Spørgsmål

Kan Skatterådet bekræfte, at selskabets nettotabskonto jfr. § 22 stk. 9 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 (L 202) uden begrænsninger kan modregnes i selskabets fremtidige gevinster på porteføljeaktier, hvis hele anpartskapitalen i A ApS overdrages til en ny uafhængig ejer?

Svar

Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A ApS er ejet i lige fællesskab af B og C ApS. Selskabet er stiftet den xx 2007, og selskabets første regnskabsperiode var perioden xx 2007 - xx 2008. Selskabets regnskabsperiode er kalenderåret. Der er endnu ikke udarbejdet regnskab for indkomståret 2009.

Selskabet er stiftet som et investeringsselskab med en anpartskapital på xx kr. Selskabet har alene investeret i aktier i Z. Selskabet har i alt købt nominelt xx kr. aktier i Z til en anskaffelsespris på ca. xx kr. Selskabets aktier i Z er porteføljeaktier, idet ejerandelen af Z er mindre end 10 % (6,49 %).

Aktiekøbene blev foretaget løbende i det første regnskabsår og blev oprindelig finansieret dels ved selskabets egenkapital, og dels ved lån i X Bank. Efterfølgende er banklånet delvist nedbragt, og til gengæld har de 2 aktionærselskaber foretaget udlån til selskabet.

Siden anskaffelsen af nominelt xx kr. aktier i Z har selskabet hverken foretaget yderligere køb eller salg af aktier. Selskabets aktiebeholdning består således på nuværende tidspunkt udelukkende af nominelt xx kr. aktier i Z.

Aktierne i Z havde pr. 31. december 2009 en kursværdi på 0 kr.

Selskabet modtog i 2008 udbytte af aktierne i Z med ca. xx kr. I henhold § 22 stk. 9 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 (L 202) har selskabet herefter opgjort en nettotabskonto svarende til tabet på aktierne i Z reduceret med den skattefrie del (34 %) af modtaget udbytte. Nettotabskontoen er herefter opgjort til ca. xx kr.

De to aktionærselskaber overvejer nu at sælge samtlige deres anparter i A ApS til en eller flere uafhængige købere. I den forbindelse ønskes afklaret, om selskabet, uanset det er ejet af andre end de nuværende aktionærer, kan benytte nettotabskontoen til modregning i skattepligtige aktiegevinster.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 (L 202) er der i § 22 stk. 9 indført en regel om, at hvis et selskabs anskaffelsespris for porteføljeaktier overstiger aktiernes værdi ved begyndelsen af indkomståret 2010, så kan selskabet opgøre en såkaldt nettotabskonto. Nettotabskontoen opgøres som forskellen mellem selskabets anskaffelsespris for alle porteføljeaktier, der var i behold ved begyndelsen af indkomståret 2010, med fradrag af aktiernes kursværdi ved begyndelsen af indkomståret 2010. Saldoen ifølge nettotabskontoen kan benyttes til modregning i skattepligtige aktiegevinster i indkomståret 2010 og fremefter.

Der fremgår ikke noget af bemærkningerne til L 202 om, at der skal ske begrænsninger i muligheden for at udnytte nettotabskontoen, hvis der sker ændringer i aktionærkredsen.

Efter LL § 15 stk. 7 sker der begrænsninger i et selskabs muligheder for at udnytte skattemæssige underskud i den skattepligtige indkomst, hvis mere end 50 % af aktierne i et selskab ved udgangen af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes udnyttet, ejes af andre end ved begyndelsen af underskudsåret. I den situation kan selskabets skattemæssige underskud ikke benyttes til at nedbringe selskabets indkomst til et lavere beløb end selskabets nettokapitalindtægter med tillæg af leasingindtægter fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe.

LL § 15 stk. 7 omtaler derimod ikke, at der sker begrænsninger i udnyttelse af kildeartstab.

Dernæst fremgår det af LL § 15 stk. 2, at der ved en tvangsakkord sker underskudsbegrænsning på kildeartstab som f.eks. tab ved selskabers salg af aktier efter mindre end 3 års ejertid jfr. reglerne i den til og med indkomståret 2009 gældende aktieavancebeskatningslov.

Efter rådgivers opfattelse kan selskabets nettotabskonto uden begrænsninger modregnes i selskabets fremtidige skattepligtige gevinster på porteføljeaktier, selvom samtlige anparter i A ApS sælges til nye ejere.

