Indhold

Dette afsnit beskriver regler om afdødes indkomst i mellemperioden.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Afdødes ejendomsværdiskat og grundskyld for dødsåret
• Afdødes AM-bidrag for dødsåret
• Undtagelse
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, når den længstlevende ægtefælle skal beskattes efter skattereglerne om uskiftet bo mv. Se afsnit C.E.4.1.

Hovedregel

Den længstlevende ægtefælle er skattepligtig af afdødes indkomst i mellemperioden. Se DBSL § 62, stk. 1, 1. pkt.

Afdødes indkomst i mellemperioden skal gøres op efter skattelovgivningens almindelige regler. I dødsboskatteloven er dog fastsat særlige regler for dødsåret:

1. Afdøde er berettiget til beskæftigelsesfradrag eller særligt befordringsfradrag.
2. Afdøde skal beskattes af indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, som den længstlevende ægtefælle ikke ønsker at overtage.
3. Den længstlevende ægtefælles underskud i sin indkomst i dødsåret eller i indkomstår før dødsåret overføres til modregning i afdødes indkomst for dødsåret.
4. Når afdøde har drevet selvstændig virksomhed i dødsåret eller for indkomståret før dødsåret.
5. Når ægtefællerne er forskudsregistreret med brug af reglerne om medarbejdende ægtefælle.
6. Når afdøde har brugt forskudt indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, det trådte i stedet for (bagudforskudt indkomstår).

Se DBSL § 62, stk. 2.

Se også

Se afsnit C.E.14 om definition af mellemperioden.

Ad a. Afdøde er berettiget til beskæftigelsesfradrag, jobfradrag eller særligt befordringsfradrag

Beskæftigelsesfradrag efter LL § 9 J, jobfradrag efter LL § 9 K og særligt befordringsfradrag efter LL § 9 C, stk. 4, beregnes på grundlag af de faktiske indkomster i mellemperioden efter de regler, der ville have været gældende, hvis dødsfaldet ikke var indtrådt. DBSL § 62, stk. 3.

Ad b. Afdøde skal beskattes af indskud på etableringskonto og iværksætterkonto

Når den længstlevende ægtefælle ikke ønsker at succedere i afdødes indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, skal beskatningen af afdødes indskud ske i afdødes mellemperiode. Se DBSL § 62, stk. 4.

Se også

Se afsnit C.E.11.1.2.2, når den længstlevende ægtefælle ikke ønsker at succedere i afdødes indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.

Ad c. Den længstlevende ægtefælle har underskud i sin indkomst i dødsåret og/eller i indkomstår før dødsåret

Når den længstlevende ægtefælle har underskud i sin indkomst

• i dødsåret
• indkomstår før dødsåret

kan underskud trækkes fra i afdødes indkomst i mellemperioden efter de regler, der ville have været gældende, hvis dødsfaldet ikke var sket. Se DBSL § 62, stk. 6.

Ad d. Når afdøde har drevet selvstændig virksomhed i dødsåret eller for indkomståret før dødsåret

Virksomhedsoverskud mv. skal indgå i afdødes indkomst i mellemperioden. Se afsnit C.E.4.2.2.2, når selvstændig virksomhed indgår i det uskiftede bo.

Ad e. Når ægtefællerne er forskudsregistreret med brug af reglerne om medarbejdende ægtefælle.

Virksomhedsoverskud mv. skal indgå i afdødes indkomst i mellemperioden. Se afsnit C.E.4.2.2.2, når selvstændig virksomhed indgår i det uskiftede bo.

Ad f. Når afdøde har brugt forskudt indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, det trådte i stedet for (bagudforskudt indkomstår).

Når

• den længstlevende ægtefælle skal beskattes efter skattereglerne om uskiftet bo mv. og
• afdøde har brugt bagudforskudt indkomstår

er definition af dødsåret i DBSL § 96, stk. 2, og mellemperioden i DBSL § 96, stk. 3, ikke hensigtsmæssig, når dødsfaldet er sket mellem udløbet af det bagudforskudte indkomstår og udløbet af kalenderåret.

