Parter

A
(Advokat Nicolai Sørensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Stine Andersen)

Afsagt af byretsdommer

Bo Østergaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører opgørelsen af fradrag for udgifter til vedligeholdelse på en erhvervsmæssigt udlejet enfamiliesejendom.

Sagsøgerens påstand er, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for 2003 nedsættes med 13.686 kr.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten afsagde den 28. september 2007 følgende kendelse:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst
Indkomståret 2003
Klageren har ved opgørelse af ejendommens resultat fratrukket 136.103 kr. som en udgift til vedligeholdelse af ejendommen
Skatteankenævnet har godkendt et samlet fradrag for vedligeholdelse af ejendommen på	33.793 kr.
Landsskatteretten godkender et samlet fradrag for vedligeholdelse af ejendommen på	42.000 kr.

Møde mv.

Klageren og repræsentanten har haft lejlighed til at udtale sig om sagen ved et møde med Landsskatterettens sagsbehandler (forhandling). Klageren og repræsentanten har endvidere haft lejlighed til at udtale sig over for rettens medlemmer ved et retsmøde.

Sagens oplysninger

Ifølge salgs- og vurderingsoplysningerne erhvervede klageren ejendommen ... ved købsaftale af 9. juli 1999. Ejendommen har et matrikuleret areal på 715 m2 og er vurderet som en ejendom med en lejlighed til beboelse. Ifølge BBR-oplysningerne, der er ajourført i 2001, er der på ejendommen opført et fritliggende enfamilieshus med et bebygget areal på 94 m2, som er fuldt udnyttet til beboelse. Opførelsesåret er i BBR angivet til 1962. Der er ikke i BBR-registreret nogen om- eller tilbygninger inden 2001.

Ifølge Det Centrale Person Register har klageren været tilmeldt på ejendommens adresse i perioden 26. september 1999 til 30. marts 2001 og igen fra 1. juli 2004.

Der foreligger en lejekontrakt af 27. februar 2001, hvoraf fremgår, at ejendommen var lejet ud fra 1. maj 2001 til 1. april 2003. Det fremgår endvidere af lejekontrakten, at lejemålet var nyistandsat ved indflytningen.

Af bilaget til den udvidede selvangivelse for indkomståret 2003 fremgår, at ejendommen har været erhvervsmæssigt udlejet hele indkomståret 2003. Der foreligger en lejekontrakt af 31. juli 2003 mellem klageren og to lejere, der vedrører et lejeforhold om ejendommen fra 1. august 2003 til 31. juli 2005. Af lejekontraktens § 11 fremgår bl.a. følgende:

"...

lejemålet er ikke nyistandsat, men overtages i god stand. ... Der isættes nyt badeværelse..."

Det fremgår af resultatopgørelsen i ejendomsregnskabet for ..., at resultatet af udlejningsvirksomheden for indkomståret 2003 før renter er opgjort til et underskud på -51.412 kr. Klageren har ved opgørelsen fratrukket 136.103 kr. som udgifter til vedligeholdelse.

En del af de samlede udgifter på 136.103 kr. under udgiftsposten "vedligeholdelse" er afholdt i forbindelse med istandsættelsen af badeværelset i ejendommen og i forbindelse med istandsættelse af soklen og skorstenen på ejendommen. Af faktura nr. 88 af 5. september 2003 fremgår bl.a. følgende:

"...

Vedr.: ...

Vi skal høfligst udbede os honorar i forbindelse med reparationsarbejder af wc/baderum i henhold til nedenstående.

Nedtagning af badekar med defekte tilslutninger mod vægge.
Nedbankning af vådt og løst puds ind til rå væg.
Opbankning af hult slidlag.
Affugtning af rummet.
Udskiftning af defekt afløb til nyt med vådrumsflange.
Genopbygning af rummet med vådrumsbehandling og flisebeklædning.

Honorar andrager	kr. 69.480,00
Hvortil kommer 25 % moms	kr. 17.370,00
I alt inkl. moms	kr. 86.850,00

..."

Af faktura nr. 89 af 5. september 2003 følger endvidere bl.a.

"Vedr.: ...

Vi skal høfligst udbede os honorar i forbindelse med nedenstående vedligeholdelsesarbejder.

