Spørgsmål
| 1. |
Kan Foreningen, fradrage udlodningen af formuen ved foreningens opløsning, hvis midlerne fordeles mellem foreninger i lokalområdet f.eks.: |
| |
a. Hallen beliggende i sognet. |
| |
b. Borgerforeningen, der dækker både sognet og et nabosogn. |
| |
c. Pensionistforeningen, der dækker både sognet og et nabosogn. |
| 2. |
Vil udlodningen være skattefri for de foreninger der modtager den? |
| 3. |
Såfremt spørgsmål 1 besvares med et nej, vil det da ændre i besvarelsen, såfremt Foreningen inden opløsningen ændre sine vedtægter, således at vedtægternes § 17 ændres til den formulering der er i § 13 i forslag til standardvedtægter fra Forsamlingshusforeningen? |
| 4. |
Såfremt der stadig besvares med et nej i spørgsmål 3, vil det da være muligt uden skattemæssige konsekvenser at fusionerer Foreningen ind i den selvejende institution Hallen? |
SKATs indstilling
- Ja.
- Ja.
- Bortfaldet.
- Bortfaldet.
Beskrivelse af de faktiske forhold
Foreningen påtænkes opløst efter afståelse af forsamlingshuset. I den forbindelse ønskes svar på de skattemæssige konsekvenser ved overdragelse af Foreningens formue til andre foreninger i lokalsamfundet.
Foreningens formål er iht. vedtægterne at drive forsamlingshuset, der skal virke som møde- og samlingssted for egnens befolkning, herunder egnsaktiviteter og private sammenkomster. Som medlem kan optages enkeltpersoner eller sammenslutninger med bopæl på eller tilknytning til egnen.
Medlemmerne har ingen andel i foreningens formue. For Foreningens forpligtelser hæfter alene dens aktiver, idet hverken bestyrelsen eller medlemmerne hæfter personligt.
Forsamlingshuset har frem til 2003 været drevet med en bestyrer. Fra 2003 og til 2008 drev Foreningen forsamlingshuset uden bestyrer, og havde i den periode indtægter fra udleje af store og lille sal, samt udleje af køkken. Herudover var der lejeindtægt fra en nyindrettet lejlighed på 1. sal. I 2008 blev forsamlingshuset bortforpagtet. Indtægten er herefter alene en fast månedlig leje for hele huset, inkl, lejligheden på 1. sal som bebos af forpagter.
Forpagteren har nu udtrykt ønske om at købe forsamlingshuset, hvilket bestyrelsen for foreningen er villig til at indgå i en drøftelse af.
SKAT har den 26. januar 2010 givet bindende svar om, at avance ved afståelsen vil være skattepligtig i henhold til ejendomsavancebeskatningslove.
Når forsamlingshuset er solgt er det hensigten, at opløse Foreningen. Ifølge vedtægternes § 17 skal foreningens formue derefter overgå til alment velgørende formål i Foreningens hjemstedssogn. Ordlyden af vedtægternes § 17 er således:
"Salg af fast ejendom, opløsning af foreningen: § 17. Salg af foreningens faste ejendom eller opløsning af foreningen skal vedtagesmed mindst 2/3 af de fremmødte på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger, med mindst 2 ugers og højest 4 ugers mellemrum. Ved eventuel opløsning overgår foreningens formue til almennyttige velgørende formål i foreningens hjemstedssogn."
Der kan oplyses, at der i dag er fælles menighedsråd i sognet og nabosognet, og begge sogne har altid været betjent af en fælles præst. I området er der ikke over 2.000 beboere.
Foreningen påtænker, ved en opløsning, at fordele midlerne mellem a. Fonden den selvejende institution Hallen, b. Borgerforeningen og c. Pensionistforening
a. Fonden Den Selvejende Institution
Af vedtægterne for Fonden Den Selvejende Institution Hallen fremgår at institutionens formål er, at drive en bygning, der indeholder fritids- og forsamlingslokaler, fortrinsvis beregnet til benyttelse af Kommunens beboere og disses foreninger, idet dog tilbørlig hensyn skal tages til kredse udenfor kommunen, der støtter institutionen, samt til stævner, turneringer og lignende.
Bygningen skal fortrinsvis være til disposition for sportsklubber, gymnastikforeninger og skoler for udøvelse af sport og idræt, men bygningen skal også kunne benyttes af ungdomsforeninger og andre foreninger med fortrinsvis kulturelle formål, samt til arrangementer af udstillinger, møder, stævner, teater, koncerter og lignende. Anden virksomhed med tilsvarende sigte kan optages efter beslutning af generalforsamlingen efter bestyrelsens indstilling.
