Indhold
Dette afsnit handler om, hvilke regler der gælder for selvstændigt erhvervsdrivende kunstnere, når de ønsker at trække udgifter fra som driftsudgifter. Afsnittet handler også om, hvad der forstås ved en kunstner, baggrunden for reglerne, og det giver nogle eksempler på, hvilke driftsudgifter en kunstner typisk har, samt hvordan de skattemæssigt behandles i praksis.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Kunstner
- Baggrund
- Driftsudgifter
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
En selvstændigt erhvervsdrivende kunstner kan fratrække sine udgifter i forbindelse med indkomstopgørelsen, hvis udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indtægten som kunstner. Se SL § 6, stk. 1, litra a.
Den skatteretlige bedømmelse af en kunstners driftsudgifter er den samme, som der foretages for andre grupper af selvstændigt erhvervsdrivende.
Se også
Se også afsnittene:
- C.C.1.2 om sondringen mellem selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtagere
- C.C.1.3 om sondringen mellem erhvervsmæssig virksomhed og hobby
- C.C.1.2.3 om honorarmodtagere
- C.C.2.2.2.3 om fradrag for kursusudgifter
- C.C.2.4 om afskrivninger.
Se også
Se også afsnit C.C.2.3.1.7 om særligt lempelige regler for kunstnere, hvorefter de frit kan vælge, om de vil bruge reglerne i varelagerloven.
Kunstner
En kunstner er en person, som beskæftiger sig med kreativ virksomhed. Lidt mere konkret er kunstnere dels personer, der virker inden for en kunstart som skabende, fx forfatter, komponist, kunstmaler, billedhugger, arkitekt mv., dels en person, der er udøvende, som fx musiker, skuespiller, sanger, balletdanser mv.
Der eksisterer ikke en entydig og klar definition på kunstnerisk virksomhed i almindelighed og heller ikke skatteretligt.
Baggrund
De driftsudgifter, som i praksis har vist sig at give anledning til problemer for kunstnere, er fx udgifter til litteratur, telefon, lydoptager og videoanlæg samt udgifter til arbejdsværelse. Årsagen er, at disse udgifter er af en sådan art, at de også kan bruges privat, herunder til hobbyprægede aktiviteter.
Hertil kommer, at den skattemæssige bedømmelse af udgiftens karakter, foretages - som i alle andre tilfælde - ud fra de konkrete omstændigheder i hver eneste sag. Det betyder fx, at den samme udenlandsrejse kan blive anset for erhvervsmæssigt begrundet for nogle, men privat for andre.
Driftsudgifter
I TfS 1984, 386 LSR blev en freelance-skuespiller og -instruktør nægtet fradrag for udgifter til et videoanlæg, herunder afskrivninger på det, fordi anlægget ikke blev anset for at være af en sådan betydning for hans indtægt som kunstner, at udgifterne kunne betragtes som fradragsberettigede driftsomkostninger efter SL § 6, stk. 1, litra a. Kunstneren brugte videoanlægget i forbindelse med instruktøropgaver, og han optog en del udsendelser fra fjernsynet til professionel brug, når han ikke var hjemme om aftenen. Yderligere fremgik det af sagen, at kunstneren i det aktuelle år havde haft seks engagementer.
Til gengæld fik en freelance-journalist i TfS 1993, 458 LSR godkendt fradrag for sin udgift til en båndoptager/walkman som driftsudgift efter SL § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten anså båndoptageren for et naturligt og sædvanligt arbejdsredskab i forbindelse med journalistens arbejde samtidig med, at man fandt den private brug af båndoptageren af underordnet betydning. Journalisten var tilknyttet 8-10 arbejdspladser, og brugte kun båndoptageren til bl.a. at udarbejde programforslag til Danmarks Radio og til at forberede sig til et af de andre arbejder, hun varetog. Herudover indlæste hun lydbøger for et forlag og optog interviews og lignende på den.
I SKM2010.549.HR blev en popsangerinde nægtet fradrag for udgifter til tøj, frisør og makeup mv., fordi sådanne udgifter normalt anses som ikke fradragsberettigede privatudgifter efter SL § 6, stk. 2. Højesteret ændrede dog ikke ved det skønsmæssige og mindre fradrag for merudgifter til scenebeklædning på grund af ekstra slid, som skatteankenævnet og Landsskatteretten havde tilkendt og landsretten tiltrådt.
Selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at aktivere/passivere deres udgifter og medregne nettoresultatet af et projekt ved opgørelsen af indkomsten i det indkomstår, hvor projektet afsluttes.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelser | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme |
| SKM2010.549.HR | En popsangerinde blev nægtet fradrag for udgifter til tøj frisør og makeup mv., idet Højesteret bemærkede at sådanne udgifter normalt anses som ikke fradragsberettigede privatudgifter efter SL § 6, stk. 2. | |
| Landsretsdomme |
| SKM2022.359.VLR | Sagen omhandlede, hvorvidt en kunstnervirksomhed, der i en årrække havde givet underskud, kunne anses for rentabel. Sagsøgeren gjorde hertil gældende, at indtægter fra sagsøgerens sideløbende drift med "developer- og projektudviklingsopgaver" skulle medregnes som indtægter i kunstnervirksomheden. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at billedkunstnervirksomheden i indkomstårene 2010-2012 blev drevet med udsigt til at opnå en fortjeneste, der stod i rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats (rentabilitetskriteriet). Landsretten fandt det således ikke godtgjort, at finanskrisen og appellantens helbredstilstand havde påvirket salget af kunsten, således at rentabilitetskriteriet kunne anses for opfyldt i 2010-2012. Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom, idet billedkunstnervirksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssig i indkomstårene 2010-2012. | Se tidligere instanser SKM2021.190.BR. |
| Landsskatteretskendelser |
| TfS 1993, 458 LSR | En freelancejournalist fik anerkendt fradrag for sin udgift til en båndoptager/walkman som driftsudgift efter SL § 6, stk. 1, litra a. | |
| TfS 1984, 386 LSR | En freelanceskuespiller og -instruktørs udgift til et videoanlæg blev ikke anset for en fradragsberettiget driftsomkostning efter SL § 6, stk., 1, litra a. | |