Spørgsmål
- Kan Skatterådet bekræfte, at fortjeneste ved salg af jordparcellen på en landbrugsejendom kan opgøres efter reglerne om indeksering i ejendomsavancebeskatningslovens § 5 A?
- Kan Skatterådet bekræfte, at reglerne om bundfradrag i ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 2 kan anvendes ved opgørelse af fortjeneste ved salg af bygningsparcellen på ejendommen?
Svar:
- Ja
- Nej
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørger købte i 1999 en landbrugsejendom.
Spørger har beboet ejendommen fra 1999 og indtil december 2009, hvor spørger og dennes ægtefælle flytter fra hinanden. Spørger boede igen på ejendommen 3 uger i oktober 2010 sammen med familien.
Spørger solgte en del af denne ejendom til A. Købsaftalen blev underskrevet d. 15. februar 2011. Denne handel omhandlede alene bygningsparcellen, der var under udstykning. Bygningsparcellen har overtagelsesdato d. 15. marts 2011.
Spørger solgte restejendommen, som var en jordparcel, til B. Købsaftalen blev underskrevet d. 21. februar 2011. Også jordparcellen havde overtagelsesdato d. 15. marts 2011.
Spørger har oplyst, at agerjorden og driftsbygninger har været udlejet til landbrugsformål indtil salgstidspunktet. Tidligere drev spørger selv ejendommen.
Det fremgik således af købsaftalen, at B, har jorden forpagtet på en to-årig forpagtningskontrakt. Denne bortfaldt ved købet af ejendommen.
Det var aftalt, at B foranledigede igangsætning af udstykning og selv afholdt alle omkostninger til landinspektøren.
Den matrikulære approbation fandt sted den 24. juni 2011.
Efter de foreliggende oplysninger ejede spørger på afståelsestidspunktet ikke andre landbrugsejendomme, og spørger har heller ikke senere erhvervet en ny landbrugsejendom.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens (EBLs) § 5 A, at der kan ske indeksering af anskaffelsessummen ved avanceopgørelsen, når den afståede ejendom er en landbrugsejendom.
Ifølge EBL § 6, stk. 2, kan landbrugsejendomme anvende et bundfradrag ved avanceopgørelsen, når afståelsen omfatter stuehuset med tilhørende grund og have.
Da ejendommen var under udstykning på salgstidspunktet, er der efter spørgers opfattelse tale om delsalg af ejendommen, jf. EBL § 3 A. Spørger mener derfor, at der skal svares ja til begge spørgsmål.
For så vidt angår spørgsmål 2 har spørger i forbindelse med høringen indsendt følgende uddybende bemærkninger:
Betingelsen for at anvende bundfradraget efter EBL § 6, stk. 2 er, at der ikke sker opgørelse af avancen efter reglerne om indeksering af anskaffelsessummen jf. EBL § 5 A og, at der ikke tidligere er sket afståelse af en del af ejendommen, hvor avancen er opgjort efter reglerne i EBL § 5 A.
Det er repræsentantens opfattelse, at betingelserne for at anvende reglerne om bundfradrag er opfyldt i denne handel.
Overdragelsestidspunkt
I indstillingen til Skatterådet anfører Skatteministeriet, at der er sket afståelse af bygningsparcellen ved underskrivelsen af købsaftalen den 15. februar 2011 og salg af jordparcellen den 21. februar 2011. Dette er i overensstemmelse med almindelig praksis på skatteområdet, hvor der anses at være indgået endelig og bindende aftale når begge parter har underskrevet købsaftalen. Sker dette ikke samme dag, er der indgået endelig og bindende aftale på den dag, hvor aftalen bliver underskrevet af den sidste aftalepart i aftalen.
Begge parter har underskrevet aftalen 15. februar 2011 for så vidt angår bygningsparcellen og den 21. februar 2011 for så vidt angår jordparcellen. Overtagelsesdagen har efter spørgers opfattelse ingen betydning for, hvornår aftalerne må anses for at være indgået.
