Indhold

Dette afsnit handler om reglerne om sømandsfradrag i SØBL (sømandsbeskatningsloven).

Afsnittet indeholder:

Regel.
Begrænsning af fradrag for øvrige udgifter.
Dispensationer og overgangsregler.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Personer, der uden for begrænset fart erhverver lønindkomst ved arbejde om bord på danske eller udenlandske skibe, kan fradrage et beløb på 56.900 kr. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Har skibet en bruttotonnage på 500 t eller derover, er fradraget 105.000 kr. Dette gælder dog ikke, hvis skibet anvendes til regelmæssig passagersejlads mellem havne i EU- eller EØS-medlemsstater. Se SØBL § 3, stk. 1, 2. pkt., og nedenfor.

Det er en betingelse for fradrag, at skibet udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af

passagerer eller gods,
som bugser- og bjærgningsfartøj eller
som kabellægningsfartøj.

Se SØBL § 3, stk. 1, 1. pkt.

Bestemmelsen er ændret ved lov nr. 2613 af 28. december 2021 § 1, nr. 3. Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringen af SØBL § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, ved samme lovs § 1, nr. 3

Med virkning fra 1. juli 2018 er det en betingelse for fradrag efter SØBL § 3 (sømandsfradrag), at fartøjet eller installationen er registreret med hjemsted her i landet eller i en anden EU- eller EØS-medlemsstat. Se SØBL § 3, stk. 6, indsat ved lov nr. 359 af 29. april 2018 § 3, nr. 1. Med virkning fra og med indkomståret 2022 er det endvidere en betingelse for sømandsfradrag efter SØBL § 3, at fartøjet sejler under et flag fra en EU- eller EØS-medlemsstat. Se lov nr. 2613 af 28. december 2021 § 1, nr. 5.

Bemærk

Storbritannien (UK) anses med virkning fra 1. januar 2021 ikke for en EU- eller EØS-medlemsstat.

Passagersejlads mellem havne i EU- eller EØS-medlemsstater

Med virkning for ansættelsesforhold, der påbegyndes den 1. januar 2022 eller senere, er der indsat en ny bestemmelse i SØBL § 3 a, der indskrænker retten til sømandsfradrag efter SØBL § 3 for søfolk, der arbejder om bord på fartøjer, som sejler i regelmæssig passagersejlads mellem havne i EU- eller EØS-medlemsstater. Det er efter bestemmelsen en betingelse for at få sømandsfradrag, at søfolkene er statsborgere i en EU- eller EØS-medlemsstat eller i Schweiz. Se lov nr. 2613 af 28. december 2021 § 1, nr. 6, samt pkt. 3.1.3 i lovforslag nr. L 74/2021. Statsborgere fra tredjelande er således afskåret fra at få sømandsfradrag for arbejde om bord på fartøjer, som sejler i regelmæssig passagersejlads mellem havne i EU- eller EØS-medlemsstater, hvis der er tale om et ansættelsesforhold, der er påbegyndt den 1. januar 2022 eller senere.

Personer, der er statsborgere i Den Forenede Kongerige, og som er omfattet af udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige, vil i visse tilfælde kunne sidestilles med statsborgere i en EU-medlemsstat. Udtrædelsesaftalen sikrer, at personer, som er statsborgere i Det Forenede Kongerige, kan bevare retten til fri bevægelighed i medfør af EU-retten efter overgangsperiodens udløb den 31. december 2020. I relation til sømandsfradragsordningen betyder det, at personer, der er statsborgere i Det Forenede Kongerige, og som er omfattet af udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige, vil kunne få sømandsfradrag ved arbejde om bord på fartøjer, der sejler i regelmæssig passagersejlads mellem havne i EU- eller EØS-medlemsstater, uanset kravet om statsborgerskab i en EU- eller EØS-medlemsstat.

Personer, der er statsborgere i Det Forenede Kongerige, skal kunne dokumentere over for Skatteforvaltningen, at de er omfattet af udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige og dermed opfylder kravene i SØBL til statsborgerskab i en EU- eller EØS-medlemsstat. Dette kan ske ved fremvisning af dokumenter udstedt af Styrelsen for International Rekruttering og Integration ("SIRI") i henhold til BEK nr. 1700 af 23. november 2020 (Brexit-bekendtgørelsen). Se pkt. 6 i lovforslag nr. L 74/2021.

