Indhold

Afsnittet indeholder:

  • Dobbeltfradrag
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Dobbeltfradrag

Den særlige fradragshjemmel i LL § 7 A, stk. 1, nr. 1, 6. pkt. og LL § 28, stk. 4, er ophævet med virkning fra den 31. maj 2003. Det skyldes, at Højesteret i en sag fastslog, at et selskab har fradragsret efter SL § 6, stk. 1, litra a, for tegningsretter til aktier med ret til tegning til favørkurs, som gives til selskabets ansatte, herunder ansatte i selskabets datter- og datterdatterselskaber. Se SKM2002.571.HR.

Da der således var dobbeltfradrag både efter SL § 6, litra a og LL § 7 A, stk. 1, nr. 1 eller LL § 28, stk. 4, blev loven ændret, og den særlige fradragshjemmel i LL § 7 A, stk. 1, nr. 1, udgik.

Den situation, at såvel moderselskab som datterselskab kan påberåbe sig en fradragsret efter henholdsvis SL § 6 og LL § 7 A, hvis datterselskabet refunderer de afholdte udgifter, er hermed afskåret. I denne situation har moderselskabet ikke længere fradrag.

Det var tidligere muligt at opnå dobbeltfradrag for udgiften til tildeling af tegningsretter. For tegningsretter, der er tildelt og retserhvervede før den 31. maj 2003, er det stadigt muligt at opnå fradrag både efter SL § 6 litra a og den tidligere gældende LL § 28, stk. 4.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2002.571.HR

Arbejdsgiverselskabet havde fradragsret for tab ved udstedelse af medarbejderaktier til favørkurs.