De 2 handler indgås således mellem spørger på den ene side og 2 af hinanden uafhængige parter på den anden side. Der er således ikke tale om en "3 parts" handel, men en handel mellem fuldstændigt uafhængige parter, der har handlet ud fra egne interesser.
Samtidighed:
Skatteministeriet fremfører følgende citat fra lovbemærkningerne til L85 1999 1. samling:
Endelig foreslås det, at der ikke skal være adgang til at anvende bundfradraget, såfremt der tidligere har været foretaget frasalg eller samtidig med salg af restejendommen foretages frasalg af en del af den pågældende ejendom, hvor ejeren ved avanceopgørelsen enten har anvendt reglen om indeksering eller reglen om ejertidsnedslag.
I forlængelse heraf anfører Skatteministeriet, at det er Skatteministeriets opfattelse, at afståelsen af bygningsparcellen og jordparcellen må anses for at være sket samtidigt i relation til anvendelse af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.
Spørgsmålet er, hvordan samtidig skal defineres. Slår man op i Danske ordbog på nettet, fremgår det, at samtidig er, når noget foregår eller findes på (omtrent) samme tid som noget andet.
I denne sag foregår overdragelsen af bygningsparcellen den 15. februar 2011, som er en tirsdag i uge 7 og jordparcellen overdrages den 21. februar 2011, som er en mandag i uge 8. Dette er ikke samtidig i den definition, der fremgår ovenfor. For handlerne foregår ikke samtidig.
Ved SKM2008.327.BR var situationen den, at en landmand den 21. december 2004 solgte en landbrugsejendom med tilhørende løsøre til et af ham ejet selskab. Mælkekvoten indgik ikke i salget. Den 29. december 2004 solgte han mælkekvoten til et andet af ham ejet selskab. Dette selskab indgik samme dag en aftale om udlejning af mælkekvoten til det første selskab. Denne konstruktion medførte, at mælkekvoten ville kunne sælges skattefrit. Byretten tilsidesatte dette, idet der ikke fandtes nogen forretningsmæssig begrundelse for konstruktionen; men derimod alene en skattemæssig spekulation. I denne sag er der tale om handel mellem nærtstående parter i begge handler, ligesom der sker udlejning fra det ene selskab til det andet selskab. Der er således tale om en helt anden situation, end den, der gælder for spørger.
Han indgik en handel med 2 af hinanden uafhængige parter med næsten en uges mellemrum. Aftalerne er ikke båret af skattemæssige hensyn, idet aftalerne er indgået på normale forretningsmæssige vilkår i en ejendomshandel i modsætning til SKM2008.327.BR.
Ved SKM2009.374.SR blev det skattemæssigt anerkendt, at der var tale om henholdsvis salg af investeringsbevis og køb af investeringsbevis i samme afdeling, hvis salget skete kl. 10.00 om formiddagen og købet skete kl. 14.00 samme dag.
I denne sag er der således tale om salg og køb af investeringsbeviser i samme afdeling på samme dag. Og dette anerkendes skattemæssigt.
I spørgers tilfælde er der tale om salg til 2 af hinanden uafhængige parter med en næsten en uges mellemrum. Når salg og køb af samme produkt indenfor samme dag - en tidsforskydning på 4 timer - kan anerkendes som 2 selvstændige handler, bør salget af bygningsparcellen ikke anses for at være sket samtidig med salget af jordparcellen, idet der går flere dage imellem de to salg.
For så vidt angår Skatteministeriets bemærkninger om landbrugslovgivningen nedenfor, mener repræsentanten ikke, at landbrugslovens § 9 eller § 10 har nogen indflydelse på, om der civilretligt og skattemæssigt er indgået en bindende aftale om 2 delsalg.