Bestemmelsen om det forhøjede sømandsfradrag på 105.000 kr. i SØBL § 3, stk. 1, 2. pkt., når skibet har en bruttotonnage på 500 t eller derover, er ændret ved lov nr. 2613 af 28. december 2021 § 1, nr. 4. Med virkning fra og med indkomståret 2022 gælder fradraget på 105.000 kr. ikke, hvis skibet anvendes til regelmæssig passagersejlads mellem såvel havne i EU- eller EØS-medlemsstater. Havne i EØS-medlemsstater kan herefter ikke behandles som havne i tredjelande, og det forhøjede sømandsfradrag på 105.000 kr. kan derfor ikke gives ved regelmæssig passagersejlads mellem fx Danmark og Norge, idet Norge er en EØS-medlemsstat. Se lov nr. 2613 af 28. december 2021 § 1, nr. 4, samt pkt. 3.1.3 i lovforslag nr. L 74/2021.

Bemærk

Fradraget på 105.000 kr. omfatter ikke søfolk om bord på stenfiskerfartøjer og sandsugere. Se SØBL § 3, stk. 2.

Se også

BEK nr. 940 af 20.06.2022 §§ 1-3
C.A.3.4.6.3 om definitionen af "begrænset fart".
C.A.3.4.6.3 om definitionen af "dansk skib".
C.A.3.4.6.3 om definitionen af "udenlandsk skib".
C.A.3.4.6.2 om definitionen af "lønindkomst erhvervet om bord".

Søfolk på DIS-indkomst

Søfolk på DIS-indkomst efter SØBL § 5-8, der sejler uden for begrænset fart, er som udgangspunkt også berettiget til sømandsfradrag ved arbejde om bord på et dansk eller udenlandsk skib som nævnt i SØBL § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 3, stk. 1. Det gælder med virkning fra og med indkomståret 2019 også ved arbejde om bord på et specialfartøj, når fartøjet er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og udelukkende udfører aktiviteter, der vil kunne omfattes af TSL § 6 eller § 8 a, nr. 1 eller 2 eller nr. 3, 1. pkt., hvor betingelsen i 2. pkt. ikke finder tilsvarende anvendelse, eller nr. 4-6. Se SØBL § 5, stk. 3.

Med virkning fra og med indkomståret 2020 gælder SØBL § 3 også for personer, der er skattepligtige efter KSL § 1 eller § 2, stk. 2, eller KULBRL § 21, stk. 2, og som erhverver lønindkomst ved arbejde om bord på et udenlandsk skib, der er registreret med hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat, og sejler under flag fra en EU- eller EØS-medlemsstat, såfremt skibet udelukkende anvendes til formål, der vil kunne omfattes af TSL § 6 eller § 8 a, nr. 1 eller 2 eller nr. 3, 1. pkt., hvor betingelsen i 2. pkt. ikke finder tilsvarende anvendelse, eller nr. 4-6. Se SØBL § 5 b, stk. 1.

Skattefritagelse efter SØBL § 5 b, stk. 1, er betinget af, at arbejdsgiveren er godkendt af told- og skatteforvaltningen efter SØBL § 11 a. Det er endvidere en betingelse, at skibet ikke anvendes til sejlads med passagerer mellem danske havne, dog ikke ved fart til og fra havanlæg. Se SØBL § 5 b, stk. 2.

Sædvanlige forhyringsvilkår

Det er en betingelse for sømandsfradrag, at forhyringsvilkårene svarer til, hvad der sædvanligvis gælder for søfolk. Se SØBL § 3, stk. 3, 2. pkt., indsat ved lov nr. 622 af 14. juni 2011 § 2.

Ved bedømmelsen af, om sømanden er ansat på sædvanlige forhyringsvilkår, lægges der vægt på, om denne er ansat på løn- og arbejdsvilkår svarende til de, som gælder efter kollektive overenskomster indgået mellem arbejdsmarkedets parter for arbejde af den pågældende karakter, og at forhyringsvilkårene i det hele taget svarer til sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår for ansatte med samme anciennitet.

