtægter ved sponsorater ikke er skattepligtige for foreningen, hvis de opnås fra medlemmer, jf. cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 punkt 53, hvoraf fremgår at leverancer til medlemmer skal fortolkes bredt.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende.

Det ønskes bekræftet, at Ny forening er skattepligtig efter fondsbeskatningsloven eller selskabsskatteloven.

Begrundelse

Spørgsmålet bortfalder, da spørgsmål 1 er besvaret bekræftende.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 4

Hvis Spørgsmål 1 besvares benægtende.

Det ønskes bekræftet, at Ny forening er hel eller delvis skattefri af nedenstående indtægter:

Tilskud fra Spørger

Medlemskontingenter

Gaver og donationer

Reklameindtægter/sponsorater

Begrundelse

Spørgsmålet bortfalder, da spørgsmål 1 er besvaret bekræftende.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at Ny forening har et almennyttigt formål og dermed er berettiget til at foretage hensættelser og udlodninger til almennyttige formål i henhold til vedtægterne.

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven § 3.

(...)

Stk. 2. De i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v. kan ved indkomstopgørelsen fradrage udlodninger til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige. I tilfælde, hvor foreningen foruden erhvervsmæssig indkomst har anden indkomst, anses den ikke-erhvervsmæssige indkomst for medgået til de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, forinden nogen del af den skattepligtige indkomst anses for medgået hertil.

Forarbejder

Af bemærkningerne til selskabsskatteloven § 3 fra 1960 fremgår:

"(...)

I nærværende lovforslag er aktieselskabers indkomst foreslået beskattet med 44 pct. af den del af indtægten, der overstiger 5 000 kr., jfr. § 17. Ud fra princippet om så vidt mulig ligelig beskatning af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, er det foreslået, at selvejende institutioner og foreninger m. v. skal svare skatten af deres indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed efter samme regler.

Denne ordning må i almindelighed anses for rimelig, og der synes alene at være grund til en lempeligere beskatning i tilfælde, hvor en selvejende institutions formål ifølge vedtægterne er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt. En lempeligere beskatning i disse tilfælde bør dog næppe indrømmes efter de hidtil fulgte retningslinier. Erfaringerne har vist, at det ofte er en forholdsvis beskeden del af erhvervsindtægten, der anvendes til almennyttige formål; den overvejende del af indtjeningen investeres i den erhvervsmæssige virksomhed.

Der har foreligget tilfælde, hvor man har ment at måtte nedsætte aktieselskabers beskatning til institutionsskat i henhold til den foran beskrevne praksis, og hvor de til almennyttige formål medgåede beløb har været langt mindre end den skattebesparelse, som er opnået ved skattenedsættelsen. Der synes ikke at være rimelig grund til, at de beløb, som den selvejende institution anvender til konsolidering, skal beskattes lavere end de beløb, som et aktieselskab anvender til samme formål. Der foreslås derfor en ny ordning med hensyn til skattenedsættelse for institutioner med almennyttigt formål samt for aktieselskaber, hvis aktiekapital praktisk taget udelukkende ejes af en institution med almennyttigt formål. Efter § 3, stk. 2, kan de nævnte institutioner og selskaber opnå skattefritagelse for de beløb, der i det pågældende indkomstår er anvendt til almennyttige formål. Institutioner og foreninger kan endvidere efter reglen i stk. 3 opnå skattefritagelse for beløb, der er henlagt til de nævnte formål. Det er dog en betingelse herfor, at de henlagte beløb efter finansministerens skøn er effektivt udskilt fra erhvervsvirksomheden og anbragt uden for denne, samt at ledelsen er forpligtet til ikke at stille beløbene til disposition for erhvervsvirksomheden.

Ved opgørelsen af det beløb, der kan fritages for beskatning, skal eventuel indtægt ved ikke-erhvervsmæssig virksomhed i første række anses for medgået til det almennyttige formål.

(...)"

Praksis

Cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(...)

55.

Foruden driftsomkostninger kan foreninger m.v. foretage fradrag for udlodninger til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, jf. 3, stk. 2. (...)

Fradrag efter § 3, stk. 2 og 3, vil i almindelighed forudsætte, at der i vedtægterne er eller optages en bestemmelse om, hvorledes der skal forholdes med foreningens m.v. midler i tilfælde af dens opløsning, idet det må være sikret, at midlerne i så fald går til formål, der kan godkendes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt.