1. nedtagning og reetablering af facade og sokkelpuds ved udvendig spulehane pris i h.t. aftale	kr.	5.800,00
2. renovering af skorsten pris i h.t. aftale	kr.	9.500,00
3. udskiftning af defekt gulvafløb i badeværelse tidsforbrug udgør 15 timer á kr. 348	kr.	5.220,00
materialer	kr.	2.800,00
Honorar andrager	kr.	23.320,00
Hvortil kommer 25% moms	kr.	5.830,00
I alt inkl. moms	kr.	29.150,00

..."

Der foreligger endvidere en faktura og en kvittering fra august 2003 fra G1, hvoraf fremgår, at der er blevet indkøbt brusere, blandingsbatterier og diverse tilbehør for et samlet beløb på 8.156 kr. Der er endvidere afholdt 900 kr. til maling af badeværelset.

Derudover foreligger der tre fakturaer fra VVS G2. To af fakturaerne er fra henholdsvis 31. maj og 1. november 2002, mens den tredje faktura er fra 10. juni 2003. Alle tre fakturaer lyder på betaling for "rensning af forstoppet gulvafløb". I tilknytning hertil er der på fakturaen af 31. maj 2002 med håndskrift påført "Badeværelse. Revnet".

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset 33.792 kr. som fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter ud af de samlede udgifter på 136.102 kr. til istandsættelse af ejendommen.

Skattemyndigheden har opdelt de samlede udgifter på 136.102 kr. til istandsættelse af ejendommen, som er fratrukket i resultatopgørelsen under udgiftsposten "vedligeholdelse" på følgende måde:

Udgifter til badeværelse
Forhandler
G1	Bl. batteri og brusere	4.358 kr.
G1	Bl. batteri og brusere	3.797 kr.
G3	Gulvafløb, defekt	10.025 kr.
G3	Restaurering badevær.	86.850 kr.
G4	Maling	400 kr.
G5 Trading	Maling, skønnet	500 kr.
Samlet		105.930 kr.
Udgifter til anden adresse end ...
G5 Trading	Opmuring af zinkplader	3.815 kr.
Andre vedligeholdelsesudgifter
G6	Udskiftning, gruppetavle	2.875 kr.
G5 Trading	Reparation, lampefatning	523 kr.
G3	Rep., Facade og sokkelpuds	7.250 kr.
G3	Renovering, skorsten	11.875 kr.
G4	Rep. væg i bryggers mv.	2.172 kr.
G5 Trading	Tilpasning, div. døre	1.000 kr.
G2 VVS	Stoppet afløb	663 kr.
Samlet		26.358 kr.

Ved afholdelse af istandsættelsesudgifter skal der foretages et skøn over, hvor stor en del af udgifterne, der er vedligeholdelse, og hvor stor en del, der er forbedring.

For så vidt angår udgifterne til restaurering af badeværelse i alt 105.930 kr. er skatteankenævnet af den opfattelse, at klageren ikke på tilstrækkelig måde har kunnet godtgøre, at nogen del af udgifterne vedrører reparationer efter pludseligt opståede fugtskader i klagerens ejertid. Skatteankenævnet lægger til grund, at fugtskaderne omkring badekarret formentlig er opstået over en længere årrække som følge af almindeligt slid og ælde, idet det særligt bemærkes, at ejendommen er opført i 1962. Klageren har heller ikke godtgjort, at skaden på gulvafløbet er opstået i klagerens ejertid.

Udgifterne til restaurering af badeværelse, herunder udskiftning reparation af gulvafløb og malerarbejde skal ses som samlet hele. Spørgsmålet om der er tale om vedligeholdelse eller forbedring skal således ikke afgøres særskilt for hver enkelt post, idet de alle vedrører ombygning af badeværelset.

Skatteankenævnet kan endvidere tiltræde skatteforvaltningens afgørelse, hvorefter et badeværelse generelt må anses for at have en levetid på 30 år.

Under hensyn til, at klageren i 2003 har udlejet ejendommen i 3 indkomstår, er skatteankenævnet enigt i, at 3/30 af udgiften til udskiftning af badeværelse kan fradrages. Vedligeholdelsesudgiften udgør således 3/30 dele af den samlede udgift på 97.775 kr. eller 9.778 kr.

