Spørgsmål
1. Skal spørgers eksterne konsulenter multimediebeskattes?
2. Ændrer en ekstern konsulent, som er selvstændig erhvervsdrivende og B-indkomstpligtig, ansættelsesforhold, når han modtager en bærbar computer?
3. Hvordan skal multimedieskatten indberettes i e-indkomst for en selvstændig erhvervsdrivende som modtager B-indkomst?
Svar
1. Se sagsfremstilling og begrundelse.
2. Nej
3. Spørgsmålet afvises.
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørger har eksterne konsulenter tilknyttet virksomheden, og deres tilknytning er som selvstændige erhvervsdrivende, de har altså ikke et egentligt ansættelsesforhold. Spørger oplyser, at de lever op til kravene for selvstændig erhvervsdrivende iflg. Skats vejledning om " Selvstændigt erhvervsdrivende - også i skattemæssig forstand" E nr. 164 .
Af og til er der et behov for, at konsulenterne skal kobles op på spørgers interne netværk, og af sikkerhedsmæssige grunde må de ikke anvende deres egen computer, men får udleveret en bærbar PC fra spørgers EDB-afdeling.
Betaling for konsulenterne arbejde er B-indkomst og indberettes i felt 36
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling
Spørger er ikke fremkommet med en opfattelse af, hvordan anmodningen skal besvares.
Skatteministeriets indstilling og begrundelse
Lovgrundlag:
I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.
Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.
Ved lovforslag nr. 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget som lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.
Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv. som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.
Retspraksis
SKM2009.680.SR
Skatterådet kunne bl.a. ikke bekræfte, at den private rådighed af en PC kan afkræftes, hvis medarbejderen tager sin PC med hjem og udelukkende anvender den til erhvervsmæssigt brug og har underskrevet en tro- og loveerklæring. Formodningen kunne dog afkræftes, såfremt der er tale om, at medarbejderen har et arbejdsbetinget behov for at få stillet PC'en til rådighed på en tjenesterejse, og PC'en kun må anvendes erhvervsmæssigt og faktisk kun anvendes erhvervsmæssigt, og medarbejderen ikke uden unødigt besvær har mulighed for at aflevere PC'en på arbejdspladsen.
SKM2010.409.SR
Skatterådet fandt bl.a. at en indehaver af virksomhed og dennes ægtefælle skulle betale skat af multimedier, når virksomheden drives fra hjemmet, og der indgår telefon, internetforbindelse, computere, printer, specialiseret software og mobiltelefon i virksomhedens drift.
Spørgsmål 1:
Skal spørgers eksterne konsulenter multimediebeskattes?
Spørger har oplyst, at de eksterne konsulenter er selvstændige erhvervsdrivende, hvilket Skatteministeriet derfor lægger til grund i besvarelsen af spørgsmålet.
Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 13:
Stk. 1, 1. pkt. og stk. 12 finder tilsvarende anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende, for så vidt angår multimedier, som indgår i den erhvervsmæssige virksomhed og er stillet til rådighed for privat benyttelse (SKATs fremhævning).
Skatteministeren har i høringssvar til Håndværkerrådet i høringsskema L199 bemærket:
Hvis en selvstændig erhvervsdrivende, der driver sin virksomhed fra en ejendom, hvor vedkommende også har sin bopæl, vælger at lade virksomheden stille computer, telefon eller Internet til rådighed for privat brug, er vedkommende også omfattet af multimediebeskatningen. En sådan virksomhed vil typisk have en internetforbindelse, som den selvstændig erhvervsdrivende også kan benytte i den private del af ejendommen - i de tilfælde vil det være særdeles vanskeligt at afkræfte formodningen for privat rådighed...
For så vidt angår anvendelse af ligningslovens § 16, fremgår det af pkt. 12.4.1 i cirk. Nr. 72 af 17.4.1996, at bestemmelsen ikke kun finder anvendelse på almindelige lønmodtagerforhold, f.eks. funktionærer eller tjenestemænd, men også på mere individuelle personlige arbejdsaftaler som f.eks. arbejdsaftaler med konsulenter, revisorer, bestyrelsesmedlemmer m.v.
Det fremgår af ligningsvejledningen afsnit A.B.1.9.4 om multimediebeskatning:
Reglerne gælder for personer, der er selvstændigt erhvervsdrivende og som gennem virksomheden har multimedier til rådighed for privat benyttelse. Se LL § 16, stk. 1, jf. stk. 13.
Det er SKATs opfattelse, at reglerne også gælder multimedier, som en tredjemand stiller til rådighed for privat brug for den erhvervsdrivende som led i udøvelsen af den selvstændigt erhvervsdrivendes virksomhed.
Hvis konsulenterne har PC'en til privat rådighed, skal de således beskattes heraf. Det gælder således både for selvstændige og private, at det er rådigheden, der beskattes.