Der er indgået bindende aftale med en lille uges mellemrum mellem 2 uafhængige parter, og det er i den forbindelse ikke relevant, hvad der står i landbrugslovens §§ 9 og 10. Bestemmelserne i landbrugslovens §§ 9 og 10 er til hinder for, at der vil kunne ske tinglysning af handlen på det foreliggende grundlag, men tinglysning er ikke en gyldighedsbestemmelse, og der er et års frist med tinglysning. Der er efterfølgende sket udstykning af ejendommen. Det fremgår af landbrugslovens § 10 stk. 3 at, et areal på 2 ha eller derover kan fraskilles en landbrugsejendom med beboelsesbygning som en bygningsløs landbrugsejendom ved erklæring fra en praktiserende landinspektør, når
- jorden afhændes til ejeren af en landbrugsejendom med beboelsesbygning,
- der er indgået aftale om køb af jorden som en bygningsløs landbrugsejendom,
- betingelserne for erhvervelse af jorden som en selvstændig landbrugsejendom er opfyldt,
- betingelsen om, at der skal opretholdes en beboelsesbygning for hver 200 ha, der ejes lovligt sammen, jf. stk. 1, er opfyldt og
- der på ejendommen tinglyses en deklaration som nævnt i stk. 2.
Køber opfylder betingelserne i stk. 3.
Det er, efter repræsentantens opfattelse, et helt sædvanligt forløb, der har været i denne handel, og at forløbet er helt sædvanligt i handler med 2 delsalg betinget af udstykning.
Det er således repræsentantens opfattelse, at henvisningen til landbrugslovens bestemmelser er irrelevant i denne sammenhæng, da sagen for Skatterådet ikke drejer sig om, hvorvidt ejendommen har været beboet i ejertiden, hvor en henvisning til landbrugslovens bopælspligts bestemmelser vil være relevant.
Skatteministeriets indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at fortjeneste ved salg af jordparcellen på ejendommen kan opgøres efter reglerne om indeksering i EBL § 5 A.
Lovgrundlag
Ejendomsavancebeskatningslovens § 3 A:
Ved afståelse af en del af en fast ejendom forstås afståelser, hvor et areal overdrages efter reglerne om arealoverførsel, eller hvor der overdrages en del af en fast ejendom betinget af udstykning
Ejendomsavancebeskatningslovens § 5 A, stk. 1:
Stk. 1. Den skattepligtige kan regulere anskaffelsessummen efter § 4, stk. 2, med den procent beregnet med en decimal, hvormed reguleringstallet i personskattelovens § 20 er ændret fra anskaffelsesåret til indkomståret 2009 ganget med ændringen fra indkomståret 2013 til afståelsesåret for ejendomme, der på afståelsestidspunktet benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7. For ejendomme, der er omfattet af § 4, stk. 3, reguleres anskaffelsessummen fra og med kalenderåret 1993.
Praksis:
I TfS 1999.282.LR fandt Ligningsrådet, at hvert salg - det være sig helsalg eller delsalg - i relation til EBLs regler skulle behandles for sig.
Begrundelse
Det lægges ved besvarelsen til grund, at den samlede ejendom på afståelsestidspunktet er en landbrugsejendom i vurderingslovens § 33, stk. 1's forstand.
Når en ejendom overdrages ved salg, er udgangspunktet, at afståelsen skattemæssigt er sket på det tidspunkt, hvor køber og sælger indgår en endelig og bindende aftale om ejendommens overdragelse. I de fleste tilfælde bliver der oprettet en købsaftale, når aftalen indgås, som underskrives af parterne. Datoen for denne aftale vil i reglen være afgørende for tidspunktet for handlens indgåelse, jf. Den juridiske vejledning, 2012-1, afsnit C.H.2.1.7.2.
Køber eller sælger kan have knyttet særlige betingelser til aftalen om overdragelse. Sådanne betingelser kan have betydning for, hvornår handlen rent skattemæssigt skal anses for indgået.
Det beror på en konkret vurdering af samtlige foreliggende omstændigheder i det enkelte retsforhold, hvornår en aftale om overdragelse af fast ejendom skattemæssigt anses for at have fundet sted.