Som begrundelse for rådgivers opfattelse skal rådgiver anføre følgende:

Det kræver efter rådgivers opfattelse positiv lovhjemmel, hvis nettotabskontoen skal mistes ved ejerskifte, men en sådan lovhjemmel findes ikke. Rådgiver skal i den forbindelse også henvise til, at i lovbemærkningerne til lovforslag L 202 omtales ikke, at nettotabskontoen mistes ved ejerskifte som nævnt i LL § 15 stk. 7.

En nettotabskonto er teknisk set ikke et kildeartstab omfattet af § 8 stk. 3 i den daværende aktieavancebeskatningslov, men i praksis har det samme skattemæssige virkning.

Selvom det lægges til grund, at nettotabskontoen skal behandles på samme måde som kildeartstab vedrørende aktier, så bevares nettotabskontoen dog også uden begrænsninger, selvom der sker ændringer i ejerkredsen på mere end 50 %.

Rådgiver har herved henset til, at LL § 15 stk. 7 ikke indeholder hjemmel til at begrænse udnyttelsen af et kildeartstab på aktier, hvis selskabet ejes af andre aktionærer ved udgangen af udnyttelsesåret end ved begyndelsen af det indkomstår, hvori tabet opstod.

Dette skyldes, at som reglen i LL § 15 stk. 7, er formuleret, så vedrører den udelukkende selskabets underskud i almindelig indkomst.

I bemærkningerne til lovforslaget til reglen i LL § 15 stk. 7 (L 102 1987-88) er det nævnt, at reglen skal hindre, at et underskudsselskab skulle kunne sælges til en kreds af passive investorer, som derefter kunne indskyde kapital med et sikkert afkast, og derved undgå beskatning af afkastet. Disse lovbemærkninger giver således heller ikke belæg for at antage, at kildeartstab mistes ved ejerskifte.

Når der i LL § 15 stk. 7 ikke er lovhjemmel til, at en ændring i aktionærkredsen kan medføre begrænsninger i selskabets mulighed for at udnytte kildeartstab, er det vores vurdering, at der i medfør af bestemmelsen heller ikke er lovhjemmel til, at der kan ske begrænsninger i muligheden for at udnytte fradraget på nettotabskontoen.

Denne fortolkning af LL § 15 stk. 7 understøttes endvidere af, at det i LL § 15 stk. 2 udtrykkeligt er nævnt, at en tvangsakkord medfører, at underskud i selskabets skattepligtige indkomst nedsættes med det beløb, hvormed gælden er nedsat. Hvis tvangsakkorden overstiger de skattemæssige underskud, sker der derefter begrænsning i selskabets kildeartstab vedrørende aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og ejendomsavancebeskatningsloven.

Når det således udtrykkeligt er nævnt i LL § 15 stk. 2, at underskudsbegrænsningen ved tvangsakkord også omfatter kildeartstab, og noget tilsvarende ikke er nævnt i LL § 15 stk. 7, så må det modsætningsvist betyde, at reglen om underskudsbegrænsning, når mere end 50 % af aktiekapitalen skifter ejer, ikke finder anvendelse for kildeartstab som f.eks. tab på aktier og dermed heller ikke for en nettotabskonto.

Samlet er det rådgivers vurdering, at det kræver positiv lovhjemmel, hvis nettotabskontoen skal mistes ved skift i ejerkredsen. Da en sådan lovhjemmel ikke findes, er det derfor rådgivers vurdering, at en ny ejer af selskabet A ApS vil have mulighed for at modregne saldoen på ovennævnte nettotabskonto i selskabets eventuelle fremtidige skattepligtige gevinster på porteføljeaktier.

Det stillede spørgsmål kan derfor efter vores opfattelse besvares bekræftende.

SKATs indstilling og begrundelse

Det ønskes bekræftet, at selskabets nettotabskonto jf. § 22, stk. 9 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 (L202) uden begrænsninger kan modregnes i selskabets fremtidige gevinster på porteføljeaktier, hvis hele anpartskapitalen i A ApS overdrages til en ny uafhængig ejer.