Bemærk

Når et dansk eller udenlandsk skib, jf. SØBL § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, periodevis anvendes til andre formål end angivet i SØBL §§ 2 eller 5, kan der i sådanne perioder ikke opnås sømandsfradrag efter SØBL § 3, stk. 1. Tilsvarende gælder, når et stenfiskerfartøj, herunder en sandsuger, anvendes til andre formål end stenfiskeri, sandsugning eller de formål, der er nævnt i SØBL § 2, stk. 1, nr. 1. Se § 6 i BEK nr. 940 af 20.06.2022.

Stenfiskerfartøjer og sandsugere

Sømandsfradraget på 56.900 kr. gælder også ved arbejde om bord på stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere. Se SØBL § 3, stk. 2.

Ved lov nr. 289 af 7. marts 2022 er § 3, stk. 2 ændret, hvilket betyder, at betingelsen om, at arbejdet skal udføres uden for »begrænset fart« udgår.

Det er en betingelse for fradrag, at arbejdet udføres om bord på et fartøj, der enten vil kunne omfattes af DIS-ordningen i SØBL § 8 eller refusionsordningen for sandsugere i SØBL § 10.

Er fartøjet omfattet af DIS-ordningen i henhold til SØBL § 8, er det en betingelse for sømandsfradrag, at arbejdet udføres på sådan et fartøj uden for EU- og EØS-området.

Er fartøjet omfattet af SØBL § 10, er det en betingelse for sømandsfradrag, at sandsugningsfartøjet, som arbejdet udføres om bord på, opfylder betingelserne i SØBL 10, stk. 1, hvilket betyder, at fartøjet skal være registreret med hjemsted i Danmark eller en anden EU- eller EØS medlemsstat med en bruttotonnage på 20 tons eller derover og sejle under flag fra en EU- eller EØS medlemsstat.

Det er endvidere en betingelse for fradrag efter SØBL § 3, stk. 2, at fartøjet har egne fremdrivningsmidler og eget lastrum til transport af materialer indvundet fra havbunden, og at fartøjet udfører søtransportaktiviteter i mindst 50 pct. af den tid, det er i drift, jf. SØBL § 10, stk. 2 og 3, hvor stk. 2 er ændret ved lov nr. 289 af 7. marts 2022.

Hvilke aktiviteter, der kan anses som søtransport, fremgår af SØBL § 10 a.

Se også

Se også afsnit C.A.3.4.6.7 om refusionsordningen for sandsugere

Ansat en del af et år eller deltidsansat

Sømandsfradraget er forholdsmæssigt, når personen er ansat til arbejde om bord på et skib en del af et år eller er ansat med en aftalt arbejdstid, som er kortere end det sædvanlige forhyringsvilkår på fuld tid. Se SØBL § 3, stk. 3, indsat ved lov nr. 622 af 14. juni 2011 § 2.

Efterforskning og udvinding af kulbrinter

Reglerne om sømandsfradrag kan anvendes af personer, der erhverver lønindkomst ved arbejde udført om bord på skibe og installationer, som anvendes i tilknytning til efterforskning og udvinding af kulbrinter uden for dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde. Se SØBL § 3, stk. 4, indsat ved lov nr. 622 af 14. juni 2011 § 2.

Skole- og øvelsesskibe

Reglerne om sømandsfradrag gælder også ved arbejde om bord på skole- og øvelsesskibe efter lov om maritime uddannelser.

Se SØBL § 3, stk. 4, indsat ved lov nr. 622 af 14. juni 2011 § 2.

Forsknings- og havundersøgelsesskibe

Med virkning fra og med indkomståret 2020 er sømandsfradraget udvidet til at omfatte søfolk, der uden for begrænset fart erhverver lønindkomst ved arbejde om bord på forsknings- og havundersøgelsesskibe, der er registreret med hjemsted i Danmark eller en anden EU- eller EØS-medlemsstat, og som sejler under et flag fra en EU- eller EØS-medlemsstat. Se SØBL § 3, stk. 5-6, indsat ved lov nr. 1583 af 27. december 2019, og lov nr. 2613 af 28. december 2021 § 1, nr. 5.

