Skatteforvaltningen kan fratage en varemodtager retten til toldkredit, når virksomheden ikke
- afgiver en fortoldningsangivelse eller udførselsangivelse indenfor den fastsatte frist i TDL § 13, stk. 1, eller
- hvis skyldig told og merværdiafgift ikke betales rettidigt, eller
- hvis der foreligger oplysninger om virksomhedens forhold, der gør det overvejende sandsynligt, at told og merværdiafgift ikke vil blive betalt rettidigt.
Før en fratagelse kan finde sted, skal der foretages partshøring i overensstemmelse med EUTK art. 22, stk. 6, og først herefter kan Toldstyrelsen træffe afgørelse om eventuel fratagelse af retten til kredit for betaling af told.
Der er tale om en "kan bestemmelse", dvs. den skal kun bruges i de situationer, hvor Skatteforvaltningen ved en konkret vurdering skønner, at det er overvejende sandsynligt, at told og importmoms ikke vil blive betalt.
Det kan fx være tilfældet, når kapitalgrundlaget er trukket ud af en virksomhed med begrænset ansvar, eller hvis der foreligger oplysninger om virksomhedens forhold, der skønnes at medføre en betydelig risiko for svig. Det kan være situationer, hvor der er sket væsentlige ændringer af virksomhedens økonomiske forhold og importmønster.
Skatteforvaltningen skal underrette varemodtageren om, at toldkreditten vil blive frataget indenfor en meget kort tidsfrist (1-2 dage), hvis Skatteforvaltningen ikke indenfor samme frist har modtaget den manglende fortoldningsangivelse og det skyldige beløb. Der skal gives klageadgang med oplysning om, at en eventuel klage ikke har opsættende virkning.
Ved bobehandling fratages toldkreditten efter TDL § 33, stk. 2. Se afsnit G.A.3.4.1 Konkurs og afsnit G.A.3.4.2 Rekonstruktion. Når toldkreditten er frataget, skal varemodtagere betale kontant.