Indhold

Dette afsnit handler om diplomatiske repræsentanters skattepligt.

Afsnittet indeholder:

Personer, der er omfattet af skattefritagelsen
Skatter, som persongruppen er fritaget for.

Se også

Se også afsnit C.F.7.2 om internationale organisationer.

Personer, der er omfattet af skattefritagelsen

De personer, der er omfattet af skattefritagelsen er:

Fremmede staters diplomatiske repræsentanter her i landet
Repræsentationernes personale
Familiemedlemmer til diplomatiske repræsentanter og deres personale
Tjenestepersonale
Privat tjenerskab.

Denne persongruppe beskattes efter Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser efter lov nr. 252 af 18. juni 1968 om diplomatiske forbindelser.

Det diplomatiske personale

Den diplomatiske chef og det diplomatiske personale er omfattet af skattefritagelsen efter KSL § 3, stk. 2, men er begrænset skattepligtige efter KSL § 2.

Det administrative og tekniske personale

Hvis det administrative og tekniske personale ikke har fast bopæl her i landet, er de også undtaget fra skattepligten i KSL § 1. Derimod er de begrænset skattepligtige her til landet. Se KSL § 2. Det gælder også for familiemedlemmer til disse persongrupper.

Tjenestepersonale

Tjenestepersonale (hushjælp aflønnet af udsenderstaten) samt private tjenestefolk er fritaget for beskatning af den løn, som de modtager for deres tjeneste ved ambassaden, hvis de ikke har fast bopæl her i landet.

Danske statsborgere

Danske statsborgere er som hovedregel fuldt skattepligtige. Kun repræsentationens chef og det diplomatiske personale er undtaget fra denne hovedregel, dvs. medlemmer af repræsentationens personale, der har diplomatisk rang. Disse personer er fritaget fra fuld skattepligt, de er dog begrænset skattepligtige til Danmark efter KSL § 2.

Skatter, som persongruppen er fritaget for

Persongruppen er fritaget for fuld skattepligt. De er efter Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser fritaget for alle afgifter og skatter, både person- og ejendomsbeskatning, stats-, amts- og kommuneskatter. Undtaget er dog:

Indirekte skatter, som normalt indregnes i prisen på varer eller tjenesteydelser
Afgifter og skatter på privat fast ejendom beliggende her i landet
Med hensyn til fritagelse for ejendomsværdiskat efter dansk intern ret se EVSL § 2 gældende til og med den 31. december 2023 og ESL § 2 gældende fra og med den 1. januar 2024 samt SKM2003.135.TSS. Der er med virkning fra 1. januar 2024 sket en ændring af, hvilke personer, der er fritaget for ejendomsværdiskat. Se nærmere herom i C.H.4.2.2.
Dødsbo- og arveafgifter opkrævet her i landet, medmindre personen ikke har fast bopæl her i landet. Se dog Wienerkonventionen artikel 39, stk. 4
Afgifter og skatter af privat indkomst hidrørende fra modtagerstaten samt formueskat af investeringer i erhvervsvirksomheder i modtagerstaten
Afgifter opkrævet for bestemte tjenesteydelser
Tinglysnings- og retsafgifter, prioriterings- samt stempelafgifter vedrørende fast ejendom, dog undtaget skatter og afgifter på repræsentationens område. Se dog Wienerkonventionen artikel 23.

Se Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser artikel 34, BEK nr. 107 af 11/11/1968.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretten
SKM2023.390.LSR	Sagen angik, om klageren som ledende medarbejder i den internationale organisation WHO var fritaget for betaling af ejendomsværdiskat vedrørende en ejendom i Danmark, som klageren købte i 2016 og anvendte privat. Landsskatteretten bemærkede, at klageren ikke var undtaget fra skattepligt i medfør af kildeskattelovens § 3, stk. 2 og 3, om fremmede staters herværende diplomatiske repræsentanter m.v., idet klageren ikke var omfattet af personkredsen i bestemmelsen. Klageren var omfattet af personkredsen i art. VI og VIII i værtsaftalen med WHO, hvorefter klageren havde de samme rettigheder og fritagelser m.v. som diplomatiske udsendinge. Ifølge wienerkonventionen var diplomatiske repræsentanter fritaget for alle afgifter og skatter på privat fast ejendom i Danmark, hvis ejendommen ejedes af udsenderstaten og anvendtes til brug for repræsentationen. Da den omhandlede ejendom var ejet af klageren og anvendt privat, var klageren derfor heller ikke omfattet af denne undtagelse. Herefter, og da der ikke var tale om en praksisændring, der først havde virkning fra indkomståret 2018, stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter klageren ikke var undtaget for betaling af ejendomsværdiskat for indkomståret 2016.