Hvor foreningen m.v. ved siden af erhvervsmæssig indkomst har andre ikke- erhvervsmæssige indkomstkilder, anses disse ikke-erhvervsmæssige indkomster for udloddet først. Foreninger m.v. vil derfor kun kunne foretage fradrag for regnskabsårets udlodninger til kvalificerede formål i det omfang, udlodningerne overstiger regnskabsårets ikke-erhvervsmæssige indkomster.

Vurderingen af, om der foreligger almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål skal foretages i overensstemmelse med administrationen af begreberne under det tidligere fritagelsessystem samt ligningslovens § 8 A og arveafgiftslovens § 3, stk. 4.

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer med et objektivt præg. Formålet må således komme en vis videre kreds til gode.

For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes personer indenfor en videre kreds, der er i økonomisk trang.

Almennyttige formål foreligger, såfremt støtten kommer en vis videre kreds til gode, og såfremt formålet ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige.

Det almenvelgørende eller almennyttige formål skal være angivet i vedtægterne.

(...)

Begrundelse

Af vedtægterne fremgår, at " Foreningen har til formål at fremme udviklingen af primær sundhedstjeneste på verdensplan (...)"

Der er desuden tilføjet, at foreningen er non-profit.

Af punkt 55 i cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 fremgår, at humanitære formål kan anses for almennyttig. Som formålet er beskrevet må dette anses for et humanitært formål.

Støtten skal komme en vis videre kreds til gode afgrænset af retningslinjer med et objektiv præg, og som målgruppen er beskrevet i formålet må også dette anses for opfyldt.

Det er herefter SKATs opfattelse, at Ny forening må anses for at have et almennyttigt formål.

Foreninger med almennyttige formål kan udlodde eller hensætte beløb til fyldestgørelse af det almennyttige formål med fradrag efter selskabsskatteloven § 3, stk. 2 og stk. 3.

Ifølge cirkulære nr. 136 af 7. november 1988, pkt. 55 er det i almindelighed en forudsætning, at det af vedtægterne fremgår, at ved opløsning, skal midlerne gå til et formål, der kan godkendes som almenvelgørende eller almennyttig.

Da en eventuel formue ved opløsning, ifølge udkast til vedtægter skal fordeles til en eller flere organisationer, der har samme eller lignende formål, er det SKATs opfattelse, at betingelsen er opfyldt, da Ny forenings formål, jf. ovenfor, anses for almennyttigt.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja".

Spørgsmål 6a

Det ønskes bekræftet, at Ny forening kan momsfritages efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Lovgrundlag

Momslovens § 3, stk. 1

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed

Momslovens § 4, stk. 1

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 1

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

1)Hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og anden dentalvirksomhed.

Praksis

Sag C-141/00, Ambulanter Pflegedienst Kügler

EU-domstolen har fastslået, at momsfritagelsen af hospitals- og lægebehandling og lignende kun omfatter lægelige indgreb med det formål at forebygge, diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige uregelmæssigheder.

Sag C-16/93 Tolsma

EF-domstolen har i præmis 14 fastslået, at en tjenesteydelse kun udføres "mod vederlag", som omhandlet i sjette direktivs artikel 2, nr. 1, og derfor kun kan beskattes, såfremt der mellem tjenesteyderen og modtageren består et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet det af tjenesteyderen modtagne vederlag udgør den faktiske modværdi af den ydelse, som leveres til modtageren.

Sag C-154/80 Covperatiive Aardappelenbewaarplaats  

12. En tjenesteydelse kan således beskattes i henhold til det andet direktiv, når tjenesteydelsen er foretaget mod vederlag, hvorved beskatningsgrundlaget for en sådan ydelse udgøres af alt, hvad der modtages som modydelse for tjenesteydelsen; der skal altså foreligge en direkte sammenhæng mellem den udførte tjenesteydelse og den modtagne modværdi, hvilket ikke er tilfældet, når modydelsen består i et - ikke nærmere bestemt - fald i værdien af medlemmernes andelsbeviser, idet et sådant værditab ikke kan anses for et vederlag, som andelsselskabet har modtaget for sine tjenesteydelser.

13. Det fremgår desuden af anvendelsen af udtrykkene "mod vederlag" og "alt, hvad der modtages som modydelse", for det første, at modværdien for en tjenesteydelse skal kunne opgøres i penge, hvilket i øvrigt bekræftes af artikel 9 i det andet direktiv, som bestemmer, at "merværdiafgiftens normalsats fastsættes til en bestemt procentsats af beskatningsgrundlaget", dvs. til en bestemt del af det, som udgør modværdi for tjenesteydelsen, hvilket forudsætter, at denne modværdi kan opgøres i et pengebeløb; for det andet, at denne modværdi har en konkret værdi, idet beskatningsgrundlaget for tjenesteydelser er den faktisk modtagne modydelse og ikke en værdi ansat efter objektive kriterier.

