Vestre Landsrets dom af 29. september 2011, 10. afdeling, nr. S-0939-11

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Klaus K. Kjær)

Afsagt af landsdommerne

Annette Dellgren, Nikolaj Aarø-Hansen og Poul Hansen med domsmænd

................................................

Byrettens dom af 24. marts 2011, nr. 7-2321/2010

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 21. juli 2010, tillægsanklageskrift er modtaget den 28. september 2010.

T er tiltalt for overtrædelse af

1.

straffelovens § 289 jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 4, jf. § 5,

ved i perioden fra den 21. april 2005 til 20. februar 2008, med forsæt til unddragelse af afgift, at have benyttet et afgiftspligtig køretøj af mærket BMW reg.nr. ..., der var registreret udelukkende til godstransport erhverv, i strid med de betingelser, der var gældende for afgiftsnedsættelsen til kørsel på offentlig vej, idet køretøjet var indrettet med sæder i varerummet, der blev anvendt til transport af personer, hvorved køretøjet havde mistet sin afgiftsmæssige identitet, alt hvorved statskassen blev unddraget registreringsafgift med 590.517 kr.

Subsidiært

registreringsafgifts lovens § 27, stk. 1, nr. 4, jf. § 5,

ved i perioden fra den 21. april 2005 til 20. februar 2008, ved grov uagtsomhed, at have benyttet et afgiftspligtigt køretøj af mærket BMW, reg.nr. ..., der var registreret udelukkende til godstransport erhverv, i strid med de betingelser, der var gældende for afgiftsnedsættelsen til kørsel på offentlig vej, idet køretøjet var indrettet med sæder i varerummet, der blev anvendt til transport af personer, hvorved køretøjet havde mistet sin afgiftsmæssige identitet, alt hvorved statskassen blev unddraget registreringsafgift med 590.517 kr.

2.

færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 42, stk. 2,

ved onsdag den 25. august 2010 kl. 12.10 at have ført varebil ... ad motorvejen, fra broskygge ved 285,8 km. mrk., med mindst 173 km/t, selv om hastigheden på motorvej ikke må overstige 130 km/t.

3

Bekendtgørelsen nr. 704 af 22.06.09 - våbenloven - § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 2 samt bekendtgørelse nr. 997 af 19.10.09 - om våben og ammunition - § 44, stk. 1, jf. § 21, stk. 2 og stk. 3,

ved den 6. september 2010 kl. 14.00 i H1, uden politiets tilladelse at have været i besiddelse af en salonriffel mrk. Mossberg med tilhørende 17 stk. ammunition, samt undladt at opbevare salonriffel med ammunition og et jagtgevær mrk. Beretta forsvarligt, idet salonriffel med ammunition blev opbevaret i et ikke fastboltet sikringsskab med isiddende nøgle, og jagtgeværet i et ikke aflåst rum til kontorartikler, hvortil der var fri adgang, samt på sin bopæl ...1, at have opbevaret 1800 jagtpatroner, uden de var i et sikret våbenskab.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf, bøde og tillægsbøde.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om ubetinget frakendelse af førerretten i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 10, jf. § 125, stk. 1, nr. 3, samt om, at der hos tiltalte konfiskeres 1 salonriffel og 17 stk. dertil hørende patroner.

Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1 og erkendt sig skyldig i forhold 2 og 3.

Forklaringer

Tiltalte, T, har vedrørende forhold 1 forklaret, at bilen var en BMW varevogn, som blev brugt som firmabil. Det firma, som han har, er et firma med ca. 25 ansatte. Bilen ejes af firmaet og bruges kun til erhvervsmæssig kørsel. Han søgte på nettet og fandt bilen i Belgien. Han købte den i foråret 2005. Bilen er "født" med bagsæder. Han kørte bilen til G1 værksted. Autoværkstedet skulle sørge for, at bilen kunne blive indregistreret som gulplade bil. Han ved ikke, hvad autoværkstedet lavede ved bilen. Bilen blev registreret som gulplade bil. Da han fik bilen retur var fører- og varerum adskilt af 1 stolpe. Bagsæderne var afmonteret og lå løst i varerummet. Sidevinduerne i bag kunne åbnes.

