Parter
A
(advokat Gitte Skouby)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Sune Riisgaard)
Afsagt af højesteretsdommerne
Poul Søgaard, Niels Grubbe, Thomas Rørdam, Hanne Schmidt og Oliver Talevski.
Sagens baggrund og parternes påstande
I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 8. afdeling den 14. juni 2011.
Appellanten, A, har nedlagt påstand om, at hans personlige indkomst nedsættes med 172.951 kr. for indkomståret 2005 og med 124.318 kr. for indkomståret 2006.
Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.
A har for Højesteret ikke gentaget sine påstande vedrørende indkomstårene 2003, 2004 og 2007.
Supplerende sagsfremstilling
Det fremgår af en revisorerklæring af 29. september 2011, at As virksomhedsindtægter i 2008 på i alt 36.500 kr. vedrørte udstilling af kunst med 5.000 kr. og hans arbejde med projektet "projekt x4" med 31.500 kr. Det fremgår endvidere, at A i 2009 for sit arbejde med projektet "projekt x4" modtog 140.000 kr. fra G18.
Af As årsopgørelse for 2010 fremgår, at hans virksomhed, inkl. udlejning af ejendom, havde et underskud på 146.917 kr. Indtægten ved bogsalg udgjorde 2.320 kr.
I et brev af 13. oktober 2011 fra KV, Statens Museum for Kunst, til A hedder det bl.a.:
"...
På vegne af Statens Museum for Kunst skal jeg hermed bekræfte, at museet i en årrække har fulgt As kunstneriske virke, og at museet over for kunstneren har tilkendegivet, at museet overvejer at erhverve hans Mail Art samling.
Vi har ligeledes tilkendegivet, at vi gerne ønsker at gennemgå Mail Art samlingen i løbet af efteråret for at tage stilling til en eventuel erhvervelse.
..."
Statens Museum for Kunst har efter det oplyste indtil videre ikke købt As mail-art samling.
Af bilag til selvangivelse for 2011 fremgår, at As virksomhed havde indtægter på 35.939 kr. fra salg af bogen "projekt x3". Derudover var der lejeindtægter på 66.000 kr. og landbrugsstøtte på 10.751 kr. Det samlede resultat var et underskud på 185.843 kr.
Af bilag til selvangivelse for 2012 fremgår, at As virksomhed havde indtægter på 125.000 kr. fra Statens Kunstfond og 501 kr. fra Copydan Billedkunst. Beløbet på 125.000 kr. vedrørte et tilsagn af 25. juni 2012 fra Statens Kunstråd på ansøgning om tilskud til projektet "projekt x7". Derudover var der lejeindtægter på 33.000 kr. og landbrugsstøtte på 4.197 kr. Det samlede resultat var et underskud på 83.072 kr.
Videnskabelig assistent MP er ved e-mail af 10. april 2013 blevet tildelt et to-årigt postdocstipendium på 1 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden vedrørende et projekt med titlen "projekt x8". MPs projekt tager efter det oplyste udgangspunkt i bl.a. hans arbejde med As mail-art arkiv.
Af en erklæring af 28. maj 2013 fra NS, der er direktør på G22, fremgår, at A i forbindelse med projekt "projekt x7" har fået udbetalt honorar på 50.000 kr.
Af en e-mail af 28. maj 2013 fra advokat NT fremgår, at F1 Fond har givet A støtte til digital udstilling af "projekt x7" med et legat på 25.000 kr.
Højesterets begrundelse og resultat
Sagen for Højesteret angår, om A er berettiget til at fratrække underskud af sin kunstnervirksomhed i 2005 og 2006 i sin personlige indkomst for disse år.
Besvarelsen af dette spørgsmål beror efter statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a, og personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1, på, om As kunstnervirksomhed må anses for erhvervsmæssig.
Af de sædvanlige skatteretlige kriterier for erhvervsmæssig virksomhed følger, at virksomheden dels må have et vist omfang (intensitet), dels må være etableret og drevet med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i et rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats (rentabilitet). Som fastslået ved Højesterets dom af 14. marts 2013 gengivet i SKM2013.241.HR finder disse kriterier også anvendelse på spørgsmålet om, hvorvidt en kunstnervirksomhed må anses for erhvervsmæssig. Den personlige indsats er ofte det væsentligste aktiv ved kunstnervirksomhed, og der vil typisk være en glidende overgang fra, at virksomheden anses for at være hobbyvirksomhed til, at virksomheden anses for at være erhvervsmæssig. Som følge af de særlige forhold, der gør sig gældende for kunstnervirksomhed, kan der således oftere end ellers opstå tvivl om, hvorvidt der ved virksomheden opnås eller er udsigt til at opnå et rimeligt vederlag for kunstnerens arbejdsindsats i virksomheden. Det må endvidere tages i betragtning, at indtægterne kan være stærkt svingende fra år til år.
Hovedspørgsmålet i den foreliggende sag er, om rentabilitetskravet for så vidt angår As kunstnervirksomhed er opfyldt.
A har anført, at hans lønindtægt som ... på G2 skal indgå i bedømmelsen. Højesteret lægger til grund, at hans kunstnervirksomhed ikke var en forudsætning for hans stilling som ..., og der er således ikke grundlag for undtagelsesvis at tage hans lønindtægt i betragtning ved bedømmelsen af rentabiliteten.
Ved bedømmelsen kan der heller ikke lægges vægt på As mail-art samling, allerede fordi det ikke er godtgjort, at den har en økonomisk værdi, som har betydning for, om rentabilitetskravet er opfyldt.
Efter oplysningerne om indtægter og udgifter i As kunstnervirksomhed gennem årene finder Højesteret, at kunstnervirksomheden ikke opfyldte rentabilitetskravet, idet den ikke blev drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste i forhold til hans arbejdsindsats. Det bemærkes herved, at de beskedne overskud i 2003, 2004 og 2007 skyldes, at den kunststøtte, som A modtog i disse år, angik projekter, hvortil der også i de følgende år blev afholdt udgifter. Perioden fra 2003 til 2007 gav samlet set underskud. Det samlede underskud i kunstnervirksomheden i perioden fra 2003 til 2009 udgjorde godt 365.000 kr., og virksomheden havde også betydelige underskud i perioderne fra 1997 til 2002 og fra 2010 til 2012.
Kunstnervirksomheden kan herefter ikke anses som erhvervsmæssig i indkomstårene 2005 og 2006.
Det kan under de anførte omstændigheder ikke føre til et andet resultat, at A er en fagligt kompetent, dygtig og anerkendt kunstner, og at han har deltaget på adskillige udstillinger.
Højesteret stadfæster herefter dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t
Landsrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 30.000 kr. til Skatteministeriet.
De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.