Alle beboere i sognet (inkl. nabosognet) eller medlemmer af en brugende forening, har adgang til og stemmeret på institutionens generalforsamling. Min, alder 15 år. En forening opfattes som brugende, hvis den har en kontrakt med hallen for en sæson.
Opløses institution tilfalder formuen kommunen.
b. Borgerforeningen
I henhold til vedtægterne er formålet med Borgerforeningen
- At tilvejebringe nærmere sammenslutning af borgerne, til varetagelse af fælles interesser.
- At støtte velgørende og samfundsnyttige foretagender.
- At afholde oplysende foredrag, selskabelige sammenkomster, fester, møder og udflugter m.m.
- At samarbejde med foreninger i og omkring sognet om opgaver, som er forenelige med borgerforeningens interesse.
Alle kan optages som medlem.
Ved ophævelse af foreningen er det generalforsamlingen der bestemmer hvad eventuelle aktiver skal bruges til.
c. Pensionistforeningen
I henhold til vedtægterne er formålet at samle pensionister og efterlønsmodtager om aktiviteter af oplysende, kulturel og social art.
Som medlemmer kan optages alle, der er på efterløn eller modtager stats- eller socialpension, samt øvrige, der støtter foreningens formål.
Ved foreningens opløsning skal formuen gives til sociale formål der særligt kommer pensionister og efterlønsmodtager til gode.
Vedr. spørgsmål 3 (som SKAT indstiller bortfaldet): Såfremt spørgsmål 1 besvares med et nej, vil det da ændre i besvarelsen, såfremt Foreningen inden opløsningen ændre sine vedtægter, således at vedtægternes § 17 ændres til den formulering der er i § 13 i forslag til standardvedtægter fra Forsamlingshusforeningen.
"§ 13. Anvendelse af evt, midler i tilfælde af foreningens opløsning.
Ved en opløsning, som ikke afsluttes med en fusionering med et andet forsamlingshus, en idrætshal eller lignende almennyttigt, lokalt samlingssted, stilles evt, overskydende midler til rådighed for foreninger i lokalområdet med formål til gavn for især børn eller ældre. Den opløsende generalforsamling beslutter hvem, der skal forestå den økonomiske afvikling og fordelingen af midlerne som bestemt. Der kan ikke ske udlodning til forsamlingshusets medlemmer eller til goder forbeholdt disse."
Vedrørende spørgsmål 4 (som SKAT indstiller bortfaldet) Såfremt der stadig besvares med et nej i spørgsmål 3, vil det da være muligt uden skattemæssige konsekvenser at fusionerer Foreningen ind i den selvejende institution Hallen. Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling På et møde i Forsamlingshusforeningen blev det fra Landsforeningen oplyst, at det kun er alment velgørende formål, såfremt et samfund består af mere end 40.000 personer. Dette er området overhovedet ikke i nærheden af. I området er der ikke over 2.000 beboere. Spørger ønsker afklaret om dette umuliggør udlodninger indenfor sognet.
SKATs indstilling og begrundelse
Foreninger af den her omhandlede type vil oftest være skattepligtige efter Selskabsskattelovens § 1. stk. 1 nr. 6. Sådanne foreninger kan iht. selskabsskattelovens § 3, stk. 2 og 3 fradrage udlodninger til visse formål.
Selskabsskattelovens § 3, stk. 2 og 3:
"Stk. 2. De i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger mv. kan ved indkomstopgørelsen fradrage udlodninger til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige. I tilfælde, hvor foreningen foruden erhvervsmæssig indkomst har anden indkomst, anses den ikke-erhvervsmæssige indkomst for medgået til de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, forinden nogen del af den skattepligtige indkomst anses for medgået hertil.
Stk. 3. Henlæggelser, som foreninger mv. foretager til sikring af eller til senere anvendelse til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, sidestilles i henlæggelsesåret med udlodninger som nævnt i stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om regnskabsmæssige krav til hensættelsen, herunder at denne er effektivt udskilt fra foreningens øvrige midler, samt at ledelsen er forpligtet til ikke at stille de henlagte beløb til disposition for foreningens øvrige virksomhed. Anvendes beløbene til andre end de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, skal beløbene med tillæg på 25 pct. medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori de anvendes. Har foreningens øvrige indkomst været negativ, beskattes beløbene med tillæg med den for det pågældende indkomstår gældende skatteprocent."
