Indhold

Dette afsnit beskriver andre skatter, der skal lægges til eller trækkes fra samlet dødsboskat og aktieskat.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Indregnede beløb i dødsårets forskudsansættelse
  • Negativ aktieskat overført fra tidligere indkomstår
  • Virksomhedsskat og konjunkturudligningsskat fra tidligere år
  • Eksempel.

Se afsnit C.E.14 om definition af bobeskatningsperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Indregnede beløb i dødsårets forskudsansættelse

Når dødsboskat og aktieskat efter fradrag er gjort op, lægges eventuel overført restskat mv. efter KSL § 61, stk. 3, og § 61 A til.

Se DBSL § 30 a, stk. 1.

Se også

Se også afsnit

Negativ aktieskat overført fra tidligere indkomstår

Derefter modregnes afdødes negative skat af aktieindkomst efter PSL § 8 a, stk. 5, der ikke har kunnet modregnes i afdødes slutskat mv. for årene forud for dødsåret. Der kan højst modregnes et beløb af samme størrelse som skatten beregnet efter § 30 a, stk. 1. Skattestyrelsen udbetaler ikke et eventuelt overskydende beløb. Se DBSL § 30 a, stk. 2.

Virksomhedsskat og konjunkturudligningsskat fra tidligere år

Derefter modregnes resterende virksomhedsskat og konjunkturudligningsskat, der ikke har kunnet modregnes i slutskatten mv. for indkomstår forud for dødsåret. Der kan højst modregnes et beløb, så den beregnede skat bliver 0 kr. Skattestyrelsen udbetaler ikke et eventuelt overskydende beløb.

Se VSL

  • § 10, stk. 4, om resterende virksomhedsskat
  • § 22 b, stk. 6, om resterende konjunkturudligningsskat.

Beløbene vedrører opsparet overskud eller konjunkturudligningshenlæggelse, som afdøde tidligere har overtaget med succession

  • i levende live efter KSL § 33 C, stk. 5 eller 6, eller
  • som udlodning fra et dødsbo efter DBSL § 39, stk. 2 eller 3

og som i tidligere indkomstår er overført til beskatning som personlig indkomst, hvor den tilhørende virksomhedsskat eller konjunkturudligningsskat ikke har kunnet rummes i

  • indkomstårets slutskat mv. eller
  • slutskat mv. for efterfølgende indkomstår.

Se afsnit C.C.5.2.13.8 om virksomhedsskat ved succession i konto for opsparet overskud.

Bemærk

Dødsboskatteloven har ingen særregler om resterende virksomhedsskat eller resterende konjunkturudligningsskat.

Se også

Se også afsnit C.E.3.3.5.5 Skemaer - Har afdøde og dødsboet betalt for lidt eller for meget i skat for bobeskatningsperioden.

Eksempel

Eksemplet viser, hvordan den beregnede skat for dødsboperioden skal reguleres med

  • indregnet restskat overført til dødsårets forskudsansættelse
  • negativ aktieskat og resterende virksomhedsskat begge beløb overført fra tidligere indkomstår.

Regulering af den beregnede dødsboskat

Beløb

Skat af skattepligtig indkomst inklusiv aktieskat efter fradrag af månedlige beløb

75.000

Overført restskat er indregnet i dødsåret forskudsansættelse med

12.000

Dødsboskat efter tillæg af indregnet restskat

87.000

Negativ aktieskat fra tidligere indkomstår

25.000

Resterende virksomhedsskat fra tidligere indkomstår

75.000

Samlet modregning af skattebeløb, dog højst beløb svarende til dødsboskat efter tillæg af indregnet restskat

-87.000

Samlet dødsboskat, der skal sammenholdes med de foreløbige indkomstskatter

0