Ved forsknings- og havundersøgelsesskibe skal i almindelighed forstås skibe, som anvendes til at transportere forskere m.v. fra havn til forskellige punker på havet eller mellem forskellige punkter på havet med henblik på, at forskerne kan foretage diverse undersøgelser ude på havet.

Formålet med den foreslåede ændring er at sidestille søfolk, der arbejder om bord på forsknings- og havundersøgelsesskibe, med søfolk, som arbejder om bord på traditionelle fragtskibe, dvs. skibe, som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods.

På samme måde, som det er tilfældet for traditionelle fragtskibe, vil det være en betingelse for at anvende sømandsfradraget, herunder det forhøjede sømandsfradrag, på forsknings- og havundersøgelsesskibe, at der i henhold til SØBL § 2, stk. 1, er tale om erhvervsmæssig transport af forskere og/eller deres udstyr, som foretages uden for begrænset fart, jf. SØBL § 3, stk. 1, og at forhyringsvilkårene for den enkelte sømand svarer til, hvad der sædvanligvis gælder for søfolk, jf. SØBL § 3, stk. 3.

Det er skibsanvendelsen, som er afgørende for, om et skib kan anses for at være et forsknings- eller havundersøgelsesskib. Skibene kan være multifunktionelle med stor fleksibilitet i indretning og udrustning. Det skyldes, at der kan være store variationer i skibenes arbejdsopgaver, som kan bestå af forskning i relation til havets fysiske, kemiske, geologiske og biologiske egenskaber, i menneskets udnyttelse og påvirkning af havet, herunder klimaændringer og klimatilpasning, havet som mineral- og fødevareressource, som recipient, transportvej og energikilde.

Bemærk:

Fiskekuttere og trawlere er ikke omfattet af sømandsbeskatningslovens bestemmelser. Der kan således ikke indrømmes sømandsfradrag for arbejde udført om bord på skibe, der anvendes til fiskeri.

Se også

Se også afsnit C.A.4.3.2.12 om LL § 9 G om fiskeres fradrag for udgifter ved deres erhverv.

Begrænsning af fradrag for øvrige udgifter

Når der foretages sømandsfradrag, må der ikke samtidig tages fradrag for bl.a. fagforeningskontingent, A-kassebidrag (herunder lønsikringsbidrag), befordring og øvrige lønmodtagerudgifter efter LL § 9, stk. 1, LL §§ 9 B - 9 D, LL § 13 samt PBL § 49, stk. 1. Se SØBL § 4, stk. 1.

En person, der fravælger sømandsfradrag, kan anvende disse fradragsmuligheder.

Selvom sømandsfradraget erstatter fradrag for lønmodtagerudgifter, skal sømandsfradraget ikke reduceres med bundfradraget i LL § 9, stk. 1.

Sømandsfradraget opgøres som hovedregel maskinelt. Personer, der ønsker sømandsfradrag, skal derfor ikke selv oplyse fradraget.

Personer, som kan foretage sømandsfradrag, kan ikke anvende rejsereglerne i LL § 9 A, stk. 1-9. Se SØBL § 4, stk. 2. En person kan ikke vælge at tage fradrag for rejseudgifter eller at få udbetalt skattefrie rejsegodtgørelser i stedet for sømandsfradraget. Udbetalte rejsegodtgørelser, beskattes som almindelig indkomst for disse personer.

Bemærk

En person, der tager sømandsfradrag, er berettiget til fradrag for bidrag til efterlønsordningen efter PBL § 49 a.

Dispensationer og overgangsregler

I sømandsbeskatningsloven er der fastsat tre overgangsbestemmelser om sømandsfradrag.

Sejldistance mindre end 50 sømil

Søfolk på skibe i rutetrafik, der før den 23. februar 2005 fik dispensation for en sejldistance, der er mellem 25 og 50 sømil fra havn til havn, har adgang til sømandsfradrag. De betingelser, der gælder for dispensationen, skal fortsat være opfyldt.

Andre rederier, der senere måtte besejle en rute, der er givet dispensation til, vil også kunne anvende overgangsreglen.

Hvis besejlingen på ruten ophører helt, bortfalder overgangsreglen om sømandsfradrag for altid. Se SØBL § 14.

