Spørgsmål

1. Er lægesekretærer, der er ansat som fjernskrivere, omfattet af multimedieskatten som følge af de multimedier, som de af arbejdsgiveren får stillet til rådighed under arbejdet i hjemmet, uanset de specielle forhold for deres ansættelse og begrænsninger i adgangen til at anvende arbejdsgiverens multimedier?
2. Er administrative sygeplejersker omfattet af multimedieskatten som følge af de multimedier, som de af arbejdsgiveren får stillet til rådighed under arbejdet i hjemmet, uanset de specielle forhold for deres ansættelse og begrænsninger i adgangen til at anvende arbejdsgiverens multimedier?
3. Hvis spørgsmål 1 og 2 besvares bekræftende, kan der da søges om dispensation for multimedieskatten på grund af de specielle forhold?

Svar

1. Ja.
2. Ja.
3. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

En del lægesekretærer arbejder som fjernskrivere. Dvs. at de har arbejdsplads i eget hjem. Arbejdet består i skrivning for afdelinger. Der ydes kørselsgodtgørelse, hvis fjernskriverne skal møde på en afdeling for at udføre arbejdet eller skal til møde.

Arbejdsgiveren stiller al udstyr til rådighed for fjernskriveren i hjemmet. I dette udstyr indgår såvel al nødvendigt IT materiel, herunder bredbåndsforbindelse og VPN forbindelse, samt komplet kontormøblering.

Arbejdsgiveren har endvidere ansat administrerende sygeplejersker. De har tvungen/bindende vagt i hjemmet. Dette indgår i arbejdet.

Arbejdsgiveren stiller det nødvendige udstyr til rådighed for de administrative sygeplejersker. Der er tale om PC, VPN forbindelse, bredbåndsforbindelse og telefon.

For både fjernskriverne og de administrative sygeplejersker gælder følgende:

Der er begrænsninger i adgangen for medarbejderne til at kunne benytte hjemmearbejdspladsen til privat brug. Det er f.eks. ikke muligt at printe ud hjemmefra, da der arbejdes med personfølsomme data. Der benyttes desuden en VPN forbindelse, der yderligere forhindrer, at PC'en kan benyttes privat, da der er begrænsninger på fastsat af IT-afdelingen. Medarbejderne kan ikke gemme på PC'en, alt gemmes på arbejdsgiverens netværk. Der er adgang til internettet men ikke mulighed for at downloade derfra. De telefoner, der anvendes til medarbejderne, er udelukkende til arbejdsmæssigt brug. Det kontrolleres afarbejdsgiveren, at telefonerne alene anvendes til arbejdsmæssigt brug.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger mener, at spørgsmål 1 og 2 skal besvares med nej og spørgsmål 3 med ja.

SKATs indstilling og begrundelse

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Når et personalegode stilles til rådighed for en ansat, er det skattepligtigt uanset i hvilket omfang den ansatte benytter godet. Det er altså selve rådigheden over godet, der beskattes.

Ved lovforslag nr. 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget som lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.

Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv. som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Begrundelse:

Spørgsmål 1:

Er lægesekretærer, der er ansat som fjernskrivere, omfattet af multimedieskatten som følge af de multimedier, som de af arbejdsgiveren får stillet til rådighed under arbejdet i hjemmet, uanset de specielle forhold for deres ansættelse og begrænsninger i adgangen til at anvende arbejdsgiverens multimedier?

PC'er, mobiltelefoner og bredbåndsforbindelser er omfattet af multimediebeskatningen, jf. LFB 2009-04-22 nr. 199 (L 199):

"Nærmere bestemt foreslås multimediebeskatningen at omfatte følgende goder:

• Telefon - det vil sige en almindelig fastnettelefon eller en mobiltelefon, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse. Ligesom efter de gældende regler for fri telefon omfattes både de tilfælde, hvor telefonen er oprettet i arbejdsgiverens m.v.´s navn, og hvor arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb betaler eller refunderer den skattepligtiges telefonudgifter eller en procentdel af udgifterne. Telefon dækker både oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter ved telefonen samt sædvanlige telefonserviceydelser såsom telefonvækning, telefonsvarerfunktion, »visnummerfunktion« og andre sædvanlige ydelser, der er en del abonnementet, men derimod ikke for eksempel indsamlingsbidrag, der opkræves over telefonregningen. Sædvanlige telefonserviceydelser er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området. Herudover omfattes selve telefonapparatet - hvad enten det drejer sig om en fastnettelefon eller en mobiltelefon, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse. Multimediebeskatningen omfatter derimod ikke tilskud til telefon, hvorefter arbejdsgiveren til dækning af telefonudgifter yder et fast månedligt beløb, uanset om den skattepligtige afholder udgifter eller ej. Tilskud til telefon medregnes som hidtil fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 1 og 2. Multimediebeskatningen omfatter heller ikke de situationer, hvor arbejdsgiveren dækker den ansattes udgifter som udlæg efter regning. Det vil sige, hvis arbejdsgiveren kun betaler for samtaler, der efter særskilt bestilling for hver enkelt samtale kan dokumenteres som erhvervsmæssig ved bilag fra telefonselskabet.
• Computer med sædvanligt tilbehør - det vil sige computer inkl. sædvanligt tilbehør, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse. Ved sædvanligt tilbehør forstås almindeligt forekommende tilbehør til en computer såsom computerskærm, softwareprogrammer, printer m.v. af almindelig størrelse og standard. Eksempelvis vil en 50 tommer fladskærm med indbygget tv-tuner eller en avanceret fotoprinter ikke blive anset for sædvanligt tilbehør. Sædvanligt tilbehør er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området. Denne afgrænsning svarer til de gældende regler om privat benyttelse af computer med tilbehør til brug ved arbejdet.
• Datakommunikation via en internetforbindelse - det vil sige en adgang til og brug af internet, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse - eksempelvis en ISDN- en ADSL-forbindelse eller andre bredbåndsforbindelser. Endvidere omfattes engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Abonnementsudgifterne til internetadgangen dækker også sædvanlige ydelser, som er en del af abonnementet. Internetabonnementer i dag kan indeholde andre ydelser end internetadgang - eksempelvis »gratis« download af musik eller tv-kanaler. Hvis sådanne ydelser er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og må anses for sædvanlige, anses de for omfattet af multimediebeskatningen."