14. Følgelig udgør en tjenesteydelse, for hvilken der ikke modtages en bestemt konkret modydelse, ikke en tjenesteydelse mod vederlag, hvorfor den ikke kan beskattes i henhold til det andet direktiv.

Begrundelse

Det ønskes bekræftet, at Ny forening kan momsfritages efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Det bemærkes indledningsvis, at momsen er en transaktionsbaseret afgift og at det derfor en foreningens transaktioner, som ville kunne momsfritages og ikke selve foreningen.  

Det er en grundlæggende betingelse for at en forenings levering af ydelser kan være omfattet af momsloven, herunder bestemmelserne for momsfritagelse i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, at foreningen er en afgiftspligtig person og at leveringen udføres mod vederlag.

Det er SKATs opfattelse, at Ny forening i forbindelse med de ydelser, som de udstationerede personer udfører, ikke leverer ydelserne mod vederlag. Som følge heraf er ydelserne hverken momspligtige eller momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

SKAT lægger afgørende vægt på, at Ny forening efter det oplyste ikke opkræver vederlag / betaling for de ydelser, som de udstationerede personer udfører, men alene leverer ydelserne, som vederlagsfri hjælp til lande med ringe eller ingen almen praksis som en del af deres primære sundhedstjeneste.

Der henvises til præmis 14 i EF-domstolens dom i sag C-154/80, Covperatiive Aardappelenbewaarplaats, hvor det fremgår, at en tjenesteydelse, for hvilken der ikke modtages en bestemt konkret modydelse, ikke er en tjenesteydelse mod vederlag, hvorfor den ikke kan beskattes i henhold til det andet direktiv.

Da ydelserne leveres vederlagsfrit, leverer foreningen således ikke varer og ydelser mod vederlag. Ydelserne falder udenfor momslovens anvendelsesområde og er derfor momsfritaget, jf. momslovens § 4, stk. 1 modsætningsvis. Ydelserne er derfor hverken momspligtige efter momslovens § 4, stk. 1 eller momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. 

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 6a besvares med "Nej".

Spørgsmål 6b

Det ønskes bekræftet, at Ny forening kan momsfritages efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.

Lovgrundlag

Momslovens § 3, stk. 1

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Momslovens § 4, stk. 1

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

4)Foreningers og organisationers levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil til deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent. Det er en forudsætning, at foreningen m.v. ikke arbejder med gevinst for øje, og at formålet er af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrører borgerlige rettigheder. Det er desuden en forudsætning, at afgiftsfritagelsen ikke kan fremkalde konkurrencefordrejning.

Praksis

SKM2008.139.LSR

Støttemedlemmernes betaling af kontingent til en forening, der arbejdede for at bevare naturen, udgjorde ikke et vederlag for en ydelse i henhold til ML § 4, stk. 1. Begrundelsen var, at foreningens virke for almene samfundsmæssige interesse ikke primært kom støttemedlemmernes specifikke interesser, men en bredere kreds til gode. Støttemedlemmerne kunne derfor ikke anses for at have modtaget en konkret modydelse for deres betaling af støttekontingentet. Ikke levering mod vederlag.

Begrundelse

Det ønskes bekræftet, at Ny forening kan momsfritages efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.

Det er en grundlæggende betingelse for at en forenings leveringer af ydelser kan være omfattet af momsloven, herunder bestemmelserne for momsfritagelse i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, at foreningen er en afgiftspligtig person og leverer varer og ydelser mod vederlag til medlemmerne mod et kontingent.

Det er SKATs opfattelse, at Ny forening ikke leverer ydelser til medlemmerne mod vederlag.

SKAT lægger afgørende vægt på, at Ny forening efter det oplyste ikke leverer ydelser og varer i nær tilknytning hertil til medlemmerne. Kontingentbetalingen er derfor ikke vederlag for leverancer af ydelser til medlemmerne.

Der henvises endvidere til SKM2008.139.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at støttekontingenter ikke var vederlag for levering af ydelser, da foreningens virke for almene samfundsmæssige interesser ikke primært kom støttemedlemmernes specifikke interesser, men en bredere kreds til gode. Støttemedlemmerne havde derfor ikke modtaget en konkret modydelse for deres betaling af støttekontingent. 

