Spørgsmål
- Er spørger skattepligtig til Danmark af beløb udbetalt fra C AS udbetalt via B (Cypern)?
- Er Skatterådet enig i, at udbetalinger fra C AS via datterselskabet B (Cypern) foretaget efter den 1. juli 2009, skal betragtes som løn, selv om der i henhold til kontrakten udbetales dividende, beregnet på grund af spørgers aktiebesiddelse i selskabet?
Svar
- Ja.
- Ja.
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørger er ansat som pilot i A, og udfører arbejder på fly i international trafik.
Spørger er gift i Danmark og har to børn der alle bor i Danmark.
Spørger har endvidere en lejlighed til rådighed i Letland, hvor han opholder sig i 4-5 dage om ugen.
Det er dog oplyst, at han er i Danmark hver weekend og sommetider også midt på ugen, hvis han har 1½ dag fri, idet det kun tager to timer at flyve hjem til Danmark.
A ændrede ved ny ansættelseskontrakt af den 1. juli 2009, spørges ansættelse til et cypriotisk selskab C, hvor spørger ansættes i det cypriotiske selskabs filial i Letland.
I henhold til kontraktens pkt. 2 sælger B til de ansatte piloter fra 34 til 61 aktier i selskabet. Antallet af de solgte aktier er afhængig af pilotens funktion som første officer eller kaptajn, og ansættelseslængde.
For så vidt angår spørger, er han ansat som kaptajn på niveau 3, hvilket indebærer, at han kan erhverve 61 aktier.
Prisen for en aktie er fastsat til 1 EUR.
I henhold til kontraktens pkt. 2.4, udbetaler herefter B en dividende på 50 EUR pr. aktie pr. måned og beløbet indsættes på en bankkonto i Letland.
Spørger er i henhold til kontraktens pkt. 2.5, forpligtet til at tilbagesælge sine aktier til selskabet for en pris på 1 EUR pr. aktie, ved sin fratrædelse.
Det er oplyst, at spørger modtager 3.050 EUR om måneden.
Det er dernæst oplyst, at hverken Cypern eller Letland beskatter det udbetalte dividende.
Spørger har dog ikke fremlagt udtalelser fra de cypriotiske eller lettiske skattemyndigheder.
Der foreligger heller ikke afgørelser fra de cypriotiske eller lettiske skattemyndigheder, der tager stilling til, hvorvidt det udbetalte beløb skal kvalificeres som løn eller udbytte.
SKATs indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at personer, der har bopæl her i landet er fuld skattepligtige til Danmark.
Det er oplyst, at spørger, der er gift og har to børn bor i Danmark, er ansat som pilot i A, og udfører arbejder på fly i international trafik.
På grund af sit arbejde disponerer spørger endvidere over en lejlighed i Letland, hvor han opholder sig i 4-5 dage om ugen.
Det er dog oplyst, at han er i Danmark hver weekend og sommetider også midt på ugen, hvis han har 1½ dag fri, idet det kun tage to timer at flyve hjem til Danmark.
SKAT må således konstatere, at spørger disponerer over bolig i Danmark og Letland.
Ifølge artikel 4, stk. 1, i den dansk-lettiske dobbeltbeskatningsoverenskomst skal en person i en situation, hvor der foreligger dobbeltdomicil, anses for hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken vedkommende har fast bolig til rådighed.
Såfremt personen har fast bolig til rådighed i begge kontraherende stater, skal vedkommende i henhold til artikel 4, stk. 2, litra a, anses for hjemmehørende i den kontraherende stat, hvor der er de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunktet for sine livsinteresser). Der skal herved tages hensyn til familie og sociale forhold, beskæftigelse, politiske, kulturelle eller andre aktiviteter osv.
Det oplyses, at spørger i Letland primært udøver sin faste beskæftigelse for en lettisk arbejdsgiver. SKAT skal dog samtidig fremhæve, at spørger familie befinder sig i Danmark. Spørger selv opholder sig i Danmark hver weekend, samt i løbet af ugen, hvis arbejdet tillader dette.
SKAT må således lægge til grund, at boligen i Danmark må anses for spørgers egentlige hjemsted, som følge af familiens ophold, samt det forhold, at spørger forsøger at opholde sig i Danmark i al sin fritid, således at opholdet i Letland begrænses til det mest nødvendige og alene med henblik for at udføre sine arbejdsopgaver for A.
Dette indebærer, at spørger må anses for fuld skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk., 1, nr. 1, og at spørger er hjemmehørende i Danmark.
I konsekvens heraf indstiller SKAT, at spørgsmål 1 besvares bekræftende, dvs. at spørger er skattepligtige af beløbet udbetalt fra C AS udbetalt via B.
Beløbet skal i overensstemmelse med besvarelsen af spørgsmål 2 beskattes som løn.
