Spørgsmål

Bliver en skolelærer multimediebeskattet, hvis denne får stillet en af skolens computere, med særligt programmel til brug for forberedelse af undervisning mv. til rådighed hjemme, og der IKKE medfølger mulighed for opkobling til Internettet, samt underskriver en tro- og love erklæring med arbejdsgiveren om, at computeren kun må bruges til arbejdet?

Svar

Ja, se sagsfremstilling og begrundelse

Anmodningens dato mv.

Anmodningen er modtaget d. 5. oktober 2009

Gebyret er registreret indbetalt d. 7. oktober 2009

Beskrivelse af de faktiske forhold

Jf. den seneste skattereform skal personer, som har fået computere stillet til rådighed af arbejdsgiveren, betale 3.000 kr. om året ekstra i skat. Det kommer blandt andet til at gå ud over folkeskolelærere, der bruger computerne til at forbedrede undervisningen hjemmefra.

Skolelærere anvender i stigende grad hjemmecomputere til forberedelse af undervisning. Hjemmecomputere kan derfor sidestilles som arbejdsredskab på linje med eksempelvis lærebøger, AV-materiale, etc.

En beskatning af skolelæres hjemmecomputere vil derfor nærmest svare til, at de ligeledes beskattes af, at have elevernes lærebøger med hjemme for at kunne forberede sig.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger har umiddelbart ikke anført nogen bemærkninger, men har i forbindelse med høring indsendt følgende bemærkninger:

Spørger er uenig i SKATs indstilling og begrundelse. Det skyldes, at der vil blive foretaget en logning af internettrafik på de udleverede computere. Det vil dermed være muligt for spørger at tjekke, hvorvidt den enkelte computer har været anvendt til ikke erhvervsmæssig benyttelse som en måde, der umiddelbart kan sidestilles med "specificerede lister på telefonopkald.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag:

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervsfæren.

Når et personalegode stilles til rådighed for en ansat, er det skattepligtigt uanset i hvilket omfanget den ansatte benytter godet. Det er altså selve rådigheden over godet, der beskattes.

Ved lovforslag nr. 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget som lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.

Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv. som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Begrundelse:

I nærværende sag er der tale om, at de ansatte får stillet en bærbar computer til rådighed til brug for forberedelse af undervisning mv.

I bemærkningerne til lovforslaget om mulitimediebeskatningen er det anført, at …"såfremt en computer tages med hjem på bopælen, er der en formodning for, at den også anvendes privat…"

Det fremgår bl.a. også af bemærkningernes pkt. 2.7.2 til lovforslaget om multimediebeskatningen, at…"formodningen for privat rådighed over en telefon vil kunne afkræftes, selvom den tages med hjem på bopælen. Det vil være i de tilfælde, hvor der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må og rent faktisk også kun anvendes erhvervsmæssigt. Det er en forudsætning, at arbejdsgiver fører kontrol hermed. Denne mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed over en telefon gælder ikke tilsvarende for en computer, der tages med hjem på bopælen eller internetadgang fra bopælen. Baggrunden er bl.a., at der det for en telefon er muligt at få specificerede lister på telefonopkald, der kan dokumentere, at telefonen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Dette er ikke muligt på samme måde for så vidt angår computer eller internetadgang…"

Ifølge samme punkt i lovforslaget om multimediebeskatningen…"indebærer rådighedsbegrebet, at det ikke er afgørende om, arbejdstageren rent faktisk benytter computeren privat, men alene om der er mulighed for det. I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der er en formodning for, at der er privat rådighed over personalegodet. Dette er uagtet evt. tro og love erklæring for udelukkende erhvervsmæssig anvendelse, idet det ikke er muligt for arbejdsgiver at kontrollere anvendelsen og fremfinde meget sikre beviser på, at computeren ikke er anvendt privat, når denne udelukkende befinder sig på bopælen…"

Endelig er det ligeledes i bemærkningernes pkt. 2.7.2. som en undtagelse til formodningsreglen anført, at:

..."Herudover bemærkes, at multimediebeskatningen forudsætter, at de pågældende goder direkte er til rådighed for arbejdstagerens private anvendelse. Der kan være situationer, hvor eksempelvis en skoles lærere har mulighed for at låne en af skolens computere med hjem med særligt programmel til brug for forberedelse og efterbehandling af undervisning på lige fod med lærebøger og andet undervisningsmateriale. Der er tale om ren erhvervsmæssig anvendelse af et gode, som ikke direkte er stillet til rådighed for den ansatte, men som kan lånes med hjem i ny og næ, når der er et arbejdsmæssigt behov. Sådanne tilfælde er ikke omfattet af multimediebeskatningen, under forsætning af, at der samtidig er støtte for, at computeren udelukkende må og faktisk kun anvendes erhvervsmæssigt, og der kun er et begrænset antal computere til rådighed for hjemlån.

Hvis en sådan computer ofte befinder sig på en lærers bopæl, peger det i retning af, at computeren reelt er stillet il rådighed for privat benyttelse, og vedkommende vil være omfattet af multimediebeskatningen. Baggrunden er, at selvom et sådant gode er stillet til rådighed til brug for arbejdet, kan der også være mulighed for at anvende det privat, hvis det placeres på lærerens bopæl…"

Det fremgår af oplysningerne i sagen, at der stilles en bærbar computer til rådighed for hver enkelt af skolelærer. Spørger har tillige oplyst, at når det anføres, at der ikke følger internetopkobling med computeren, menes der blot, at arbejdsgiver ikke stiller bredbånd eller lignende til rådighed. Teknisk er muligheden for E-mails, internetbrug mv. således stadig en del af de pågældende maskiner. Det betyder, at såfremt den ansatte selv har bredbånd mv. til rådighed på bopælen, vil computeren således kunne anvendes på samme måde som øvrige computere.

Allerede fordi hver lærer således har hver sin computer, der medtages på bopælen, er det SKATs opfattelse, at der er en formodning for, at computeren står til rådighed for privat brug og dermed bliver omfattet af multimediebeskatningen.

Den omstændighed, at arbejdsgiver vil foretage logning af den enkelte computer, medfører efter SKATs opfattelse ingen ændring i ovenstående indstilling, allerede fordi det er selve Pc'en, der kan bruges privat. Efter SKATs opfattelse, kan arbejdsgiver alene udarbejde loglister på brugen af mail samt Internet på den enkelte Pc. Brug af fx Word, regneark samt øvrige faciliteter på computeren vil derimod, efter SKATs opfattelse, ikke kunne kontrolleres i sådant omfang, at det på en tilstrækkelig sikker måde er muligt, at fremfinde meget sikre beviser på, at computeren ikke er anvendt privat iøvrigt, når denne udelukkende befinder sig på bopælen, jf. det i bemærkningers pkt. 2.7.2 anførte herom.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.