Da foreningen ikke leverer ydelser mod vederlag til medlemmerne, falder kontingentbetalingen til foreningen udenfor momslovens anvendelsesområde og er derfor momsfritaget, jf. momslovens § 4, stk. 1 modsætningsvis.

Kontingenterne er således ikke momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 6b besvares med "Nej".

Spørgsmål 7

Hvis der besvares bekræftende på spørgsmål 6a og 6b ønskes det bekræftet, at tilskud fra Spørger, medlemskontingenter, gaver og donationer, reklameindtægter/sponsorater er momsfri.

Indstilling

Bortfalder, som følge af at spørgsmål 6a og 6b ikke er besvaret bekræftende.

Spørgsmål 8

Det ønskes bekræftet, såfremt SKAT ikke kan svare bekræftende på spørgsmål 6a og 6b, efter hvilke bestemmelser i momsloven Ny forening da er momsfritaget eller momspligtig. 

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 8 besvares med "Se svaret på spørgsmål 6a, 6b, 9a, 9b, 9c og 9d".

Spørgsmål 9a

Det ønskes bekræftet, at tilskuddet fra Spørger til Ny forening er momsfritaget.

Lovgrundlag

Momslovens § 27, stk. 1

Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb.

Praksis

I sag C-381/01Kommissionen mod Italien

27. Eftersom det fastsættes i sjette momsdirektivs artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), at momsgrundlaget i de angivne tilfælde omfatter tilskud, som udbetales til den afgiftspligtige, har det været formålet med denne bestemmelse at momspålægge hele værdien af godet eller tjenesteydelsen og herved undgå, at udbetaling af tilskud resulterer i et lavere momsprovenu.

28. I henhold til bestemmelsens ordlyd finder denne anvendelse, når tilskuddet er direkte forbundet med prisen på den omhandlede transaktion.

29. For at dette er tilfældet, skal tilskuddet for det første særligt være blevet betalt til den tilskudsmodtagende erhvervsdrivende mod, at denne har leveret en bestemt vare eller udført en bestemt tjenesteydelse. Det er kun i dette tilfælde, at tilskuddet kan anses for at være et vederlag (»modværdi«) for levering af en vare eller udførelse af en tjenesteydelse, og at det dermed er momspligtigt. Det må navnlig være godtgjort, at den ret til at oppebære tilskuddet, som tilkommer modtageren, anerkendes, når denne har udført en afgiftspligtig transaktion (dom af 22.11.2001, sag C-184/00, Office des produits wallons, Sml. I, s. 9115, præmis 12 og 13).

30. Desuden skal det undersøges, om køberne af varen eller aftagerne af tjenesteydelsen drager fordel af tilskuddet, der ydes tilskudsmodtageren. Dette kræver, at den pris, som køberen eller aftageren skal betale, fastsættes på en sådan måde, at den falder svarende til det tilskud, som er blevet ydet sælgeren af varen eller tjenesteyderen, og at tilskuddet således udgør en faktor ved fastsættelsen af den pris, som sælgeren eller tjenesteyderen forlanger. Det skal således undersøges, om sælgeren eller tjenesteyderen, fordi den pågældende får udbetalt et tilskud, objektivt set kan sælge varen eller udføre tjenesteydelsen til en lavere pris end den, den pågældende ville være nødt til at kræve, hvis der ikke var ydet noget tilskud (dommen i sagen Office des produits wallons, præmis 14).

31. Det vederlag, tilskuddet måtte udgøre, må i det mindste kunne fastsættes. Det er ikke nødvendigt, at tilskudsbeløbet nøjagtigt svarer til faldet i prisen på den leverede vare eller udførte tjenesteydelse. Det er tilstrækkeligt, at der er et klart forhold mellem prisfaldet og tilskuddet, som kan være et samlet beløb (dommen i sagen Office des produits wallons, præmis 17).

32. Endelig omfatter begrebet »tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris«, i sjette momsdirektivs artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), kun tilskud, som udgør hele vederlaget eller en del af vederlaget for en levering af varer eller tjenesteydelser, og som tredjemand betaler sælgeren eller tjenesteyderen (dommen i sagen Office des produits wallons, præmis 18).

TfS 1997, 346

Told- og Skattestyrelsen udtalte at tilskud, der har karakter af en gave, ikke er momspligtige. En gave er et ensidigt løfte, hvorved der sker en vederlagsfri overdragelse af et formuegode som udslag af gavmildhed. Gaver stiller altså pr. definition ikke noget krav om modydelse, og tilskud, der har gavekarakter, skal derfor ikke medregnes i afgiftsgrundlaget.