Skatteankenævnet kan dog godkende, at levetiden på blandingsbatterierne i overensstemmelse med det af repræsentanten anførte om levetiden kan fastsættes til 10 år, således at vedligeholdelsesudgiften udgør 3/10 dele af 8.155 kr. eller 3.447 kr. Som følge heraf nedsættes skatteforvaltningens ansættelse således med 1.224 kr.

Med hensyn til udgifterne forbundet med reparation og oppudsning af facade og sokkel (11.875 kr.) og renovering af skorsten (7.250 kr.) er skatteankenævnet på grundlag af det af klageren og dennes repræsentant fremførte enigt i, at hjælpereglen ikke kan anvendes. Skatteankenævnet har i denne forbindelse lagt vægt på, at de udbedrede skader må anses for indtrådt over en kortere årrække som følge af frostsprængninger mv. Skatteankenævnet finder det dog ikke dokumenteret, at skaderne fuldt ud er opstået i klagerens ejertid. Skatteankenævnet kan derfor efter omstændighederne alene anerkende fradrag for 50% af den samlede udgift, dvs. 9.563 kr.

På baggrund af oplysningerne fremkommet på mødet med klageren og repræsentanten finder skatteankenævnet, at udgiften på 3.815, som vedrører opmuring og opsætning af zink-plader, er afholdt på ejendommen .... Skatteankenævnet kan derfor anerkende, at beløbet kan fradrages.

Inklusiv de af skattemyndigheden allerede godkendte fradrag har skatteankenævnet samlet godkendt fradrag for udgifter til vedligeholdelse på 33.793 kr. vedrørende istandsættelsen af ejendommen ....

Klagerens påstand og argumenter

Der er fremsat principal påstand om, at skatteankenævnets afgørelse for så vidt angår forhøjelsen på 87.997 kr. vedrørende udgifterne til badeværelset anses for ugyldig som følge af manglende partshøring. Der er fremsat subsidiær påstand om, at den personlige indkomst nedsættes med 66.355 kr. vedrørende badeværelset og 19.125 kr. vedrørende reparation og oppudsning af facade og sokkel samt renovering af skorsten.

Skatteankenævnet er underlagt officialprincippet og er derfor ikke uden videre berettiget til at fremsende agter og kendelse på det foreliggende grundlag, hvis det må antages, at yderligere indsendelse af dokumentation mv. kan give sagen et andet udfald.

Fremsender skatteankenævnet endvidere en agterskrivelse, der går skatteyderen imod, og vedrører sagen et bevisskøn, skal beskrivelsen af fakta og retsgrundlaget have en sådan præcision, at skatteyderen bliver i stand til at vurdere hvilke yderligere dokumenter mv., der skal indsendes for, at sagen kan få et udfald til skatteyderens fordel.

Selv om skatteyderen er pålagt en dokumentationsforpligtelse efter skattekontrolloven og dermed i praksis har bevisbyrden, så indebærer det ikke, at skatteyderen er underlagt noget nær strafferetlige bevisbyrderegler, hvor enhver berettiget tvivl skal komme skattemyndighederne til gode. Hvis en almindelig sandsynlighedsvurdering tilsiger, at fradragsbetingelserne er opfyldt, har skatteyderen opfyldt sin dokumentationsforpligtelse efter skattekontrolloven.

Skatteankenævnet har på linie med den lokale skattemyndighed tilkendegivet, at klagerens udgifter til badeværelse skal reduceres med 27/30.

Hele udgiften betragtes som en stor ombygningsklods uden nærmere vurdering af de enkelte udgiftsposter. Det bemærkes særligt, at skatteankenævnet har ændret sin faktabegrundelse i forhold til agterskrivelsen, hvilket er problematisk. I sin agterskrivelse nægtede skatteankenævnet fradrag med henvisning til, at klageren ikke på tilstrækkelig måde har kunnet godtgøre, at nogen del af udgifterne vedrører reparationer efter fugtskader. I sin begrundelse i afgørelsen skriver skatteankenævnet derimod, at klageren ikke på tilstrækkelig måde har kunnet godtgøre, at nogen del af udgifterne vedrører reparationer efter pludselig opståede fugtskader i klagerens ejertid.

