Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at medarbejderne i X Kommune i 2012 skal indkomstbeskattes i henhold til reglerne om andre personalegoder, af bredbånds-tv i deres bredbåndsopkobling til kommunen, der er finansieret af kommunen?

Svar:

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

X Kommune (spørger) ønsker i tråd med den digitale tankegang, at begrænse brugen af trykte medier, hvorfor en bestemt gruppe af medarbejdere af kommunalpolitikere og ledende medarbejdere skal have mulighed for at følge med i nyheder og lokaludsendelser via Tv i stedet for de trykte medier.

Et antal medarbejdere i kommunen har derfor i maj 2010 fået installeret bredbånds-tv i deres bredbåndsopkobling til X Kommune. Installationen er finansieret af spørger.

Aftalerne om bredbånds-tv blev indgået med Y i efteråret 2009.

Det fremgår af Y's hjemmeside, at der er tale om en It-pakke-løsning, der består af telefoni, bredbånd og Tv i én pakke. Y tilbyder endvidere en pakke, der alene består af telefoni og bredbånd, dvs. uden Tv-pakker.

Medarbejderne er i 2010 og i 2011 blevet indkomstbeskattet af Tv-delen, som følge af Skatterådets praksis. Indkomstbeskatningen er på 179 kr. pr. måned - udover multimediebeskatningen.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger ønsker svar på baggrund af vedtagelsen af de nye regler pr. 1. januar 2012 om afskaffelse af multimediebeskatningen samt beskatning af telefon, computer og Internet.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, hvorvidt de medarbejdere, der har fået installeret arbejdsgiverfinansieret bredbånds-tv i deres bredbåndsopkobling til X Kommune skal indkomstbeskattet af dette gode som andre personalegoder.

Lovgrundlag

Af bemærkningerne i lovforslag L 199 af 22. april 2009 til den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 16, stk. 12, (multimediebeskatningen), fremgår det af pkt.2.7.2:

"Datakommunikation via en internetforbindelse - det vil sige en adgang til og brug af internet, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse - eksempelvis en ISDN- en ADSL-forbindelse eller andre bredbåndsforbindelser. Endvidere omfattes engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Abonnementsudgifterne til internetadgangen dækker også sædvanlige ydelser, som er en del af abonnementet. Internetabonnementer i dag kan indeholde andre ydelser end internetadgang - eksempelvis "gratis" download af musik eller tv-kanaler. Hvis sådanne ydelser er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og må anses for sædvanlige, anses de for omfattet af multimediebeskatningen."

Selv om LL § 16, stk. 12 er blevet ændret som følge af afskaffelsen af multimediebeskatningen, har disse bemærkninger fortsat betydning for definitionen af, hvad der forstås ved en datakommunikationsforbindelse.

Efter afskaffelsen af multimedieskatten har ligningslovens § 16, stk. 12 følgende indhold:

Den skattepligtige værdi af en fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere m.v. som nævnt i stk. 1 for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 2.500 kr. (2010-niveau). Den skattepligtige værdi nedsættes svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed i indkomståret. Værdien af en fri datakommunikationsforbindelse tilsluttet en arbejdstagers computer, herunder engangsudgiften til etablering, beskattes dog ikke, når arbejdstageren fra sin computer har adgang til arbejdsstedets netværk. Hvis to ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, begge er omfattet af 1. pkt. en del af eller hele indkomståret, nedsættes den skattepligtige værdi af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, for hver ægtefælle med 25 pct. Det er en betingelse for nedsættelsen, at ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af goderne før reduktion udgør et grundbeløb på mindst 3.300 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene i 1. og 5. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Af Juridisk Vejledning 2012-1, afsnit C.A. 5.2.1 fremgår bl.a. følgende:

"Fra 1. januar 2012 (indkomståret 2012) er reglerne for beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse ændret, jf. lov nr. 1382 af 28. december 2011. De nye regler kan i hovedtræk beskrives således:

• medarbejdere beskattes af telefon, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren for privat brug. Det skattepligtige beløb udgør 2.500 kr. om året (2012), jf. LL § 16, stk. 12. 1. pkt.
• Hvis en arbejdsgiver stiller en computer til rådighed for en medarbejder til brug for arbejdet, skal den private benyttelse heraf ikke beskattes, jf. LL § 16, stk. 13.
• En arbejdsgiverbetalt datakommunikationsforbindelse beskattes ikke, hvis medarbejderen via forbindelsen har adgang til arbejdsgiverens netværk, jf. LL § 16, stk. 12, 3. pkt.