Såfremt konsulenterne tager PC'en med hjem på bopælen, er der en formodning for, at der er privat rådighed over PC'en, hvilket fremgår af LFB 2009-05-18 nr. 199 (L 199):
"I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der en formodning for, at der er privat rådighed over personalegodet. Denne formodning kan kun vanskeligt afkræftes og kun ved meget sikre beviser for, at telefonen eller computeren kun er brugt erhvervsmæssigt".
(...) "Formodningen for privat rådighed over en telefon vil kunne afkræftes, selvom den tages med hjem på bopælen i de tilfælde, hvor brugen af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet (tilkaldevagt), og der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt, og telefonen rent faktisk udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Det er en forudsætning, at arbejdsgiverne fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt. Den hidtidige praksis, hvorefter enkeltstående opkald til hjemmet ikke udløser beskatning, videreføres ikke. Det vil sige, at hvis arbejdstageren foretager private opkald fra telefonen, vil vedkommende blive anset for at have telefon til rådighed for privat brug. Denne mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed over en telefon gælder ikke tilsvarende for en computer, der tages med hjem på bopælen eller internetadgang fra bopælen (SKATs fremhævning). Baggrunden er blandt andet, at for en telefon er det muligt at få specificerede lister på telefonopkald, der kan dokumentere, at telefonen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt - dette er ikke muligt på samme måde for så vidt angår computer eller internetadgang."
Det fremgår af Skatterådets afgørelse i SKM.2010.409.SR:
"Som det fremgår af høringssvaret til Håndværkerrådet, vil det være vanskeligt at afkræfte, at der ikke er privat rådighed over et multimedie, som befinder sig i den erhvervsmæssige del af en blandet ejendom."
Konsulenterne vil således være omfattet af beskatningen af multimedier, hvis de har privat rådighed over PC'en, herunder tager PC'en med hjem.
Hvis PC'en udelukkende befinder sig på spørgers arbejdsplads eller på konsulenternes eventuelle eget kontor, der ikke er sammenfaldende med deres private bolig, har konsulenterne ikke privat rådighed over PC'en.
Såfremt konsulenterne allerede er omfattet af multimediebeskatningen, skal de ikke yderligere beskattes af den PC, som spørger stiller til rådighed for dem.
Skatteministeriets indstilling:
Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med se sagsfremstilling og begrundelse.
Spørgsmål 2:
Ændrer en ekstern konsulent, som er selvstændig erhvervsdrivende og B-indkomstpligtig, ansættelsesforhold, når han modtager en bærbar computer?
Det er selve arbejdsforholdet mellem spørgers virksomhed og konsulenterne, der definerer, hvorvidt der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed eller f.eks. honorarmodtagere.
Spørger har oplyst, at konsulenterne er selvstændigt erhvervsdrivende i skattemæssig forstand i henhold til de kriterier, som SKAT har opstillet. At spørgers virksomhed stiller en bærbar PC til rådighed for konsulenterne af og til, når der er behov for, at konsulenterne skal kobles op på spørgers interne netværk og af sikkerhedsmæssige grunde ikke må anvende deres egen computer, vil ikke ændre på dette.
Skatteministeriets indstilling:
Skatteministeriet indstiller, at spørgsmålet besvares med nej,
Spørgsmål 3:
Hvordan skal multimedieskatten indberettes i e-indkomst for en selvstændig erhvervsdrivende som modtager B-indkomst?
Dette er et spørgsmål om indberetning, hvorfor spørgsmålet afvises, da Skatterådet kun svarer på spørgsmål vedrørende den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition eller den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, jf. skatteforvaltningslovens § 21. Indberetning falder således udenfor det område, hvorom der afgives bindende svar.
Skatteministeriet kan dog vejledende oplyse, at det fremgår af Ligningsvejledningen afsnit A.I.1.1.2.1:
"Indberetningspligten efter SKL § 7 A, stk. 2, nr. 1, omfatter B-indkomst, der erlægges for personlige arbejds- eller tjenesteydelser uden for ansættelsesforhold. Oplysningspligten omfatter alle former for honorarer for ikke momspligtig personlige arbejds- eller tjenesteydelser.
De ydelser, der er undtaget fra momspligten, fremgår af momslovens § 13. Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at vederlag for personbefordring samt leje, bortforpagtning og administration af fast ejendom, der i medfør af momslovens § 13 er undtaget fra momspligten, ikke skal indberettes, jf. § 11, stk.1, nr. 1, litra a,b go C, i BKG nr. 1522 af 14. december 2006.
Der kan blive tale om indberetningspligt vedrørende vederlag for normalt momsbelagte ydelser, men hvor regningen er udskrevet uden moms, fordi ydelsen er leveret af en person, hvis erhvervsmæssige omsætning ikke overstiger 50.000 kr. årligt, og som derfor ikke er registreringspligtig efter momsloven. Det kan eksempelvis dreje sig om ydelser fra tolke, tegnere, fotografer m.v."
Skatteministeriets indstilling.
Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 3 afvises.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling og begrundelse.