Anden erhvervsmæssig anvendelse

Skattestyrelsen kan tillade, at søfolk på skibe, der før den 23. februar 2005 fik dispensation for anden erhvervsmæssig anvendelse end befordring af passagerer og gods, fortsat har adgang til sømandsfradrag, hvis dispensationen fornyes.

Dispensationen kan fornyes, når skibet fortsat anvendes til det formål, der lå til grund for dispensationen. Dispensationen bortfalder, når dette ikke længere er tilfældet og kan ikke senere fornyes. Se SØBL § 15.

Dispensationen gives efter anmodning til et rederi under hensyntagen til skibets anvendelse, fart og forhyringsvilkår. Dispensationen bortfalder derfor ved ejerskifte.

Skattefri rejsegodtgørelse efter LL § 9 A

Søfolk, der den 23. februar 2005 ikke var afskåret fra at anvende reglerne i LL § 9 A om skattefri rejsegodtgørelse, og som nu kan anvende sømandsfradraget, kan vælge fortsat at anvende reglerne om skattefri rejsegodtgørelse.

Valgfriheden bortfalder, hvis der foretages sømandsfradrag. Se SØBL § 16.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretten
►SKM2024.87.LSR◄	►To skibe registreret i Panama var ejet af et dansk rederi. Landsskatteretten fandt, at skibene var erhvervet af det danske rederi uden besætning, hvorfor skibene skulle sidestilles med et skib med hjemsted her i landet efter KSL § 2, stk. 2, 2. pkt. De udenlandske sømænd var herefter begrænset skattepligtige til Danmark. Herudover fandt Landsskatteretten, at betingelserne for sømandsfradrag efter SØBL § 3 ikke var opfyldt. Skibene var anvendt til flere formål, der havde transportlignende karakter, herunder transporten til og fra “Område1" samt begrænset transport på selve revet. Hovedformålet med skibenes anvendelse kunne dog ikke anses for at være denne transport, men derimod selve opholdet og aktiviteten på revet. Ligeledes måtte transporten til og fra revet anses for kun at udgøre en mindre del af det samlede tidsmæssige ophold på skibene. Da skibene ikke udelukkende blev anvendt til befordring af passagerer eller gods, var de ikke omfattet af SØBL § 2, stk. 1, nr. 2.◄
SKM2016.149.LSR	Landsskatteretssagen drejede sig om, hvorvidt en sømand ansat på forskningsskib var berettiget til sømandsfradrag. Klageren er ansat som sømand på skibet Skib S1, som er ejet af H1. Skib S1 sejler rundt på forskellige farvande med eksempelvis forskere, geologer m.fl., der løbende forsker og foretager undersøgelser på havet. Der er fem tør- og vådlaboratorier om bord på skibet, og skibet er udrustet til trawlfiskeri, vandprøvetagning og bundprøvetagning. Forskerne medbringer endvidere eget udstyr. Landsskatteretten lægger ved sin afgørelse til grund, at det efter SØBL § 3, stk. 1, er afgørende, om Skib S1 udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods, og dermed kan anses for en dansk skib, jf. SØBL § 2. Det lægges videre til grund, at SØBL § 2, stk. 1, nr. 1, skal fortolkes snævert, jf. SKM2009.99.HR. Efter det oplyste i sagen, er Skib S1 et skib som anvendes og er indrettet til forskning og havundersøgelser. Skibet anvendes således ikke kun til transport. Skib S1 anses derfor ikke for udelukkende at anvendes til befordring af passagerer eller gods, hvorfor skibet ikke omfattes af SØBL § 2, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten finder endvidere, at opregningen af omfattede skibe i SØBL § 2, stk. 1, nr. 1, er udtømmende, og at det således kan sluttes modsætningsvist, at forsknings- og havundersøgelsesskibe ikke er omfattet. Da skibet ikke udelukkende anvendes til befordring af passagerer eller gods er skibet ikke et dansk skib, jf. SØBL § 2, og sømanden kan derfor ikke få sømandsfradrag efter SØBL § 3, stk. 1.	Se ovenfor om forsknings- og havundersøgelsesskibe.