Spørgsmål:
- Kan B ved fakturering af A af ekstravederlaget for at rykke A's restanter undlade moms på rykkergebyrerne dvs. de ydelser, som A kunne have udført selv, og som ville have været undtaget for moms, hvis A i øvrigt havde været momspligtig?
- Kan B - efter aftale med A - fakturere A's kunder direkte og uden moms?
Svar:
- Nej
- Nej - se begrundelsen
Beskrivelse af de faktiske forhold
A er et ikke-momsregistreret selskab eller en person, som har en fast aftale med B, der er et momsregistreret selskab, om at B skal udføre ejendomsadministration for A.
B skal således varetage A's interesser i forhold til A's kunder og A's aktionærer/andelshavere/lejere. B modtager herfor et fast vederlag fra A for administrationsarbejdet.
B har endvidere en aftale med A om, at hvis der er restanter, så skal B på A's vegne rykke med de gebyrer, der er tilladt efter loven. Det er endvidere aftalt, at B i så fald er berettiget til at modtage ekstra vederlag svarende til det rykkergebyr, der lovligt kan opkræves overfor lejer, andelshaver eller aktionær.
I forbindelse med, at ejendomsadministration den 1. januar 2011 er blevet momspligtigt, er der opstået usikkerhed om, hvorvidt rykkergebyrer skal eller kan fritages for moms.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling
Det er spørgers opfattelse, at rykkergebyrer kan fritages for moms. Dvs., at når den enkelte lejer/andelshaver mv. bliver opkrævet et rykkergebyr, skal skyldneren ikke betale moms af gebyret.
Spørgsmålet opstår, om B, når B efter aftalen med A, opkræver et beløb der svarer til gebyret hos A, som vederlag for at administrere rykkersagen, skal fakturere beløbet med moms, og afregne moms heraf.
Alternativt, kan B evt. opkræve rykkergebyret direkte fra skyldneren til sig selv, i stedet for at videreafregne beløbet til A, for derefter at fakturere et administrationsvederlag. Spørgsmålet er så, om B i den situation skal opkræve og afregne moms af rykkergebyret.
Skatteministeriets indstilling og begrundelse
Lovgrundlag:
Momslovens § 4, stk.1:
Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.
Momslovens § 13, stk. 1, nr. 8:
Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:
(...)
8) Udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, herunder levering af gas, vand, elektricitet og varme som led i udlejningen eller bortforpagtningen. Fritagelsen omfatter dog ikke udlejning af værelser i hoteller og lign., udlejning af værelser i virksomheder, der udlejer for kortere tidsrum end 1 måned, udlejning af camping-, parkerings- og reklameplads, samt udlejning af opbevaringsbokse.
(...)
Praksis:
SKM2003.541.LSR.
Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at et selskabs rykkergebyrer ved for sen betaling af momspligtige leasingydelser ikke er omfattet af momsloven, og dermed heller ikke omfattet af momsfritagelsen.
Landsskatteretten fandt i sagen, at rykkergebyrerne måtte anses for et objektivt grundlag for den godtgørelse af omkostninger i forbindelse med påmindelse af betalingskravet, som selskabet kunne kræve for tab ved den manglende betaling. Tabet bestod i situationen af udgifter til iværksættelse af rykkerprocedure m.v. Godtgørelsen kunne endvidere ikke anses for at være vederlag for en leverance, og måtte som følge deraf anses for at falde udenfor momslovens anvendelsesområde, jf. § 4, stk.1.
C-353/00, Keeping Newcastle Warm Ltd (KNW)
Sagen vedrørte offentlige tilskud til energirådgivning. Der blev ydet tilskud til visse anerkendte rådgivere, som ydede gratis energirådgivning til visse husholdninger. EF-domstolen bemærkede under henvisning til dommen i sag C-184/00, at artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a, bla. tager sigte på situationer, hvor tre parter er involveret, nemlig den offentlige tilskudsgiver, en virksomhed som tilskudsmodtager, og aftageren af tjenesteydelsen. Inden for denne ramme kan det beløb, der betales af en offentlig organisation til en virksomhed i forbindelse med energirådgivning, som virksomheden leverer til visse grupper af beboere, udgøre et tilskud i bestemmelsens forstand. Samtidig finder EF-domstolen under henvisning til dommen i sag C-16/93, Tolsma, at det under alle omstændigheder skal anføres, at beskatningsgrundlaget for en tjenesteydelse udgøres af alt, hvad der modtages som modydelse for tjenesteydelsen. Det må fastslåes, at det til KNW betalte beløb modtages som modværdi for den tjenesteydelse, som KNW præsterer overfor visse modtagergrupper. Det betalte beløb er som en transaktions modværdi omfattet af beskatningsgrundlaget i henhold til sjette direktivs artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a).
