Parter

H1 Boligselskab
(advokat Anne Bache)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Casper Sølbeck)

Afsagt af byretsdommer

Kim Rasmussen

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 19. juli 2012, har sagsøger, H1 Boligselskab, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at H1 Boligselskab er berettiget til fradrag i grundværdien for ejendommen beliggende ...1 ved vurderingen pr. 1. januar 2002 og 1. oktober 2004 for afholdte udgifter til anlæg af grundforbedrende hovedledninger til betjening af ejendommen med kloakering og/eller vandforsyning, og at den beløbsmæssige opgørelse hjemvises til vurderingsmyndighederne.

H1 Boligselskab har under hovedforhandlingen, med Skatteministeriets accept, nedlagt subsidiær påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at H1 Boligselskab har bekostet kloak- og vandforsyningsledninger på ejendommen og at fradragsansættelsen for 2002 og 2004 for så vidt angår anlæg hjemvises til vurderingsmyndighederne.

Oplysningerne i sagen

Denne sag drejer sig om, hvorvidt H1 Boligselskab for vurderingsårene 2002 og 2004 er berettiget til et fradrag i grundværdien efter den dagældende vurderingslovs § 17 og 18 for udgifterne til anlæg af kloak- og vandforsyningsledninger, herunder om det er dokumenteret at H1 Boligselskab har dokumenteret, at det er dem, der har bekostet de pågældende forsyningsledninger.

Med overtagelsesdag den 1. marts 1989 købte H1 Boligselskab et jordstykke af G1 A/S. Af skødets § 10 fremgår, at jordstykket er registreret som landbrugsareal. Grunden blev byggemodnet med kloak og vandforsyninger og H1 Boligselskab opførte 38 lejligheder på grunden, der kunne tages i brug den 19. april 1990.

I et standardskema for "Ansøgning om godkendelse af den endelige anskaffelsessum efter byggeriets færdiggørelse til almennyttigt boligbyggeri og ungdomsboliger i henhold til lov om boligbyggeri" fremgår under punkt 64-66 ("Gade, kloak, tilslutn.afg.", at der er afsat 934.350 kr.

Den 6. april 1990 blev arbejdet med opførelse af bygningerne færdigmeldt. Der er i den forbindelse udarbejdet færdigmelding for kloak og VVS den 30. marts 1990. Det fremgår af erklæringerne, at ejeren er H1 Boligselskab.

G2 Forsyning A/S har i en e-mail oplyst, at H1 Boligselskab ejer alle interne vandledninger på grunden, mens forsyningsselskabet ejer de ledninger, der løber langs grunden.

Vedrørende kloakledningerne har OB fra Kommunen redegjort for forholdene i en e-mail, der er gengivet i H1 Boligselskabs procedure.

I Landsskatterettens kendelse af 23. april 2012 er blandt andet anført:

"...

Kloak- og vandforsyning

Landsskatteretten bemærker, at fradrag for byggemodningsudgifter som hovedregel alene gives for udgifter til anlæg uden for ejendommen. Er ejendommen imidlertid så stor, at det vil være naturligt at betragte en del af det på ejendommen værende anlæg som et hovedanlæg til betjening af dele af ejendommen i tilfælde af udstykning, kan der være grundlag for at give fradrag for disse udgifter.

Dette følger bl.a. af vurderingsvejledningens afsnit C. 3.

Det er som nævnt ovenfor, den der ønsker et fradrag, der har bevisbyrden for at betingelserne for det aktuelle fradrag er opfyldt. Efter vurderingslovens § 18 kan fradraget ikke overstige ejerens bekostning. Det er således en betingelse, at der foreligger dokumentation eller sandsynliggørelse for bekostningen. Under hensyn til at udgiften må anses for afholdt i 1991, og der ikke foreligger fakturaer, specificeret byggeregnskab eller tilbudsliste for udgiftens afholdelse, er det Landsskatterettens opfattelse, at klageren ikke har dokumenteret bekostningen. Det fremlagte ledningskort, som er uden beskrivelse af dimensionering, angivelse af brønde, ventiler m.v., sammenholdt med beregning efter V & S Prishåndbogen og det summariske ansøgningsskema til støttet byggeri, ændrer ikke herved.