Begrundelse

Det ønskes bekræftet, at tilskuddet fra Spørger til Ny forening er momsfritaget.

Det er SKATs opfattelse, at tilskuddet fra Spørger falder udenfor momslovens anvendelsesområde og derfor er fritaget for moms.

Der lægges vægt på, at der er tale om et årligt driftstilskud og Ny forening efter det oplyste ikke leverer konkrete modydelser til Spørger, som betingelse for at modtage tilskuddet.

Da tilskuddet heller ikke er direkte forbundet med en vares eller ydelses pris for leverancer til 3. mand, udgør tilskuddet ikke en del af modværdien for levering af varer og ydelser, jf. præmis 29 i sag C-381/01 Kommissionen mod Italien, og indgår derfor ikke i afgiftsgrundlaget, jf. § 27, stk. 1 modsætningsvis.  

Tilskuddet har således karakter af en gave og falder udenfor momslovens anvendelsesområde og er derfor fritaget for moms. Der henvises i den forbindelse til TfS 1997, 346, hvor det fremgår, at tilskud, der har karakter af gave, ikke er momspligtige.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 9a besvares med "Ja".

Spørgsmål 9b

Det ønskes bekræftet, at Ny forening's medlemskontingenter er momsfritaget.

Lovgrundlag

Momslovens § 4, stk. 1

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 4

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

4) Foreningers og organisationers levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil til deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent. Det er en forudsætning, at foreningen m.v. ikke arbejder med gevinst for øje, og at formålet er af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrører borgerlige rettigheder. Det er desuden en forudsætning, at afgiftsfritagelsen ikke kan fremkalde konkurrencefordrejning.

Begrundelse

Det ønskes bekræftet, at Ny forening's medlemskontingenter er momsfritaget.

Det er SKATs opfattelse, at kontingentbetalingen falder udenfor momslovens anvendelsesområde og foreningen skal derfor af denne grund ikke betale moms af kontingenterne. Der henvises til begrundelsen for svaret på spørgsmål 6b.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 9b besvares med "Ja, se begrundelsen for svaret på spørgsmål 6b".

Spørgsmål 9c

Det ønskes bekræftet, at Ny forening's indtægter i form af gaver og donationer er momsfritaget.

Lovgrundlag

Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1-2:

Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Stk.2. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3.

Skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1-2:

En anmodning om et bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren. Skønner told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Stk.2. Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Praksis

SKM2014.494.SR

Skatterådet afviste at svare på, om en planlagt overdragelse af anparter i et kommanditselskab til komplementaren, et anpartsselskab, som kommanditisterne ejede, kunne tillægges skatteretlig virkning. Spørgsmålet kunne ikke besvares med tilstrækkelig sikkerhed og det var ikke tilstrækkeligt klart, hvilken disposition spørgsmålet angik.

Begrundelse

Det ønskes bekræftet om gaver og donationer fra diverse givere, såvel privatpersoner, fonde, foreninger som virksomheder er momsfritaget.

Det er i den forbindelse oplyst, at gaveyder ikke vil kunne stille krav om, at gaven/donationerne skal anvendes til et bestemt formål, og der stilles heller ikke krav om modydelse.

Det er en betingelse for at kunne få bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige, herunder momsmæssige virkning af dispositioner, at der er tale om konkrete dispositioner, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1-2.

Spørgsmål som har mere generel karakter kan der ikke gives bindende svar på.

Da spørgsmålet drejer sig om ikke nærmere specificerede gaver og donationer fra ikke nærmere specificerede privatpersoner, fonde, foreninger og virksomheder og omstændighederne i øvrigt ikke er nærmere specificeret, udover at gaven/donationen ikke skal anvendes til et bestemt formål og at giveren ikke får en modydelse, kan spørgsmålet ikke besvares med fornøden sikkerhed.

Der henvises i den forbindelse til SKM2014.494.SR, hvor Skatterådet afviste et spørgsmål efter skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1-2, da beskrivelsen af den påtænkte disposition ikke var tilstrækkeligt præcis eller fyldestgørende.

Det er på den baggrund SKATs opfattelse, at spørgsmålet skal afvises, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1-2.

Indstilling

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 9c besvares med "Afvises".

Vejledende udtalelse

SKAT kan dog vejledende udtale, at gaver og donationer er ensidige løfter, hvorved der sker en vederlagsfri overdragelse af et formuegode som udslag af gavmildhed. Gaver/donationer stiller altså pr. definition ikke noget krav om modydelse. Gaver og donationer er derfor ikke vederlag for leverede varer og ydelser, jf. momslovens § 4, stk. 1 og skal derfor ikke medregnes i afgiftsgrundlaget efter momslovens § 27, stk. 1. Gaver og donationer falder således udenfor momslovens anvendelsesområde og er derfor momsfritaget.