Når dødsfaldet er sket mellem udløbet af det bagudforskudte indkomstår og udløbet af kalenderåret, er både

• dødsår og
• mellemperiode

perioden fra slutningen af det sidst afsluttede indkomstår til og med dødsdagen. Dette gælder i stedet for de definitioner, der er i DBSL § 96, stk. 2 og 3. Se DBSL § 62, stk. 5.

Eksempel

Eksemplet viser, hvilken periode der er afdødes mellemperiode, når dødsfald sker på to forskellige tidspunkter i et bagudforskudt indkomstår.

Eksemplet forudsætter, at afdødes indkomstår er 1. oktober - 30. september.

Hvis dødsfald sker ...	Så er mellemperioden ...	Kommentar
15. november 2022	1. oktober - 15. november 2022	Er omfattet af den særlige definition i § 62, stk. 5. Mellemperioden indgår i den længstlevende ægtefælles skatteansættelse for det forskudte indkomstår 1. oktober 2022 - 30. september 2023, dvs. indkomståret 2023.
2. februar 2023	1. oktober 2022 - 2. februar 2023	Er ikke omfattet af den særlige definition. I stedet gælder DBSL § 96, stk. 2 og 3. Mellemperioden indgår i den længstlevende ægtefælles skatteansættelse for det forskudte indkomstår 1. oktober 2022 - 30. september 2023, dvs. indkomståret 2023.

Bemærk

Hvis der ikke var denne særlig regel, ville afdødes mellemperiode ved dødsfald den 15. november 2022 efter hovedreglerne i DBSL § 96, stk. 2 og 3, have været 1. oktober 2021 - 15. november 2022, der skulle være en del af den længstlevende ægtefælles skatteansættelse for tiden 1. oktober 2021 - 30. september 2022. (Det forskudte indkomstår, der træder i stedet for indkomståret 2022).

Den længstlevende ægtefælle skulle så have medregnet afdødes indkomst for en periode efter udløbet af det forskudte indkomstår, og en indkomst - der for afdødes vedkommende - vedrører mere end et helt år.

Afdødes ejendomsværdiskat og grundskyld for dødsåret

Betalinger af afdødes ejendomsværdiskat og grundskyld, som forfaldt før dødsfaldet, anses for at være endelige. Se ESL § 32. stk. 1.

Når afdøde ikke har betalt foreløbig ejendomsværdiskat og grundskyld i mellemperioden, gælder reglerne om hæfte mv. i DBSL § 88, stk. 1-3 og 5. Se ESL § 32, stk. 2.

Afdødes AM-bidrag for dødsåret

Skattestyrelsen opgør, om afdøde har betalt for lidt eller for meget i AM-bidrag for mellemperioden, ligesom for andre levende med en kortere indkomstperiode end et helt år.

Opgørelse og udbetaling eller opkrævning vil indgå sammen med den længstlevende ægtefælles egen afregning.

Undtagelse

Den længstlevende ægtefælle beskattes ikke af indkomst, som afdøde har valgt beskattet efter KSL §§ 48 E og 48 F. Se DBSL § 62, stk. 1, 2. pkt.

Se også

Se afsnit C.F.6 om særlig skatteordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere m.v.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
SKM2007.287.LSR	Ved bagudforskudt indkomstår i forbindelse med uskiftet bo følges definitionen i DBSL § 96, stk. 3, ikke. I stedet følges reglerne fra før, dødsboskatteloven blev indført. Hensigten med dødsboskatteloven har ikke været at ændre på den hidtidige opgørelsesmetode på netop dette punkt.	Afgørelsen vedrører dødsfald før 1. juli 2008
SKM2003.573.LSR	En skattepligtig, der drev selvstændig erhvervsvirksomhed, og som sad i uskiftet bo, var berettiget til fradrag for medarbejdende ægtefælles AM-bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori ægtefællen var afgået ved døden. Fradrag godkendt for afdødes foreløbige AM-bidrag beregnet af indtægt som medarbejdende ægtefælle, selv om reglerne om medarbejdende ægtefælle ikke kunne bruges for dødsåret.	Afgørelsen vedrører dødsfald før 1. juli 2008.