Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for eget forbrug af varme i kraftvarmeværker.

Afsnittet indeholder:

  • Overordnet opdeling i forbrugstyper
  • Forbrug af varme i selve kraftvarmeprocessen (kraftvarmeprocesforbrug)
  • Forbrug af varme uden for kraftvarmeprocessen (værkstedsforbrug mv.).

Overordnet opdeling i forbrugstyper

Eget forbrug af varme i kraftvarmeværker kan overordnet opdeles i følgende forbrugstyper:

  • Forbrug af varme i selve kraftvarmeprocessen (kraftvarmeprocesforbrug)
  • Forbrug af varme uden for kraftvarmeprocessen (værkstedsforbrug mv.).

Forbrug af varme i selve kraftvarmeprocessen (kraftvarmeprocesforbrug)

Et kraftvarmeprocesforbrug er et forbrug af varme, som knytter sig direkte til produktionen af elektricitet og varme, og som dermed er integreret i kraftvarmeprocessen. Kraftvarmeprocesforbrug er dermed et forbrug af varme, der indgår direkte i energiproduktionen internt i kraftvarmeenheden, og som direkte overføres fra et energiniveau til et andet. Udtrykt på en anden måde er der med et kraftvarmeprocesforbrug tale om et forbrug af varme, der tilbageføres kraftvarmeenheden, og som derved giver et mindre forbrug af brændsel til produktion af elektricitet og varme.  Dette gælder uanset, om værket vælger at anvende V-formel 1,20 eller E-formel 0,67.

Eksempler på kraftvarmeprocesforbrug:

  • Kraftvarme til forvarmning af kedelluft
  • Kraftvarme til vandbehandling af kedelvand (termiske afluftere)
  • Kraftvarme til forvarmning af fødevand og kondensat til dampkøling (fjernelse af overhedning)
  • Forvarmning/tørring af brændsel direkte i forbindelse med indfyring af brændsel i kedlen. Fx anses opvarmning af olie i direkte forbindelse med indfyring i kedlen, inkl. en eventuel recirkuleret delstrøm af opvarmet olie mellem brændere og olietank i forbindelse med indfyringen, for at være en del af den interne kraftvarmeproces.

Forbrug af kraftvarme i kraftvarmeenheden, der er nødvendig for anlæggets drift, og som er kendetegnet ved, at det ikke kan adskilles i tid og sted, skal heller ikke indgå i afgiftsberegningsgrundlaget.

Eksempler:

  • Dampudblæsning, fx ved opstart, sodblæsning og bundblæsning
  • Kraftvarme (damp), der bruges i miljøanlæg, fx til behandling af røggassen. Derimod skal eventuel kraftvarme, der nyttiggøres fra miljøanlægget, medregnes til afgiftsgrundlaget.

Det forudsættes i skitsen ovenfor, at de nævnte forbrug af kraftvarme i kraftvarmeprocessen er udtaget før måler 1 (se skitsen over kraftvarmeanlæg).

I forhold til kraftvarmeprocesforbruget er det dermed uden betydning, om der anvendes V-formel 1,20 eller E-formel 0,67. Det vil sige, at det er den målte produktion af varme, der skal anvendes ved brug af V-formel, og den målte produktion af elektricitet, der skal anvendes ved brug af E-formel.

Forbrug af varme uden for kraftvarmeprocessen (værkstedsforbrug mv.)

Forbrug af varme udenfor kraftvarmeprocessen er varme, som kan adskilles i tid og sted fra selve produktionen af elektricitet og varme. Det vil sige adskilles fra selve kraftvarmeprocessen.

Der er som anført ovenfor tale om forbrug af varme, som ud fra en teknisk og/eller tidsmæssig betragtning ikke direkte knytter sig til el- og varmeproduktion i kraftvarmeværket. Der er dermed tale om et forbrug, som i princippet i stedet kan ske hos en ekstern leverandør.

Eksempler på værkstedsforbrug mv.:

  • Tørring af brændsel, fx biomasse
  • Opvarmning af olietanke
  • Forvarmning af spædevand til brug i fjernvarmeforsyningsnettet
  • Rumopvarmning og forbrug af varmt vand i kraftvarmeværket og i administrationsbygninger, værksteder mv. - herunder forbrug af varmt vand til rengøringsformål og til "velfærdsformål" til personale mv.

