Spørgsmål
1.a. Kan SKAT bekræfte, at de tildelte aktieoptioner til udvalgte medarbejdere i A A/S i 2007 og 2008 er endelig retserhvervet uanset visse nærmere beskrevne betingelser skal være opfyldt?
1.b. Kan SKAT bekræfte, at aktieoptioner, som A A/S påtænker at tildele udvalgte medarbejder i november/december 2009 er endelig retserhvervede ved tildelingen uanset visse nærmere beskrevne betingelser skal være opfyldt?
2. Hvis spørgsmål 1a besvares benægtende, bedes SKAT bekræfte, at en ændring af de oprindelige optionsaftaler, således at medarbejderne beholder retten til tildelte optioner, selv om ansættelsen ophører (uanset årsag), ikke er en så væsentlig ændring af de oprindelige optionsaftaler, at de oprindelige optionsaftaler skal anses for afstået?
3. Hvis spørgsmål 1 a besvares benægtende, bedes SKAT bekræfte, at en ændring af de oprindelige optionsaftaler, således at antallet af tildelte optioner til de udvalgte medarbejdere forøges ikke er en så væsentlig ændring af de oprindelige optionsaftaler, at de oprindelige optionsaftaler skal anses for afstået?
Svar
1.a. Ja.
1.b. Nej.
2. Bortfalder.
3. Bortfalder.
Beskrivelse af de faktiske forhold
A A/S valgte i 2007 at tildele udvalgte medarbejdere i A A/S eller helejede datterselskaber aktieoptioner. I den forbindelse blev der udarbejdet "Vilkår for aktieoptioner i A A/S" for 2007, som blev overbragt til de respektive udvalgte medarbejdere. "Vilkår for aktieoptioner i A A/S", er vedlagt anmodningen om bindende svar.
A A/S valgte igen i 2008 at tildele medarbejdere aktieoptioner efter samme princip som tildelingen i 2007. Kopi af "Vilkår for aktieoptioner i A A/S", er vedlagt anmodningen om bindende svar.
Der er ved anmodningen tillige vedlagt to eksempler på konkrete tildelinger, hvor antal, kurs, udnyttelsesperiode og tidspunkt for bortfald fremgår.
Af de fremlagte bilag fremgår, at aktieoptionerne er tildelt henholdsvis den 20. november 2007 og den 20. november 2008. Aktieoptionerne har en 3-årig modningsperiode efterfulgt af en 2-årig udnyttelsesperiode. Den tidligste udnyttelsesperiode er således 3 år efter tildeling.
Det fremgår af de fremlagte "Vilkår for aktieoptioner i A A/S", i 2007 og 2008, pkt. 3.1, at de tildelte optioner kan udnyttes i det i tildelingsskemaet anviste tidsrum, medmindre optionerne er ophørt, jf. pkt. 5.
I pkt. 5 er der redegjort for de omstændigheder, som kan medføre optionernes ophør. Det fremgår af pkt. 5.1, at hvis medarbejderen opsiger sin stilling i A A/S, bortfalder optionerne på fratrædelsestidspunktet, uanset om udnyttelsesperioden ikke måtte være indtrådt. Ligeledes bortfalder optionerne, såfremt A A/S opsiger medarbejderen, og opsigelsen skyldes medarbejderens misligholdelse af ansættelsesforholdet, eller hvis A A/S berettiget har bortvist medarbejderen, jf. pkt. 5.2.
Disse betingelser følger de præceptive regler i aktieoptionslovens §§ 4 og 5.
De samme vilkår ligger i øvrigt til grund for direktørens aktieoptionstildelinger.
Endvidere fremgår det af pkt. 5.4, at retten til at udnytte optionerne i tilfælde af medarbejderens død under ansættelse tilkommer medarbejdernes dødsbo eller efterladte ægtefælde.
Af de fremlagte eksempler på konkrete tildelinger, fremgår, at ligningslovens § 7H finder anvendelse for tildelingerne.