Lovændringen har til formål at ophæve multimediebeskatningen og genindføre beskatningen af fri telefon, computer og internetadgang med udgangspunkt i de regler, som gjaldt før Forårspakke 2.0 med de tilpasninger, der er nødvendige for at sikre en rimelig beskatning af multimedierne. Loven skal skabe mulighed for, at der igen kan etableres hjemmearbejdspladser, og at en arbejdstager fremover kan tage en bærbar computer med hjem for at arbejde, uden at dette udløser beskatning. Internetforbindelser, der giver adgang til arbejdsgiverens netværk, vil således heller ikke udløse beskatning, ligesom arbejdsmobiltelefoner, der er nødvendige for udførelsen af arbejdet, ikke beskattes i samme omfang som hidtil..."

Praksis

I SKM2009.787.SR bekræfter Skatterådet, at virksomhedens medarbejdere vil blive beskattet af værdien af en Tv-programpakke, der ved siden af fri telefon og Internet indgår i en pakkeløsning, som indkøbes af virksomheden. Skatterådet bekræfter videre, at værdien af Tv-pakken skal beskattes som øvrige personalegoder jf. ligningslovens § 16, stk. 1 udover multimediebeskatningen af fri telefon og Internet jf. Ligningsloven § 16, stk. 12.

I SKM2010.179.SR bekræfter Skatterådet, at virksomhedens medarbejdere vil blive beskattet af værdien af en alarm, der indgår i en pakkeløsning med mobilt bredbåndsabonnement, som indkøbes af virksomheden. Skatterådet bekræfter videre, at værdien af alarmen skal beskattes som øvrige personalegoder jf. ligningslovens § 16, stk. 1 udover multimediebeskatningen af det mobile bredbåndsabonnement.

Begrundelse

Omhandlet multimediepakke består af en bredbånds internetforbindelse (datakommunikationsforbindelse), telefoni og digitalt tv. Fra 1. januar 2012 er multimediebeskatningen ophævet. Nu beskattes fri telefon med et beløb på 2.500 kr. (2012), jf. LL § 16, stk. 12, 1. pkt. En arbejdsgiverbetalt datakommunikationsforbindelse beskattes ikke særskilt, hvis medarbejderen beskattes af fri telefon, jf. LL § 16, stk. 12, 1. pkt. Både telefoni og datakommunikationsforbindelse i pakken er således omfattet af beskatningen af fri telefon. Spørgsmålet er herefter, om tv-pakken også kan omfattes af beskatningen af fri telefon, fordi den anses for at være en del af en datakommunikationsforbindelse, eller om den skal beskattes særskilt.

Afgrænsningen af hvad en datakommunikationsforbindelse er, svarer til den hidtidige afgrænsning i forhold til multimediebeskatningen. Ved en datakommunikationsforbindelse forstås:

• En adgang til og brug af Internet, eksempelvis en ISDN- en ADSL-forbindelse eller andre bredbåndsforbindelser. Det er således ikke afgørende, hvilket teknisk løsning der er valgt. Internetforbindelse omfatter også mobile bredbåndsforbindelser.
• Engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen.
• Abonnementsudgifterne til internetadgangen dækker også sædvanlige ydelser, som er en del af abonnementet, hvis ydelserne er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og er sædvanlige. Andre ydelser end internetadgang - eksempelvis »gratis« download af musik eller tv-kanaler er også omfattet hvis ydelserne er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og er sædvanlige".

I SKM2009.787.SR nåede Skatterådet frem til, at betingelserne om, at tv-pakken var en integreret del af omhandlede løsning, der ikke kunne udskilles, var opfyldte. Spørger oplyste, at ydelserne var teknisk bundlet, hvilket bl.a. giver sig udslag i, at hastigheden på tv-delen og bredbåndsforbindelsen falder, når telefonidelen bruges, og at hastigheden på bredbåndsforbindelsen falder, når tv-delen anvendes mv. Medarbejderen kunne ikke købe tv-delen separat, da det ikke var teknisk muligt at levere denne form for tv-signal uden den tilhørende bredbåndsforbindelse. Det er ikke blevet oplyst, at der i den nuværende sag skulle være sket tekniske ændringer af netop omhandlede løsning, som kan ændre på vurderingen af, at tv-pakken er en integreret del. Skatteministeriet lægger derfor til grund, at betingelserne også er opfyldte i denne sag, således at tv-pakken stadig må anses at være en integreret del af løsningen.

Skatteministeriet finder dog, ligesom i SKM2009.787.SR, ikke, at ydelserne i omhandlede løsning opfylder betingelsen om, at de er sædvanlige.

Hvad angår spørgsmålet om, ydelsen er sædvanlig, skal Skatteministeriet bemærke, at hvad der er "sædvanlige ydelser" omfattet af abonnementsudgifterne til Internet, er et fleksibelt begreb, der ændrer sig i takt med tidens standarder og udviklingen på området.

Ved spørgsmålet om der foreligger en "sædvanlig ydelse" kan der sammenlignes med udbredelsen af tripleplay-løsninger i 2009, hvor Skatterådets traf afgørelse i SKM2009.787.SR, med antallet af tripleplay-løsninger i 2011: Omhandlede statistik er anført i IT- og Telestyrelsen telestatistik vedrørende 2. halvår 2011.

