Parter
A
(selvmøder)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/ adv.fm. Marianne Trojahn Kølle)
Afsagt af byretsdommer
Morten Larsen
Sagens baggrund og parternes påstande
A har indbragt en sag om beskatning af fri bil for retten. Ved kendelse 11. februar 2009 stadfæstede Landsskatteretten en afgørelse fra skatteankenævnet af 12. marts 2008, hvorved en klage over ansættelsen af den skattepligtige værdi af fri bil i årene 2000-2004 var afvist. Endvidere stadfæstede Landsskatteretten, at A i indkomståret 2005 var anset for skattepligtig af værdi af fri bil med 50.034 kr. Den 4. august 2009 afsagde Landsskatteretten kendelse om, at en anmodning om genoptagelse af sagen ikke blev taget til følge.
Efter drøftelse ved indledningen af hovedforhandlingen den 16. juni 2010 har A principalt nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at værdien af fri bil i 2005 skal nedsættes til 33.356 kr., og at ansættelsen af værdien af fri bil for årene 2000-2004 skal hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.
Over for Skatteministeriets afvisningspåstand har han nedlagt påstand om frifindelse.
Subsidiært har A nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at Landsskatteretten skal genoptage sagen.
Skatteministeriet har over for den principale påstand nedlagt påstand om principalt afvisning og subsidiært frifindelse.
Over for den subsidiære påstand har Skatteministeriet nedlagt påstand om frifindelse.
Oplysningerne i sagen
I et telefonnotat af 2. juni 2005 fra skatteforvaltningen i kommunen hed det blandt andet
"...
Omkring genoptagelse af tidligere indkomstår.
Skatteyder er ansat som sælger af ydelser for at kvalitetssikre skibe.
Ofte er skatteyder på længerevarende rejser i udlandet.
Skatteyder har fri bil.
Når skatteyder er på rejse til udlandet står bilen i ...1 Lufthavn.
..."
Den 22. juni 2006 traf Skatteankenævnet i kommunen afgørelse om, at skatteværdien af fri bil i 2002 og 2003 blev ansat til henholdsvis 43.220 kr. og 47.149 kr. Skatteankenævnet bestemte endvidere, at der ikke var grundlag for at genoptage skatteansættelsen for 2000 og 2001. Afgørelsen blev efter det oplyste ikke påklaget inden for 3 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 42, stk. 1.
Den 13. februar 2007 traf SKAT afgørelse, hvorefter den skattepligtige værdi af fri bil blev ansat til 50.034 kr. for indkomståret 2005, hvilket i øvrigt svarede til det beløb, der var indberettet af As arbejdsgiver.
Denne afgørelse blev indbragt for Skatteankenævnet, der traf afgørelse den 12. marts 2008, hvori det blandt andet hed
"...
6. Skatteankenævnets afgørelse
SKAT har i afgørelsen af 13. februar 2007 behandlet indkomståret 2005. I afgørelsen henvises der til tidligere afgørelse for 2002 og 2003.
Skatteyder har anmodet om behandling af indkomstårene 2000-2005.
Skatteankenævnet har konstateret, at får så vidt angår indkomstårene 2000-2003 har Skatteankenævnet i kommunen tidligere behandlet disse indkomstår vedrørende samme problemstilling. Skatteankenævnet har afsagt kendelse den 22. juni 2006, hvor genoptagelse af indkomstårene 2000-2001 blev nægtet og ansættelsen for 2002-2003 blev fastholdt.
Skatteankenævnet har ligeledes konstateret, at for så vidt angår indkomståret 2004 har klager aldrig påklaget skatteansættelsen til SKAT, ligesom klager ikke har anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen hos SKAT.
Skatteankenævnet finder derfor ikke, at de ovennævnte indkomstår kan omfattes af denne klage.
SKAT har i afgørelsen for indkomståret 2005 fastholdt, at rejsedage skal udgøre en fuld måned (30 dage), før der kan gives reduktion i værdien af fri bil jævnfør ligningslovens § 16, stk. 4.
Klager mener, der skal godkendes reduktion i fri bil for 141 rejsedage, svarende til 4 måneder.
Af lovteksten i ligningslovens § 16, stk. 4, fremgår det, at der gives nedslag for antal hele måneder, bilen ikke har været til rådighed.
...
Har bilen kun været til rådighed en del af en måned, f.eks. p.g.a. udlandsrejser eller sygefravær, medregnes værdien af fri bil således for hele måneden, jf. Ligningslovens § 16, stk. 4. 5. pkt.