Spørgsmål 9d

Det ønskes bekræftet, at Ny forening's reklameindtægter/sponsorater er momsfritaget.

Lovgrundlag

Momslovens § 4, stk. 1

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare 16) forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Praksis

Afgørelse 750 (december 1981)

Der var rejst spørgsmål om, hvorvidt der skulle svares afgift af sponsorbidrag til en film om en dansk opdagelsesrejsende, såfremt bidragsydernes navne blev vist eller omtalt i filmen. Af bidragsyderne var nogle private virksomheder (bl.a. banker og sparekasser), mens resten var fonde, legater m.v. Ingen af bidragsyderne havde stillet betingelser for bidraget, f.eks. om at blive nævnt i filmen. Navnene på bidragsyderne blev dog vist i en kort sekvens, hvorimod firmabomærker o lign. ikke blev vist. Momsnævnet traf afgørelse om, at fremvisningen af de omhandlede bidragsyderes navne - uden angivelse af firmabomærker og lign - ikke anses som en afgiftspligtig reklameydelse, og at der således ikke skulle svares moms af bidragene. 

Begrundelse

Det ønskes bekræftet om reklameindtægter/sponsorater er momsfritaget.

Det er i den forbindelse oplyst, at foreningens medlemmer, gavegivere og sponsorere modtager et støttebevis, som de vil kunne hænge op i deres forretningslokaler, med information om, at den pågældende virksomhed støtter Ny forening og deres aktiviteter. 

Det er SKATs opfattelse, at foreningen ikke leverer reklameydelser mod vederlag, når medlemmer, gavegivere og sponsorer, alene får et støttebevis, som de kan hænge op i deres forretningslokale.

SKAT lægger vægt på, at der efter det oplyste ikke opkræves et særskilt vederlag for modtagelsen af støttebeviset, men at medlemmer, gavegivere og sponsorer modtager dette som en anerkendelse af, at de støtter foreningens formål. 

Der henvises til Momsnævnets afgørelse nr. 750, hvor sponsorbidrag ikke var momspligtige reklameydelser, selvom bidragsyderne navne blev vist i en kort sekvens af en film. Sponsorbidragene var derfor momsfri.

Indstilling

Skat indstiller, at spørgsmål 9d besvares med "Ja".

Spørgsmål 10

Det ønskes bekræftet, at medlemskontingent, gaver og sponsorater er en fradragsberettiget reklameudgift for selvstændige erhvervsdrivende, selskaber og andre juridiske enheder, når der modtages et støttebevis, som kan hænges op.

Lovgrundlag

Ligningsloven § 8, stk. 1.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår.

Praksis

Den Juridiske Vejledning 2014-1 afsnit C.C.2.2.2.5.3.

Reklameudgifter skal afholdes over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder.

Reklameudgifter har også til formål at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket.

Der er fradrag for reklameudgifter, både når salget af varer mv. søges opnået i det indkomstår, hvor udgiften afholdes, og senere.

Fradragsretten for reklameudgifter gælder både ved salg i ind- og udland.

Fradragsretten gælder både, når virksomheden allerede har etableret et marked, og når der er tale om etablering af nye markeder for en eksisterende virksomhed.

Bidrag som ydes til lotterier og lignende i reklameøjemed samt sponsorers bidrag til sportsfolk, sportsklubber, kulturelle og lignende formål, anses for reklameudgifter, når virksomhederne opnår en hertil svarende ret til reklame for deres navn eller firmamærke.

Vurderingen af, om der er fradrag for udgiften til reklame, skal foretages på grundlag af en konkret vurdering af reklameværdien for virksomheden.

Begrundelse

Om en udgift kan fradrages som en reklameudgift skal vurderes på grundlag af en konkret vurdering af reklameværdien for virksomheden.

I nærværende sag er der tale om, at medlemmet/gavegiveren/sponsoren modtager et diplom for medlemskab/gaven/sponsorbidraget.

Det er SKATs opfattelse, at det forhold, at der modtages et dokument modydelse for et medlemskab/en gaveydelse/sponsorat ikke medfører, at der er afholdt en reklameudgift.

Reklameudgifter skal afholdes overfor en ubestemt kreds af potentielle kunder, og dette kan efter SKATs opfattelse ikke opfyldes af, at diplomet ophænges hos medlemmer/gaveyderen/ sponsoren, hvor det som udgangspunkt må forventes kun at blive set, af kunder, der kommer hos virksomheden.