Det kan heraf udledes, at der er sket en forøgelse over 12 måneder fra udgangen af 1. halvår 2010 til udgangen af 1. halvår 2011 på 27,3 pct. Stigningen i bundlede produkter er i alt ca. 21 pct. i forhold til udgangen af 1. halvår 2010. Væksten i triple-play abonnementer er således højere end væksten i øvrige bundlede tjenester. Videre kan det oplyses, at ifølge oplysninger fra Erhvervsstyrelsens seneste rapport har der fra 2. halvår 2010 til 2. halvår 2011 været en stigning i antallet af bundlede tjenester på i alt 18,3 % og heraf udvikling i triple-play produkter på 32, 8 %.

Det kan ligeledes udledes, at der er sket en markant stigning i antallet af udbydere af triple-play løsninger. Hvor der i 2009 alene var få udbydere af triple-play løsninger, er der i 2012 mange udbydere eksempelvis som TDC, DanskBredbånd, DLG, Stofa, Telia, Waoo.

Efter Skatteministeriets opfattelse kan 274.000 tripleabonnementer imidlertid ikke anses at være sædvanligt, ej heller selvom man ser disse abonnementer i forhold til antal husstande og ikke i forhold til indbyggertal, og ej heller selvom stigningen af disse abonnementer udgør 35 % i forhold til 2010.

Skatteministeriet har endvidere lagt vægt på, at antallet af bundtlede abonnementer, hvor der alene indgår 2 multimedier stadig udgør langt den overvejende andel af disse tjenester, idet disse for 1. halvår 2011 udgør 538.000 abonnementer og dermed over det dobbelte af tripleabonnementerne.

Den omstændighed, at duoabonnementerne på pt. 538.000 abonnementer både kan vedrøre private som virksomheder medfører, efter Skatteministeriets opfattelse ikke, at 226.000 tripleabonnementer ud af den samlede danske husstand på ca. 2.584.479 ifølge Danmarks Statistik pr. 1. januar 2011, kan anses som sædvanligt. Det er således alene omkring 8 pct. af de danske husstande, der har triple-play, og ca. 21 % af de danske husstande, der har duo-play-abonnementer. Uagtet at de 226.000 tripleabonnementer pr. 1. halvår 2011 nu er steget til 274.000 i andet halvår 2011 medfører dette, efter Skatteministeriets opfattelse, ikke at de 274.000 tripleabonnementer ud af nu 2.593.553 husstande pr. 1. januar 2012 således bliver sædvanligt. Det er stadig alene omkring 11 % af de danske husstande, der har triple-play, og 21 %, der har duo-play-abonnementer.

Videre bemærkes, at flere udbydere på markedet udbyder abonnementer, hvori tv-pakker ikke indgår. Hovedparten af de solgte abonnementer indeholder ikke tv-pakker, og tv-pakker er således heller ikke i den forstand en sædvanlig del af abonnementerne.

Skatteministeriet skal endvidere bemærke, at som det fremgår af L 199 af 22. april 2009 pkt. 2.7.2, så skal der være tale om "gratis" musik og tv-kanaler, hvis det skal anses for at være en del af datakommunikation via en internetforbindelse og derved omfattet af den nugældende LL § 16, stk. 12. Når tv-kanalerne således skal være "gratis", må det forstås som, at der skal være tale om mindre tillægsydelser. Det fremgår af Y's egen hjemmeside, at omhandlede Tv-pakke, omfatter "41 af de bedste digitale tv-kanaler", tv-guide samt mulighed for at leje film. I de første tre måneder får man også spole- og optagefunktion med gratis. Blandt tv-kanalerne i pakken kan nævnes TV3, Kanal 4, Eurosport, Discovery, MTV m. fl. Hos et andet firma - Z, der udbyder tv-pakker, fremgår det af deres hjemmeside, at en tv-pakke koster fra 169 kr. (21 kanaler) - 399 kr. (58 kanaler) om måneden alt inklusiv.

Tv-pakken har således et sådan omfang og værdi, at den ikke kan anses for at være en mindre tillægsydelse. Tv-pakken kan derfor ikke være omfattet af "gratis" tv-kanaler, som nævnt i forarbejderne til L 199, og den vil derfor heller ikke være omfattet af definitionen af datakommunikationsforbindelse. Tv-pakken kan således også af denne grund ikke være omfattet af LL § 16, stk. 12, og skal derfor beskattes særskilt.

Endelig bemærkes, at den omstændighed, at Tv-pakken er tilvalgt for at begrænse brugen af trykte medier, medfører efter Skatteministeriets opfattelse ikke, at Tv-pakken derved opfylder ovenstående betingelser, og dermed kan gives uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderne.

Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at ovennævnte skal indkomstbeskattes af dette gode som andre personalegoder, dvs. ud over eventuel beskatning af fri telefon.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.