Klagen til Landsskatteretten vedrører spørgsmålet om omregning til helårsindkomst.

Landsskatterettens afgørelseSKAT har ikke anerkendt, at resultatet af klagerens virksomhed udgør -17.204.155 kr. efter omregning til helårsindkomst i medfør af personskattelovens § 14, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen. Landsskatteretten anser klageren for berettiget til at foretage omvalg i medfør af personskattelovens § 14, stk. 2.

Sagens oplysninger
Klageren ejer et gods i England, men har tidligere drevet landbrugsvirksomhed i Danmark. Således drev klageren i perioden 1981-2006 sin landbrugsvirksomhed på adressen Y, som han købte i 1985.

I 2006 solgte klageren landbrugsvirksomheden på adressen Y, og købte i stedet den 4. april 2006 med overtagelse den 1. oktober 2006 godset på adressen Y1, som er beliggende i England.

Klageren har fortsat jordbrug i Danmark og har i 2007 haft indtægter derfra.

Ejendommen har et areal på 2.040 hektar, og har sin egen maskinpark, opbevaringsfaciliteter og mandskab, idet der fra begyndelsen af klagerens driftsperiode har været ansat en engelsk landbrugskyndig som "farm manager" for godset. Der blev i 2006 og i starten af 2007 foretaget store investeringer i nye landbrugsmaskiner og landbrugsinventar for 10.586.976 kr. i 2006 og for 6.132.980 kr. i 2007.

I løbet af det første driftsår var der høst af afgrøderne en gang, og der var jordbehandling og tilsåning to gange på 1/3 af arealet som følge af etablering af ærteproduktion på arealet. I første halvår blev der opdyrket ærter, der blev solgt på forudgående kontrakt og derfor typisk var solgt inden høsten, som fandt sted i juni/juli måned. I andet halvår var der jordbehandling og tilsåning med korn.

Landbrugsvirksomheden har siden opstarten haft en løbende drift, der strækker sig over hele driftsåret.

Klageren har genanbragt avancen ved salget af Y i den engelske ejendom efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A. For at opfylde betingelserne for at foretage genanbringelse efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, blev klageren boende i Danmark indtil den 1. juli 2007, hvorefter han og hans husstand flyttede til det engelske gods.

Der er enighed mellem klageren og SKAT om, at klagerens fulde skattepligt til Danmark er ophørt den 30. juni 2007.

Klageren har ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 foretaget helårsomregning af driftsresultatet for det engelske gods og driftsresultatet for landbrugsjorden i Danmark i henhold til personskattelovens § 14, stk. 1.

Resultatet for den engelske virksomhed var i driftsperioden 1. januar - 30. juni 2007 -7.644.615 kr.

Herudover har klageren opgjort et tab på driftsmidler. Den skattemæssige saldoværdi på driftsmidlerne udgjorde 8.998.930 kr. pr. 1. januar 2007, og med tilkøbet i 1. halvår 2007 udgjorde saldoværdien på fraflytningstidspunktet 13.145.000 kr. Som følge heraf har klageren selvangivet et tab på driftsmidlerne 1.788.219 kr., svarende til en værdiforringelse på 13 %.

Skattecentrets afgørelse
Der skal ikke foretages omregning til helårsindkomst.

Som udgangspunkt skal indkomsten omregnes til helårsindkomst, således at den kommer til at svare til et helt års indtægter.

Imidlertid ville underskuddet fra klagerens virksomheder i Danmark og England ikke have været større set over et helt år, end det selvangivne for perioden 1. januar til 30. juni 2007, og derfor skal der ikke skal ske omregning til helårsindkomst af underskuddene.