Landsskatteretten stadfæster herefter vurderingsankenævnets afgørelse vedrørende dette punkt.

..."

Der er ikke afgivet forklaringer under hovedforhandlingen.

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Parternes synspunkter

H1 Boligselskab har gjort gældende, at det under sagen er ubestridt, at der på ejendommen er anlagt kloak- og vandledninger. Det fremgår således af såvel kloakledningskortet (bilag 6) som vandledningskortet (bilag 7), at der er anlagt omfattende kloak- og vandforsyningsnet på ejendommen, og den for sagen eneste relevante uenighed går alene på, hvorvidt H1 Boligselskab har løftet sin bevisbyrde for, at H1 Boligselskab har afholdt udgifter i forbindelse hermed.

Der er enighed om, jf. svarskriftet side 3, 6. afsnit, at H1 Boligselskab har løftet sin bevisbyrde herfor, hvis H1 Boligselskab kan dokumentere eller sandsynliggøre, at der har været afholdt udgifter af H1 Boligselskab til kloak- og vandledningerne.

H1 Boligselskab har under sagen fremlagt omfattende materiale, der dokumenterer, at H1 Boligselskab har afholdt udgifter til anlæg af kloak- og vandforsyningsledningerne på bilag 6 og 7.

Dels fremgår det af skødet (bilag 2), at ejendommen på overtagelsestidspunktet henlå som ikke byggemodnet eller bebygget areal, idet det fremgår af skødets § 10, at sælger skulle betale udgifterne ved ejendommens eventuelle nedlæggelse som landbrugsejendom.

Endvidere kan der henvises til byggetilladelse af 5. april 1989 (bilag 8), hvor Kommunen gav H1 Boligselskab tilladelse til at opføre den pågældende bebyggelse. Det fremgår af den førstnævnte betingelse på byggetilladelsens side 2/bagside, at "afløbsledninger udføres således, at der overalt max. bliver 20 m fra sidste renseadgang i bygninger til en gennemløbsbrønd". Dette dokumenterer, at kloakledninger var omfattet af byggetilladelsen som en del af de arbejder, som H1 Boligselskab skulle udføre.

Ved "Færdigmelding" 6. april 1990 (bilag 9) meddelte H1 Boligselskab Kommunen, at byggearbejdet på ejendommen var afsluttet og anmodede som at få udstedt bygningsattest /ibrugtagningstilladelse. Af de til den overordnede færdigmelding vedlagte færdigmeldinger fra vedr. henholdsvis "Kloak" og "VVS" fremgår det yderligere, at de udførende entreprenører færdigmeldte disse arbejder. Også på disse er H1 Boligselskab angivet som ejer.

Det må derfor have formodningen imod sig, at andre end H1 Boligselskab skulle have afholdt udgiften til anlæg af kloak- og vandforsyningsledningerne på grunden, hvilket yderligere støttes af, at H1 Boligselskab i såvel byggeregnskabet som på ledningskortene over de konkret anlagte ledninger er benævnt "bygherre".

Særligt vedr. kloakledningerne

For så vidt angår kloakforsyningsnettet kan der henvises til ledningskortet fra G2 Forsyning A/S (bilag 12), hvoraf de af forsyningsselskabet ejede ledninger fremgår. Sammenholdes disse ledninger med de kloakledninger, som på bilag 6 er benævnt "Eksist. regn- og spildevandsledning", ses det, at der er tale om de samme ledninger. De øvrige ledninger, der fremgår af bilag 6, er således ikke senere blevet overtaget af forsyningsselskabet.

Der kan yderligere henvises til e-mail af 10. oktober 2012 fra G2 Forsyning A/S (bilag 15), hvor forsyningsselskabet oplyser, at det alene ejer de på det til e-mailen vedhæftede ledningskort viste kloakledninger. Det bemærkes, at disse svarer til de ledninger, der fremgår af bilag 12, og at værket således ikke ejer de ledninger, som H1 Boligselskab har anlagt, og som fremgår af bilag 6. G2 Forsyning A/S oplyser desuden, at det ville være overraskende, hvis det var kloakforsyningen, der havde anlagt kloakledningerne på grunden.