Praksis - Skattepligt
Den objektive skattepligt for foreninger der er skattepligtige iht. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. omfatter således ifølge bestemmelsen alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Foreningens evt. avance ved salg af forsamlingshuset vil således være skattepligtig for foreningen jfr. SKATs bindende svar af 26. januar 2010.
Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 omhandlede foreninger mv. forstås indtægt fra nærings- eller anden virksomhed, herunder indtægt fra drift, udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 4, 1. pkt.
Skattefri, ikke-erhvervsmæssige indtægter består hovedsagelig i beløb, som tilflyder en forening m.v., uden at denne skal udfolde nogen væsentlig aktivitet for at oppebære dem. Som typiske indtægter af denne art kan nævnes gaver, indskud, medlemskontingenter samt tilskud. For tilskuddenes vedkommende er det uden betydning, om de ydes af offentlige eller private midler.
Praksis - fradrag for udlodninger
Foreningers fradrag for udlodninger behandles i pkt. 55 og 56 cirkulære nr. 136 af 7/11 1988 om indkomstbeskatning af aktieselskaber:
"Foruden driftsomkostninger kan foreninger m.v. foretage fradrag for udlodninger til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, jf. § 3, stk. 2. tilsvarende fradragsret ydes for beløb, der henlægges til sikring af eller til senere anvendelse til sådanne formål, jf. § 3, stk. 3.
Fradrag efter § 3, stk. 2 og 3, vil i almindelighed forudsætte, at der i vedtægterne er eller optages en bestemmelse om, hvorledes der skal forholdes med foreningens m.v. midler i tilfælde at dens opløsning, idet det må være sikret, at midlerne i så fald går til formål, der kan godkendes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt.
...
Vurderingen af, om der foreligger almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål skal foretages i overensstemmelse med administrationen af begreberne under det tidligere fritagelsessystem samt ligningslovens § 8 A og arveafgiftslovens § 3, stk. 4.
For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer med et objektivt præg. Formålet må således komme en vis videre kreds til gode.
For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes personer inden for en videre kreds, der er i økonomisk trang.
Almennyttige formål foreligger, såfremt støtten kommer en vis videre kreds til gode, og såfremt formålet ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.
Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige.
Det almenvelgørende eller almennyttige formål skal være angivet i vedtægterne."
Af § 1 i Bekendtgørelse 2008-8-06 nr. 837 om godkendes efter ligningslovens § 8 A eller § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger mv. ses at der er for denne godkendelse opstilles grundlæggende betingelser om blandt andet antallet af gavegiver og om at midlerne skal anvendes til fordel for en kreds af personer, der ikke geografisk eller på anden måde er begrænset til et befolkningsunderlag på under 40.000.
Erik Werlauff anføre på side 492 i Festskrift til Ole Bjørn følgende:
"Det forhold at man ikke kan sætte lighedstegn mellem eksempelvis ligningslovens § 8 A og Boafgiftsloven §3. stk. 2 skyldes ikke, at begreberne almenvelgørende og almennyttigt skal fortolkes forskelligt i disse lovbestemmelser. Forskellen skyldes, at der i ligningslovens § 8 A, stilles nogle yderligere betingelser for at blive omfattet af denne bestemmelse. Fx skal bruttoindtægten eller egenkapitalen overstige 150.000 kr., og midlerne skat anvendes til fordel for en kreds, der ikke geografisk eller på anden måde er begrænset til et befolkningsgrundlag på under 40.000. Endelig skal antallet af gavegivere overstige 150 i gennemsnit over en 3-årig periode. Således bemærker John Engsig m.fl.: Lærebog i indkomstskat S. 778 f, at det forhold, at en forening m.v. ikke kan godkendes som almennyttig efter §8 A (idet foreningen m.v. fx. ikke opfylder kravet til antal gavegiver), ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at foreningen ikke kan betragtes som almennyttig efter BAL."
Af Ligningsvejledningen S.H.21.3 fremgår:
"Det forhold, at en forening m.v. ikke kan godkendes som værende almenvelgørende eller på anden måde almennyttig efter LL § 8 A, idet foreningen f.eks. ikke kan opfylde kravet til antal gavegivere, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at foreningen ikke kan betragtes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig efter f.eks. boafgiftsloven."