Der er lagt vægt på,

- at perioden med skattepligt til Danmark er en periode med få indtægter og mange udgifter i et landbrug. Hvis der foretages helårsomregning heraf, bliver resultatet misvisende, da indtægterne fra høsten hovedsageligt kommer i perioden 1. juli 2007 til 31. december 2007

- at regnskabet for landbruget i England for 1. halvår af 2007 viser samlede indtægter på 2,3 mio. kr. og direkte omkostninger til maskinstation, såsæd, gødning, kemikalier og rådgivning på 4,7 mio. kr. Herudover er der kapacitetsomkostninger til for eksempel, løn, brændstof, vedligeholdelse maskiner, rådgivning og forpagtning mv. på 5,2 mio. kr.

- at resultatopgørelsen for det engelske landbrug udviser et underskud for 1. halvår 2007 på 9,2 mio. kr. mod et underskud for 2006 for hele året på 6,8 mio. kr. En helårsomregning af de 9,2 mio. kr. medfører et helårlig underskud på 18,6 mio. kr., hvilket forekommer usandsynligt.

- indtægterne fra landbruget i Danmark udgør i henhold til regnskabet for 1. halvår af 2007 0 kr. og underskuddet er på 140.000 kr. En helårsomregning af underskuddet til 282.000 kr. vil ikke svare til et helt års normalindkomst, da der mangler indtægter.

Det fremgår ikke af personskattelovens § 14, stk. 1, at der skal ske omregning i forhold til antal dage. Det væsentlige er, at omregningen skal foretages, således at indkomsten kommer til at svare til et helt års indtægter

Der kan bruges forskellige modeller til at finde frem til helårsindkomsten, herunder kan man helt undlade omregning, såfremt delårsindkomsten bedst svarer til den faktiske helårsindkomst.

Et landbrug er meget sæsonpræget, således at udgifterne i stor udstrækning afholdes i første halvdel af kalenderåret, og indtægterne erhverves i sidste halvdel.

Med et fraflytningstidspunkt den 30. juni, vil en omregning til helårsindkomst af indkomsterne indtil 30. juni normalt medføre et resultat, som vil afvige meget væsentligt fra den faktiske helårsindkomst.

Det er ved et forsigtigt skøn anslået, at underskuddet for det engelske landbrug for hele år 2007 vil svare til det realiserede underskud for 1. halvår.

Det kan på baggrund af afgørelserne refereret i TfS 1985.655 og TfS 1987.390, konkluderes, at såfremt den faktiske helårsindkomst ville have været større end den realiserede delårsindkomst, skal der ske helårsomregning. Dette underbygger, at der i klagerens tilfælde ikke skal foretages en ukritisk omregning til helårsindkomst ud fra antal dage, da det vil medføre et helårsomregnet underskud, der væsentligt afviger fra det faktiske helårsresultat.

Omregning til helårsindkomst ved til- eller fraflytning efter personskattelovens § 14, stk. 1, følger delvist samme principper som ved omlægning af kalenderår efter kildeskattelovens § 22. Der henvises i denne forbindelse til SKM2006.578.DEP, hvor en landbrugskonsulent spurgte Skatteministeriet, hvordan indkomsten for en omlægningsperiode på for eksempel 15 måneder skulle opgøres, når der i perioden indgik 2 x høstindtægter og tilskud, men kun 1 x tilsåningsudgifter. Skatteministeriet svarede, at hvis der faldt 2 års høstindtægter og tilskud i indtjeningsperioden, skulle 12/24 af høstindtægten medregnes, mens alle såningsudgifter skulle medregnes, da disse svarede til et helt års udgifter.

Det fremgår således heraf, at der ved omlægning af indkomstår ikke skal ske ukritisk omregning til helår ud fra antal dage.

Af SKATs "Beregning af personlige indkomstskatter mv. 2008", afsnit B.5 fremgår desuden under engangsindtægter og -udgifter:

"Indtægter og udgifter, der således kun oppebæres/afholdes en enkelt gang om året eller få gange om året, må ikke påvirke indkomsten med et større beløb, end hvad der i alt kan forventes indvundet/afholdt i et helt år."