Yderligere kan der henvises til e-mail af 10. oktober 2012 fra Kommunen (bilag 16), hvor Kommunen henviser til svaret afgivet af G2 Forsyning A/S i bilag 15.

Endvidere kan der henvises til e-mail af 2. april 2013 fra Kommunen (bilag 17), hvor afdelingsleder OB fra Kommunens Center for Miljø og Teknik har anført, at

"...

Med baggrund i det sendte og efter samtale med Kommunens sagsbehandler på byggesagsområdet i den periode, hvor ...1 blev byggemodnet, kan jeg oplyse følgende.:

Det har været (og er) helt almindelig procedure, at det er den private byggemodner (her H1 Boligselskab) der etablerer kloakledninger på egen grund. Det ses også af færdigmelding hvor G3 har angivet Boligselskab som ejer.

Forsyningen har oplyst, at stik er placeret ved Boligselskabs grundgrænse, hvilket også er helt normal procedure. Herfra projekterer og anlægger den private grundejer/ byggemodner den interne del af kloakken. Forholdet bestyrkes af at ejendommen ikke er udmatrikuleret. I så fald havde forsyningen lagt stik frem til hver enkelt udstykket parcel.

Forsyningen kan aftale med en privat byggemodner, at forsyningen efterfølgende overtager kloakledningsnettet, men det er ikke tilfældet her. Dette bestyrker yderligere, at der aldrig har været tale om, at kommunen har kloakeret området, da en kommune som regel altid vil overdrage et kloakanlæg til forsyningen.

Jeg har aldrig set et projekt, hvor kommunen stod for den interne del af en kloakering, med mindre der er tale om et byggeprojekt, hvor kommunen står som ejer fx bygning af en institution.

Endelig ses det, at byggetilladelsen og herunder spørgsmålet omkring kloakanlægget er udstedt til Boligselskab. Havde det været kommunen der stod med anlægsopgaven, skulle tilladelsen have været udstedt til Kommunen.

Samlet konklusion må være, at det er højest usandsynligt, at Kommunen skulle have stået for den interne del af kloakken i det adspurgte område.

..."

Udtalelsen fra Kommunen understøtter den allerede fremlagte dokumentation, der alene peger på, at det er H1 Boligselskab, der har anlagt og bekostet de pågældende forsyningsledninger inde på ejendommen, og H1 Boligselskab gør derfor i overensstemmelse med Tybjergs bevisteori, som der er redegjort for i replikken side 2, 3. afsnit, gældende, at det herefter må være op til Skatteministeriet at dokumentere det modsatte, der af Kommunen betegnes som "højst usandsynligt" , når der samtidig henses til, at Kommunen aldrig har haft et projekt, hvor kommunen anlagde de interne kloakledninger på en ejendom, medmindre kommunen var ejer af ejendommen, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag.

Særligt vedr. vandforsyningsledningerne

Tilsvarende gør sig gældende for så vidt angår vandforsyningsnettet, hvor G2 Forsyning A/S ved e-mail af 8. oktober 2012 (bilag 13) har oplyst, at H1 Boligselskab  er ejer af alle interne vandledninger på grunden, og at forsyningsselskabet alene ejer den af forsyningsselskabets ledningskort (bilag 14) indtegnede ledning, der løber langs H1 Boligselskabs grund.

Forsyningsselskabet har i samme e-mail oplyst, at det ikke har været i stand til at finde oplysninger om, hvem der har anlagt vandledningerne internt på grunden.

Dette er imidlertid dokumenteret, ved bilag 7-9, hvoraf det fremgår, at H1 Boligselskab var bygherre og ejer af ledningsnettene på færdigmeldingstidspunktet.

Skatteministeriet har under sagen gjort gældende, at forsyningsledningerne kunne være finansieret via tilslutningsafgifterne.

Hertil kommer at Landsskatteretten i kendelsen nok indrømmede fradrag for en skønsmæssig andel af de betalte tilslutningsafgifter, men at der ikke heri var indeholdt fradrag for anlæg af forsyningsledninger inde på H1 Boligselskabs ejendom, idet det fremgår udtrykkeligt af kendelsen, at Landsskatteretten ikke fandt bekostningen af disse dokumenteret. Det indrømmede fradrag for tilslutningsafgiften indeholder dermed ikke fradrag for udgifter til anlæg af kloak- og vandforsyningsledninger inde på ejendommen.