Det må antages, at rådigheden skal afskæres aktivt af arbejdsgiveren, hvis den ansatte ikke skal beskattes af rådigheden for hele året. Eksempelvis kan en ansat efter aftale med arbejdsgiveren stille sin firmabil ved arbejdspladsen, hvis den pågældende skal på rejse i længere tid.
Rådigheden skal afskæres i en hel måned. Hvis en ansat således ikke har haft rådighed over bilen i 3 uger af en måned, men kun i den sidste uge i måneden - vil den ansatte skulle beskattes af rådigheden over den fri bil for hele måneden.
Skatteankenævnet fastholder derfor SKAT's afgørelse af 13. februar 2007 for indkomståret 2005.
..."
A indbragte skatteankenævnets afgørelse af 12. marts 2008 for Landsskatteretten, der i en kendelse af 11. februar 2009 stadfæstede afgørelsen såvel for så vidt angår årene 2000-2004 som for 2005. Det fremgik af kendelsen, at A som følge af sit arbejde ikke var hjemme i et antal dage hver måned. Antallet af dage, han ikke var hjemme, varierede mellem 2 og 23 dage pr. måned. Efter oversigten i kendelse var han ikke hjemme i i alt 141 dage. Det herefter blandt andet i kendelsen
"...
Der er ikke fremlagt dokumentation for, at bilen ikke har været til rådighed for privat brug i en sammenhængende periode på mere end 23 dage, jf. ovenfor. Der er ikke fremlagt aftale eller andet mellem klageren og dennes arbejdsgiver, hvoraf det fremgår, at klagerens rådighed i indkomståret 2005 har været begrænset.
...
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver, sættes til en årlig værdi. Er bilen kun til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, 1. og 5. pkt.
Ved beskatning af fri bil er det rådigheden, der beskattes, og det skattepligtige beløb ansættes uafhængigt af privatkørslens omfang. Arbejdsgiveren skal således afskære den ansatte fra at råde over bilen, dersom den ansatte ikke skal beskattes af rådigheden for hele året.
Den årlige skattepligtige værdi af bilen skal ikke nedsættes.
Retten har ved afgørelsen henset til, at det fremgår af sagens oplysninger, at klagerens arbejdsgiver har indberettet, at klageren har fri bil til rådighed i indkomståret 2005, og at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at hans arbejdsgiver har afskåret ham fra at råde over bilen, når klageren har været på udlandsrejse.
Af de øvrige grunde skatteankenævnet anfører, stadfæster Landsskatteretten skatteankenævnets afgørelse.
..."
Landsskatterettens afgørelse af 11. februar 2009 blev sendt til A ved et brev af samme dato, hvori det blandt andet hed
"...
Vejledning om sagsanlæg
Afgørelsen kan indbringes for domstolene senest 3 måneder efter afgørelsens dato. Reglerne om domstolsprøvelse fremgår af skatteforvaltningslovens § 48-49.
Lovbestemmelser om klagefrister og sagsanlæg vedlægges.
Sagen anlægges ved byretten som 1. instans. Stævning skal sendes til den ret, hvor skatteyderen har hjemting, når sagen anlægges. Stævning skal udtages mod Skatteministeriet..
..."
Den 10. maj 2009, kl. 23.23 sendte A en e-mail til Landsskatteretten, hvori det indledningsvis blev anført
"...
Venligst fremsend denne "KLAGE/INDSIGELSE" af LSR-J.nr.08-01668 til rette "instans/PIC" for videre BEHANDLING, på forhånd tak.
..."
E-mailen blev afsluttet med følgende bemærkning
"...
Jeg imødeser en løbende dialog/information omkring sagen og ovenstående
..."
Efter det oplyste sendte A endvidere det som Annex B betegnede dokument og en redegørelse herom i et dokument med overskriften "Sagsøger's "FAKTUM RÅDIGHED". I Annex B, der er dateret den 25. marts 1998 hedder det blandt andet
"...
Clarification/procedures on use/access to company-car
The employee Mr. A has access/permission to use a company-car when he is nominated to have work/jobs in the Denmark area.
When the employee Mr. A i nominated to have work/jobs abroad the company-car is nominated to be in the control/access to G1 Office and its other staff and the car is to be parked/arranged as such.
..."
Den 4. august 2009 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse
"...
Anmodningen om genoptagelse er ikke imødekommet.
Sagens oplysninger
Klageren har den 11. maj 2009 bedt Landsskatteretten om at genoptage rettens afgørelse, j.nr. 08-01668. Sagen blev afgjort den 22. december 2008 (skal fmtl. være den 11. februar 2009).