Ad spørgsmål 1:
Det ønskes besvaret, hvorvidt B ved fakturering af A af ekstravederlaget for at rykke A's restanter, kan undlade moms på rykkergebyrerne dvs. de ydelser, som A kunne have udført selv, og som ville have været undtaget for moms, hvis A i øvrigt havde været momspligtig.
Begrundelse:
Med virkning fra 1. januar 2011 blev bestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, ændret således, at momsfritagelsen for administration, udlejning og bortforpagtning af fast ejendom ikke længere omfattede administration.
Efter lovændringen er ejendomsadministration således en momspligtig ydelse. B skal således afregne moms af det vederlag, som B modtager fra A.
Det følger af Landsskatterettens afgørelse i SKM2003.541.LSR, at rykkergebyrer ved for sen betaling ikke anses for at være omfattet af momsloven, idet der ikke er tale om levering af en ydelse mod vederlag.
Konsekvensen af afgørelsen er, at skyldneren ikke skal betale moms af rykkergebyret.
Det fremgår af sagen, at A er et ejendomsselskab, og at B leverer ejendomsadministration for A. Som led i denne ejendomsadministration er det aftalt, at B skal forestå rykkerprocedure overfor de af A's lejere mv., der ikke har overholdt betalingsfristen.
B modtager et fast vederlag fra A for ejendomsadministrationen. I forbindelse med iværksættelse af rykkerprocedurer er det mellem A og B aftalt, at B fra A modtager et vederlag, der i størrelse svarer til rykkergebyret.
Det er Skatteministeriets opfattelse, at B leverer momspligtig ejendomsadministration for A. B skal således afregne moms af det vederlag, som B modtager fra A. Skatteministeriets finder, at dette ligeledes gælder for det vederlag der er aftalt i forbindelse med at B forestår rykkerprocedurer.
Skatteministeriet finder således ikke, at B ved fakturering af A af ekstravederlaget for at rykke A's restanter, kan undlade moms på den del af vederlaget, der vedrører de rykkergebyrer, der er opkrævet hos A's restanter.
Det indstilles på den baggrund, at spørgsmål 1 besvares med "nej".
Ad spørgsmål 2:
Det ønskes besvaret, hvorvidt B - efter aftale med A - kan fakturere A's kunder direkte og uden moms.
Begrundelse:
Det er Skatteministeriets opfattelse, at det er A, der har lidt et tab som følge af skyldnerens manglende betaling, og det er A, der er berettiget til rykkergebyret, og dermed berettiget til at anse rykkergebyret som en standardiseret erstatning/ godtgørelse, jf. SKM2003.541.LSR.
På baggrund af kendelsen står det imidlertid fast, at A's skyldnere ikke skal betale moms af det rykkergebyr de kan pålægges i forbindelse med for sen betaling.
Det er dog Skatteministeriets opfattelse, at B, ved at forestå rykkerprocedure mv. leverer en ydelse til A, og at aftalen om, at B kan fakturere A's skyldnere direkte for det rykkergebyr, som A er berettiget til, må betragtes som vederlag for denne ydelse.
Der henvises i den forbindelse til EU-domstolens afgørelse C-353/00, hvorefter momsgrundlaget for en ydelse må udgøres af alt, hvad der modtages som vederlag for ydelsen, herunder fra tredjemand.
Skatteministeriet finder på den baggrund, at B skal afregne moms af rykkergebyret, som en del af det samlede vederlag fra A.
Det indstilles på den baggrund, at spørgsmål 2 besvares med "nej - se begrundelsen".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.