Indhold

Dette afsnit handler om den personkreds, der kan få skattefri rejsegodtgørelse.

Afsnittet indeholder:

Lønmodtagere
Bestyrelsesmedlemmer mv.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Både fuldt skattepligtige og begrænset skattepligtige personer kan få skattefri rejsegodtgørelse under forudsætning af, at betingelserne i LL § 9 A er opfyldt. Se TfS 2000,897 TSS.

Lønmodtagere

Lønmodtagere kan som udgangspunkt få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, når betingelserne er opfyldt. Der er dog særlige grupper af lønmodtagere, som ikke kan anvende rejsereglerne, eller som ikke kan få skattefri logigodtgørelse med standardsats. Se afsnit C.A.7.2.3 om personer, som ikke kan få skattefri rejsegodtgørelse.

En lønmodtager er en person, der er ansat i et tjenesteforhold af en arbejdsgiver til personligt at udføre et arbejde efter arbejdsgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko. Det er karakteristisk for et lønmodtagerforhold, at det vederlag (løn), som lønmodtageren får for at udføre arbejdet, helt eller delvis bliver betalt af arbejdsgiveren.

Hvis lønmodtageren ikke får løn, kan arbejdsgiveren heller ikke udbetale skattefri rejsegodtgørelse. Det følger af LL § 9, stk. 4. En udbetalt rejsegodtgørelse vil derfor være skattepligtig efter LL § 9, stk. 4, 1. pkt., jf. SL § 4. Se SKM2012.463.VLR, og SKM2022.86.LSR der vedrørte en transportbetjentelev, der ikke fik løn mv. i skoleperioden, men modtog SU. Se dog SKM2015.72.LSR, om en særlig ordning for politielever.

En person i jobtræning eller med løntilskud, som modtager løn af en arbejdsgiver for det udførte arbejde, vil typisk opfylde de almindelige betingelser for at blive anset for lønmodtager og dermed omfattet af reglerne i LL § 9 A. Det afhænger dog af en konkret vurdering af ansættelses- og arbejdsforholdene under jobtræningen. Se TfS 2000, 839.

Personer, der får revalideringsydelse, anses derimod ikke som lønmodtagere i relation til denne ydelse. Se SKM2009.55.BR.

Bestyrelsesmedlemmer mv.

Både lønnede og ulønnede medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, og lignende kan få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse efter samme principper og med samme beløb, som gælder for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse til lønmodtagere. Det fremgår af LL § 9, stk. 4, 5. pkt. og LL § 9 A, stk. 9, 1. pkt.

