Hvis en virksomhed i 4 sammenhængende afregningsperioder har fået foretaget en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar af skatter eller afgifter mv. for det samme registreringsforhold, kan Skatteforvaltningen efter OPKL § 4, stk. 3, inddrage virksomhedens registrering, for registreringsforholdet, medmindre virksomheden inden inddragelsen indgiver de manglende angivelser. Bestemmelsen gælder ikke for registrerede varemodtagere.
Ved lov nr. 408 af 8. maj 2006 blev der i flere afgiftslove indsat enslydende hjemler til at fratage varemodtagere deres registrering i tilfælde af visse overtrædelser af loven. Der er tale om CHOAL § 10 a, stk. 6, EMBAL § 7 a, stk. 7, samt ØLVINAL § 6, stk. 4.
Varemodtagerregistreringen kan kun fratages i tilfælde, hvor der er tale om gentagne overtrædelser. Se SKM2009.443.SKAT.
Hvis en virksomhed undlader at stille sikkerhed som krævet efter reglerne i E.A.1.5, kan Skattestyrelsen inddrage virksomhedens registrering, indtil der er stillet sikkerhed.