Dato for udgivelse
29 May 2013 07:54
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19 Feb 2013 07:28
SKM-nummer
SKM2013.360.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
7. afdeling, B-2696-11
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Lån, arv, hudpleje, frisør
Resumé

Sagen angik en række spørgsmål om beskatning af en direktørs lønindtægter fra de to selskaber, hvori han var ansat, herunder

1) beskatning af hævet løntilskud,
2) hævning via mellemregningskontoen og
3) privat rådighed over to firmabiler på gule plader.

Landsretten fandt som byretten, at appellanten ikke for så vidt angår de hævede løntilskud havde ført tilstrækkeligt bevis for, at beløbet, der ifølge bogføringen var udbetalt fra det selskab, hvori han var ansat som direktør, ikke var tilgået ham, at appellanten ikke havde ført det fornødne bevis for, at en hævning via mellemregningskontoen i selskabet, hvori appellanten var ansat, udgjorde et lån, som han var forpligtet til at tilbagebetale, og endelig at Skatteministeriet af de grunde, der var anført af byretten, i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort, at to gulpladebiler var stillet til rådighed for appellantens private anvendelse.

På denne baggrund fandt landsretten, at appellanten med rette var blevet beskattet af de hævede beløb og af de to biler, og landsretten stadfæstede således byrettens dom.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4
Ligningsloven § 16, stk. 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 C.A.5.14.1.11

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 C.A.5.14.1.12

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 C.A.3.1.1.1

Parter

A
(Advokat Rene Bjerre)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Lotte Lindeloff)

Afsagt af landsdommerne

Olav D. Larsen, Annette Dellgren og Berit Viegaard Andersson (kst.)

Sagens baggrund

Byretten har den 24. oktober 2011 afsagt dom i 1. instans (BS 2-512/2010).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, nedlagt påstand om, at hans skatteansættelse for indkomståret 2004 nedsættes med 18.402 kr., og at hans skatteansættelse for indkomståret 2005 nedsættes med 179.952 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

A har for landsretten fremlagt en posteringsoversigt fra F4-Bank vedrørende "H2", hvoraf det fremgår, at der den 3. februar 2004 er indsat 8.941,60 kr. og den 4. marts 2004 er indsat 9.461,06 kr. Der er endvidere fremlagt meddelelsesoplysninger fra erhvervskontoen for "H2", hvoraf det fremgår, at posteringerne henholdsvis den 3. februar 2004 og den 4. marts 2004 er indsat af G2.

Forklaringer

A har supplerende forklaret, at han ikke handlede, hver gang han kørte mellem kontoret og lageret. Kontoret, lageret og posthuset lå på samme rute. Når han parkerede foran posthuset, holdt han stort set ud for Netto, og han kørte derfor ikke en omvej for at handle. Han kørte mellem kontoret og lageret i gennemsnit 2-3 gange om ugen. Han kørte ofte omkring posthuset eller Pakke Trans, når han kørte til og fra lageret. Han kørte selv med varer til kunder i ...7 og omegn, herunder til ...10 og ...11. Han kan ikke huske, hvor mange kilometer han kørte erhvervsmæssigt. Når de skulle køre privat, tog de Hondaen eller BA´s mosters Fiat. De lånte også nogle gange en bil af gode venner. Det var sjældent, at BA var med ude at handle på grund af sin sygdom. BA kørte nogle gange sin søn i skole i Fiaten. Han kørte ikke sønnen i skole. Han brugte ikke Mercedesen eller Chysleren privat. BA var ikke ansat i H1 eller i de andre selskaber. De leasede alligevel en bil, som hun kunne køre i, for kommunen havde givet hende lov til at arbejde, så meget hun kunne, selv om hun modtog sygedagpenge. Den smule, hun kørte i Mercedesen, var udelukkende erhvervsmæssigt. Hun fik ikke løn af selskabet. Der var ikke andre, der brugte Mercedesen.

H2 blev startet allerede i august eller september 2003. H2 ApS blev stiftet den 22. marts 2004, men det blev etableret med tilbagevirkende kraft. H2´s konto stod i hans navn. Det blev ved en fejl ikke ændret, da H2 blev omdannet til et anpartsselskab. Det cpr. nr., der står på kontoudskriften ud for indbetalingen den 3. februar 2004, tilhører JM. Hun var ansat med løntilskud i både 2003 og 2004. Han ved ikke, hvorfor beløbene på henholdsvis 8.941,60 kr. og 9.461,06 kr. først blev bogført ca. 1 måned senere, og hvorfor beløbene blev bogført som et samlet beløb. LN talte med revisoren, hvis der var forhold omkring bogføringen, hun var i tvivl om.

De havde adgang til et toilet i kælderen i ejendommen ...2, men de havde ikke adgang til de øvrige rum i kælderen, som udlejeren disponerede over. Han havde regnskabsmaterialet på kontoret på ...3, og han medbragte nogle mapper, da han holdt møde med NP. Han var direktør i selskaberne, men han havde ikke selv råd til at stifte selskaberne.

Procedure

Parterne har vedrørende tvistepunkterne for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Vedrørende løntilskud fra H1 ApS

A var direktør og eneste ansatte i H1 ApS. Løntilskuddet er den 11. marts 2004 bogført som henholdsvis en ind- og udbetaling på 18.402,66 kr. i H1 ApS. A har fremlagt en kontoudskrift fra "H2", hvoraf det fremgår, at der den 3. februar 2004 og den 4. marts 2004 er indbetalt henholdsvis 8.941,60 kr. og 9.461,06 kr. af G2. Det lægges imidlertid til grund, at H2 ApS først blev stiftet den 22. marts 2004, og A har ikke ved de fremlagte bilag sammenholdt med sin forklaring ført et tilstrækkeligt bevis for, at det beløb, der ifølge bogføringen er udbetalt fra H1 ApS, ikke er tilgået ham.

Vedrørende lån fra H2 ApS anset som yderligere løn

Det er ubestridt, at A i efteråret 2005 hævede 119.900 kr. i H2 ApS. Den 31. december 2005 blev 119.900 kr. krediteret selskabets mellemregningskonto med A, og samtidig blev et tilsvarende beløb debiteret på selskabets mellemregningskonto med H4 A/S. Det fremgår endvidere af årsregnskabet for 2005 for H2 ApS, at A den 31. december 2005 havde et tilgodehavende på 34.976 kr.

På denne baggrund har A ikke ført bevis for, at der var tale om et lån, og det tiltrædes derfor, at han er skattepligtig af det udbetalte beløb.

Vedrørende værdi af fri bil fra H1 ApS

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at det er bevist, at bilen Mercedes Benz er stillet til rådighed for privat kørsel. A´s forklaring om, at hans ægtefælle - selv om hun var sygemeldt og modtog sygedagpenge - arbejdede i virksomheden uden at få løn herfor, og at hun udelukkende brugte Mercedesen i den forbindelse, kan ikke føre til et andet resultat.

Det tiltrædes, at det er sandsynliggjort, at virksomheden reelt blev drevet fra adressen ...2. Herefter og af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at A tillige er anset for skattepligtig af bilen mærket Chrysler Voyager.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 25.000 kr. til udgifter til advokatbistand (inklusive moms).

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 25.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.