Sagen drejer sig om klagerens fradrag for vedligeholdelsesudgifter og afskrivninger på varmepumpe.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag eller afskrivninger vedrørende udgift til varmepumpe, selvangivet med 96.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har kun godkendt fradrag for udgift til delvis fornyelse af stråtag med 23.665 kr., selvangivet med 37.366 kr.

Landsskatteretten godkender fradrag for vedligeholdelsesudgifter med 37.366 kr.

Sagens oplysninger

Klageren ejer to sommerhuse, herunder ejendommen beliggende Y1, som hun har erhvervet i 1991. Klageren har oplyst, at ejendommen er anvendt som udlejningsejendom.

I 1992 har klageren afholdt udgifter til udskiftning af sommerhusets stråtag som følge af utæthed. Hele stråtaget blev således udskiftet.

I 2010 har klageren udskiftet en del af stråtaget, hvilket har kostet 37.366,88 kr.

Herudover har klageren i 2010 anskaffet en varmepumpe til sommerhuset på Y1. Klagerens revisor har over for SKAT oplyst, at varmepumpen er anskaffet for at begrænse el-udgifter til opvarmning af pool.

SKATs afgørelse

SKAT har godkendt fradrag med 23.665 kr. for udgiften til delvis udskiftning af tag på klagerens sommerhus. SKAT har ikke godkendt fradrag eller afskrivninger vedrørende udgiften til varmepumpe.

SKAT har anset, at klagerens sommerhus på Y1 udlejes erhvervsmæssigt.

Der er ikke adgang til at afskrive på udgifter til anskaffelse og forbedring af bygninger, der anvendes til beboelse. Dette fremgår af afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 4. Det samme gælder for installationer i beboelsesejendomme, jf. afskrivningslovens § 15, stk. 4.

Der er efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fradrag for udgifter til vedligeholdelse af sommerhuset. Fradrag gives til vedligeholdelse, der ikke sætter huset i bedre stand end det var ved anskaffelsen.

Udgiften på 37.366 kr. til delvis fornyelse af sommerhusets tag anses for at være en forbedringsudgift. Der kan ikke afskrives på forbedringsudgifter for bygninger, der anvendes til beboelse.

Klageren har købt huset i 1991 og udskiftet taget i 1992. Taget anses for at have en levetid på 30 år. Der er derfor anerkendt fradrag for udgifter til istandsættelse af taget med 19/30 af udgiften på 37.366 kr., hvilket svarer til 23.665 kr.

Udgiften til varmepumpen er anset for at være en udgift til en installation og ikke til vedligeholdelse. Der kan ikke afskrives på udgiften til varmepumpen, jf. afskrivningslovens § 15, stk. 4.

SKAT har henvist til ligningsvejledningen for 2010, afsnit E.C.4.2, og Landsskatterettens kendelser LSRM 1980,10 og TfS 1993, 549.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst i 2010 skal nedsættes med fradrag for vedligeholdelsesudgifter med 13.701 kr. for udgifter til delvis udskiftning af tag, således at klageren får fuldt fradrag for udgiften til delvis udskiftning af tag på 37.366 kr.

Der er endvidere nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst nedsættes med afskrivninger på varmepumpe med 3.840 kr.

Efter praksis er vedligeholdelsesudgifter i skatteretlig henseende udgifter, som bringer formuegodet i samme stand som ved erhvervelsen, jf. U 1958.1173 H, mens udgifter, der bringer ejendommen i bedre stand end ved erhvervelsen, er forbedringsudgifter. Forbedringsudgifter ligestilles således med udgifterne til den oprindelige anskaffelse.

Ved vurderingen af om tagudskiftningen i 2010 er udtryk for en forbedringsudgift eller en vedligeholdelsesudgift, er det afgørende, om taget ved udskiftningen bringes i bedre stand end det tag, som blev bekostet af klageren i 1992. Da den delvise udskiftning af taget i 2010 ikke bragte taget i bedre stand end det tag, som blev lagt på bygningen i 1992, kan ingen del af udgiften kvalificeres som forbedring. Det bemærkes, at det nye tag ikke har en anden og bedre standard end det tag, som blev lagt på bygningen i 1992.

Repræsentanten har henvist til Landsskatterettens kendelse af 16. november 2006 med j.nr. 2-4-1845-0763.

Ifølge afskrivningslovens § 15, stk. 2, kan der afskrives på installationer, der benyttes erhvervsmæssigt. Der kan dog ikke afskrives på installationer i beboelsesejendomme, jf. afskrivningslovens § 15, stk. 4.