Det fremgår af bilag 3 og 4, at udnyttelseskursen i det konkrete eksempel er 531,61 for 2007-tildelingerne og 385,28 for 2008-tildelingerne. Disse kurser overholder betingelsen i ligningslovens § 7H, stk. 2, nr. 2, litra b.
A A/S påtænker i november/december 2009 at foretage yderligere tildelinger af optioner til udvalgte medarbejdere efter samme principper som tildelingerne i 2007 og 2008. Det vil sige, at optionerne har en modningsperiode på 3 år og en efterfølgende udnyttelsesperiode på 2 år. Udnyttelseskurserne for optionerne for 2009 vil overholde betingelsen i ligningslovens § 7H, stk. 2, nr. 2, litra b.
Tildelingerne for 2009 afventer imidlertid Skatterådets bindende svar.
I forbindelse med vedtagelsen af L199 blev ligningslovens § 7H ændret. Ændringen betyder, at det ikke længere er muligt at anvende ligningslovens § 7H på ordninger, hvor medarbejderne får tildelt aktieoptioner til favørkurs (maksimalt 15% favørkurselement). Efter de nye regler kan den lempelige beskatning efter ligningslovens § 7H alene anvendes, såfremt værdien af de modtagne optioner ikke overstiger 10% af medarbejderens årsløn.
Ændringen af ligningslovens § 7H gælder for tildelinger, som er retserhvervet efter 1. januar 2010, hvilket er baggrunden for nærværende forespørgsel.
A A/S ønsker således klarhed over, hvorvidt de tildelte optioner i 2007 og 2008 (og de nye tildelinger i 2009) er retserhvervet inden 1. januar 2010, således at ligningslovens § 7H kan finde anvendelse på de pågældende optioner. SKAT kan lægge til grund, at værdien af de modtagne optioner overstiger 10% af medarbejdernes årsløn.
Hvis optionerne mod forventning ikke er endeligt retserhvervet i henholdsvis 2007 og 2008, ønsker A A/S at få oplyst følgende
a) hvorvidt ansættelseskravet kan fjernes uden skattemæssige konsekvenser for hverken selskabet eller medarbejderen og
b) hvorvidt A A/S uden skattemæssige konsekvenser for selskabet eller medarbejderne kan forøge antallet af tildelte optioner ved at ændre i de oprindelige optionsaftaler.
SKAT kan ved spørgsmål 3 lægge til grund, at den eneste ændring i de oprindelige aftaler vil være, at antallet af tildelte optioner øges. De øvrige vilkår vil være uændrede.
Tildelingerne i 2007 og 2008 er gennemført, mens tildelingen for 2009 påtænkes gennemført i november/december 2009.
Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling
Ad spørgsmål 1 a)
Vilkårene for nærværende tildelinger er i overensstemmelse med reglerne i aktieoptionsloven.
Med aktieoptionsloven er indført lovbestemmelse om, at en af loven omfattet medarbejders ret til tildelte, men endnu ikke udnyttede købe- og tegningsretter, kun kan bortfalde i to tilfælde:
- Hvis medarbejderen selv siger op, uden at dette skyldes arbejdsgiverens grove misligholdelse af ansættelsesforholdet, eller
- Hvis medarbejderen bliver opsagt som følge af sin egen misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Bestemmelserne i aktieoptionsloven er beskyttelsespræceptive for medarbejderen, dvs. medarbejderen kan ikke ved aftale på forhånd give afkald på sine rettigheder i henhold til loven.
Skatteministeren har i sin besvarelse af spørgsmål 21 til L150, 2003-2004, (Forslag til lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold), bekræftet, at reglerne i aktieoptionsloven medfører, at medarbejderen i princippet selv er herre over, om tildelte købe- og tegningsretter bortfalder, jf. bilag 22 til L150, 2003-2004.