Det er derfor SKATs opfattelse, at medlemmet/gavegiveren/sponsoren ikke kan fratrække sit medlemskontingent/gave/sponsor som en reklameudgift.

SKAT skal supplerende bemærke, at der skal være sammenhæng mellem betalingen og for reklameydelsen og reklameværdien for virksomheden. Dette kan ikke vurderes i nærværende tilfælde, men vil også kun være aktuelt, hvis der er tale om reklame.

SKATs bemærkninger til Spørgers bemærkninger

Diplomet hænger på virksomheden, og opfylder derfor ikke betingelsen om, at udgiften er afholdt overfor en ubestemt kreds af potentielle kunder. Når der på Spørgers hjemmeside offentliggøres hvem, der bidrager, skal udgiften til kontingent/sponsorat/gave, hvis den skal godkendes som en fradragsberettiget reklameudgift, vurderes i forhold til værdien af reklamen for virksomheden (potentiel merindtjening). Der er ikke tilstrækkelige oplysninger til at vurdere dette.

Spørgers bemærkninger giver derfor ikke SKAT anledning til at ændre indstillingen.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 10 besvares med "Nej".

Spørgsmål 11

Det ønskes bekræftet, at en ulønnet udstationeret person er skattefri af de udgifter til returflybilletter, ekstra forsikringsudgifter, frit logi, nødvendige vaccinationer, malariaprofylakse, udgifter til visum samt kostpenge på kr. 150 pr. døgn, som Ny forening betaler i forbindelse med udstationeringen.

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4

Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægt, herunder arbejdsindkomst, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra.

Ligningsloven § 7 M (lovbekendtgørelse nr. 405 af 22. april 2013)

Stk. 1. Godtgørelser, der af en forening udbetales til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, er skattefri for modtageren. Skattefriheden er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne, samt at godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet. (...)

Stk.3. Uanset at en person, der er omfattet af stk. 1 eller 2, får stillet telefon, datakommunikationsforbindelse eller computer med tilbehør omfattet af § 16, stk. 12 og 13, til rådighed til brug for vedkommendes bistand som led i foreningens skattefri virksomhed eller hjemmeværnets virksomhed, anses personen fortsat for ulønnet, og vedkommende er ikke skattepligtig af privat rådighed over de pågældende goder. (...)

Forarbejder til ligningslovens § 7 M

Af bemærkningerne til L 113 af 1. december 1993 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattefri godtgørelser til medhjælpere) fremgår:

"Bestemmelsen omfatter alene foreninger, der udøver skattefri virksomhed. Foreninger som omfattes af bestemmelsen vil eksempelvis være idrætsforeninger, spejderorganisationer og foreninger med et almenvelgørende eller almennyttigt formål, herunder humanitære organisationer og religiøse samfund. (...)

Kun udbetalinger til ulønnede bestyrelsesmedlemmer og frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, er omfattet.(...)

Skattefriheden er efter forslaget betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne. Ydelser, der kan være omfattet, er f.eks. rejse- og befordringsgodtgørelser, godtgørelse af telefonsamtaleudgifter (ikke abonnementsudgifter), godtgørelse af udgifter til porto og kontorartikler samt godtgørelse af udgifter til møder eller vask og rensning af tøj på foreningens vegne. Godtgørelser, der ikke kan anses for at opfylde betingelsen, vil bl.a. være befordringsgodtgørelser til foreningens medlemmer for kørsel til træning eller møder m.v. i foreningen og godtgørelser for medlemmers vask af eget træningstøj m.v.(...)

Skattefriheden er efter forslaget betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne. (...)

Skattefriheden er endvidere betinget af, at godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet. (...)

Alternativet til udbetaling af godtgørelser vil være dækning af udgifter efter regning, dvs. refusion af udgifter på grundlag af dokumentation. Reglerne om udlæg efter regning kan benyttes af alle, der har afholdt udgifter på foreningens vegne.(...)"

Skatterådets bekendtgørelse til ligningslovens § 7 M

Bekendtgørelse nr. 961 af 25. september 2012 om udbetaling af skattefri godtgørelse til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed

§ 1

(...)

Stk.2. Begrænsningen i ligningslovens § 9 B finder ikke anvendelse.

Der kan udbetales godtgørelse til dækning af rejseudgifter efter ligningslovens regler og satser herfor, jf. ligningslovens § 9 A.

(...)