Bilen er aldrig blevet brugt i Danmark til at transportere passagerer i varerummet. I 3. og 4. kvartal 2007 var firmaet involveret i et projekt i Polen, hvor man påtænkte at begynde produktion. I forbindelse med ture til Polen er bagsæderne blevet monteret i bilen. Dette er først sket i Tyskland, hvor passagererne skulle medtages fra. Når han kørte tilbage fra Polen, blev sæderne igen afmonteret i Tyskland og lagt ind i varerummet. Han har været på sådanne ture til Polen nok 5 - 6 gange. Bilen har på tilsvarende måde været brugt af kollegaer eller partnere, nok også 5 - 6 gange. De tyskere, som blev samlet op og sat af igen i Tyskland, var fra et tysk firma, som hed G2. Bilen er aldrig blevet brugt i Danmark med bagsæderne monteret.

Alene 1 gang blev bagsæderne ikke afmonteret igen, før han kørte over grænsen til Danmark. I weekenden umiddelbart før, han blev kontaktet af en færdselsbetjent, var han i Polen og havde haft passagerer med fra Tyskland. På grund af sløseri havde han ikke afmonteret sæderne, da han kørte ind i Danmark. Sæderne var alene blevet lagt ned. Stolpen mellem førerrummet og varerummet blev heller ikke genmonteret. Stolpen var blevet fjernet, for at bagsæderne kunne komme ind. Stolpen blev altid monteret igen, før bilen krydsede grænsen til Danmark. Alene denne ene gang, havde han glemt det.

Han vidste godt, at bilen ikke måtte anvendes til transport af bagsædepassagerer i Danmark. Han troede, at det var lovligt at køre med passagerer i udlandet.

Han afmonterede ikke bagsæderne i forbindelse med, at han var blevet stoppet. Dette skyldes, at han samme dag blev ringet op af en medarbejder fra SKAT, som ville se bilen.

SKAT har lavet en ny vurdering af bilen og afkrævede ham afgiftsdifferencen på 590.000 kr. Han har betalt dette beløb.

Det var ikke kompliceret at montere bagsæderne. Han har ikke lavet ændringer ved sædebeslagene, ved sikkerhedsselerne eller ved sidebagruderne, siden bilen blev registreret 1. gang i 2005. Han har kun fjernet den gulvplade, som var monteret i varerummet. Pladen var todelt, og når han fjernede den forreste del af pladen, kunne bagsæderne sættes ind. Pladen kunne tages af og sættes på, på ca. 10 minutter. Pladen blev monteret igen, når bagsæderne blev taget ud. Alene 1 gang skete dette ikke.

Bilen var til syn primo 2007 og blev synet uden problemer.

Monteringen af bagsæder begyndte som forklaret i 3. eller 4. kvartal 2007. Han var selv med til at sætte sæderne i første gang. Det var ikke en stor opgave. Sæderne blev hhv. sat ind og taget ud igen i Hamborg.

Weekenden før han i december 2007 blev stoppet af en betjent, var han kommet sent hjem fra Polen om søndagen. Han havde blot lagt sæderne ned, og stolpen samt bundpladen var blevet lagt ind i varerummet, hen over sæderne. Bilen blev parkeret ved firmaet. Om mandagen stod han og var i færd med at læsse varer ind i bilen, da en betjent trillede forbi på motorcykel. Betjenten vendte om og tog kontakt til ham. Betjenten havde nok bemærket, at bilen var på gule plader, men at stolpen mellem fører- og varerum var væk.

V.2 fra SKAT kontaktede ham dagen efter. Han blev orienteret om, at han skulle betale afgift, beregnet tilbage fra 2005. Det endte med at han betalte det beløb, han blev afkrævet. Beløbet svarede til den afgift, som han yderligere skulle have betalt, såfremt bilen i 2005 var blevet registreret som personbil.

Foreholdt sagens bilag 1/7, side 13, anmeldelse af 21. april 2005, har tiltalte bekræftet, at han har underskrevet dokumentet.