Ovenstående understøttes af Told- og Skattestyrelsens indstilling, som blev tiltrådt af Ligningsrådet i SKM2005.143.LR, hvor følgende fremgår:
"Det er ved besvarelsen forudsat, at der ikke ved tildelingen er fastsat betingelser for udnyttelsen, der udskyder retserhvervelsestidspunktet. Kravet om, at den ansatte skal være ansat på udnyttelsestidspunktet, udskyder ifølge styrelsens opfattelse ikke retserhvervelsen. Begrundelsen er den, at det fremgår af den præceptive bestemmelse i Lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold § 5, 1. pkt., at den ansatte bevarer retten til at udnytte tildelte køberetter, som om den ansatte fortsat var ansat, hvis ansættelsesforholdet er ophørt på grund af arbejdsgiverens opsigelse inden udnyttelsestidspunktet og uden, at opsigelsen skyldes misligholdelse af ansættelsesforholdet fra den ansattes side."
Skatterådet har med afgørelsen optrykt i SKM2007.786.SR skabt noget usikkerhed i forhold til ovenstående. Skatterådet fandt, at der i den konkrete sag var en sådan usikkerhed om medarbejderne i en 3-årig periode
- selv opsagde sin stilling
- blev opsagt som følge af væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet
- tilbagekaldte sit samtykke til behandling af persondata
- opsagde depotaftalen med den administrerende bank
- væsentligt misligholdte sine forpligtelser i henhold til nogle aktieaftaler
- afstod fra at modtage contribution shares
Som det fremgår af ovenstående, var der i SKM2007.786SR adskillige andre forhold end medarbejderens egen opsigelse og misligholdelse af ansættelsesforholdet, som begrundede, at der var en sådan usikkerhed, at retserhvervelsen blev udskudt.
I denne sag er det udelukkende et spørgsmål om vilkår, som er fastsat i medfør af aktieoptionsloven. Det er derfor spørgerens opfattelse, at tildelingen af aktieoptioner i 2007 og 2008 er retserhvervet i forbindelse med tildelingen, uanset bestemmelserne om bortfald af optionerne ved medarbejdernes opsigelse eller ved medarbejderens misligholdelse af ansættelsesforholdet.
SKAT bør derfor besvare spørgsmål 1 a) med et "ja".
Ad spørgsmål 1 b)
Med samme begrundelse som vedrørende aktieoptionerne tildelt i 2007 og 2008, er det spørgerens opfattelse, at de aktieoptioner, som A A/S påtænker at tildele udvalgte medarbejdere i november/december 2009, vil være endelig retserhvervet på tildelingstidspunktet. Dette gælder uanset bestemmelserne om bortfald af optionerne ved medarbejdernes opsigelse eller ved medarbejderens misligholdelse af ansættelsesforholdet.
SKAT bør derfor besvare spørgsmål 1 b) med et "ja".
Ad spørgsmål 2
I "Ligningsvejledningen; Almindelig del 2009-2" afsnit A.B.1.15, er henvist til afgørelsen optrykt i SKM2005.143.LR (TfS2005.316), hvor Ligningsrådet udtalte, at den praksis, som foreligger om ændringer af køberetsaftaler omfattet af ligningslovens § 28, finder tilsvarende anvendelse for køberetter omfattet af ligningslovens § 7H.
Det er spørgerens opfattelse, at der ikke er grundlag for at antage, at dette ikke ligeledes skulle gælde optionsaftaler.
I SKM2002.216.LR blev Ligningsrådet anmodet om at besvare, hvorvidt en ændring af en optionsaftale, hvorefter medarbejderne bevarede deres ret til at udnytte optionerne, selv om deres ansættelse i selskabet var ophørt, var en så væsentlig ændring af den oprindelige optionsaftale, at den oprindelige optionsaftale måtte anses for afstået.
Ligningsrådet fandt, ligesom Told- og Skattestyrelsen, at sådanne ændringer ikke medførte, at de oprindelige optionsaftaler skulle betragtes som afstået.