I forhold til de lønnede bestyrelsesmedlemmer mv., er det dog en betingelse, at det vederlag, de får, er A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2, litra a.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2004.22.HR	En direktør og anpartshaver i et selskab fik ikke godkendt fradrag for rejseudgifter, da det ikke var bevist, at han havde modtaget vederlag for sit arbejde i selskabet og dermed var lønmodtager. En iværksætterydelse, som han havde modtaget fra det offentlige, kunne ikke anses for betaling for arbejde udført i selskabet.	Afgørelsen er taget med i dette afsnit, selv om den vedrører fradrag for rejseudgifter. Det skyldes at "lønmodtager- betingelsen" i LL § 9 er den samme, uanset om der er tale om fradrag eller skattefri godtgørelse for rejseudgifter.
Landsretsdomme
SKM2012.463.VLR	En direktør og anpartshaver i et selskab gav i indkomståret 2000 afkald på løn. Da han ikke havde indtægtsgivende arbejde for selskabet i 2000, kunne han ikke anses som lønmodtager. Han var derfor ikke omfattet af skattefritagelsesreglen i den dagældende LL § 9, stk. 5, 2. pkt., nu stk. 4. Han var derfor skattepligtig af den befordrings- og rejsegodtgørelse, som han modtog fra selskabet i 2000, jf. LL § 9, stk. 5, 1. pkt., jf. SL § 4. At han i tidligere indkomstår havde modtaget løn, og at han efter det oplyste kun gav afkald på løn på grund af selskabets økonomiske situation, førte ikke til andet resultat. Det forhold, at han i august 2009 modtog 3.000 kr. i løn for sit arbejde i 2000 førte heller ikke til et andet resultat, da det var forholdene i 2000, hvor han modtog befordrings- og rejsegodtgørelsen, der var afgørende.	Stadfæstelse af byrettens afgørelse i SKM2011.502.BR.
Byretsdomme
SKM2009.55.BR	Personer, der modtager revalideringsydelse, anses ikke for lønmodtagere i forhold til denne ydelse.
Landsskatteretskendelser
SKM2022.86.LSR	En transportbetjentelev fik ikke medhold i, at han kunne fratrække udgifterne til transport efter LL § 9 C og kost efter LL § 9 A i de tre første måneder, hvor han var på Kriminalforsorgens Uddannelsescenter og modtog SU. Landsskatteretten bemærkede bl.a., at der hverken blev udbetalt løn eller pension til transportbetjentelever i skoleperioden på tre måneder, at der ikke var fastsat en ugentlig arbejdstid under skoleopholdet, og at eleverne ikke blev vederlagt, hvis der i skoleperioden måtte blive udført praktisk arbejde for Kriminalforsorgen. Forholdene fandtes ikke at være sammenlignelige med den situation, hvor elever under integrerede skoleophold modtager løn, og omstændighederne fandtes heller ikke sammenlignelige med omstændighederne i Landsskatterettens afgørelse, gengivet i SKM2015.72.LSR, vedrørende en politielev. Klageren blev herefter ikke anset som lønmodtager under skoleopholdet i de tre første måneder, hvorfor skoleopholdet ikke kunne anses som en arbejdsplads. Transportbetjenteleven blev herefter ikke anset for berettiget til befordringsfradrag efter LL § 9 C, stk. 1, og fradrag for kost efter LL § 9 A, under de første tre måneder af uddannelsen.
SKM2015.72.LSR	En politielev blev under elev-uddannelsen anset for lønmodtager. Efter Landsskatterettens opfattelse, var der tale om en særlig ordning, idet politielever under elev-uddannelsen er tjenestemandsansatte og dermed har rettigheder som lønmodtagere, også under skoleopholdet. Desuden var klageren underlagt instruktionsbeføjelser, hvilket betød, at han stod til rådighed for politiopgaver i skoleperioden. Desuden blev der hver måned indbetalt et pensionsbidrag på ca. 3.200 kr., også i skoleperioden, hvor klageren modtog SU og ikke løn. Under disse forudsætninger var det Landsskatterettens opfattelse, at klageren under uddannelsen som politielev skulle anses for at være lønmodtager i relation til LL § 9A, stk. 1.
Skatterådet
SKM2012.602.SR	Udbetaling af rejsegodtgørelse i et EU projekt, var ikke omfattet af LL § 9, stk. 4, eller § 9 A, stk. 1, allerede fordi godtgørelsen var ydet fra EU og dermed ikke ydet som led i et ansættelsesforhold mellem en arbejdsgiver og lønmodtager.
SKM2011.202.SR	EU-praktikanter, der ikke modtog løn, men alene fri kost og logi, var ikke omfattet af LL § 9 A.
SKM2006.181.SR	En timeløn på 100 kr. var tilstrækkelig til, at X kunne udbetale skattefri befordringsgodtgørelse til Y. Der bestod et reelt ansættelsesforhold mellem X og Y, og Y var underlagt X's instruktionsbeføjelse, Y arbejdede som udgangspunkt fast hver 14. dag, og Y modtog et vederlag, hvoraf der blev beregnet feriepenge i overensstemmelse med ferielovens regler.	"Lønmodtagerbetingelsen" i LL § 9, stk. 4, gælder også i relation til skattefri befordringsgodtgørelse jf. LL § 9 B. Afgørelsen er derfor også relevant i forhold til skattefri rejsegodtgørelse.