Han købte bilen i marts eller april 2005. Den var til syn i alt 2 gange. Anden gang var i forbindelse med, at politiet havde standset bilen, fordi den havde folie på ruderne. Der har, ham bekendt, ikke været problemer med at få bilen igennem syn.

Forevist blanket "Foreløbig værdiansættelse af køretøj" af 23. marts 2005, sagens bilag 7, har tiltalte forklaret, at han har udfyldt og underskrevet dette. Bilen var på dette tidspunkt vist endnu ikke købt, men han ønskede at få at vide, hvad indregistreringen ville koste. Det var det første dokument, han sendte til SKAT.

Forevist blanket "Ejerskifte og/eller brugerskifte" af 14. april 2005, sagens bilag 7, har han forklaret, at det også er ham, som har udfyldt og underskrevet denne blanket. H1 var også på dette tidspunkt et aktieselskab. Selskabet blev stiftet i 2003, og han har aldrig drevet personlig ejet virksomhed under samme navn. Han er direktør i selskabet og ejer via et holdingselskab alle aktier. BMW´en har kørt langt mere end 15.000 km. årligt, nok omkring det dobbelte. Den var i middelstand med en pil ned.

Det var efter råd fra hans daværende advokat, at han endte med at betale den yderligere registreringsafgift, som SKAT opkrævede. Hans advokat så ikke anden udvej end at betale. Han gjorde ikke i den forbindelse gældende, at bilen først fra et senere tidspunkt var blevet brugt som personbil. Det er selskabet, som har betalt afgiften.

Foreholdt blanket "Anmeldelse" af 21. april 2005, har han forklaret, at han underskrev denne blanket. Han havde ikke hæftet sig ved, at hans navn og adresse stod på blanketten.

Tiltalte har vedrørende forhold 2 forklaret, at det er rigtigt, at han kørte på det angivne sted. Han så videoen, hvorefter hans hastighed havde været mere end 160 km/t.

Tiltalte har vedrørende forhold 3 forklaret, at han var i besiddelse af en salonriffel. Riflen stod i et arkivrum på virksomhedens adresse. Det skylds sløseri, at den ikke var placeret i våbenskabet. De 17 stk. ammunition lå sammen med salonriflen. Han har ikke tilladelse til at besidde en salonriffel. Jagtgeværet stod også i arkivrummet. Det ammunition, som han havde på sin bopæl, stod på en trappe.

V.1 har som vidne vedrørende forhold 1 forklaret, at han den 17. december 2007 foretog en rutinemæssig kontrol af en bil. Bilen var en større BMW på gule plader. Han bemærkede, at der ikke var nogen rumadskillelse mellem førerrum og varerum. Det gav anledning til, at han kiggede ind i bilen. Varerummet var fyldt op med kasser. Der var monteret bagsæder i bilen. Sæderne, som var fastmonteret, var blot lagt ned.

Han husker ikke, om han så et beslag til rumadskillelsen. Som han husker det, var der ikke umiddelbart noget i bilen, som kunne bruges til adskillelse af fører- og varerum. Han tog fotos af bilen. Han orienterede endvidere SKAT. Han sagde til føreren af bilen, at bagsæderne skulle afmonteres, og at rumadskillelsen skulle monteres.

Da han ca. 14 dage efter igen stoppede bilen, var der ikke sket noget. Bagsæderne var fortsat monteret i bilen og der var ingen rumadskillelse.

V.2 har som vidne vedrørende forhold 1 forklaret, at han har været sagsbehandler på sagen ved SKAT. Han modtog materialet fra politiet i begyndelsen af 2008. Han ringede herefter til tiltalte for at aftale et møde. Mødet blev afholdt den 20. februar 2008. Han havde ikke besigtiget bilen forud for dette møde. Ved mødet var bagsæderne afmonteret. Tiltalte forklarede under mødet, at bagsæderne havde været monteret, idet bilen havde været brugt til at hente medarbejdere i Polen.