Efter ordlyden af afskrivningslovens § 15, stk. 4, er fritidshuse ikke omfattet af undtagelsen til afskrivningsadgangen, idet fritidshuse efter almindelige skatteretlige principper ikke er omfattet af begreberne "en- og tofamilieshuse" eller "ejerlejligheder". Dette følger f.eks. af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, der omfatter "en- og tofamiliehuse" samt "ejerlejligheder", mens ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, omfatter "fritidshuse". Hvis fritidshuse var omfattet af begrebet "en- og tofamilieshuse", var der ikke grundlag for, at "fritidshuse" havde fået sin egen bestemmelse. Når der netop er behov for at have en bestemmelse, der særskilt angår "fritidshuse", så hænger det sammen med, at sommerhuse som hovedregel ikke må tjene til bolig for ejeren.

I kendelse af 18. maj 2011 med j.nr. 09-01515 har Landsskatteretten fundet, at installationer i et sommerhus, der sammen med en hovedbygning, blev anvendt til konferenceaktivitet, kunne afskrives, idet sommerhuset indgik i en erhvervsmæssig virksomhed.

I nærværende sag er det er ubestridt, at der er tale om erhvervsmæssig udlejning.

SKATs udtalelse

I forbindelse med sagens behandling i Landsskatteretten er SKAT kommet med en udtalelse vedrørende klagen.

SKAT har erklæret sig enig i, at sommerhuset ved den delvise fornyelse af stråtaget i 2010 ikke er bragt i bedre stand, end det var ved købet af ejendommen, da taget er fuldt fornyet i 1992, efter at klageren erhvervede ejendommen. Den fulde udgift til delvis fornyelse af stråtaget i 2010 er derfor fradragsberettiget som en vedligeholdelsesudgift.

SKAT har fastholdt, at udgiften til anskaffelse af varmepumpe ikke er afskrivningsberettiget, jf. afskrivningslovens § 15, stk. 4. Et sommerhus er et "enfamilieshus" efter en naturlig forståelse af dette begreb. At ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, ikke omfatter fritidshuse skyldes blot, at man i relation til ejendomsavancebeskatning har ønsket at lovgive særskilt for fritidshuse.

Som støtte for at der kan afskrives på installationer i et erhvervsmæssigt benyttet sommerhus, har repræsentanten henvist til Landsskatterettens kendelse af 18. maj 2011 med j.nr. 09-01515. Ifølge denne afgørelse anerkendes det, at der kan afskrives på driftsbygninger og installationer i bygninger, der anvendes til konferencecenter og landbrug. De installationer, der kan afskrives på, er imidlertid indsat i bygninger, der anses for at være afskrivningsberettigede. Der anerkendes ikke afskrivninger på hvidevarer i et ikke afskrivningsberettiget sommerhus.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Udgifter til vedligeholdelse af en fast ejendom, som anvendes erhvervsmæssigt er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, litra e.

Taget er tidligere i klagerens ejertid blevet fuldt udskiftet, og den delvise udskiftning af taget i 2010 kan ikke antages at have bragt taget i bedre stand, end det var efter den fulde udskiftning i 1992. Derfor finder Landsskatteretten i overensstemmelse med det af SKAT nu anførte, at hele udgiften til delvis udskiftning af sommerhusets stråtag er fradragsberettiget som en vedligeholdelsesudgift.

Landsskatteretten godkender herefter fradrag for vedligeholdelsesudgifter ved udskiftning af tag med 37.366 kr.

Det følger af afskrivningslovens § 15, stk. 1, at installationer, der udelukkende tjener afskrivningsberettigede bygninger, behandles og afskrives som de bygninger, de tilhører. Installationer, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, men som ikke udelukkende tjener afskrivningsberettigede bygninger afskrives særskilt for hver enkelt installation, jf. afskrivningslovens § 15, stk. 2. Der kan imidlertid ikke afskrives på installationer i beboelsesejendomme med en eller to selvstændige lejligheder. Det følger af afskrivningslovens § 15, stk. 4, som udgør en undtagelse til bestemmelserne i afskrivningslovens § 15, stk. 1-3.

I henhold til praksis, herunder Landsskatterettens kendelse i LSRM 1980, 10, indebærer afskrivningslovens § 15, stk. 4, at der ikke kan afskrives på installationer i sommerhuse.

Den anskaffede varmepumpe er en installation i sommerhuset.

Derfor kan varmepumpen ikke afskrives, jf. afskrivningslovens § 15, stk. 4, og udgiften kan heller ikke fradrages som vedligeholdelsesudgift efter statsskattelovens § 6, litra e.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse for så vidt angår nægtelse af fradrag og afskrivninger vedrørende den anskaffede varmepumpe.