Skatteankenævnet anerkender nu, at der er tale om udgifter til reparationer efter indtrådte fugtskader, men til gengæld kommer skatteankenævnet med et helt nyt fakta-anbringende - nemlig at det ikke er dokumenteret, at fugtskaden er indtrådt i klagerens ejertid. Det nye faktaanbringende virker overraskende og er under alle omstændigheder problematisk, idet man nu baserer sin afgørelse på et helt nyt fakta-anbringende, der ikke har været partshørt.

Var skatteankenævnet fremkommet med dette anbringende på et tidligere tidspunkt kunne klageren have indhentet dokumentation fra håndværkerne på, at skaden var indtrådt i klagerens ejertid. Skatteankenævnet kommer endvidere med en lidt mindre forståelig udmelding. Man skriver, at ejendommen er opført i 1962, og at et badeværelse normalt har en levetid på 30 år. Hvis dette er korrekt, må det antages, at der minimum har været en udskiftning af badeværelset forud for indkomståret 2003. Formodningsvist må der have været en udskiftning af badeværelset omkring 1992. Badeværelset har således antageligt været ca. 11 år gammelt "udskiftningstidspunktet".

Klageren har forklaret ved forhandlingen i Landsskatteretten, at badekaret i forbindelse med udbedringen af fugtskaden blev taget ned. Badekaret blev ikke genanvendt efter udbedringen, idet der i stedet for blev etableret en bruseniche der, hvor badekaret oprindeligt stod.

Den del af badeværelsesudgifterne, der vedrører reparation af badeværelset efter fugtskade, skal kunne fradrages fuldt ud, da skaden er opstået i udlejningsperioden. Den del af udgifterne, der kan henføres til nedtagning af badekar, opsætning af bruskabine og opsætning/nedsætning af ny håndvask, skal underlægges procentreglerne. Det er vores vurdering, at 60 % af udgifterne skønsmæssigt kan henføres til reparation efter fugtskade og 40 % kan henføres til nedtagning af badekar/ håndvask og opmuring/oppudsning af brusekabine. De samlede fradragsberettigede udgifter kan herefter opgøres således (60 % af 105.930 kr.) + (40 % af 105.930 kr. * 3/30) = 67.795 kr.

For så vidt angår reparation og oppudsning af facade og sokkel samt renovering af skorsten opgjort til 19.125 kr., skal disse udgifter kunne fratrækkes fuldt ud da de udelukkende vedrører reparation af skader indtrådt i udlejningsperioden.

SKATs indstilling

Ved beregning af de fradragsberettigede udgifter til vedligeholdelse af badeværelset, har Landsskatteretten lagt til grund, at levetiden er 30 år.

Det er skattecenterets opfattelse, at levetiden for blandingsbatteri og brusere skal antages at være 10 år i overensstemmelse med skatteankenævnets afgørelse.

På baggrund heraf er det Skattecenterets opfattelse, at den fradragsberettigede del af udgiften til blandingsbatteri og brusere skal udgøre 3/10 af 8.155 kr. eller 3.447.

Skattecenteret har derudover ikke yderligere bemærkninger til kontorindstillingen, som indstilles til stadfæstelse med det nævnte forbehold.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af forvaltningslovens § 19, at såfremt en part i en sag ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Det lægges til grund, at skatteankenævnet har ændret den retlige subsumption af sagens faktiske grundlag vedrørende fugtskaden i badeværelset mellem forslag til afgørelse og den endelige afgørelse. Da det ikke er godtgjort, at skatteankenævnets faktiske grundlag tilsvarende har ændret sig fra forslag til afgørelse og til den endelige afgørelse, kan det ikke lægges til grund, at skatteankenævnet ved sagens endelige afgørelse har været i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som klageren ikke har været bekendt med. Skatteankenævnet har således ikke haft en pligt til partshøring efter forvaltningslovens § 19 mellem forslag til afgørelse og den endelige afgørelse. Skatteankenævnets afgørelse kan derfor ikke tilsidesættes som ugyldig på grund af manglende partshøring.