Han kunne, da han den 20. februar 2008 besigtigede bilen, konstatere, at beslagene til montering af bagsæder var intakte. Der var monteret en bundplade i varerummet. Beslagene sad under denne plade. Så vidt han husker, var der også etableret rumadskillelse. Der var sikkerhedsseler i bag og sideruderne bag kunne åbnes ved det elektriske rudehejs, som bilen havde.

For at en bil kan registreres som en varebil, er det det hovedkrav, at bilen utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport. I varerummet må der ikke være seler. Evt. rudehejs skal være gjort uvirksomt. Der må ikke være sæder eller beslag eller anordninger, beregnet til montering af sæder. Der må f.eks. ikke være beslag under en bundplade. Sådanne beslag skal fjernes eller skal være gjort ubrugelige f.eks. ved tilsvejsning.

Det er ikke lovligt at montere sæderne i udlandet. Alene det, at det er muligt at montere sæder, er det afgørende.

Det var V.4, som den 21. april 2005, foretog den foreløbige vurdering af bilen. Ved denne vurdering afgøres det, om bilen kan registreres som en varebil. Det er fast procedure at bilen, herunder varerummet, besigtiges ved vurderingen. Sikkerhedsseler i varerummet vil være umiddelbar synlig. Medarbejderne, som foretager vurderingen, vil normal bemærke dette.

Bilen blev den 18. maj 2005 fremstillet til endelig vurdering. Dette skete i ...2. Denne vurdering vedrørte hovedsagelig den værdimæssige fastsættelse.

I 2005 skulle der ved registrering af en varebil betales 30 % af bilens registreringsmæssige værdi. Ved registrering af en personbil skulle der betales 180 % i afgift af den registreringsmæssige værdi.

Foreholdt sagens bilag 1/7, side 16, har vidnet forklaret, at denne blanket udfyldes og underskrives af den person, som anmelder et ejer- eller brugerskifte.

Da det ikke er ham, som har foretaget vurderingen af bilen i 2005, kan han ikke afvise, at beslagene til montering af sæder da sad i bilen, hhv. ikke var gjort ubrugelige. Han kan af samme årsag heller ikke afvise, at der var seler i varerummet eller at ruderne kunne rulles ned.

En synsinspektør bør ved syn forholde sig til, om der er seler bag i en gulplade bil.

Han har ikke selv foretaget beregningen af 21. december 2010. Beregningerne er foretaget af vurderingsmyndigheden efter anmodning fra SKAT. Værdifastsættelse på et givent bagud rettet tidspunkt indebærer naturligvis visse problemer. Vurderingen sker på baggrund af opslag i databaser, bl.a. SKATs egen database og Dansk Automobilforhandlers database. Væsentlige faktorer er bilens alder. Endvidere indgår bilens km tal og vedligeholdelsesstand. For så vidt angår km tallet anvendes et norm km tal, hvis vurderingsmyndigheden ikke har andre oplysninger. Så vidt han husker, er dette normtal 15.000 km årligt. Hvis bilen har kørt mere eller mindre kan dette give anledning til et fradrag eller tillæg, men det har begrænset betydning ved værdifastsættelsen. Der er taget højde for ekstraudstyr, idet myndigheden har haft oplysninger herom. Hvis bilen er i ekstrem dårlig stand kan der gives et fradrag. Dette er på 5 %.

V.3 har som vidne vedrørende forhold 1 forklaret, at det er rigtigt, at tiltalte i foråret 2005 bad ham klargøre en bil, en BMW, så bilen kunne indregistreres som gulplade bil. Det er også rigtigt, at han i den forbindelse pillede bagsæderne ud af bilen. Han pillede også sikkerhedsselerne ud. Han havde bestilt et færdigt sæt, bestående af en bund og et gitter, til montering bag førersædet. Gitteret, som var ca. 1 meter bred, blev monteret bag førersædet og fastgjort til en stang, som blev monteret i loftet. Der var tale om et standard monteringssæt. Han afmonterede også stikkene til ruderne i bag, således at ruderne ikke kunne rulles op eller ned. Han ved, at synshallen afprøver vinduerne og også kontrollerer, om der er sikkerhedsseler i bag. Da han afleverede bilen til tiltalte, blev bagsæderne og sikkerhedsselerne til bag lagt ind i bilen, idet effekterne jo tilhørte tiltalte.