Hvad tilslutningsafgifterne bestod af, er derfor principielt set uden relevans for sagen, men henset til udtalelserne fra forsyningsselskab og kommune, kan det altså lægges til grund, at ledningerne ikke er finansieret gennem tilslutningsafgifterne, idet det er dokumenteret, at ledningerne ikke er anlagt af forsyningsselskaber eller kommune.

At Landsskatteretten burde have anset det for dokumenteret, at H1 Boligselskab har afholdt udgifter til anlæg af kloak- og vandledninger internt på grunden følger desuden af Landsskatterettens kendelse af 16. august 2012 (bilag 10) vedrørende naboejendommen ...2, der også er ejet af H1 Boligselskab.

I denne sag indrømmedes fradrag efter samme regelsæt for udgifter til anlæg af kloakforsyning på ejendommen. Som dokumentation for de afholdte udgifter var fremlagt ledningskort og et skøde med stort set samme indhold som i nærværende sag, og da der i nærværende sag er fremlagt endog mere dokumentation end i sagen vedrørende naboejendommen, er der så meget desto mere grundlag for at indrømme fradrag i grundværdien, idet det forekommer ganske vilkårligt at stille strengere krav til dokumentation af bekostningen til anlæg af forsyningsanlæg på H1 Boligselskabs ejendom på ...1 end på H1 Boligselskabs ejendom på ...2.

Der kan ligeledes henvises til Landsskatterettens kendelse af 21. marts 2012 vedrørende ...3 (bilag 11), hvor Landsskatteretten indrømmede fradrag for udgifter til anlæg af vand- og varmeforsyning internt på en storparcel med henholdsvis 128.424 kr. og 679.739 kr. på baggrund af beregninger over udgifterne efter V&S-prisbogen. I denne sag forelå heller ikke fakturaer eller udspecificerede regnskaber.

Skatteministeriet har under sagen gjort gældende, at de to sager ikke er sammenlignelige med nærværende sag, men Skatteministeriet har ikke været i stand til at redegøre nærmere for dette synspunkt.

Ophævelse af reglerne om grundforbedring

Reglerne om grundforbedring er ophævet ved lov nr. 925 af 18. september 2012. Selve ophævelsen har ikke betydning for sagen.

I bemærkningerne til lovforslaget var dog anført følgende:

"...

De eksisterende regler om grundforbedringsfradrag er som nævnt vanskeligt at administrere for såvel borgerne som SKAT. Dette skyldes flere forhold. For det første mangler der i lovgivningen en klar definition af, hvad det er for nogen udgifter, som grundforbedringsfradraget kan omfatte. Dernæst er det uklart, hvordan og hvornår de pågældende udgifter skal kunne dokumenteres.

..."

Videre var anført:

"...

Et kompliceret regelsæt og en uensartet administration i den tidligere vurderingsorganisation bevirkede, at der rundt omkring i landet kunne findes mange udstykninger, hvor det var uklart om grundforbedringsfradraget var fastsat korrekt.

..."

Det fremgår således, at lovgiver og Skatteministeriet var af den opfattelse, at der var tale om et uklart og mindre forståeligt regelsæt. Lovgiver og Skatteministeriet har uanset, at vurderingsloven har rødder tilbage til 1922 undladt at sørge for, at reglerne blev gjort klare og forståelige.

Den usikkerhed, der måtte være knyttet til beregningen af grundforbedringsfradraget, som i dette tilfælde, må således komme Skatteministeriet til skade.

Skatteministeriet har gjort gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens kendelse af 23. april 2012 (bilag 1), og at H1 Boligselskab derfor ikke er berettiget til fradrag for afholdte udgifter til anlæg af kloak- og vandforsyningsledninger i henhold til vurderingslovens § 17 og § 18.

Af vurderingslovens § 18 fremgår det således, at fradrag er betinget af, at ejeren af ejendommen har bekostet forbedringen. Fradrag kan ikke overstige ejerens udgifter.