De udgifter som klageren har afholdt i landbruget i England består hovedsagelig af udgifter til tilsåning og kemikalier mv., hvor hele årets udgift er afholdt før fraflytningen. Ifølge vejledningen må disse ikke påvirke indkomsten med et større beløb, end hvad der kan forventes afholdt for et helt år.

Hvis det faktiske helårsresultat udviser et underskud, der er større end det af SKAT fastsatte, har klageren mulighed for at anvende personskattelovens § 14, stk. 2. I så fald skal klageren opgøre sin skattepligtige indkomst, personlige indkomst og kapitalindkomst for det pågældende år, som om han var skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 for hele året.

I forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten har SKAT fremkommet med følgende oplysninger:

Klageren har anført, at det fremgår af afgørelsen refereret i SKM2004.238.LSR, at formålet med personskattelovens § 14 alene er at sikre progression i skatten, og ikke at den omregnede helårsindkomst i størst muligt omfang skal stemme med den faktiske helårsindkomst.

Det fremgår af Landsskatterettens præmisser i afgørelsen, at helårsomregning skal ske for at sikre progressionen i beskatningen, således at indkomsten kommer til at svare til et helt års indkomst, og at omregningen skal foretages således, at helårsindkomsten kommer til at svare til det beløb, der i alt kunne forventes indvundet i hele indkomståret, hvis skatteyderen i hele indkomståret havde været fuldt skattepligtig til Danmark.

Omregning ville i den omtalte sag stille klageren dårligere, end hvis han havde været fuld skattepligtig i hele året, og der skulle derfor ikke foretages omregning.

I de domme, der er henvist til, har der været tale om et delårsoverskud. Uanset om der er tale om et delårsoverskud eller delårsunderskud, som i nærværende sag, kan ændringer af helårsomregningen medføre ændret progressionsbeskatning.

I denne sag har omregning til helårsindkomst i årsopgørelsen 2 (før ændringer) medført, at der er en slutskat på 0 kr., uanset at den skattepligtige indkomst udgør 1.764.337 kr., der er påvirket af et opsparet overskud i virksomhedsskatteordningen å 10.325.000 kr.

Ændringerne har i årsopgørelse 3 medført helårsskatter på 674.724 kr., hvoraf topskat udgjorde 140.106 kr. Da delårsindkomsten er 0 kr. gives der ligeledes nedslag for helårsskat til delårsskat med 674.724 kr. På trods heraf har dette medført en restskat på 505.497 kr., da hævet opsparet overskud er nedsat, og der er udskudt skat af opsparet overskud på 2.117.113 kr.

Selve skatteberegningen viser, at ændringerne har haft betydning for progressionsberegningen, og det er kun fordi den skattepligtige delårsindkomst ikke er positiv, at der er givet 100 % nedslag ved omregning til delårsskat.

I nærværende sag vil omregning efter det selvangivne medføre stor begunstigelse af klageren i forhold til, hvad han ville have opnået, hvis han havde været fuldt skattepligtig til Danmark hele året.

Klageren har anført, at der ikke er hjemmel til at tage hensyn til indkomstforholdene før henholdsvis efter til- og fraflytningen. SKAT har ikke indregnet indkomst for perioden efter fraflytning, men har alene ikke godkendt, at underskuddet i skattepligtsperioden skal omregnes til helår, når der derved opstår stor difference til forventet årsindkomst.

For så vidt angår den subsidiære påstand om, at helårsindkomsten for den engelske landbrugsvirksomhed ansættes til det faktiske resultat for hele regnskabsåret 2007 skal anføres, at underskuddet på 1.570.399 GBP ifølge den årsrapport, som klageren har indsendt til Landsskatteretten, er opgjort efter renter og kursreguleringer på 1.361.319 GBP, således at underskuddet før renter og kursreguleringer udgør 209.080 GBP, svarende til ca. 2,9 mio. kr.

Der er således tale om et væsentligt lavere faktisk underskud før renter sammenlignet med helårsomregnet underskud.