Beslagene til fastgørelse af bagsæderne var ikke egentlige beslag men var en del af bilens karrosseri. Dvs. bilen var støbt med beslag, som sæderne var monteret i. Det var de samme beslag, som han anvendte til at fastgøre bundpladen i.

En privatperson kan godt afmontere gitteret. Det er også muligt at genmontere sikkerhedsselerne. Det kræver blot en stjerne- eller skrællenøgle. Det er heller ikke problematisk at genmontere bagsæderne. Vedrørende rudehejset i bag havde han blot rykket stikket ud af kontakterne. Strømforsyningen kan genetableres.

Bilen var til syn igen på et senere tidspunkt. Han havde haft bilen til service, og hans kontordame skulle køre bilen tilbage til tiltalte. Hun blev i den forbindelse standset af politiet, som konstaterede, at bilen ikke måtte have mørke sideruder i for. Det var i den forbindelse, at bilen igen var til syn. Han husker ikke tidspunktet, men det kan godt have været 1 - 1½ år efter synet i forbindelse med indregistreringen.

V.4 har som vidne vedrørende forhold 1 forklaret, at hun besigtigede tiltales bil i april 2005. Hun husker ikke den konkrete bil. En besigtigelse med henblik på vurderingen af, hvorvidt en bil kan indregistreres som en gulpladebil, foregår sædvanligvis på den måde, at hun kigger ind i bilens varerum. Hun ser på indretningen, herunder om bilen har sikkerhedsseler i bag og om ruderne i bag kan åbnes. Der må heller ikke være sæder i bag, håndstroppe eller askebæger. Hun er blot et menneske og kan ikke afvise, at hun kan overse, at der er seler i bag, men hun ser generelt efter dette, Hvis bilen har elektriske rudehejs, beder hun føreren om at starte tændinge. og efterprøver herefter - ved tryk på knappen - om ruderne kan rulles ned. Hvis ruderne kan rulles ned, skal dette ændres.

Der er mange, som monterer en bundplade. I forbindelse med besigtigelsen er det ikke praksis, at pladen fjernes mhp kontrol af, om der fortsat er sædebeslag under. Hun kontrollere heller ikke, om pladen er fastmonteret. Besigtigelsen tager omkring 2 minutter. Hun er ikke mekaniker og foretager alene den forklarede visuelle gennemgang.

V.5 har som vidne vedrørende forhold 1 forklaret, at han kender tiltalte, som er hans ven. De arbejder endvidere i samme branche. Han var i 2007, nok lige efter påske, med tiltalte i Tyskland og Polen. De kørte i tiltaltes bil, en BMW. De samlede tæt ved Hamborg nogle personer op, som skulle med på den videre tur. Da de kørte ud af ..., var BMW´en en varebil. Der var ikke da monteret bagsæder, men der var monteret sikkerhedsseler. Han mener, at vinduerne i bag kunne rulles ned. De havde taget bagsæderne med. Sæderne blev monteret, idet de forinden afmonterede gulvpladen og pladen, som sad mellem varerum og førersædet. Ved sikkerhedsselerne skulle låsemekanismen blot monteres. Han tror, at det var første gang monteringen fandt sted.

Sagens oplysninger

Der er fremlagt fotos, optaget den 19, december 2007 af p.a. V.1, af den i forhold 1 omhandlede BMW.

I blanketten "Foreløbig værdiansættelse af køretøj", dateret den 23. marts 2005, sagens bilag 1-7, er som afsender angivet T, ...3. Som underskriver er angivet samme.

I blanketten "Ejerskifte og/eller brugerskifte, Almindelig registrering, Ændring", sagens bilag 1-7, er som ejer/bruger angivet "H1, ...4". Som underskriver er angivet T.