Det følger af fast retspraksis, at den, der ønsker at opnå et fradrag, har bevisbyrden for fradragets berettigelse, jf., eksempelvis SKM2004.162.HR. Det påhviler derfor H1 Boligselskab at godtgøre, at betingelserne for at tilsidesætte Landsskatterettens kendelse af 23. april 2012 (bilag 1) er opfyldt. Denne bevisbyrde har H1 Boligselskab ikke løftet.

H1 Boligselskab har ikke fremlagt fakturaer, specificeret byggeregnskab, tilbudsliste eller andet der dokumenterer udgiften til etableringen af kloak- og vandforsyningsledninger på den i sagen omhandlede ejendom. Den omstændighed, at det er 23 år siden, at arbejdet blev udført, er ikke en omstændighed, der kan lempe H1 Boligselskabs bevisbyrde.

H1 Boligselskab har i stedet fremlagt et betinget skøde (bilag 2), et byggeregnskab (bilag 3), detaljerede kloak- og ledningskort (bilag 6 og bilag 7), en byggetilladelse (bilag 8), en færdigmelding (bilag 9), kloakledningskort (bilag 12) og vandledningskort (bilag 14).

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at de fremlagte bilag hverken hver for sig eller til sammen dokumenterer eller sandsynliggør, at det er H1 Boligselskab, der har bekostet kloak- og vandforsyningen.

Det betingede skøde (bilag 2) dokumenterer alene, at ejendommen tidligere var udlagt til landbrugsejendom, jf. bilag 2, § 10. Det betingede skøde (bilag 2) dokumenterer ikke, at H1 Boligselskab har afholdt udgifterne til etablering af kloak- og vandforsyning.

Af det fremlagte byggeregnskab (bilag 3) kan det heller ikke konstateres, at H1 Boligselskab har bekostet etablering af kloak- og vandforsyning. I de oplistede poster på byggeregnskabets (bilag 3) side 4, er vandforsyning slet ikke nævnt, og kloak er alene nævnt i den samlede post "... Gade, kloak, tilslutn.afg.". Det kan ikke på den baggrund lægges til grand, at H1 Boligselskab har bekostet kloak- og vandforsyningen.

De detaljerede kloak- og vandledningskort (bilag 6 og bilag 7) dokumenterer alene, at der eksisterer sådanne ledninger på ejendommen. Kortene dokumenterer ikke, at det er H1 Boligselskab, der har bekostet dem.

Kloak- og vandledningskortene (bilag 12 og bilag 14) dokumenterer alene, at der eksisterer eksterne kloak- og vandledninger i nærheden af ejendommen. Kortene dokumenterer ikke, at det er H1 Boligselskab, der har bekostet de interne forsyningsledninger på ejendommen.

Det forhold, at H1 Boligselskab er bygherre (bilag 8) og var ejer af ejendommen på færdigmeldingstidspunktet (bilag 9) udgør ikke tilstrækkelig dokumentation for, at H1 Boligselskab har bekostet kloak- og vandforsyningen. Der kan forekomme situationer, hvor en udstykker alene lægger ud for etableringen af et anlæg og derefter får refunderet udgiften af forsyningsvirksomheden, der herefter overtager anlægget og efterfølgende opkræver tilslutningsbidrag fra de enkelte aftagere.

Derudover kan der forekomme situationer, hvor en bygherre i forbindelse med et byggeri bekoster et forsyningsanlæg internt på ejendommen, og at udgiften derefter modregnes i tilslutningsbidraget, jf. eksempelvis bilag A-D. Det bemærkes i den forbindelse, at H1 Boligselskab har fået fradrag for tilslutningsbidrag for blandt andet kloak og vand, jf. Landsrettens kendelse af 23. april 2012 (bilag 1), side 2.

Ad vandforsyningsledninger

H1 Boligselskab har ikke dokumenteret eller godtgjort, at en af de ovennævnte situationer ikke foreligger i denne sag, selvom Skatteministeriet i duplikken opfordrede H1 Boligselskab hertil, jf. duplikken side 2, afsnit 3 og 4.

For så vidt angår den første situation, har H1 Boligselskab fremlagt e-mailkorrespondance med vandforsyningsselskab (bilag 13).