Klagerens påstand og argumenter
Klageren har gjort gældende, at Landsskatterettens afgørelse er truffet på mangelfuldt grundlag, idet sagens samlede materiale ikke er blevet tilsendt retten fra de tidligere instanser. Landsskatteretten har således truffet afgørelse på trods af manglende dokumentation. Klageren har derfor fremlagt 2 erklæringer fra sin arbejdsgiver. Det fremgår heraf, at klageren har adgang til at benytte en bil ejet af arbejdsgiveren, når han arbejder i Danmark. Når klageren arbejder i udlandet, skal bilen være underlagt arbejdsgiverens kontrol og tilgængelig for arbejdsgiveren ved arbejdsgiverens afdeling i ...2.
Klageren har yderligere gjort gældende, at Landsskatterettens fortolkning af ligningslovens § 16, stk. 4, er fejlagtig og mangelfuld med hensyn til bestemmelsens tilblivelse og ordlyd. Således har Landsskatteretten ikke henset til baggrunden for bestemmelsen, som den fremgår af Folketingstidendes 1992-93, Tillæg B, spalte 2030, spørgsmål 33. Landsskatteretten fastsætter som betingelse et "krav om 30-dages sammenhæng", som ikke fremgår af bestemmelsens ordlyd. Herved tilsidesætter Landsskatteretten et objektivt retskrav om "en forholdsmæssig fordeling/reduktion mht proportionalitet". En person, der får stillet bil til rådighed den første dag i en hver måned, har ikke bil til rådighed i 12 x 29 dage, i alt 348 dage, svarende til 95 % af året. Ligningslovens § 16, stk. 4, tilsikrer, at bilen ikke anses for at være til rådighed i 348 dage/30 dage, i alt 11 måneder og 18 dage, svarende til en forholdsmæssig reduktion på 11 måneder. Bestemmelsen sikrer således, at det alene er rådigheden over bilen, der beskattes.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Bestemmelserne om genoptagelse af en sag, som Landsskatteretten har afgjort, fremgår af skatteforvaltningslovens § 46, stk. 1 og 2. (lovbekendtgørelse nr. 907 af 28. august 2006). Bestemmelserne har følgende ordlyd
"...
Landsskatteretten kan efter anmodning fra en klageren genoptage en sag, der er afgjort eller afvist af Landsskatteretten, når der forelægges retten nye oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, uden at dette kan lægges klageren til last, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt andet udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere.
Stk. 2. Landsskatteretten kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om betingelser i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis retten skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor.
..."
Anmodningen om genoptagelse kan ikke imødekommes.
Ved afgørelsen har retten lagt vægt på, at der ikke er fremlagt nye oplysninger, som kan medføre et væsentligt andet udfald af afgørelsen, og at der ikke er særlige omstændigheder, der kan begrunde en genoptagelse af sagen.
..."
Den 3. november 2009 anlagde A sag mod Skatteministeriet.
Parternes synspunkter
A har over for Skatteministeriets påstand om afvisning af hans principale påstand gjort gældende, at sagen er indbragt rettidigt efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3. Landsskatterettens kendelse blev afsagt den 11. februar 2009 og afgørelsen blev indbragt ved e-mailen af 10. maj 2009. I e-mailen anmodede han om, at sagen blev sendt til rette instans til videre behandling. Det er Landsskatterettens pligt som forvaltningsmyndighed at videresende sagen til rette modtager i stedet for at meddele, at der ikke er grundlag for at genoptage sagen. Det er endvidere gjort gældende, at der ikke er grundlag for at tale om to sager. Der er kun tale om en sag og Landsskatteretten har reelt truffet afgørelse om de samme spørgsmål i afgørelsen af 4. august 2009 som i afgørelsen af 11. februar 2009. Stævning er indleveret til retten den 3. november 2009, og sagen er derfor indbragt rettidigt.
Til støtte for den principale påstand er det gjort gældende, at ligningslovens § 16, stk. 4, skal forstås sådan, at der kun skal ske beskatning af den rådighed skatteyderen har af den fri bil. I de perioder, hvor bilen ikke er til rådighed skal der ikke ske beskatning. Der skal derfor ske en forholdsmæssig reduktion i den årlige skattepligtige værdi med et beløb svarende til det antal dage, hvor bilen ikke har været til rådighed. I 2005 har han ikke haft rådighed over bilen i 141 dage. Dette fører dette til, at der skal ske en forholdsmæssig reduktion i den skattepligtige værdi med 16.678 kr., således at den skattepligtige værdi nedsættes til 33.356 kr.
