Repræsentantens bemærkninger til SKAT's udtalelse

At der på det nævnte høringssvar er anført, at svaret vedrører G2, skyldes, at der er anvendt den rubricering, som SKAT under en telefonisk henvendelse oplyste, at sagen var registreret under hos SKAT. Dette stemmer også overens med SKAT's først angivne begrundelse om, at den nye virksomhed er en "direkte videreførelse af G2...", og idet "indehaveren i tidligere registreringsforhold har misligholdt sin pligt til at angive og betale skatter og afgifter mv. ..."

Til SKAT's nye begrundelse bemærkes, at alder ikke bør være en hindring for at kunne starte egen virksomhed. Endvidere er det ikke unaturligt, at der - på baggrund af erfaring samt erhvervsmiljøet - arbejdes i samme branche som forældrene, ligesom dette ikke bør være en hindring for start af ny virksomhed. Det er vel også naturligt, at kunderne fra faderens ophørte virksomhed "samles op" i klagerens virksomhed. Hvis ikke han optog kunderne, ville en anden gøre dette. I så fald ville SKAT formentlig ikke havde nogen indvendinger imod den pågældendes opstart af ny virksomhed.

Klageren ønsker at starte og drive egen virksomhed. SKAT's påpegning af, at klageren ikke reelt driver virksomheden, og at der alene er tale om stråmandsvirksomhed, er direkte magtfordrejning og udgør et brud på almindelige forvaltningsretlige principper.

Endvidere bør børn ikke lide på grund af forældrenes forhold. At faderen har kørt en virksomhed ned, bør derfor ikke forhindre sønnen i at drive selvstændig virksomhed.

Der må gælde de almindelige forvaltningsretlige principper, herunder lighedsprincippet, også for klageren, således at klageren må have mulighed for at drive virksomhed på lige fod med andre. Først i tilfælde af, at han ikke overholder sine forpligtelser over for SKAT, kan der påføres ham sanktioner.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af opkrævningslovens § 11, stk. 2, fremgår:

"Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der anmeldes til registrering mv. efter skatte- og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres efter denne lov, at stille sikkerhed, såfremt en fysisk eller juridisk person, som er eller inden for de seneste 5 år har været ejer af en anden virksomhed eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden virksomhed, der er gået konkurs eller er blevet konstateret insolvent, hvorved told- og skatteforvaltningen har et ikke fuldt sikret tilgodehavende, eller staten er blevet påført et samlet tab på mere end 50.000 kr. vedrørende skatter og afgifter m.v., der opkræves efter denne lov,

1. er ejer af virksomheden,

2. reelt driver virksomheden, eller

3. er et medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion."

Af opkrævningslovens § 11, stk. 3, fremgår videre:

"Der skal dog kun stilles sikkerhed efter stk. 1 eller 2, når det efter et konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende risiko for tab for staten. Når en virksomhed pålægges at stille sikkerhed efter stk. 2, kan virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt."

Endvidere fremgår af opkrævningslovens § 11, stk. 5:

"Sikkerhed efter stk. 1 og 2 skal stilles for et beløb, der svarer til virksomhedens restancer med skatter eller afgifter mv., der opkræves efter denne lov, samt det forventede gennemsnitlige tilsvar i en 3-måneders-periode. Det gennemsnitlige tilsvar beregnes for igangværende virksomheder på baggrund af det senest afleverede årsregnskab. Sikkerhedsstillelsen for selskabsskatter beregnes med udgangspunkt i beregnet acontoskat for indeværende regnskabsår reduceret med eventuelle acontobetalinger."

Den omstændighed, at en person anmelder en virksomhed til registrering inden for samme branche, som et familiemedlem netop har ophørt virksomhed med efter krav fra SKAT, og hvor SKAT har lidt tab/har usikrede tilgodehavender, fører ikke til, at der allerede med henvisning hertil foreligger en situation, hvor det pågældende familiemedlem, der har ophørt virksomhed, anses for reelt at være den, der skal drive den anmeldte virksomhed, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 2.

Der påhviler derfor SKAT en bevisbyrde for, at klagerens fader i det foreliggende tilfælde har en sådan rolle i G1, at han må anses for reelt at være den, der skal drive virksomheden.

Klageren har erhvervsmæssig erfaring inden for den branche, som virksomhedens aktiviteter består i. Endvidere agtes virksomheden drevet fra andre lokaler end faderens virksomhed. Til dokumentation herfor er fremlagt kopi af indgået erhvervslejekontrakt mellem klageren og udlejeren. Faderen er endvidere ikke angivet på den indsendte liste over medarbejdere i virksomheden.

Over for disse forhold har SKAT ikke fremlagt sådanne oplysninger, at bevisbyrden for, at faderen reelt er den, der skal drive virksomheden, er løftet.

Der er derfor ikke grundlag for at stille krav om sikkerhedsstillelse som betingelse for de omhandlede registreringer, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 2.

Kravet om sikkerhedsstillelse som betingelse for de omhandlede registreringer ophæves derfor. Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.