Når der er tale om en bredbåndsforbindelse, er det meget vanskeligt at bevise, at der ikke er rådighed over den til privat anvendelse, jf. L 199:

"I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der er en formodning for, at der er privat rådighed over personalegodet. Denne formodning kan kun vanskeligt afkræftes og kun ved meget sikre beviser for, at telefonen eller computeren kun er brugt erhvervsmæssigt".

Det fremgår endvidere af L 199:

"Formodningen for privat rådighed over en telefon vil kunne afkræftes, selvom den tages med hjem på bopælen i de tilfælde, hvor brugen af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet (tilkaldevagt), og der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt, og telefonen rent faktisk udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Det er en forudsætning, at arbejdsgiverne fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt. Den hidtidige praksis, hvorefter enkeltstående opkald til hjemmet ikke udløser beskatning, videreføres ikke.

Det vil sige, at hvis arbejdstageren foretager private opkald fra telefonen, vil vedkommende blive anset for at have telefon til rådighed for privat brug. Denne mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed over en telefon gælder ikke tilsvarende for en computer, der tages med hjem på bopælen eller internetadgang fra bopælen (SKATs fremhævning). Baggrunden er blandt andet, at for en telefon er det muligt at få specificerede lister på telefonopkald, der kan dokumentere, at telefonen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt - dette er ikke muligt på samme måde for så vidt angår computer eller internetadgang."

Når lægesekretærer får stillet bredbåndsforbindelse til rådighed i hjemmet, vil de derfor blive omfattet af multimediebeskatningen efter ligningslovens § 16, stk. 12. Karakteren af deres arbejde tillægges ikke i denne forbindelse betydning.

Bredbåndsforbindelsen kan benyttes privat, og det har derfor ikke betydning, at der er begrænsninger på PC'en, da arbejdstagerne har mulighed for at tilslutte bredbåndsforbindelsen til deres private PC.

Allerede fordi lægesekretærerne vil blive beskattet af bredbåndsforbindelsen, er det ikke relevant at vurdere, hvorvidt der er privat rådighed over de øvrige multimedier, da multimediebeskatningen sker med et samlet beløb på 3.000 kr. (2010-niveau), uanset om arbejdsgiveren stiller et eller flere multimedier til rådighed for de ansatte.

SKATs indstilling:

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ja.

Spørgsmål 2

Er administrative sygeplejersker omfattet af multimedieskatten som følge af de multimedier, som de af arbejdsgiveren får stillet til rådighed under arbejdet i hjemmet, uanset de specielle forhold for deres ansættelse og begrænsninger i adgangen til at anvende arbejdsgiverens multimedier?

Når der er tale om en bredbåndsforbindelse, er det meget vanskeligt at bevise, at der ikke er rådighed over den til privat anvendelse, se det ovenfor citerede fra L 199.

Da administrative sygeplejersker får stillet bredbåndsforbindelse til rådighed i hjemmet, vil de derfor blive omfattet af multimediebeskatningen efter ligningslovens § 16, stk. 12. Karakteren af deres arbejde tillægges ikke i denne forbindelse betydning

Bredbåndsforbindelsen kan benyttes privat, og det har derfor ikke betydning, at der er begrænsninger på PC'en, da arbejdstagerne har mulighed for at tilslutte bredbåndsforbindelsen til deres private PC.

Allerede fordi de administrative sygeplejersker vil blive beskattet af bredbåndsforbindelsen, er det ikke relevant at vurdere, hvorvidt der er privat rådighed over de øvrige multimedier, da multimediebeskatningen sker med et samlet beløb på 3.000 kr. (2010-niveau), uanset om arbejdsgiveren stiller et eller flere multimedier til rådighed for de ansatte.

SKATs indstilling:

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med ja.

Spørgsmål 3:

Hvis spørgsmål 1 og 2 besvares bekræftende, kan der da søges om dispensation for multimedieskatten på grund af de specielle forhold?

Det fremgår ikke af hverken Ligningslovens § 16, stk. 12 eller L 199, at der er mulighed for at give bestemte grupper af arbejdstagere dispensation for multimedieskatten.

SKATs indstilling:

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.