Hvis en aftale om overdragelse af en fast ejendom til en privat tredjemand er betinget af, at en offentlig myndighed godkender overdragelsen forinden, eller hvis overdragelsen fx forudsætter approbation eller frigørelse fra landbrugspligt eller lignende, er der normalt tale om resolutive betingelser, der ikke udskyder aftaletidspunktet. Handlen er derfor også i sådanne situationer anset for indgået på tidspunktet for aftalen mellem køber og sælger.
Det er på den baggrund Skatteministeriets udgangspunkt, at bygningsparcellen må anses for overdraget ved underskrivelsen af købsaftalen d. 15. februar 2011, mens jordparcellen må anses for overdraget på tidspunktet for underskrivelsen af købsaftalen d. 21. februar 2011.
Det er endvidere Skatteministeriets opfattelse, at der er tale om delsalg, jf. EBL § 3 A, idet overdragelserne er betinget af udstykning/arealoverførsel.
Hvert salg skal dermed som udgangspunkt behandles hver for sig, jf. TfS 1999,828.LR.
Det følger af EBL § 5 A, at sælgere af ejendomme, der på afståelsestidspunktet benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7, har adgang til at indeksere anskaffelsessummen efter reglerne om regulering efter personskattelovens § 20.
Det fremgår af Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.H.2.1.9.8.1, at med virkning fra og med indkomståret 2006 reguleres anskaffelsessummen, uanset om ejendommen er bebygget eller ej. Det er alene en betingelse, at ejendommen på afståelsestidspunktet benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug efter vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7.
Det er Skatteministeriets opfattelse, at jordparcellen på afståelsestidspunktet blev benyttet til landbrug, og at reglerne om indeksering i EBL § 5 A, stk. 1, dermed kan finde anvendelse.
Der er herved lagt vægt på, at den samlede ejendom er vurderet som en landbrugsejendom, samt at arealet har været udlejet til landbrugsformål indtil salgstidspunktet.
Det forhold, at spørger d. 15. februar 2012 - 7 dage inden afståelsestidspunktet for jordparcellen - har frasolgt bygningsparcellen, medfører under disse omstændigheder ikke, at jordparcellen ophører med at være benyttet som landbrug.
Indstilling
Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ja, idet anskaffelsessummen ved opgørelsen af fortjeneste ved salg af jordparcellen på ejendommen kan opgøres efter reglerne om indeksering i EBLs § 5 A.
Spørgsmål 2
Det ønskes bekræftet, at reglerne om bundfradrag i EBL § 6, stk. 2 kan anvendes ved opgørelse af fortjeneste ved salg af bygningsparcellen på ejendommen.
Lovgrundlag
Ejendomsavancebeskatningslovens § 6
Stk. 1. Den opgjorte fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2. 1Ved afståelse af ejendomme, der på afståelsestidspunktet benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, eller blandet benyttede ejendomme, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 5 eller stk. 7, 1. og 2. pkt., medregnes den opgjorte fortjeneste efter fradrag efter stk. 4, dog kun i det omfang denne overstiger et bundfradrag med et grundbeløb på 268.600 kr. (2010-niveau). 2Anvendelse af reglerne i 1. pkt. er betinget af, at ejendommen på afståelsestidspunktet har været ejet i mindst 5 år, og at afståelsen omfatter stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen. 3Endvidere er anvendelse af reglerne i 1. pkt. betinget af, at ejendommen har tjent som bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har været omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 5 eller stk. 7, 1. og 2. pkt. 4Der kan anvendes ét bundfradrag pr. ejendom. 5Såfremt den skattepligtige ejer ejendommen i sameje med andre, kan vedkommende kun anvende så stor en del af bundfradraget, som forholdsmæssigt svarer til vedkommendes ejerandel. 6Reglerne i 1.-5. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter § 5 A. 7Endvidere finder reglerne i 1.-5. pkt. ikke anvendelse, såfremt der er afstået en del af ejendommen, hvor anskaffelsessummen blev opgjort efter § 5 A, eller hvor den opgjorte fortjeneste blev nedsat efter stk. 3. 8 Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.