Med hensyn til anvendelse af personskattelovens § 14 stk. 2, skal anføres følgende:

Der er foretaget meget store investeringer i virksomheden i 2. halvår af 2007. Således er der i 2. halvår af 2007 investeret for 8.728.956 GBP (ca. 90 mio. kr.) i bygninger, og 657.731 GBP (ca. 6,7 mio. kr.) i maskiner og inventar m.v.

Der er foretaget meget stor låneoptagelse i virksomheden i 2. halvår af 2007. Restgæld på finanslån er forøget fra ca. 103 mio. kr. pr. 30. juni 2007 til ca. 203 mio. kr. pr. 31. december 2007. Dette har medført en meget stor udgift i regnskabet til kursregulering med 1.213.357 GBP (ca. 12,3 mio. kr.) .

Indkomståret 2007 er på grund af den kraftige forøgelse af virksomhedens investeringer endt med et stort underskud og kan næppe karakteriseres som et normalt år.

Det er ikke sandsynligt, at det har været lovgivernes hensigt, at store underskud på grund af kraftig forøgelse af investeringer og låneoptagelse efter fraflytningstidspunktet skal kunne fratrækkes i den danske indkomst og dermed anvendes til skattefrit at hæve opsparet overskud hidrørende fra blandt andet ejendomsavancen ved salg af den danske virksomhed.

Såfremt den subsidiære påstand om anvendelse af personskattelovens § 14, stk. 2, skal følges, må der udarbejdes en regnskabsopgørelse, hvor der ses bort fra indtægter og udgifter, som stammer fra de store investeringer og låneoptagelse, der er foretaget efter fraflytningen. Opgørelsen kan eventuelt foretages helt eller delvist skønsmæssigt.

Det forekommer sandsynligt, at underskud hidrørende fra investeringerne og låneoptagelsen efter tilflytning til England kan fremføres til modregning i senere overskud i England. Såfremt Danmark godkender fradrag for et stort underskud opstået efter fraflytningstidspunktet, opnår klageren hermed fradrag for underskuddet i to lande, hvilket formentlig ikke har været hensigten med indførelsen af personskattelovens § 14, stk. 2.

Fristen for at foretage omvalg i henhold til personskattelovens § 14, stk. 2, er overskredet.

Det kan dog overvejes, om der skal ses bort fra fristen, da SKAT har nægtet helårsomregning efter fristens udløb, og da SKAT i forbindelse med afgørelse af 7. januar 2010 har informeret klageren om, at han har ret til at anvende personskattelovens § 14, stk. 2.

Klagerens påstand og argumenter
Klagerens helårsomregnede resultat før renter af udenlandsk virksomhed skal udgøre - 17.204.155 kr.

Subsidiært skal helårsindkomsten for den engelske landbrugsvirksomhed ansættes til - 16.680.509 kr.

Der er ikke i personskattelovens § 14 særskilt hjemmel til at tage hensyn til indkomstforholdene før henholdsvis efter til- eller fraflytningen. Heller ikke selvom skatteyderen ved helårsomregningen ville blive beskattet hårdere, end hvis skatteyderen var blevet i Danmark, og indkomsten derved ikke ville blive omregnet til helårsindkomst. Der henvises i den forbindelse til Østre Landsrets dom i TfS 1993.480.

Reglen i personskattelovens 14, stk. 1, er derfor også i praksis forstået således, at det er uden betydning, at skatteyderen eksempelvis efter fraflytningen er uden indtægt. Dette var også Told- og skattestyrelsens indstilling i SKM2004.238.LSR.

I nærværende sag har SKAT anlagt en helt anden fortolkning, nemlig at helårsomregningen foretages ud fra en konkret vurdering af, hvordan man når frem til et retvisende resultat. En sådan fortolkning ville i sig selv gøre muligheden i personskattelovens § 14 for omregning til helårsindkomst illusorisk, idet man under alle omstændigheder vil nå til det resultat, at de faktiske helårsindtægter giver det mest retvisende billede.

I nærværende sag er situationen også modsat end i de ovennævnte afgørelser, da det er et underskud, der skal helårsomregnes.