Med henvisning til ovenstående, er det spørgerens opfattelse, at en ændring, hvorefter medarbejderne beholder retten til tildelte optioner, selv om ansættelsen ophører (uanset årsag), ikke er en så væsentlig ændring af den oprindelige optionsaftale, at den oprindelige optionsaftale skal anses for afstået.
SKAT bør derfor besvare spørgsmål 2 med et "ja".
Ad spørgsmål 3
Der ønskes klarhed over, hvorvidt antallet af allerede tildelte optioner i 2007 og 2008 kan forøges, uden at dette indebærer, at de oprindelige aktieoptionsaftaler anses for afstået.
Formålet med at forøge antallet af optioner til den enkelte medarbejder er at kompensere medarbejderne for den øgede beskatningsprocent, hvis gevinst ved aktieoptionerne går fra at være beskattet som aktieindkomst til at blive lønbeskattet.
Det er et krav fra A A/S' side, at ændringen i antallet af tildelte optioner er neutral for selskabet. Dette krav kan opfyldes, da A A/S har fradragsret for et eventuelt tab, hvis optionerne ikke er omfattet af ligningslovens § 7H. Et tab som ikke er fradragsberettigede, hvis optionerne omfattes af ligningslovens § 7H.
Praktisk vil den enkelte medarbejders aktieoptioner omfattes af ligningslovens § 7H for den del af værdien af aktieoptionerne, som svarer til 10% af medarbejderens årsløn. Det overskydende antal optioner forøges med 33,33%, som A A/S kompenseres for via fradragsretten.
Til orientering kan det oplyses, at tildelingerne i 2007 og 2008 netop er nedsat for alle danske medarbejdere, fordi ordningerne var omfattet af ligningslovens § 7H. Alle udenlandske A A/S medarbejdere - der er omfattet af optionsordningen - modtog 100% i tildeling, og alle danske medarbejdere fik tildelt 75% af det antal optioner, som de udenlandske medarbejdere fik.
Hvis A A/S på forhånd havde været bekendt med, at ligningslovens § 7H ikke fandt anvendelse, ville de danske medarbejdere have fået det samme antal optioner, som de udenlandske medarbejdere.
Ved at foretage de ovenfor anførte ændringer opnår man, at værdien af de tildelte aktieoptioner er identisk uanset om der er tale om danske eller udenlandske medarbejdere. Den ligelige tildeling af værdier til danske og udenlandske medarbejdere har været hensigten fra start og er i øvrigt årsagen til, at de danske medarbejdere blev tildelt et lavere antal optioner fra starten.
Det er spørgerens opfattelse, at allerede fordi medarbejderne endnu ikke har erhvervet ret til aktieoptionerne, jf. besvarelsen af spørgsmål 1 a), vil ændringerne (uanset væsentlighed) ikke have skattemæssige konsekvenser for hverken medarbejderne eller selskabet. Baggrunden er, at der ikke i dansk ret er hjemmel til at beskatte en mulighed for at erhverve en indkomst, jf. blandt andet "Ligningsvejledningen; Almindelig del 2009-2", afsnit AA.1.3.10 samt Østre Landsrets afgørelse optrykt i TfS1998.5.
Selv hvis SKAT måtte finde, at der i det konkrete tilfælde er hjemmel til at beskatte er ændringerne af en sådan karakter, at de oprindelige aftaler ikke kan anses for afstået. Der kan blandt henvises til at ændringen er forretningsmæssigt velbegrundet, da den udspringer af en lovgivningsmæssig begrænsning til ligningslovens § 7H.
SKAT bør derfor besvare spørgsmål 3 med et "ja"
---o0o---
Spørger har ingen bemærkninger til SKATs indstilling og begrundelse.
SKATs indstilling og begrundelse
Generelt vedrørende spørgsmål 1 a) og 1 b)
I ligningslovens § 7 H, stk. 1, er det fastsat, at personer, der som led i et ansættelsesforhold modtager vederlag i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, ikke skal medregne værdien heraf ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Vurderingen af, om betingelsen i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, foretages ud fra forholdene på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs i henhold til de ydede købe- eller tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for ydede aktier foreligger, dog senest på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den modtagne aktie, køberet eller tegningsret.
