For igangværende virksomheder fra andre EU-lande, Grønland, Færøerne, Island og Norge, der ikke er etableret her i landet, kan der kræves sikkerhedsstillelse, hvis betingelserne i ML § 62 a, stk. 2, er opfyldt. Se afsnit A.D.9.3 om sikkerhedsstillelse.
Hvis virksomheden ikke stiller denne sikkerhed, kan Skatteforvaltningen træffe afgørelse om, at virksomheden afmeldes fra registrering.
Herudover er der ikke hjemmel til at inddrage registrering efter momsloven. Hjemmelen til at inddrage momsregistrering omfattes af OPKL § 11 stk. 9.