I SKM2004.238.SKM gav Landsskatteretten følgende generelle forståelse af personskattelovens § 14:

"I overensstemmelse med Østre Landsrets dom af 20/9 1993, offentliggjort i TfS 1993, 480, er det efter personskattelovens § 14 indkomsten for den periode, hvor klageren har været fuldt skattepligtig til Danmark, der skal omregnes. Der er således ikke efter § 14 hjemmel til at tage hensyn til den konkrete helårsindkoms.

Formålet med personskattelovens § 14 er alene at sikre progressionen i skatten, ikke at den omregnede helårsindkomst i størst muligt omfang skal stemme overens med den faktiske helårsindkomst."

I relation til indregningen af virksomhedsresultatet har Landsskatteretten i tidligere afgørelser tillagt det betydning, om virksomheden er ophørt før fraflytningstidspunktet, og om dette er uden sammenhæng med fraflytningen eller ej. Det er også netop denne problematik, der er taget stilling til i TfS 1987.390, hvilket også hidtil har været SKATs fortolkning af afgørelsen. Det kan derfor undre, at SKAT i denne sag foretager en anden fortolkning af afgørelsen, og dermed reelt sætter lighedstegn mellem ophør af skattepligt og ophør af virksomhed.

Det eneste tilfælde hvor SKAT har mulighed for at nægte en borger at anvende helårsomregning, er, hvis en indkomst/underskud kan kvalificeres som en engangsudgift. Engangsindtægter og -udgifter er kendetegnet ved, at de ikke påvirkes af indkomstårets længde. Der henvises i den forbindelse til SKM2006.359LSR. I nærværende sag er der dog ikke grundlag for at anse underskuddet for at være en engangsugift, da der er tale om en igangværende virksomhed, som var opstartet, allerede inden klageren flyttede til England.

Afgørelsen i TfS 1985.655 LSR vedrører samme problematik, og Landsskatteretten nåede til samme resultat.

Efter personskattelovens § 14, stk. 2, kan en person vælge, at der ikke skal ske helårsomregning efter personskattelovens § 14, stk. 1. I så fald skal personen opgøre sin skattepligtige indkomst, personlige indkomst og kapitalindkomst for det pågældende år, som om vedkommende var skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 for hele året.

SKAT skal foretage helårsomregning og kan ikke vælge i stedet at foretage et skøn over, hvordan man kommer til et retvisende helårsresultat.

Hvis borgeren herefter ikke mener, at det omregnede resultat er gunstigt for ham, kan han i stedet - som det eneste alternativ- vælge at få opgjort sin indkomst, som om han var skattepligtig til Danmark i hele indkomståret. Valgmuligheden ligger således alene hos borgeren og ikke hos SKAT, hvilket fremgår af personskattelovens § 14, stk. 2.

Hvis SKAT ikke skal anerkende en omregning på et objektivt grundlag, vil hele pointen med at give borgeren mulighed for at vælge den objektive omregning eller omregning efter personskattelovens § 14, stk. 2, være borte. SKAT skal således - uanset om det givet et retvisende billede af borgerens helårsindkomst eller ej - foretage omregningen efter § 14, og derefter er det så udelukkende borgeren, der må vælge, om han vil have opgjort indkomsten efter denne regel.

I SKM2004.238.LSR har Landsskatteretten anført, at en omregning til helårsindkomst af lønindkomsten ville stille klageren ringere end en person, der er fuldt skattepligtig til Danmark i hele indkomståret, og som har erhvervet tilsvarende indkomster.

I nærværende sag vil helårsomregningen ikke stille klageren ringere, end hvis han havde været fuldt skattepligtig til Danmark i hele indkomståret. Der er således ikke noget beskyttelseshensyn at tage, som tilfældet var i SKM2004.238.LSR.