I § 7 H, stk 2, er det videre fastsat, at skattefriheden efter stk. 1 af et vederlag er betinget af:
1) At den ansatte og det selskab, hvor den pågældende er ansat, har aftalt, at reglerne i denne bestemmelse skal finde anvendelse. I aftalen skal vederlaget være entydigt identificeret. Det skal fremgå, om vederlaget består af en aktie eller en købe- eller tegningsret, i hvilket selskab der er erhvervet eller kan erhverves aktier, den nominelle størrelse af aktien eller den nominelle størrelse af den aktie, som en købe- eller tegningsret giver ret til. Er der stillet vilkår for vederlagets erhvervelse, herunder givet den ansatte en valgmulighed inden for et nærmere fastsat tidsrum til udnyttelse af vederlaget, skal disse vilkår fremgå af aftalen.
2) At den ansatte i samme år enten
- modtager aktier og købe- og tegningsretter, hvor værdien af de modtagne aktier m.v. ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn, eller
- modtager købe- eller tegningsretter, hvor udnyttelseskursen maksimalt er 15 pct. lavere end markedskursen på de aktier, som de modtagne retter giver ret til at erhverve eller tegne, og aktier, hvor værdien heraf ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn.
Ved lov nr. 519 af 12. juni 2009 er reglerne i ligningslovens § 7 H blevet ændret. Herved er 15 pct.'s reglen i ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 2, litra b, ophævet. Ophævelsen af 15 pct.'s reglen har virkning for retserhvervelser af købe- og tegningsretter, der sker den 1. januar 2010 eller senere, jf. § 5, stk. 6 i lov nr. 519.
For køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er retserhvervet før den 1. januar 2010 finder de hidtil gældende regler i ligningslovens § 7 H dermed fortsat anvendelse.
I forarbejderne til lov nr. 519, jf. lovforslag 199/2008, er det nærmere vedrørende retserhvervelsestidspunktet udtalt:
"Som udgangspunkt vil retserhvervelsestidspunktet være lig med tildelingstidspunktet. Er der til tildelingen knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt.
Ved tildelingstidspunktet forstås som udgangspunkt tidspunktet for generalforsamlingens beslutning, medmindre bestyrelsen er bemyndiget til at træffe beslutning om tildelingen. I så fald er tildelingstidspunktet det tidspunkt, hvor bestyrelsen træffer beslutning om, at der skal tildeles, køberetter eller tegningsretter.
Det er således ikke tilstrækkeligt til, at der foreligger retserhvervelse, at det af ansættelsesaftalen eller lignende fremgår, at der (efter generalforsamlingens eller bestyrelsens nærmere beslutning) på nærmere angivne betingelser kan tildeles købe- eller tegningsretter til den ansatte. Der skal som anført foreligge en beslutning fra bestyrelsen eller generalforsamlingen.
Hvis der er knyttet suspensive betingelser til tildelingen, er retserhvervelsen som nævnt udskudt indtil betingelsen opfyldes, og dermed indtræder beskatningen først, når betingelsen er opfyldt.
Det betyder eksempelvis, at hvis der i en aftale mellem den ansatte og selskabet indgået i 2009 om købe- og tegningsretter, og den ansatte kan udnytte disse købe- og tegningsretter i oktober måned i hvert af årene 2010-2012 uden betingelser, vil alle tre portioner af købe- og tegningsretter til den ansatte være omfattet af gældende regler, idet retserhvervelsen må antages at ske allerede i 2009.
Hvis der i stedet er betingelser knyttet til udnyttelsen af en købe- og tegningsret, eksempelvis at nærmere fastsatte økonomiske mål nås, at den ansatte er i live på de relevante tidspunkter, peger dette i retning af, at retserhvervelsen er suspensiv, og dermed er tidspunktet for tildelingen tilsvarende udskudt."
