Indhold

Dette afsnit beskriver betingelsen, om at de modtagne køberetter indeholder en ret eller pligt til levering af aktier.

Afsnittet indeholder:

  • Differenceafregning
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Differenceafregning

Det er en betingelse for skattefriheden efter LL § 7 H, at modtagne køberetter indeholder en ret for enten den ansatte eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier. Se LL § 7 H, stk. 2, nr. 7.

Vurderingen af, om denne betingelse er opfyldt, skal foretages ud fra forholdene på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den modtagne køberet eller tegningsret, jf. LL § 7 H, stk. 1, 7. pkt. Betingelsen er opfyldt, selvom køberetten også giver mulighed for opfyldelse ved kontant udbetaling af forskellen mellem de underliggende aktiers markedskurs og den aftalte kurs i henhold til køberetten (differenceafregning).

Hvis køberetten kun kan opfyldes ved differenceafregning, vil betingelsen ikke være opfyldt, og køberetten kan ikke omfattes af den nye ordning. Konsekvensen af, at en køberet, der er omfattet af LL § 7 H, stk. 1-7, udnyttes ved kontant udbetaling, er, at reglerne i LL § 28 bliver anvendt. Se LL § 7 H, stk. 8 og afsnit C.A.5.17.2.3.2. Hvis betingelsen i LL § 28, stk. 1, 5. pkt., ikke er opfyldt, skal medarbejderen beskattes efter reglerne i LL § 16, jf. SL § 4. Se afsnit C.A.5.17.1 om aktier og C.A.5.17.2.1 om køberetter.

Udnyttelse ved differenceafregning indebærer, at der skal ske indberetning i overensstemmelse med den dagældende SKL § 7 A, stk. 2, nr. 15, om vederlag omfattet af LL § 7 H. Der skal dog ske indberetning efter reglerne i den dagældende SKL § 7 A, stk. 2, nr. 10, hvis differenceafregningen betyder, at reglerne i LL § 28 anvendes i stedet for LL § 7 H.

I en sag udtalte Ligningsrådet, at nettoafregning af køberetter med aktier er omfattet af begrebet differenceafregning. Se SKM2005.143.LR.

Skatterådet tilkendegav i en sag i hvilket omfang flere forskellige udnyttelsesmetoder anses for at være differenceafregning. Ved afgørelsen af, om køberetterne kan omfattes af LL § 7 H, blev der lagt vægt på, om der opnås et reelt ejerskab til aktierne, og at medarbejderen har en kursrisiko på aktierne i perioden mellem udnyttelse af køberetten og salget af aktien. Se SKM2009.790.SR.

I SKM2010.293.ØLR fastslog Østre Landsret, at der var sket differenceafregning, da der ikke på noget tidspunkt havde været reelt ejerskab til de omhandlede aktier. Retten lagde vægt på, at salget af aktier tidsmæssigt lå i umiddelbar forlængelse af udnyttelse af optionerne, således at udnyttelsen og salget måtte anses som en samlet transaktion, der ikke kunne afbrydes efter udnyttelsen, men inden salget.

I SKM2013.132.ØLR fastslog Østre Landsret, at der ikke forelå differenceafregning i tilfælde, hvor aktiesalget ved udnyttelse af køberetterne var sket til tredjemand på NASDAQ-børsen via en børsmægler, der afregnede nettoprovenuet direkte til medarbejderen. Selv om salget af aktierne tidsmæssigt lå i umiddelbar forlængelse af udnyttelsen af køberetterne og var sket som led i én samlet transaktion, var salget på børsen sket på medarbejdernes vegne og regning. Salget forudsatte, at medarbejderne forinden var blevet ejere af aktierne.

Derimod kunne udnyttelse af købe- og tegningsretter, hvor medarbejderne straks efter erhvervelsen af anparterne tilbagesolgte anparterne til et koncernbundet selskab uden medvirken af udenforstående og med en meget begrænset kursrisiko for medarbejderne, sidestilles med en differenceafregning. Medarbejderne betalte ikke udnyttelsesbeløbet til sagsøgeren, men modtog nettoprovenuet svarende til differencen mellem udnyttelseskursen og markedskursen for anparterne. 

Se også

Se også afsnit

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme
SKM2013.132.ØLR En række medarbejdere havde modtaget købe- og tegningsretter. Sagen vedrørte om disse købe- og tegningsretter skulle beskattes efter LL § 7 H, eller om der skulle ske beskatning efter LL § 28, idet medarbejderne ikke var blevet ejere af anparterne/aktierne forinden afståelsen. 

I tilfælde, hvor aktiesalget ved udnyttelse af køberetterne var sket til tredjemand på NASDAQ-børsen via en børsmægler, der afregnede nettoprovenuet direkte til medarbejderen, fandt Landsretten, at der ikke forelå differenceafregning. Selv om salget af aktierne tidsmæssigt lå i umiddelbar forlængelse af udnyttelsen af køberetterne og var sket som led i én samlet transaktion, var salget på børsen sket på medarbejdernes vegne og regning. Salget forudsatte, at medarbejderne forinden var blevet ejere af aktierne. 

Derimod kunne udnyttelse af købe- og tegningsretter, hvor medarbejderne straks efter erhvervelsen af anparterne tilbagesolgte anparterne til et koncernbundet selskab uden medvirken af udenforstående og med en meget begrænset kursrisiko for medarbejderne, sidestilles med en differenceafregning. Medarbejderne betalte ikke udnyttelsesbeløbet til sagsøgeren, men modtog nettoprovenuet svarende til differencen mellem udnyttelseskursen og markedskursen for anparterne.
SKM2010.293.ØLR Sagen vedrørte, om sagsøgerens udnyttelse af aktieoptioner ved såkaldt "Exercise and Sell" skulle anses for at være sket ved differenceafregning i kursgevinstlovens forstand.

Landsretten lagde til grund, at salget af aktier tidsmæssigt lå i umiddelbar forlængelse af udnyttelsen af aktieoptionerne. Der var derfor tale om en samlet transaktion, der ikke kunne afbrydes efter udnyttelsen, men inden salget.

Landsretten lagde også vægt på, at sagsøgeren ikke skulle finansiere udnyttelsen af aktieoptionerne, da udnyttelsesprisen var fragået i salgssummen for aktierne, hvorefter sagsøgeren havde fået udbetalt nettoprovenuet. Der var således sket en samlet kontant afregning af dispositionen.

Landsretten konkluderede, at sagsøgeren ikke på noget tidspunkt havde været reel ejer af de omhandlede aktier. Udnyttelsen måtte derimod anses for at være sket ved differenceafregning.

  

Skatterådet og Ligningsrådet
SKM2009.790.SR

Skatterådet tilkendegiver i hvilket omfang nærmere beskrevne varianter af udnyttelsesmetoder vil blive anset for at være differenceafregning og altså ikke kan anvendes for købe- og tegningsretter omfattet af LL § 7 H.

  
SKM2005.143.LR

En aftale, der blev udformet, så aktieoptionerne skulle nettoafregnes med aktier, blev ikke anset for at være omfattet af LL § 7 H.

Det måtte anses for en væsentlig ændring af aftalen, hvis medarbejderne på udnyttelsestidspunktet efter aftalen kunne erhverve eller rent faktisk erhvervede aktier i en anden aktieklasse end den aktieklasse, der var opfattet af optionsaftalen.