Ejendomsavancebeskatningslovens § 9.
Stk. 1. Ved afståelse af ejendomme, der på afståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1, ved afståelse af skovbrugsejendomme, jf. vurderingslovens § 33, stk. 7, 1. og 2. pkt., og ved afståelse af ejendomme, der indeholder én eller to selvstændige lejligheder, hvor ejendommen både tjener eller har tjent til bolig for ejeren og i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, jf. vurderingslovens § 33, stk. 5, skal den del af fortjenesten, som vedrører stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen, ikke medregnes. Anvendelse af reglen i 1. pkt. er betinget af, at ejendommen har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har været omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. og 2. pkt., § 8, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Lov om landbrugsejendomme (landbrugsloven) § 9.
Stk. 1. En landbrugsejendom skal holdes forsynet med en passende beboelsesbygning, medmindre ejendommen ejes sammen med en anden landbrugsejendom med beboelsesbygning, jf. § 10.
(...)
Lov om landbrugsejendomme (landbrugsloven) § 10, stk. 1 og 2.
Stk. 1. Beboelsesbygningen på en landbrugsejendom, der ejes lovligt sammen med en anden landbrugsejendom med beboelsesbygning, kan nedrives uden tilladelse eller fraskilles ved erklæring fra en praktiserende landinspektør, hvis der tinglyses deklaration som nævnt i stk. 2. Der skal dog mindst opretholdes en beboelsesbygning, jf. § 9, for hver 200 ha, der ejes lovligt sammen. Beboelsesbygningen kan fraskilles med et areal under 2 ha uden landbrugspligt, jf. dog § 6, stk. 3, 2. pkt., eller med et areal på 2 ha eller derover som en landbrugsejendom, jf. § 30, stk. 1. Den bygningsløse landbrugsejendom skal være på mindst 2 ha.
Stk. 2. Når beboelsesbygningen nedrives eller fraskilles, skal der tinglyses deklaration på den bygningsløse landbrugsejendom om,
- at der ikke uden særlig tilladelse må opføres bygninger på ejendommen,
- at den til enhver tid skal ejes sammen med en landbrugsejendom med beboelsesbygning, og
- at den kun kan afhændes til sammenlægning med en anden landbrugsejendom eller som en bygningsløs landbrugsejendom, jf. nr. 2.
(...)
Begrundelse
Skatteministeriet skal indledningsvist bemærke, at ved afståelse af bygningsparcellen skal den del af fortjenesten, der vedrører stuehuset med tilhørende grund og have ikke beskattes, når betingelserne for skattefritagelse i øvrigt er opfyldte, jf. EBL § 9, stk. 1. Der er herved lagt vægt på, at der er tale om en ejendom, der benyttes til landbrug, samt at ejendommen har tjent til bolig for spørger.
Ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af landbrugsejendomme mv., skovbrugsejendomme og blandet benyttede ejendomme gives der et bundfradrag i den opgjorte fortjeneste, når visse betingelser er opfyldte, jf. EBL § 6, stk. 2.
Der beregnes kun bundfradrag ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af en ejendom, hvis ejendommen på afståelsestidspunktet har været ejet i mindst 5 år, og afståelsen omfatter stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen. Endvidere er anvendelse af reglerne omkring bundfradrag i 1. pkt. betinget af, at ejendommen har tjent som bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har været omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 5 eller stk. 7, 1. og 2. pkt.
Spørger har ejet ejendommen i mere end 11 år, afståelsen omfatter stuehuset med tilhørende grund og have, og ejendommen har tjent som bolig for spørger og dennes husstand i en del af den periode, hvor ejendommen har været omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1.
Det er dog yderligere en betingelse for anvendelse af bundfradraget, at anskaffelsessummen for ejendommen ikke er opgjort efter reglerne om indeksering i § 5 A, jf. EBL § 6, stk. 2, 6. pkt.