Det fremgår videre af bilag 30 til L 199/2008:
"I det tilfælde, hvor den ansatte mister tildelte køberetter, såfremt den pågældende siger op, er det afgørende, om retserhvervelsen herved udskydes. Der er tale om en konkret vurdering.
Ifølge praksis vil betingelser, hvis opfyldelse den ansatte selv har kontrol over, ikke medføre udskydelse af det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt. Det væsentlige i vurderingen af, om retserhvervelsestidspunktet er udskudt eller ej, er således, om der må antages at foreligge en reel usikkerhed om, hvorvidt betingelsen opfyldes. Det endelige retserhvervelsestidspunkt i skattemæssig henseende for en betinget tildelt købe- eller tegningsret afhænger af, hvornår det ikke længere er usikkert, om betingelsen opfyldes.
Ved vurderingen lægges der i praksis vægt på det tidsmæssige perspektiv. Er betingelsen for udnyttelsen således, at den ansatte skal være ansat på udnyttelsestidspunktet, vil det i takt med en længere modningsperiode for udnyttelse af køberetten i stigende grad være usikkert, om den pågældende er ansat. 3 år eller mere vil være en forholdsvis lang periode i ansættelsesmæssig sammenhæng, idet det for mange ansatte må anses for usikkert, om de fortsat vil være ansat i selskabet om 3 år. Det vil sige, at ud fra den praksis, der foreligger, må retserhvervelsen i denne situation formentlig antages at være udskudt til 2010."
Spørgsmål 1 a)
Det fremgår af nærværende sag, at A A/S i 2007 og 2008 har tildelt udvalgte medarbejdere i A A/S eller helejede datterselskaber aktieoptioner efter 15 pct.'s reglen ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 2, litra b. I den forbindelse er der udarbejdet "Vilkår for aktieoptioner i A A/S", og det fremgår heraf, at de tildelte optioner kan udnyttes i det i tildelingsskemaet anviste tidsrum, medmindre optionerne forinden er ophørt. Dette tidsrum kaldes "udnyttelsesperioden".
Spørgers repræsentant har i den forbindelse fremlagt to eksempler på konkrete tildelinger, hvor antal, kurs, udnyttelsesperiode og tidspunkt for bortfald fremgår. Det fremgår heraf, at tildelingen, sket den 20. november 2007, indebærer en ret for medarbejderen til i perioden 20. november 2010 til 31. december 2012 at udnytte aktieoptionerne til erhvervelse af aktier til en på forhånd fastlagt udnyttelseskurs.
Endvidere fremgår det, at tildelingen sket den 15. december 2008 kan udnyttes i perioden 15. december 2011 til 31. december 2013.
Optioner, der ikke er udnyttet inden udnyttelsesperioden, bortfalder. Inden udnyttelsesperiodens indtræden kan optionerne dog udnyttes, såfremt der:
- Sker ejerskifte i A
- Træffes beslutning om, at samtlige As B-aktier ikke længere skal være noteret på en Fondsbørs eller
- Træffes beslutning om likvidation af A.
Såfremt medarbejderen opsiger sin stilling i A, bortfalder optionerne på fratrædelsestidspunktet, uanset om udnyttelsesperioden ikke måtte være indtrådt. Såfremt A opsiger medarbejderen, bevarer medarbejderen retten til optionerne og kan udnytte disse i overensstemmelse med aftalens vilkår. Dette gælder dog ikke, hvis opsigelsen skyldes medarbejderens misligholdelse af ansættelsesforholdet, eller hvis A berettiget har bortvist medarbejderen.
I tilfælde af medarbejderens død under ansættelsen tilkommer retten til at udnytte optionerne medarbejderens dødsbo eller medarbejderens efterladte ægtefælle, der overtager boet til hensidden i uskiftet bo eller ved boudlæg.