Af skrivelse af 21. december 2010 fra SKAT til politiet fremgår, at SKAT har beregnet alternative værdifastsættelser af bilen, dels pr. 1. juli 2007 og dels pr. 1. december 2007. Hvis det antages, at ombygningen er foretaget pr. 1. juli 2007 udgør det unddragne beløb herefter 401.564 kr. Hvis det antages, at ombygningen er foretaget pr. 1. december 2007 udgør beløbet 382.277 kr.

Personlige forhold

Tiltalte er af betydning for sagen tidligere straffet senest ved:

-	udenretlig vedtagelse af 25. september 2007 med en bøde på 9.000 kr. og frakendelse af førerretten i 6 måneder fra den 4. september 2007 for spirituskørsel.
-	udenretlig vedtagelse af 30. marts 2010 med en bøde på 2.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 42, stk. 1, nr. 2.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1

Efter forklaringerne afgivet af V.3 og V.4 lægger retten til grund, at bilen ved indregistreringen utvivlsomt var indrettet til godstransport jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, idet V.3 jf. dennes forklaring forinden havde afmonteret bagsæderne og sikkerhedsselerne i bag, afbrudt strømforsyningen til rudehejset i bag og monteret en bundplade i varerummet samt et gitter til adskillelse af fører- og varerum. Bilen blev på dette grundlag indregistreret som gulpladebil.

Tiltalte har forklaret, at der i forbindelse med kørsel til Polen blev foretaget ændringer på bilen, idet gulvpladen og førerrumsadskillelsen blev afmonteret og bagsæder monteret, hvorefter bilen blev anvendt til transport af passagerer. Efter V.5s forklaring lægger retten til grund, at denne ombygning første gang fandt sted lidt efter påsken 2007, hvor vidnet deltog.

Idet bilen var indregistreret i Danmark finder retten, at sådan anvendelse af bilen som almindelig personbil - selvom tiltaltes forklaring om, at ombygningen og kørslen med undtagelse af en enkelt gang alene fandt sted udenfor landets grænser, lægges til grund - er i strid med registreringsafgiftslovens § 27, jf. § 5, stk. 3 og stk. 1, og at det må have stået tiltalte klart, at statskassen herved blev unddraget et væsentligt afgiftsbeløb. Retten henviser til Østre Landsretsafgørelse af 3. september 2009 (Tidsskrift for Kriminalret 2009, side 888/2), hvor tiltalen også bl.a. omhandlede kørsel i udlandet.

Det findes ikke - med den sikkerhed, som kræves i en straffesag - bevist, at bilen forud for påsken 2007 er blevet ombygget og benyttes til persontransport.

Idet retten herefter lægger til grund, at ombygningen og benyttelsen som personbil er sket i perioden fra senest 1. juli 2007 til februar 2008, og idet retten ikke finder grundlag for at tilsidesætte den beregning, som er foretaget af SKAT, udgør det unddragne afgiftsbeløb herefter 401.564 kr. Efter beløbets størrelse finder retten ikke grundlag for at henføre forholdet under straffelovens § 289.

Tiltalte har gjort gældende, at han skal frifindes, idet han ikke ejer bilen og ikke benytter den privat. Retten lægger efter tiltaltes forklaring til grund, at bilen ejes af H1 A/S, at bilen benyttes som firmabil, at tiltalte er direktør i selskabet og, via et holdingselskab, er eneindehaver af aktierne.

Henset til at tiltalte havde en overordnet stilling i selskabet, at han må antages at være enerådende med hensyn til selskabet forhold, at han i eget navn anmeldte bilen til indregistrering, og at han selv deltog i ombygningen af bilen og benyttelsen af denne som personbil, og at denne overtrædelse utvivlsomt er begået med forsæt til at unddrage statskassen afgift jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, finder retten, at tiltalen med rette er rejst mod tiltalte. Det forhold, at der ikke tillige er rejst tiltale mod selskabet, kan ikke ændre herved.

Efter det anførte findes tiltalte skyldig i den principale tiltale, dog således at forholdet ikke henføres under straffelovens § 289, men alene under registreringsafgiftslovens § 29, stk. 3 [§ 27, stk. 3, red.SKAT].