§ 6

Foreningen kan i stedet for udbetaling af godtgørelse efter ovenstående satser, vælge at godtgøre udgifterne efter dokumentation ved eksterne originale bilag.

Begrundelse:

Bestemmelsen i ligningslovens § 7 M giver en almennyttig forening adgang til skattefrit at godtgøre en ulønnet medhjælper de udgifter, den pågældende har afholdt på foreningens vegne som led i foreningens skattefri virksomhed.

Da det, jf. svaret på spørgsmål 5, er bekræftet at Ny forening har et almennyttigt formål, og da de omhandlede ulønnede personer må anses at yde bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, kan de pågældende skattefrit få godtgjort de udgifter, de har afholdt på foreningens vegne som led i denne virksomhed, ligesom foreningen skattefrit kan afholde sådanne udgifter.

Kosttilskud og logi:

Af bekendtgørelse nr. 961 af 25. september 2012 § 1, stk. 2 fremgår, at der kan udbetales skattefri rejsegodtgørelse efter ligningslovens regler og satser herfor, jf. ligningslovens § 9 A.

Af ligningslovens § 9 A fremgår at en person er på rejse når afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted gør at vedkommende ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. På baggrund af de faktiske forhold anses de omhandlede læger for at være på rejse.

I henhold til ligningslovens § 9 A kan der således udbetales skattefri kostgodtgørelse med op til 464 kr. pr. døgn (2014) ligesom der skattefrit kan stilles frit logi til rådighed.

En frivilligt ulønnet udstationeret person kan derfor modtage kostpenge på kr. 150 pr. døgn samt få stillet frit logi til rådighed uden beskatning.

Returflybilletter, ekstra forsikringsudgifter, nødvendige vaccinationer, malariaprofylakse, udgifter til visum

Når foreningen afholder udgifter til returflybilletter, ekstra forsikringsudgifter, nødvendige vaccinationer, malariaprofylakse og udgifter til visum, hvor det er de arbejdsmæssige forhold der er årsag til udgiften, der har direkte sammenhæng med at den frivillige ulønnede udstationerede person yder bistanden som led i den skattefri virksomhed, kan dette ske uden beskatning jf. ligningslovens § 7 M, stk. 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 11 besvares med "Ja". 

Spørgsmål 12

Det ønskes bekræftet, at eventuelle medrejsende ledsager og børn er skattefri af de dokumenterede udgifter til returflybilletter, ekstra forsikringsudgifter og frit logi, nødvendige vaccinationer, malariaprofylakse, udgifter til visum samt kostpenge på kr. 120 pr. døgn, som Ny forening betaler i forbindelse med en udstationering?

Lovgrundlag

Se ovenfor under spørgsmål 11

Praksis

Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit C.A.5.13.2 - Godtgørelse af flytteudgifter:

"Arbejdsgiveren kan vælge at godtgøre en ansats udgifter til flytning skattefrit, når den ansatte flytter for at bevare sin ansættelse i forbindelse med, at arbejdsgiveren flytter. Der kan ydes skattefri godtgørelse i samme omfang, som den ansatte har ret til fradrag for flytteudgifterne. (...)

Skatterådet har i SKM2011.150.SR tiltrådt, at visse flytteudgifter i forbindelse med ind- og hjemstationering af en medarbejder fra udlandet kan godtgøres skattefrit. Spørger var en servicevirksomhed, der indgik som medlem af et internationalt samarbejde, der udvekslede medarbejdere i udstationering mellem medlemsvirksomhederne. Skattefritagelsen gjaldt dog kun den del af udgifterne, der kunne henføres til medarbejderen og ikke en eventuel andel af udgifter til ydelserne, der kunne henføres til medarbejderens familie."

Begrundelse

Ligningslovens § 7 M omfatter jf. ordlyden og forarbejderne til bestemmelsen alene udgifter i forhold til ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed.

Eventuelle medrejsende ledsagere og børn er ikke omfattet af bestemmelsen. Allerede af den grund kan det ikke bekræftes, at betaling af de omhandlede udgifter kan ske skattefrit jf. ligningslovens § 7 M.

Det er heller ikke muligt at afholde udgifterne skattefrit med hjemmel i praksis omkring godtgørelse af flytteudgifter jf. Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit C.A.5.13.3, allerede fordi dette forudsætter at det sker under samme arbejdsgiver.

Det kan derfor, efter SKATs opfattelse, ikke bekræftes at Ny forening kan betale de omhandlede udgifter for eventuelle medrejsende ledsagere og børn skattefrit.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 12 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet kan tiltræde SKATs indstillinger og begrundelser.