Indhold
Dette afsnit handler om beskatningen, hvis køberetter afstås ved differenceafregning.
Afsnittet indeholder:
- Generelt om køberetter
- Differenceafregning
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Generelt om køberetter
En køberet kan udnyttes til køb af aktier (levering), men køberetten kan også sælges, afvikles ved differenceafregning eller udløbe uudnyttet.
Differenceafregning
Hvis køberetterne sælges eller, hvis de afstås ved differenceafregning, bliver de omfattet af reglerne i kursgevinstloven. Gevinst eller tab beskattes efter lagerprincippet.
Hvis køberetter, der ikke tidligere er blevet beskattet efter kursgevinstlovens lagerprincip, faktisk bliver afviklet ved differenceafregning, betyder det, at medarbejderens skatteansættelse skal genoptages fra og med retserhvervelsestidspunktet. Det er uden betydning, om køberetterne tidligere har opfyldt betingelserne for at være undtaget fra reglerne i kursgevinstloven. Beskatning sker efter lagerprincippet.
I SKM2010.293.ØLR nåede Østre Landsret frem til, at der var tale om differenceafregning af køberetter, og fastslog, at der ikke på noget tidspunkt var reelt ejerskab af aktierne. Ved vurderingen af spørgsmålet blev der særligt lagt vægt på, at salget af aktier tidsmæssigt lå i umiddelbar forlængelse af udnyttelse af køberetterne. Det betød, at udnyttelsen og salget blev anset som en samlet transaktion, der ikke kunne afbrydes efter udnyttelsen.
Der forelå ikke differenceafregning i tilfælde, hvor aktiesalget ved udnyttelse af køberetterne var sket til tredjemand på NASDAQ-børsen via en børsmægler, der afregnede nettoprovenuet direkte til medarbejderen. Selv om salget af aktierne tidsmæssigt lå i umiddelbar forlængelse af udnyttelsen af køberetterne og var sket som led i én samlet transaktion, var salget på børsen sket på medarbejdernes vegne og regning. Salget forudsatte, at medarbejderne forinden var blevet ejere af aktierne.
Derimod kunne udnyttelse af købe- og tegningsretter, hvor medarbejderne straks efter erhvervelsen af anparterne tilbagesolgte anparterne til et koncernbundet selskab uden medvirken af udenforstående og med en meget begrænset kursrisiko for medarbejderne, sidestilles med en differenceafregning. Medarbejderne betalte ikke udnyttelsesbeløbet til sagsøgeren, men modtog nettoprovenuet svarende til differencen mellem udnyttelseskursen og markedskursen for anparterne. Se SKM2013.132.ØLR.
Se også
Se også afsnit
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsretsdomme |
| SKM2013.132.ØLR | Der forelå ikke differenceafregning i tilfælde, hvor aktiesalget ved udnyttelse af køberetterne var sket til tredjemand på NASDAQ-børsen via en børsmægler, der afregnede nettoprovenuet direkte til medarbejderen. Selv om salget af aktierne tidsmæssigt lå i umiddelbar forlængelse af udnyttelsen af køberetterne og var sket som led i én samlet transaktion, var salget på børsen sket på medarbejdernes vegne og regning. Salget forudsatte, at medarbejderne forinden var blevet ejere af aktierne. Derimod kunne udnyttelse af købe- og tegningsretter, hvor medarbejderne straks efter erhvervelsen af anparterne tilbagesolgte anparterne til et koncernbundet selskab uden medvirken af udenforstående og med en meget begrænset kursrisiko for medarbejderne, sidestilles med en differenceafregning. Medarbejderne betalte ikke udnyttelsesbeløbet til sagsøgeren, men modtog nettoprovenuet svarende til differencen mellem udnyttelseskursen og markedskursen for anparterne. | |
| SKM2010.293.ØLR | I forbindelse med sin ansættelse blev sagsøgeren tildelt en række aktieoptioner i et amerikansk selskab. Sagen handlede om, hvorvidt sagsøgerens udnyttelse af disse aktieoptioner ved såkaldt "Exercise and Sell" var at anse for sket ved differenceafregning i kursgevinstlovens forstand. I så fald var betingelsen om "levering" i KGL § 30, stk. 1, nr. 5, ikke opfyldt. Derfor skulle sagsøgerens gevinst ved udnyttelsen beskattes efter KGL § 29 om finansielle kontrakter og ikke efter ABL's regler. Landsretten lagde til grund, at salget af aktier tidsmæssigt lå i umiddelbar forlængelse af udnyttelsen af aktieoptionerne, så der var tale om en samlet transaktion, der ikke kunne afbrydes efter udnyttelsen, men inden salget. Landsretten lagde også vægt på, at sagsøgeren ikke skulle finansiere udnyttelsen af aktieoptionerne, fordi udnyttelsesprisen var gået fra i salgssummen for aktierne, hvorefter sagsøgeren havde fået udbetalt nettoprovenuet. Der var derfor sket en samlet kontant afregning af dispositionen. Landsretten fandt det herefter ikke godtgjort, at sagsøgeren på noget tidspunkt havde været reel ejer af de omhandlede aktier. Udnyttelsen måtte derimod anses for sket ved differenceafregning, hvorfor gevinsten skulle beskattes efter KGL § 29 om finansielle kontrakter. | |
| Landsskatteretten | | |
| SKM2022.67.LSR | Landsskatteretten fandt, at klagers udnyttelse af tildelte aktieoptioner var sket ved differenceafregning og ikke ved et køb og et efterfølgende salg. Der var tale om det samme aktieoptionsprogram som omhandlet i Østre Landsrets dom af 22. marts 2010 SKM2010.293.ØLR, hvor landsretten havde fundet, at der var tale om differenceafregning. Da Østre Landsretsdom af 7. december 2012 SKM2013.132.ØLR vedrørte et andet aktieoptionsprogram, kunne denne dom ikke føre til et andet resultat. Det udbetalte beløb skulle herefter beskattes endeligt som løn efter ligningslovens § 28 og skulle ikke indgå i avanceopgørelsen efter aktieavancebeskatningsloven. Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. | |