Reglerne om bundfradrag finder endvidere ikke anvendelse, såfremt der er afstået en del af ejendommen, hvor anskaffelsessummen blev opgjort efter reglerne om indeksering i § 5 A, eller hvor den opgjorte fortjeneste blev nedsat med ejertidsnedslag, jf. EBL § 6, stk. 2, 7. pkt.
EBL § 6, stk. 2, 7. pkt. blev indført ved L 1999-12-20, nr. 958, og følgende fremgår bl.a. af forarbejderne hertil (LFF 1999-11-03, nr. 85):
Endelig foreslås det, at der ikke skal være adgang til at anvende bundfradraget, såfremt der tidligere har været foretaget frasalg eller samtidig med salg af restejendommen foretages frasalg af en del af den pågældende ejendom, hvor ejeren ved avanceopgørelsen enten har anvendt reglen om indeksering eller reglen om ejertidsnedslag.
Reglerne om bundfradrag i EBL § 6, stk. 2, kan derfor anvendes ved opgørelsen af fortjenesten ved afståelsen af bygningsparcellen, forudsat at der ikke har været foretaget et frasalg eller et samtidigt salg af restejendommen, hvor reglen om ejertidsnedslag eller indeksering af anskaffelsessummen efter EBL § 5 A har været anvendt.
Det er Skatteministeriets opfattelse, at afståelsen af bygningsparcellen og jordparcellen må anses for at være sket samtidigt i relation til anvendelse af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.
Denne opfattelse skal ses i sammenhæng med reglerne i lov om landbrugsejendomme (Landbrugsloven) om bygningsløse landbrugsejendomme.
Det følger af landbrugslovens § 9, stk. 1, at en landbrugsejendom skal holdes forsynet med en passende beboelsesbygning, medmindre ejendommen ejes sammen med en anden landbrugsejendom med beboelsesbygning. Hvis beboelsesbygningen fraskilles, skal der tinglyses deklaration på den bygningsløse landbrugsejendom om, at ejendommen til enhver tid skal ejes sammen med en landbrugsejendom med beboelsesbygning, jf. landbrugslovens § 10, stk. 2, nr. 2.
Det er således efter landbrugslovens regler ikke muligt at eje en bygningsløs landbrugsejendom uden samtidigt at eje en landbrugsejendom med en beboelsesbygning, jf. landbrugslovens § 9, stk. 1, og § 10, stk. 1 og 2.
Da spørger på tidspunktet for afståelsen af bygningsparcellen ikke ejede andre landbrugsejendomme, som den bygningsløse jordparcel kunne drives sammen med, var det en forudsætning for denne afståelse, at jordparcellen blev overdraget til en anden ejer af en landbrugsejendom.
Afståelsen af bygningsparcellen den 15. februar 2011 og afståelsen af jordparcellen den 21. februar 2011 må også af denne grund efter Skatteministeriets opfattelse anses for et samtidigt salg af de to dele af ejendommen ved anvendelse af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.
Hvis spørger derfor vælger at anvende reglerne om indeksering af anskaffelsessummen i EBL § 5 A ved opgørelse af fortjenesten ved afståelse af jordparcellen, vil reglerne om bundfradrag i EBL § 6, stk. 2, ikke kunne anvendes ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af bygningsparcellen.
Skatteministeriet skal bemærke, at spørger - ud over at kunne sælge stuehuset med tilhørende grund og have - i denne situation vil kunne indeksere anskaffelsessummen for driftsbygninger med tilhørende jordarealer efter EBL § 5 A, ligesom det er tilfældet med anskaffelsessummen for jordparcellen.
Indstilling
Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 bevares med nej, idet at reglerne om bundfradrag EBL § 6, stk. 2, ikke kan anvendes ved opgørelse af fortjeneste ved salg af bygningsparcellen på ejendommen, når indekseringsreglerne er anvendt ved opgørelsen af fortjenesten ved det samtidige salg af jordparcellen.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling og begrundelse.