Vilkårene for de foreliggende aktieoptionstildelinger er i overensstemmelse med aktieoptionslovens regler, både for selskabets direktør og for de øvrige medarbejdere. Optionerne er således betinget af, at:
- Medarbejderen ikke opsiger sin stilling
- Medarbejderen ikke bliver opsagt som følge af misligholdelse af ansættelsesforholdet
- A ikke berettiget har bortvist medarbejderen.
I forbindelse med ophævelsen af 15 pct.'s reglen i ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 2, litra b, har SKAT udsendt et styresignal, SKM2009.749.SKAT, der bl.a. vedrører retserhvervelsestidspunktet for købe- og tegningsretter omfattet af ligningslovens § 7 H.
For at sikre en ensartet behandling af aftaler om tildeling af købe- og tegningsretter, der er indgået før offentliggørelsen af styresignalet den 7. december 2009, skal købe- og tegningsretter som udgangspunkt anses for retserhvervet på tildelingstidspunktet, når udnyttelsen er betinget af ovennævnte forhold.
SKAT har begrundet de lempelige retningslinjer i afsnit 1.3 med, at den praksis, hvorefter ordningens løbetid kan have betydning for retserhvervelsestidspunktet for så vidt angår købe- og tegningsretter, hvilket også er beskrevet i forarbejderne til lov nr. 519 af 12. juni 2009, ikke er tilkendegivet i Ligningsvejledningen eller på anden måde fra SKATs side.
Med henvisning til SKM2009.749.SKAT, afsnit 1.3 anses aktieoptionerne for retserhvervet på tildelingstidspunktet i 2007 samt i 2008.
Det bemærkes, at direktørens aktieoptionsprogram, som efter det oplyste er tildelt i overensstemmelse med aktieoptionslovens regler, ligeledes er endeligt retserhvervet på tildelingstidspunktet i 2007 og 2008.
SKAT indstilles, at spørgsmål 1 a) besvares med "ja".
Spørgsmål 1 b)
A påtænker at tildele aktieoptioner i 2009 til udvalgte medarbejdere på tilsvarende vilkår som ovenfor beskrevet. Den endelige beslutning om tildelinger er ikke truffet endnu.
Aktieoptionerne vil således have en 3-årig modningsperiode efterfulgt af en 2-årig udnyttelsesperiode. Den tidligste udnyttelsesperiode er derfor 3 år efter tildeling.
SKAT henviser til forarbejderne til lov nr. 519 af 12. juni 2009, som citeret ovenfor. Det fremgår heraf, at der ved vurderingen af retserhvervelsestidspunktet i tilfælde, hvor udnyttelse er betinget af, at medarbejderen er ansat, lægges vægt på det tidsmæssige perspektiv. Det vil i takt med en længere modningsperiode for udnyttelsen af aktieoptioner i stigende grad være usikkert, om den pågældende er ansat. 3 år eller mere vil være en forholdsvis lang periode i ansættelsesmæssig sammenhæng, idet det for mange ansatte må anses for usikkert, om de fortsat er ansat om 3 år.
Endvidere henvises til SKM2009.749.SKAT, afsnit 1.4, "Aftaler om tildeling af købe- og tegningsretter indgået efter offentliggørelsen af dette styresignal, og hvor udnyttelsen alene er betinget af, at den ansatte ikke selv siger op".
På baggrund af ovenstående er det SKATs vurdering, at aktieoptioner tildelt på de beskrevne vilkår, efter offentliggørelsen af SKM2009.749.SKAT den 7. december 2009, ikke er retserhvervet på tildelingstidspunktet.
SKAT indstiller, at spørgsmål 1 b) besvares med "nej".
Spørgsmål 2
SKAT indstiller, at spørgsmålet bortfalder på grund af besvarelsen af spørgsmål 1 a.
Spørgsmål 3
SKAT indstiller, at spørgsmålet bortfalder på grund af besvarelsen af spørgsmål 1 a.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.