A har med hensyn til den subsidære påstand henvist til, at lovens § 46, stk. 1 og 2 er opfyldt. Han har fremlagt Appendix B og redegørelsen "Sagsøger's FAKTUM RÅDIGHED". Disse dokumenter rummer afgørende nye oplysninger, der imidlertid af Landsskatteretten blot er omtalt som to erklæringer fra arbejdsgiver.
Skatteministeriet har til støtte for påstanden om afvisning af As principale påstand gjort gældende, at afgørelsen af 11. februar 2009 ikke er indbragt rettidigt for retten. Fristen for sagsanlæg er 3 måneder. Stævningen er dateret den 2. november 2009, og sagsanlægget er derfor sket knapt 6 måneder efter udløbet af fristen. Fristreglen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, er en absolut fristregel. Som følge heraf, og da Skatteministeriet ikke har givet samtykke til overskridelse af fristen, kan A ikke få prøvet afgørelsen af 11. februar 2009. Det er tilføjet, at der ikke ses at foreligge et tilfælde, der er omfattet af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt.
Til støtte for frifindelsespåstanden over for den principale påstand har Skatteministeriet for så vidt angår indkomstårene 2000-2004 henvist til, at Landsskatteretten har stadfæstet skatteankenævnets afvisning af at tage stilling til disse indkomstår. Med hensyn til indkomståret 2005 er der henvist til, at A i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, er skattepligtig af værdien af fri bil, og at der ikke er grundlag for at nedsætte den årlige værdi efter den dagældende bestemmelse i § 16, stk. 4, 5. pkt.
Skatteministeriet har endelig vedrørende frifindelsespåstanden over for As subsidiære påstand navnlig henvist til, at afgørelsen om årene før 2005 ikke blev indbragt for Landsskatteretten inden for 3 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 42, stk. 1, at Annex B ikke kunne have medført et andet udfald for 2005, og at der ikke foreligger ganske særlige omstændigheder. Betingelserne for genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 46, stk. 1 og 2 er derfor ikke opfyldte. Det tilføjes, at Skatteministeriet ikke har bestridt, at betingelserne i § 46, stk. 1, om at der er tale om nye oplysninger, og at det ikke kan bebrejdes A, at de ikke er fremkommet tidligere, er opfyldte.
Rettens begrundelse og afgørelse
Efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, kan en afgørelse fra Landsskatteretten indbringes for domstolene. Fristen er 3 måneder. Sagsanlæg sker ved indlevering af stævning til retten. Der er givet tydelig vejledning om disse regler i Landsskatterettens brev af 11. februar 2009. Stævningen er modtaget i retten den 3. november 2009. Fristen for indbringelse af Landsskatterettens kendelse af 11. februar 2009 således overskredet. Fristen kan ikke anses for afbrudt ved e-mailen af 10. maj 2010, der blev sendt til Landsskatteretten. Herefter afvises As principale påstand.
Med hensyn til As subsidiære påstand bemærkes, at årene 2000-2003 er omfattet af skatteankenævnets afgørelse af 22. juni 2006, som ikke er blevet påklaget til Landsskatteretten inden for 3 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 42, stk. 1, og at der for så vidt angår 2004 ikke har været tale om klage eller anmodning om genoptagelse tidligere. For så vidt angår 2005 bemærkes, at der efter det faktiske grundlag, som Landsskatteretten har truffet afgørelse på, ikke har været tale om, at A har været afskåret fra rådigheden over bilen i hele måneder. Dette grundlag er ikke ændret ved fremlæggelsen af de nye oplysninger. Disse oplysninger findes derfor ikke at ville have kunnet medføre et væsentligt andet udfald af sagen. På den baggrund, og da det ikke er godtgjort, at der foreligger ganske særlige omstændigheder, findes betingelserne for genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 46, stk. 1 og 2, ikke at være opfyldt. Herefter frifindes Skatteministeriet tillige for As subsidiære påstand.
Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger, der fastsættes til det neden for anførte beløb til dækning af Skatteministeriets udgifter til advokatbistand og materialesamling.
T h i k e n d e s f o r r e t
As påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at den skattepligtige værdi af fri bil i 2005 nedsættes til 33.356 kr., og at ansættelsen af den skattepligtige værdi af fri bil i årene 2000-2004 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne, afvises.
Skatteministeriet frifindes for As påstand om, at det skal anerkende, at Landsskatteretten skal genoptage behandlingen af sagen.
A skal inden 14 dage betale 25.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.