Spørgsmål 2
Der spørges om, hvorvidt udbetalinger fra C AS via datterselskabet B (Cypern) foretaget efter den 1. juli 2009, skal betragtes som en løn, selv om der i henhold til kontrakten udbetales dividende, beregnet på grund af spørgers aktiebesiddelse i selskabet
Der er oplyst, at spørgers arbejdsgiver - A ændrede ved ny ansættelseskontrakt af den 1. juli 2009, spørgers ansættelse til et cypriotisk selskab C, hvor spørger ansættes i det cypriotiske selskabs filial i Letland.
I henhold til kontraktens pkt. 2 solgte B til spørger 61 aktier til en pris på 1 EUR, per stk.
I henhold til kontraktens pkt. 2.4, udbetaler herefter Ben dividende på 50 EUR pr. aktie pr. måned og beløbet indsættes på en bankkonto i Letland.
Det er oplyst, at spørger modtager 3.050 EUR om måneden.
Spørger er i henhold til kontraktens pkt. 2.5, forpligtet til at tilbagesælge sine aktier til selskabet for en pris på 1 EUR pr. aktie, ved sin fratrædelse.
Det opstår således et spørgsmål om, hvorvidt det beløb, der udbetales af B i skattemæssig henseende skal kvalificeres i overensstemmelse med den i kontrakten anvendte betegnelse: dividende, eller om beløbet skal i skattemæssige henseende betragtes som løn.
I henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1, 2 pkt. betragtes som udbytte alt, som af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.
Det fremgår dernæst af de danske selskabsretlige regler, dvs. aktieselskabslovens § 109, at uddeling af selskabets midler til aktionærerne kan kun finde sted:
- som udbytte på grundlag af den senest godkendte årsrapport,
- som ekstraordinært udbytte,
- som udlodning i forbindelse med nedsættelse af aktiekapitalen, eller
- i forbindelse med selskabets opløsning.
Endvidere fremgår det af aktieselskabslovens § 110, stk. 1, at selskabet kan til udbytte anvende beløb, som i selskabets senest godkendte årsrapport er opført som overført overskud og reserver, med fradrag af overført underskud. Følgende kan dog ikke anvendes:
- fond for amortiserede aktier,
- reserve for egne aktier,
- reserve for opskrivning efter indre værdis metode,
- alle øvrige opskrivnings- og opreguleringsreserver samt
- reserver, der er bundne i henhold til vedtægterne.
Dernæst bestemmer aktieselskabslovens § 110, stk. 3, at udbytte ikke må overstige, hvad der er forsvarligt under hensyn til selskabets, og i moderselskaber, koncernens økonomiske stilling.
SKAT må således konstatere, at udbetaling foretaget af B formelt fremkommer som dividende. I den forbindelse må SKAT fremhæve, at selskabet med virkning fra den 1. juli 2009 har erstattet de tidligere lønudbetalinger med de nævnte dividendeudbetalinger.
De foretagne dividendeudbetalinger er dog ikke afhængige af B's økonomiske resultater, idet størrelsen af udbetalinger alene beregnes på grund af aktiebeholdning, hvis størrelse er afhængige af den hidtidige anciennitet og funktion.
Et beløb på 50 EUR per måned per en aktie nominal 1 EUR, er således konstant og fikseret på forhånd i forbindelse med indgåelse af kontrakten. Beløbet er således ikke afhængigt af B's omsætning eller økonomisk stilling i øvrigt.
Det er oplyst, at hverken Cypern eller Letland beskatter det udbetalte dividende, hvilket indikerer, at omlægning af udbetaling fra løn til dividende kan indebære omkostningsreduktioner for B og eventuelle skattebesparelser for modtager af dividender i stedet for den hidtidige løn.
SKAT skal imidlertid fremhæve, at spørger efter den 1. juli 2009 en gang om måneden modtager dividende, svarende til den hidtidige løn. Dividenden er beregnet på basis på antallet af aktier, der blev tildelt på baggrund af spørges anciennitet og funktioner. De udbetalte beløb i resten af indkomståret 2009, er således på forhånd fikseret og er uafhængige af B's økonomiske udvikling i denne periode.
SKAT vurderer derfor, at udbetalinger foretaget af B skal betragtes som løn og beskattes i overensstemmelse hermed, på trods den betegnelse, der anvendes i kontrakten med virkning fra den 1. juli 2009.
I konsekvens heraf indstiller SKAT, at spørgsmål 2 besvares bekræftende, dvs. udbetalinger fra B, foretaget efter den 1. juli 2009 skal betragtes som løn.
SKAT bemærker dog, at besvarelsen kan revurderes, såfremt spørger efterfølgende rejser en sag med henvisning til en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Letland, idet det fremgår af skatteforvaltningslovens § 25, stk. 3, at et svar, der vedrører fortolkning af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, ikke er bindende i det omfang en udenlandsk skattemyndighed lægger en anden vurdering af det pågældende spørgsmål til grund.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.