Forhold 2 og 3

Tiltale har uden forbehold erkendt sig skyldig. Erkendelsen støttes af hans forklaring. Han findes herefter skyldig.

Straffen vedrørende forhold 1 og forhold 3 fastsættes til fængsel i 60 dage jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 4, jf. § 5, og våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 2 samt våbenbekendtgørelsens § 44, stk. 1, jf. § 21, stk. 2 og stk. 3, jf. straffelovens § 89, og vedrørende forhold 2 til en bøde på 3.500 kr. jf. færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, jf. § 42, stk. 2, jf. straffelovens § 89.

Tiltalte skal vedrørende forhold 1 endvidere betale en tillægsbøde på 200.000 kr. jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage.

Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 60 dage.

Retten har vedrørende forhold 1 lagt vægt på størrelsen af det unddragne beløb, den tidsmæssige udstrækning af overtrædelsen og dennes karakter.

Der er af de samme grunde ikke grundlag for at gøre straffen betinget.

Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, i 6 måneder fra endelig dom jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 10, jf. § 125, stk. 1, nr. 3, jf. § 128.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 60 dage og en bøde på 3.500 kr.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 200.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage. Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort i 6 måneder fra endelig dom.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

.....................................................

Vestre Landsrets dom af 29. september 2011, 10. afdeling, nr. S-0939-11

Byretten har den 24. marts 2011 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 7-2321/2010).

Påstande

Tiltalte har påstået frifindelse i forhold 1, subsidiært formildelse, herunder således at straffen gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af frihedsstraffen.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne V.1, V.2, V.3 og V.5 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han aldrig har brugt bilen til at køre polske ansatte. Der var kun tale om transport af tyske personer, som de samlede op i Hamborg, og som skulle deltage i en produktion af ... i Polen.

Han troede, at det var i orden at køre med passagerer i bilen i Tyskland, så længe han overholdt de tyske regler. Det var de oprindelige sæder, der blev genmonteret i bilen. Han har ikke købt nye dele i forbindelse hermed. Sikkerhedsselerne var skjult bag en beklædning i bilen. Man skulle fjerne beklædningen for, at sikkerhedsselerne kunne bruges. Han ved ikke, om elruderne ved bagsædet virkede, da han aldrig har siddet på bagsædet i bilen.

Han har ikke selv forstand på biler. Da bilen kom hertil, afleverede han den ved G1 værksted og bad om, at den skulle kunne indregistreres på gule plader. Han vidste, at V.3 selv havde en tilsvarende bil. De talte ikke nærmere om, hvad der skulle til. Det gik han ud fra, at G1 værksted vidste, og de stod også for at få bilen gennem synet. Det andet syn, som bilen skulle igennem, skyldtes, at bilen havde tonede ruder og foregik i 2007. Bilen havde ikke på dette tidspunkt været anvendt til kørsel i Tyskland. Han er sikker på, at dette først skete i 3. eller 4. kvartal i 2007. Det var også efter påske. Også andre kolleger har brugt bilen til kørsel i Tyskland, som han.

Bilen er købt af selskabet, der også har betalt den ekstra registreringsafgift, som SKAT har opkrævet. Den blev kun brugt til firmabil - ikke til privat kørsel. Han har tegningsret for H1 A/S. Han er "gift med" firmaet, og for ham gør det ingen forskel, om det er firmaet eller ham, der står på papirerne. Der er 25-30 ansatte i selskabet, i højsæsonen dog omkring 40. Han deltager blandt andet i administrationen og salg. Han kan ikke "forlade skuden", uden "den synker". Det har hans bank også påpeget. Han kan kun være væk i få dage.

Han har ikke fysisk afleveret sit kørekort til politiet under sagen, og politiet har heller ikke bedt ham om dette. Han har ikke anket dommen vedrørende frakendelsen, og det har han skrevet under på. Han er derfor gået ud fra, at han ikke måtte køre bil siden den 24. marts 2011. Det har han heller ikke gjort, så han mener, at de 6 måneders frakendelse udløb i lørdags.