Det må ligeledes antages at det forhold at der ikke er et befolkningsgrundlag på mindst 40.000 der kan få fordel af den enkelte uddeling ikke i sig selv udelukker at udlodningen er fortaget til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål iht. selskabsskattelovens § 3 stk. 2 og 3..
Det skal i den forbindelse også bemærkes at det i ligningslovens § 8A stk. 1 1pkt. er direkte anført at det skal være "til fordel for en større kreds af personer". I selskabslovens § 3 stk. 2 og 3 er der ikke anført at det skal være til fordel for en større kreds af personer. Uanset dette ligger det i selve begrebet almen, at det skal kunne komme en vis videre kreds til gode.
Erik Werlauff anføre på side 500 i Festskrift til Ole Bjørn følgende vedr. forståelsen af "en vis videre kreds":
"Dette må forstås som en uvis kreds, hvilket også kan udtrykkes som, at "en ikke på forhånd begrænset kreds kan komme i betragtning" og som et krav om" en ubestemt kreds". I retslitteraturen ses dette beskrevet således, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelinger, skal være begrænset efter retningslinier af objektivt præg, jf. John Engsig m.fl. ."
Begrundelse
Ad. spørgsmål 1
Spørger ønsker oplyst om Foreningen, kan fradrage udlodningen af formuen ved foreningens opløsning, hvis midlerne fordeles mellem foreninger i lokalområdet f.eks.:
- Den selvejende institution Hallen.
- Borgerforeningen
- Pensionistforeningen.
SKAT finder at Foreningen er en skattepligtig iht. Selskabsskattelovens § 1 stk. 1nr. 6. Foreningen kan dermed jfr. selskabsskattelovens § 3 stk. 2 fradrage udlodninger til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige ved indkomstopgørelsen.
SKAT finder, at udlodning af formuen til de pågældende foreninger i forbindelse med opløsning af foreningen er "fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål" idet udlodningen må anses for at være i overensstemmelse med foreningens vedtægter og formål.
I Foreningens vedtægter er bestemt, at formue ved opløsning, skal overgår til almennyttige velgørende formål i foreningens hjemstedssogn. Uanset der er tale om et sogn med et indbyggertal på ikke over 2.000 udelukker det efter SKATs opfattelse ikke, at udlodningen kan anses for almennyttig. Der er herved henset til, at der er tale om en afgrænsning efter objektive kriterier. Det må endvidere anses for at være en uvis kreds, der vil kunne komme i betragtning, idet der ikke er noget til hinder for at også indbygger udenfor sognet udøver almennyttig aktivitet inden for sognet eller deltager i sådan aktiviteter.
Når der samtidig konkrets henses til de foreninger som Foreningen påtænker, at fordele midlerne mellem, må det konstateres at udlodningerne kan komme en ubestemt kreds til gode.
De pågældende foreningers formål og medlemsregler er gengivet under afsnittet "Beskrivelse af de faktiske forhold". SKAT finder på grundlag heraf at udelinger til de pågældende foreninger eller foreninger med lignende formål kan anses for udlodninger til almen nyttige formål.
Foreningens udlodninger til de pågældende foreninger vil således være fradragsberettigede iht. selskabsskatteloven § 3 stk. 2. Det bemærkes, at foreningens eventuelle ikke erhvervsmæssige indkomst, anses for medgået til de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, forinden nogen del af den skattepligtige indkomst anses for medgået hertil.
SKAT indstiller således at spørgsmål 1 besvares med et JA.
Ad. spørgsmål 2.
Spørger ønsker oplyst om udlodningen vil være skattefri for de foreninger der modtager den.
Ved besvarelses af dette spørgsmål forudsættes, at der er tale om foreninger der alene er skattepligtige af erhvervsmæssig indkomst jf. selskabsskattelovens § 1 stk. 1 nr. 6.
I henhold til praksis anses beløb, som tilflyder en forening m.v., uden at denne skal udfolde nogen væsentlig aktivitet for at oppebære dem som skattefri, ikke-erhvervsmæssige indtægter. Som typiske indtægter af denne art kan nævnes gaver, indskud, medlemskontingenter samt tilskud.
SKAT finder derfor at udlodning fra Foreningen i forbindelse med dennes opløsning vil være en skattefri, ikke erhvervsmæssig indkomst for den modtagende forening.
SKAT indstiller herefter, at spørgsmål 2 besvares med et JA.
Ad. spørgsmål 3-4
Spørgsmål 3-4 er bortfaldet da spørgsmål 1 besvares bekræftende.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.