Det er forudsat, at værkets forbrug af varme udenfor kraftvarmeprocessen indgår som en del af den varmemængde, der måles på måler 1 (se skitsen over et kraftvarmeanlæg), det vil sige som en del af den samlede producerede kraftvarme på kraftvarmeanlægget. Hvis dette ikke er tilfældet, skal forbruget måles særskilt og lægges til kraftvarmeproduktionen målt på måler 1.

Kraftvarmeværkets eget forbrug af varme uden for kraftvarmeprocessen skal således regnes med til afgiftsberegningsgrundlaget, hvis værket anvender V-formel 1,20.

Derimod skal forbrug af varme til værkstedsforbrug mv., der leveres af en ekstern varmeleverandør, eller som produceres på eget selvstændigt varmeproduktionsanlæg, ikke medregnes.

Et sådant eget forbrug af varme er som hovedregel omfattet af de almindelige regler for godtgørelse af energiafgifter, der gælder for momsregistrerede virksomheder. Det vil sige reglerne om forbrug af varme til procesformål og til rumvarmeformål mv.

Bemærk

Et kraftvarmeværk har efter de almindelige kraftvarmeregler ret til godtgørelse af afgiftsbelagt varme, der anvendes som stilstandsvarme i kraftvarmeanlægget.

Se også

Se også afsnit E.A.4.4.10.5 om forbrug af stilstandsvarme i kraftvarmeanlæg.

Afgørelse Afgørelsen i stikord Kommentarer
►Højesteretsdomme◄

SKM2024.338.HR

►Et fjernvarmeværk anvendte fjernvarme i forbindelse med fremstilling af spædevand, der blev tilført fjernvarmenettet. Før vandet tilføres fjernvarmenettet, gennemgår det en proces med henblik på at nedsætte mængden af salte og ilt i vandet for derved at begrænse korrosion i (nedbrydning af) fjernvarmerørene. Som et led i denne proces opvarmes vandet ved brug af fjernvarme. Vandet betegnes efter endt behandling som spædevand.

Sagen angik, om et fjernvarmeproduktionsselskab efter kulafgiftslovens § 8, stk. 3, jf. stk. 4, nr. 1, havde ret til tilbagebetaling af kulafgift for bl.a. de varer (kul mv.), der var forbrugt til fremstilling af den varme, der var anvendt til fremstilling af spædevand, som var ledt ind i returløbet på fjernvarmenettet.

Højesteret fandt, at spædevand, der tilføres fjernvarmenettet, er en del af den samlede varmeleverance, og at energiforbrug til fremstilling af spædevandet er omfattet af kulafgiftslovens § 8, stk. 3, 1. pkt. Højesteret udtalte, at der ikke er grundlag for at forstå bestemmelsen på den måde, at kun energiforbrug til selve fremstillingen af fjernvarmen som sådan kan være omfattet. Højesteret fandt endvidere, at fjernvarmeproduktionsselskabet heller ikke havde ret til afgiftsgodtgørelse efter kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 1.◄

Landsskatteretskendelser

SKM2021.372.LSR 

Landsskatteretten fandt, at et kraftvarmeanlægs forbrug af varme hidrørende fra kraftvarmeproces til gasforvarmning ikke skulle medregnes ved beregningen af varer, som var afgiftsfritaget eller godtgørelsesberettiget efter gasafgiftslovens § 8, stk. 2. Selskabet havde lavet opgørelsen af den andel af gas, der var medgået til elproduktion, efter E-formlen. Såfremt varmen fra kraftvarmeprocessen skulle indgå i fordelingen, ville en del af energiindholdet i de indfyrede brændsler blive talt med to gange, uden at energiindholdet i varmen var medregnet ved opgørelsen af fordelingsnøglen. Selskabet var ikke berettiget til godtgørelse af gas- og CO2-afgift af varmeforbruget til gasforvarmning, idet varmen var indirekte anvendt til fremstilling af varme, der leveres.

Landsskatteretten fandt, at energiforbrug til opvarmning af vand i forbindelse med produktion af spædevand, som tilføres fjernvarmesystemet, var indirekte anvendt til produktion af varme, der leveres fra virksomheden, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 4, 1. punktum. Energiforbruget var ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen i gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 1.

Afgørelsen er anket.

Skatterådet

SKM2023.567.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers afbrænding af pyrolysegas i en motor med el- og varmefremstilling var en godtgørelsesberettiget renseproces, eller at den fremstillede varme fra en motor var overskudsvarme. Afbrændingen af pyrolysegas i en motor med el- og varmefremstilling var i henhold til lovgivningen kraftvarmefremstilling, hvorfor afbrændingen ikke også kunne være en godtgørelsesberettiget renseproces.