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, at der er fradragsret for udgifter til vedligeholdelse af den skattepligtiges indkomstgivende ejendele, hvorimod udgifter til forbedringer ikke er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2.

Den skatteretlige sondring mellem vedligeholdelses- og forbedringsudgifter tager efter retspraksis udgangspunkt i ejendommens tilstand på tidspunktet for skatteyderens erhvervelse af ejendommen, jf. UfR 1958.1173. Herefter anses udgifter, der er medgået til at sætte ejendommen i en bedre stand, end den var i ved skatteyderens erhvervelse, for ikke fradragsberettigede forbedringsudgifter, hvorimod udgifter, der har genoprettet den forringelse af ejendommen, der er sket i skatteyderens ejertid, anses for fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter.

For så vidt angår en- eller tofamilieshuse, der udlejes erhvervsmæssigt, skal udgifterne til vedligeholdelse bedømmes i forhold til ejendommens stand ved udlejningens påbegyndelse således, at det kun er udgifter til vedligeholdelse, der kan henføres til slid og ælde i udlejningsperioden, der kan fradrages.

Ifølge lejekontrakt af 27. februar 2001 var ejendommen udlejet fra 1. maj 2001 til 1. april 2003. Endvidere var ejendommen ifølge lejekontrakt af 31. juli 2003 udlejet fra 1. august 2003 til 31. juli 2005. Det lægges således til grund, at ejendommen var erhvervsmæssigt udlejet i indkomståret 2003 og dermed i skattemæssigt henseende skal behandles som en udlejningsejendom.

På baggrund af fakturaen af 31. maj 2002 fra VVS G2 må det lægges til grund, at det i udlejningsperioden konstateres, at der er indtruffet en skade på gulvafløbet i badeværelset. Det må derfor antages, at skaden er indtrådt efter, at ejendommen er overgået til erhvervsmæssig udlejning 1. maj 2001. De dele af den samlede udgift, der i faktura nr. 89 af 5. september 2003 fra G3 er benævnt "udskiftning af defekt gulvafløb i badeværelse" og "materialer" opgjort til 10.025 kr. inkl. moms, anses herefter for fradragsberettigede som vedligeholdelsesudgifter efter statsskattelovens § 6, litra e.

På baggrund af klagerens egen forklaring og § 11 i lejekontrakten af 31. juli 2003 lægges det til grund, at det oprindelige badekar blev udskiftet med en bruseniche. Den resterende del af udgifterne vedrørende istandsættelse af badeværelset må således fordeles skønsmæssigt på vedligeholdelse og forbedring af badeværelset. Når den af skattemyndigheden fastsatte levetid for badeværelset på 30 år lægges til grund, og istandsættelsen af badeværelset finder sted i det tredje indkomstår, hvor ejendommen er erhvervsmæssigt udlejet, kan der skønsmæssigt henføres 3/30 af den resterende del af udgifterne til istandsættelse af badeværelset til vedligeholdelse af den forringelse, ejendommen er undergået i udlejningstiden. De samlede fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter vedrørende istandsættelse af badeværelset kan således opgøres til (105.930 kr. - 10.025 kr. * 3/30) + 10.025 kr. = 19.616 kr.

I forhold til udgifterne til istandsættelse af facaden og skorstenen er der ikke for Landsskatteretten fremkommet oplysninger, der giver anledning til at godkende yderligere fradrag for vedligeholdelse. Landskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse på dette punkt.

Landsskatteretten opgør herefter de fradragsberettigede udgifter til vedligeholdelse af ejendommen på følgende måde:

Udgifter til badeværelse
Forhandler
G1	Bl. batteri og brusere	436 kr.
G1	Bl. batteri og brusere	380 kr.
G3	Gulvafløb, defekt	10.025 kr.
G3	Restaurering badevær.	8.685 kr.
G4	Maling	40 kr.
G5 Trading	Maling, skønnet	50 kr.
Samlet		19.616 kr.
Udgifter til anden adresse end ...
G5 Trading	Opmuring af zinkplader	3.815 kr.
Andre vedligeholdelsesudgifter
G6	Udskiftning, gruppetavle	2.875 kr.
G5 Trading	Reparation, lampefatning	523 kr.
G3	Rep., facade og sokkelpuds	3.625 kr.
G3	Renovering, skorsten	5.937 kr.
G4	Rep. væg i bryggers mv.	2.172 kr.
G5 Trading	Tilpasning, div. døre	1.000 kr.
G2 VVS	Stoppet afløb	663 kr.
Samlet		16.795 kr.
Samlede fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter for ejendommen ... i indkomståret 2003		40.226 kr.