V.1 har supplerende forklaret blandt andet, at han standsede bilen to gange. Anden gang var tiltalte igen fører af bilen, og bilen fremstod på samme måde som første gang, han standsede den. Han talte med tiltalte om dette, men kan ikke huske denne samtale nærmere.

V.2 har supplerende forklaret blandt andet, at han første gang så bilen ved mødet den 20. februar 2008. På baggrund af mødet bad han myndigheden om at opdatere bilen afgiftsmæssigt som en hvidpladebil. Det er blandt andet det, der fremgår af udskriften af SKATs interne afgiftssystem den 21. februar 2008, og gerningsperioden afsluttes derfor den 20. februar 2008.

Ved den oprindelige beregning af det unddragne beløb var det hans opfattelse, at det var en fejl, at bilen i første omgang blev indregistreret som gulpladebil. Vedrørende værdiansættelserne fra SKAT af 21. december 2010 har han forklaret, at der ved en sådan vurdering generelt indgår oplysninger om bilens mærke og stand, herunder hvor langt den har kørt. Man vurderer, hvad en tilsvarende bil ville koste i anskaffelse pr. den pågældende dato. Der er tale om beregninger, hvor der blandt andet er taget højde for den afgift, der allerede er betalt. Han har siden hovedforhandlingen i byretten konstateret, at det tal, der er lagt til grund, at bilen har kørt om året, var 30.000 km, og ikke de 15.000 km, som han mente i byretten. Så vidt han ved, er der ved ansættelsen af bilens værdi hverken givet tillæg eller foretaget fradrag af hensyn til bilens stand. Hvis en bil udpræget har været brugt til beskidt arbejde, vil der kunne gives et nedslag på op til 5 %.

V.3 har supplerende forklaret blandt andet, at han pillede sikkerhedsselerne helt ud af bilen. Han bestilte et ombygningssæt, herunder en ny bundplade, der var særligt lavet til, at bilen skulle være en gulpladebil. Det er helt sædvanlig procedure.

V.5 har supplerende forklaret blandt andet, at det nok mest var ham, der satte sæderne i bilen. Han og tiltalte talte nok om, at de var i gang med at sætte bagsæder i en gulpladebil, men det var nok ikke "så farligt", da det jo skete i Tyskland. Han mente ikke, at det var ulovligt at køre med bilen på den anden side af grænsen, da bilen jo var sikker nok at køre i. Der var tale om et afgiftsspørgsmål. Han er rimelig sikker på, at det - som han forklarede i byretten - skete lige efter påske. Det var i foråret, ikke i sommerperioden.

Foreholdt, at tiltalte har forklaret, at han mener, at det var i 3. eller 4. kvartal, har vidnet forklaret, at han ikke husker det således, men at han da kan tage fejl. Han er mere end 50 % sikker på, at det var i foråret. Han har nok været med på tilsvarende ture, der er foregået på samme måde, 2 eller 3 gange. Han har ikke været ude for, at bilens sæder ikke blev afmonteret igen, inden de vendte tilbage til Danmark.

Landsrettens begrundelse og resultat

Der er ikke efter tiltaltes forklaring om anvendelsen af bilen til varetransport i sin virksomhed og bilens stand i øvrigt grundlag for at nedsætte det ved forholdet unddragne afgiftsbeløb. Med den bemærkning tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten af de grunde, som byretten har anført, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Straffen, der i relation til forhold 1 til dels fastsættes som en tillægsstraf efter straffelovens § 89 med hensyn til bødevedtagelsen af 25. september 2007 og som tillægsstraf med hensyn til dommen af 7. maj 2008 og bødevedtagelsen af 30. marts 2010, findes passende udmålt.

Af de grunde, der er anført af byretten, er der ikke grundlag for at gøre frihedsstraffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltaltes forklaring om, at han har undladt at føre motorkøretøj siden byrettens dom, kan ikke føre til, at frakendelsestiden regnes fra et andet tidspunkt end endelig dom.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Tiltalte har selv sørget for sit forsvar for landsretten.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.