ML § 21, stk. 1, om leveringsstedet for adgang til arrangementer inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lignende, herunder messer og udstillinger, er en særregel for leverancer til afgiftspligtige personer. Læs mere herom i afsnit D.A.6.2.7.3. ►Bestemmelsen bliver ML § 20 a den 1. januar 2025.◄

Når tilsvarende ydelser leveres til ikkeafgiftspligtige personer, er ydelserne i stedet omfattet af ML § 21, stk. 2. Se afsnit D.A.6.2.8.10. ►Denne bestemmelse bliver den 1. januar 2025 ML § 21, stk. 1.◄

I modsætning til ML § 21, stk. 1, omfatter ML § 21, stk. 2 - når der er tale om levering af ydelser til ikke-afgiftspligtige personer - aktiviteter generelt inden for kultur, kunst, mv.

►Fra 1. januar 2025, hvor ML § 21, stk. 1, bliver ML § 20 a, og ML § 21, stk. 2, bliver ML § 21, stk. 1, finder bestemmelserne ikke længere anvendelse på ydelser vedrørende aktiviteter, som streames eller på anden måde gøres virtuelt tilgængelige.◄