Landskatteretten runder de 40.226 kr. op til 42.000 kr.

..."

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument anført følgende hovedanbringender, der er gentaget og uddybet under hovedforhandlingen:

"...

Til støtte for den principale påstand gøres gældende,

at	Vedligeholdelse skal bedømmes i forhold til ejendommens tilstand på erhvervelsestidspunktet, jf.. U1958.1173.
	Således er udgifter, der er afholdt for at bringe ejendommen i bedre stand end den stand, ejendommen var i på erhvervelsestidspunktet, at betragte som forbedringsudgifter, der ikke er fradragsberettigede.
	Udgifter, der afholdes for at bringe ejendommen op til den stand, den havde på erhvervelsestidspunktet, er derimod at betragte som vedligeholdelsesudgifter, der er fradragsberettigede.
at	For så vidt angår en- eller tofamiliehuse, der udlejes erhvervsmæssigt, skal udgifterne til vedligeholdelse bedes i forhold til udlejningens stand på, tidspunktet for udlejningens påbegyndelse.
at	Det omhandlede badeværelse er blevet grundlæggende ændret.
	Den beregningsmetode, der er anvendt af ligningsmyndighederne og Landsskatteretten - og som er beskrevet ovenfor - medfører, at sagsøger ikke får fradrag for den del af den samlede udgift, der medgår til at sætte badeværelset i samme stand op til det niveau, dette havde på udlejningstidspunktet. Når et badeværelse nedrives - som i nærværende sag - medfører principperne i U1958.1173, at der skal anerkendes fradrag for den del af genopførelsesudgiften, der svarer til at badeværelset sættes i samme stand som ved erhvervelsen.
	Retableringen af badeværelset til samme stand er således fradragsberettiget. Den afsagte kendelse medfører dog, at sagsøger ikke får fradrag for den del af den samlede udgift, der medgår til at "genopføre" det nedrevne badeværelse til samme stand som på udlejningstidspunktet.
	Genopførelsesudgiften bliver således også behandlet som en del af forbedringsudgiften.

Det gøres derfor gældende, at sagsøger er berettiget til at få fradrag for den del, der kan henregnes til genopførelsen, og således ikke forbedringen.

Denne del - genopførelsesdelen - kan beregnes ved i beregningen at tage hensyn til den restlevetid, der nedrevne badeværelse havde på udlejningstidspunktet.

Det gøres således gældende, at vedligeholdelsesdelen vedrørende badeværelset skal beregnes som forholdet mellem badeværelsets restlevetid på udlejningstidspunktet og badeværelsets skønnede samlevede levetid.

Det gøres gældende, at den skønnede restlevetid kan opgøres til 30 år, og at badeværelset på tidspunktet for nedrivningen havde en restlevetid på 10 år.

Det gøres derfor gældende, at sagsøger er berettiget til fradrag af 10/30 af udgiften på kr. 99.905 (kr. 105.930 - kr. 10.025) svarende til kr. 33.302. Da sagsøger alene er blevet tilkendt fradrag på kr. 19.616, er sagsøger berettiget til yderligere fradrag med differencebeløbet, kr. 13.686.

..."

Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende hovedanbringender, der er gentaget og uddybet under hovedforhandlingen:

"Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort et grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, hvorefter de fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter vedrørende sagsøgerens badeværelse, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, udgør kr. 9.591,- (udover det ovennævnte beløb på kr. 10.025,-).

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, er der alene fradragsret for udgifter til vedligeholdelse af den skattepligtiges indkomstgivende ejendele, hvorimod udgifter til forbedringer ikke er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2.