SKAT har henvist til SKM2006.578.DEP, men denne udtalelse fra Skatteministeriet vedrører omlægning af et forskudt indkomstår, som styres af helt andre bestemmelser, og kan på ingen måde anvendes til fortolkning af personskattelovens § 14.

Såfremt det ikke kan anerkendes, at klageren kan omregnes til helårsindkomst i henhold til personskattelovens § 14, skal det anerkendes, at helårsindkomsten skal ansættes til det faktiske resultat for hele regnskabsåret.

Helårsindtægten for den engelske landbrugsvirksomhed udgjorde - 1.570.399 GBP i 2007, hvilket omregnet i henhold til valutakurs på henholdsvis fraflytningstidspunktet og pr. 31. december 2007 svarer til et underskud på 16.680.509 kr.

I opgørelsen indgår en kursregulering af valutalån, som også ville have været indregnet i det skattepligtige resultat, da klageren kunne anvende lageprincippet på valutalånet.

Der er desuden alene indregnet regnskabsmæssige afskrivninger på 485.876 GBP. Det negative resultat ville således blive forøget med ca. 500.000 GBP eller 5.1 mio. kr., hvis der reguleres for skattemæssige afskrivninger efter danske principper:

Bygningsafskrivninger, 4 % af 22.969.396 GBP	918.776 GBP
Afskrivninger, anlæg og maskiner, 25 % af 301.786 GBP	75.447 GBP
Skattemæssige afskrivninger efter danske principper	994.223 GBP

Der har således været et væsentligt større underskud i hele regnskabsåret, end det som SKAT har baseret sin afgørelse på.

Anvendelsen af det faktiske helårlige resultat for virksomheden ville således ikke føre til et væsentligt anderledes resultat end ved en objektiv helårsomregning efter personskattelovens § 14, stk. 2.

SKAT tager udgangspunkt i, at helårsunderskuddet ud fra en subjektiv vurdering skal stemme overens med resultatet for et normalt år.

En omregning baseres på faktiske tal, for eksempel beløb og dage, og for at der kan ske omregning kræves det, at der er kendskab til delårsindkomsten, antallet af dage med fuld skattepligt og antallet af dage i indkomståret.

Det er uanfægtet, at delårsindkomsten udgør -9.216.105 kr. for virksomheden i England, Y1 og - 139.781 kr. for virksomheden i Danmark, Y. Det er ud fra disse kendte faktorer, at helårsomregningen foretages.

En subjektiv vurdering af beløbsstørrelsen, som SKAT ønsker, er ikke en omregning. Når der skal foretages omregning til helårsindkomst, skal der anvendes samme princip, uanset hvilke indkomster eller fradrag, der er tale om.

Nedenfor er anført et eksempel til illustration:

Lønindkomst
Person A fraflytter Danmark 30. juni 2007. Han har i de seneste 3 indkomstår haft en årlig løn på 1.200.000 kr. A tager imod et jobtilbud udlandet, som medfører, at han må fraflytte Danmark. Han siger sit arbejde op og fratræder 31. marts 2007. For denne periode har han 300.000 kr. løn. A holder herefter fri indtil sin fraflytning, således at lønindkomsten for perioden 1. januar 2007 - 30. juni 2007 udgør 300.000 kr. I det nye job får A 2.000.000 kr. i årsløn.

Ved en helårsomregning af den faktiske løn frem til fraflytningen vil helårlig løn udgøre 600.000 hr. A har mulighed får at vælge den faktiske årsindkomst på 1.300.000 kr. I forhold til den konkrete sag vil SKAT hævde, at de vil have ret til at sætte helårsindkomsten til 1.200. 000 kr., idet dette historisk set vil svare til en "normal løn".

Resultatet for Y for kalenderåret 2007 svarer til et normalt år for en landbrugsvirksomhed i det første hele regnskabsår. Således hænger de foretagne investeringer sammen med driften af den igangværende virksomhed.

Derfor skal dette resultat lægges til grund ved den sekundære påstand ved opgørelse af helårsindkomst efter personskattelovens § 14, stk. 2.