Korrespondancen med vandforsyningsselskabet (bilag 13) dokumenterer ikke, at H1 Boligselskab har bekostet de i sagen omhandlede vandforsyningsledninger. Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af bilaget, at det ikke har været muligt at fremskaffe oplysninger om, hvem der har anlagt de pågældende vandledninger.

Vandforsyningsselskabet har endvidere oplyst, at H1 Boligselskab er ejer af alle interne vandledninger på grunden med en generel henvisning til vandforsyningsselskabets regulativ af 1. november 2010. I og med at vandledningerne er anlagt i 1990, kan en sådan generel henvisning til vandforsyningsselskabets regulativ af 1. november 2010 ikke dokumentere, at vandledningerne er ejet af H1 Boligselskab.

Det af H1 Boligselskab anførte i processkrift 1 om, at Skatteministeriet skulle have anerkendt, at H1 Boligselskab har opfyldt opfordring A ved fremlæggelsen af bilag 13 bestrides.

For så vidt angår den anden situation, jf. ovenfor, har H1 Boligselskab ikke fremlagt nogen dokumentation for, hvad tilslutningsafgiften for vand dækker over.

Det kan derfor ikke lægges til grund, at bekostningen af vandforsyningen ikke er blevet finansieret herigennem, eller gennem en modregning i tilslutningsbidragene, som H1 Boligselskab har fået fradrag for, jf. Landsskatteretten kendelse af 23. april 2012 (bilag 1), side 2.

Det bemærkes i den forbindelse, at Landsskatteretten i sin begrundelse for indrømmelse af fradraget for tilslutningsbidrag for blandt andet kloak har fastsat fradraget skønsmæssigt i mangel af dokumentation for, hvad tilslutningsbidragene dækkede over.

Ad kloakforsyningsledninger

For så vidt angår den anden situation, jf. ovenfor, bemærker Skatteministeriet, at H1 Boligselskab ikke har fremlagt nogen dokumentation for, hvad tilslutningsafgiften for kloak dækker over.

Det kan derfor ikke lægges til grund, at bekostningen af kloakforsyningen ikke er blevet finansieret herigennem, eller gennem en modregning i tilslutningsbidragene, som H1 Boligselskab har fået fradrag for, jf. Landsskatteretten kendelse af 23. april 2012 (bilag 1), side 2.

Det bemærkes i den forbindelse, at Landsskatteretten i sin begrundelse for indrømmelse af fradraget for tilslutningsbidrag for blandt andet vand har fastsat fradraget skønsmæssigt i mangel af dokumentation for, hvad tilslutningsbidragene dækkede over.

Afslutningsvist bemærkes det, at det beror på en konkret vurdering, om H1 Boligselskabs bevisbyrde er løftet. De faktiske omstændigheder i de fremlagte kendelser fra Landsskatteretten (bilag 10 og bilag 11) adskiller sig fra nærværende sag, og H1 Boligselskab kan således ikke på baggrund af disse kendelser anses for at have dokumenteret eller sandsynliggjort, at det er denne, der har bekostet kloak- og vandforsyningen.

Rettens begrundelse og afgørelse

Selvom det må lægges til grund, at H1 Boligselskab på nuværende tidspunkt er ejer af kloak- og vandledningerne på grundarealet, er der fortsat ikke ført fornødent bevis for, at H1 Boligselskab har afholdt udgifterne til etablering heraf. Retten er således enig i Landsskatterettens begrundelse og resultat. Det tilføjes, at H1 Boligselskab ikke har fremlagt årsregnskaber eller lignende, der kunne sandsynliggøre, at udgiften er afholdt.

Som følge heraf vil Skatteministeriet være at frifinde.

H1 Boligselskab skal betale sagens omkostninger, der udgøres af Skatteministeriets udgift til advokatbistand, der fastsættes til 80.000 kr. Ved fastsættelsen af omkostningerne er der med hensyn til sagens værdi taget hensyn til H1 Boligselskabs påstande for Landsskatteretten vedrørende kloak-og vandforsyning. Der er endvidere taget hensyn til hovedforhandlingens korte varighed.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, H1 Boligselskab, skal inden 14 dage betale sagens omkostninger med 80.000 kr. til Skatteministeriet.