Det er sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at hun har ret til yderligere fradrag for vedligeholdelsesudgifter, jf. f.eks. UfR 1958, s. 1173/2 H og SKM2004.162.HR. Sagsøgeren skal således godtgøre, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag, jf. f.eks. SKM2009.37.HR. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Det er fastslået ved Højesterets dom gengivet i UfR 1958, side 1173, at det er ejendommens tilstand på erhvervelsestidspunktet, der er afgørende for sondringen mellem vedligeholdelses- og forbedringsudgifter. Udgifter, der er medgået til at sætte ejendommen i en bedre stand, end den var i ved erhvervelsen, skal herefter anses for ikke fradragsberettigede forbedringsudgifter, hvorimod udgifter, der har genoprettet den forringelse af ejendommen, som er sket efter erhvervelsen, skal anses for fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter.

Vedrørende ejendomme, der udlejes erhvervsmæssigt, skal vedligeholdelsesudgifterne bedømmes i forhold til ejendommens stand ved udlejningens begyndelse, idet det kun er udgifter til vedligeholdelse, der kan henføres til slid og ælde mv. i udlejningsperioden, der er fradragsberettigede som vedligeholdelse.

Den praksis, hvorefter der kun kan gives fradrag for udgifter til vedligeholdelse, der relaterer sig til ejertiden set i forhold til den skønnede levetid for det af vedligeholdelsen omfattede, der blev fastlagt ved UfR 1958, s. 1173/2 H, er blevet tiltrådt i senere praksis, jf. f.eks. UfR 1969, s. 220 Ø, SKM2006.672.VLR og SKM2006.642.HR.

Det følger således af fast og langvarig retspraksis, at sagsøgeren kun kan få fradrag for faktisk afholdte udgifter til vedligeholdelse, der kan tilskrives slid/ælde eller forringelser af badeværelset i den periode, der er forløbet, siden udlejningen blev påbegyndt. Det er ubestridt, at sagsøgerens udlejningsperiode udgør 3 år, og at den skønnede levetid for det renoverede badeværelse er 30 år.

Der er hverken holdepunkter i ordlyden af statsskattelovens § 6 eller retspraksis til støtte for sagsøgerens anbringende om, at fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter skal opgøres som forholdet mellem en bygningsdels "restlevetid" på tidspunktet for totalrenoveringen set i forhold til den skønnede levetid for badeværelset.

Hvis sagsøgeren tillige gør gældende, at en større del af udgifterne vedrører udbedring af skade, end det af Landsretten anerkendte, bestrides synspunktet som udokumenteret. Udgifter andre end dem benævnt "udskiftning af defekt gulvafløb i badeværelse" samt "materialer" fremtræder ikke som udgifter til skadesudbedring.

Sammenfattende gøres det herefter gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at skattemyndighedernes skøn kan tilsidesættes som værende åbenbart urimeligt eller udøvet på et forkert grundlag, hvilket det påhviler sagsøgeren at godtgøre.

Sagsøgeren har ikke som bebudet ved brev dateret den 13. februar 2009 til Byretten besvaret de af sagsøgte fremsatte opfordringer. Det gøres gældende, at dette må komme sagsøgeren bevismæssigt til skade ved vurderingen af, i hvilket omfang de afholdte omkostninger kan anses for fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det fremgår af sagen, at sagsøgeren udlejede ejendommen fra den 1. maj 2001, og sagsøgeren kan herefter få fradrag for den del af udgifterne til renovering af badeværelset, der vedrører vedligeholdelse som følge af almindelig slid og ælde, der indtræder fra dette tidspunkt. Fordelingen af renoveringsudgifterne på forbedring og vedligeholdelse må foretages skønsmæssigt.

Den beregningsmetode, som sagsøgeren har påberåbt sig, har ikke støtte i praksis. Skattemyndighedernes skøn, hvorefter de samlede fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter i forbindelse med renoveringen af badeværelset er opgjort til 19.616 kr., findes ikke at kunne tilsidesættes som værende åbenbart urimeligt eller udøvet på et forkert grundlag, og sagsøgtes påstand om frifindelse tages herefter til følge.

Sagsøgeren skal til dækning af sagsøgtes udgifter til advokatbistand, herunder udarbejdelse af materialesamling, betale 14.000 kr. i sagsomkostninger.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale 14.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.