Regnskabet indeholder regnskabsmæssige afskrivninger, men de anvendte afskrivningsprocenter ligger inden for de skattemæssige afskrivningsprocenter i Danmark. Der er i årsrapporten for 2007 ikke foretaget afskrivninger på den engelske landbrugsejendom.

Såfremt Landsskatteretten alene imødekommer klagerens sekundære påstand, forbeholder klageren sig ret til at korrigere for opgørelse af skattemæssige afskrivninger på inventar mv. og opgøre skattemæssige afskrivninger på bygninger og installationer efter danske regler.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Hvis en person bliver skattepligtig, eller hvis en person ophører med at være skattepligtig, jf. kildeskattelovens § 1, omregnes såvel den skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og kapitalindkomsten for det år, hvor skattepligten indtræder eller ophører, således at beløbene kommer til at svare til et helt års indkomster. Dette fremgår af personskattelovens § 14, stk. 1.

Det er indkomsten for den periode, hvor klageren har været fuldt skattepligtig til Danmark, der skal omregnes i henhold til personskattelovens § 14, stk. 1.

Formålet med omregningen efter § 14, stk. 1, er i henhold til lovens forarbejder, at sikre en progressiv beskatning af den indkomst, der er oppebåret i Danmark i de situationer, hvor indkomsten ikke oppebæres i et helt indkomstår. Hensigten med omregningen er at sikre, at beskatningen sker af den oppebårne delårsindkomst på samme vilkår, som ville være tilfældet, hvis delårsindkomsten indgik i en helårsindkomst.

Det afgørende for opgørelsen af beskatningsgrundlaget må således være, at beskatningsgrundlaget giver et retvisende billede af helårsindkomsten.

Det er ikke i alle tilfælde, at en objektivt foretaget omregning af en delårsindkomst på baggrund af antal dage, vil medføre et retvisende resultat for helårsindkomsten.

Såfremt der i nærværende sag foretages omregning uden hensyntagen til det særlige forhold, at indtægterne i klagerens virksomhed primært stammer fra det sidste halvår af 2007, vil omregning alene baseret på resultatet for første halvår ikke reelt svare til den helårsindkomst, der skal danne grundlag for beregningen af klagerens beskatningsevne for året.

Herefter kan der ikke gives klageren medhold i den principale påstand om, at omregningen til helårsindkomst skal foretages på et objektivt grundlag alene med udgangspunkt i det antal dage, hvor klageren har været fuldt skattepligtig til Danmark.

For så vidt angår klagerens subjektive påstand, fremgår det af personskattelovens § 14, stk. 2, at anmodning om omvalg skal fremsættes over for SKAT senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår.

Denne frist er således overskredet.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 30, kan Told- og skatteforvaltningen tillade, at en skattepligtig ændrer et valg i selvangivelsen, i det omfang skattemyndighederne har foretaget en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, der har betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Det er et krav, at anmodning om tilladelse efter stk. 1 fremsættes af den skattepligtige inden 6 måneder efter at den skattepligtige er kommet til kundskab om den ansættelse, der begrunder anmodningen. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra skatteyderen dispensere fra fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Klagerens ønske om at ændre beskatningen til den faktiske helårsindkomst udspringer af den korrektion i skatteansættelsen, som SKAT har foretaget, hvilket har medført utilsigtede skattemæssige konsekvenser for klageren. Under hensyntagen til dette og til, at SKAT har meddelt klageren i forbindelse med sagens behandling, at det var en mulighed at foretage omvalg, anser retten klageren for berettiget til i stedet for beskatning efter personskattelovens § 14, stk. 1, at opgøre indkomsten efter personskattelovens § 14, stk. 2.

Da helårsindkomsten ikke på det foreliggende grundlag kan fastsættes, overlades den nærmere talmæssige opgørelse til de stedlige myndigheder, jf. § 17, stk. 2, i bkg. 974 af 17. oktober 2005 om forretningsorden for Landsskatteretten.