Bestemmelsen i § 22, stk. 9 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 lyder:

"Ved beskatning af porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, og aktier omfattet af ligningslovens § 16 I som affattet ved denne lovs § 12, nr. 17, som ejes ved begyndelsen af indkomståret 2010, anvendes som anskaffelsessum:

1) Handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2010, medmindre selskabet er omfattet af nr. 2. Hvis et selskabs samlede anskaffelsessummer på porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, ved begyndelsen af indkomståret 2010 overstiger disse aktiers samlede handelsværdi, kan dette nettokurstab fradrages efter reglerne i § 9, stk. 2-5, i nettogevinster efter aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, i indkomståret 2010 eller senere. Ved opgørelsen efter 2. pkt. medregnes anskaffelsessummen henholdsvis afståelsessummen på aktier, som selskabet har afstået den 25. maj 2009 eller senere, og som på afståelsestidspunktet havde været ejet i 3 år eller mere. Nettokurstabet nedsættes, i det omfang selskabet i indkomstårene 2007-2009 har været fritaget for at medregne modtagne udbytter af aktier som nævnt i 2. og 3. pkt. ved indkomstopgørelsen. Hvis den skattepligtige i indkomståret 2010 vælger realisationsbeskatning vedrørende porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, kan nettokurstab på sådanne aktier efter 2. pkt. alene fradrages i gevinster på realisationsbeskattede aktier. 2. og 3. pkt. omfatter ikke nettokurstab på aktier, hvor selskabet i ejerperioden har kunnet modtage skattefrie udbytter efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og på aktier, der er erhvervet i forbindelse med en skattefri omstrukturering, der er vedtaget den 25. maj 2009 eller senere. Livsforsikringsselskaber opgør ikke et nettokurstab.

2) Den skattemæssige anskaffelsessum, hvis selskabet ikke har påbegyndt indkomståret 2010 den 25. maj 2009 og ikke ejer porteføljeaktier på dette tidspunkt, eller hvis selskabet stiftes efter den 25. maj 2009. Hvis handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2010 er mindre end den skattemæssige anskaffelsessum, skal anskaffelsessummen nedsættes med de modtagne udbytter, som selskabet m.v. i ejertiden har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen. Nedsættelsen kan maksimalt udgøre forskellen mellem den skattemæssige anskaffelsessum og handelsværdien."

Af bemærkningerne til ændringsforslag til L202 fremgår, at nettokurstabene behandles på samme måde som tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 9.

Aktieavancebeskatningslovens § 9 lyder:

"§ 9. Gevinst på aktier, der ikke er omfattet af § 8, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog § 10.

Stk. 2 Tab på aktier omfattet af stk. 1, hvor den skattepligtige anvender lagerprincippet, jf. § 23, stk. 5, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 5 og § 10.

Stk. 3 Tab på aktier omfattet af stk. 1, hvor den skattepligtige anvender realisationsprincippet, jf. § 23, stk. 6, kan fradrages i indkomstårets gevinster på realisationsbeskattede aktier efter stk. 1, jf. dog stk. 5 og § 10.

Stk. 4 Tab, der ikke kan fradrages efter stk. 3, fradrages i de følgende indkomstårs gevinster på realisationsbeskattede aktier efter stk. 1. Tab kan kun overføres til fradrag i senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i nettogevinster på realisationsbeskattede aktier omfattet af stk. 1 i et tidligere indkomstår. Ved skifte til lagerprincippet kan fremførte tab fradrages i nettogevinster omfattet af stk. 1.

Stk. 5 Uanset stk. 2 og 3 kan tab ved afståelse af koncerninterne konvertible obligationer og tegningsretter til sådanne konvertible obligationer ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved koncerninterne konvertible obligationer forstås obligationer i koncernforbundne selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C."

Ved behandlingen af L55 (2009/10) blev der stillet spørgsmål vedrørende § 22, stk. 9 i lov nr. 525 af 12. juni 2009. Spørgsmål 10 omhandler hvorvidt Ligningslovens § 15 kan begrænse fremførslen af nettokurstab. Ministeren besvarer spørgsmålet således:

"Reglerne i ligningslovens § 15, stk. 7-12, begrænser anvendelsen af underskud, når mere end 50 procent af aktiekapitalen eller stemmerettighederne i et selskab ved indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvor selskabet havde underskud.

Reglerne begrænser kun anvendelsen af underskud i den skattepligtige indkomst. Derimod indebærer reglerne ingen begrænsning i anvendelsen af fradragsberettigede tab, tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og § 43, stk. 3, kursgevinstlovens §§ 31, stk. 3, og 31 A, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 3.

Da nettokurstab behandles på samme måde som andre tab på aktier, der kan fremføres efter et aktionærskifte, kan jeg bekræfte, at fremførsel af nettokurstab ikke begrænses efter ligningslovens § 15, stk. 7-12, selv om selskabet skifter aktionærer."

Af ministerens svar på spørgsmål 13 til L55 fremgår det, at adgangen til at anvende nettokurstab følger de samme regler som andre tab på aktier, der fremføres efter aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4.

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med "ja", såfremt bestemmelserne i aktieavancebeskatningsloven iagttages.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.