En advokat spurgte, om objektiveringen af kildeskattelovens § 22 fremadrettet gav mulighed for at omlægge regnskabsåret alene eller primært med det formål, at skattekrav, der opstår ved realisation af en erhvervsmæssig virksomhed, kan omfattes af en akkord.

Hvis ikke dette var tilfældet, spurgte advokaten, om en tilladelse til omlægning af regnskabsåret i denne situation måtte antages at ville blive imødekommet efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 22, stk. 3.

Skatteministeriet svarede advokaten, at det fremgår af kildeskattelovens § 22, stk. 2, at en selvstændigt erhvervsdrivende kan anvende et andet indkomstår end kalenderåret, hvis det er begrundet i de forhold, der gør sig gældende for den skattepligtige, såsom hensyn til sæson, brancheændring, personaleferie eller nye forretningsforbindelser.

Kriterierne for at kunne anvende et andet indkomstår end kalenderåret er dermed blevet objektiveret, og kriterierne viser, at omlægningen skal være begrundet i hensynet til virksomhedens drift. En omlægning, som alene eller primært har det formål at få skattekrav omfattet af en akkord, falder efter ministeriets opfattelse uden for bestemmelsens anvendelsesområde.

Til spørgsmålet om, hvorvidt det kunne forventes, at SKAT i en sådan situation ville imødekomme en anmodning om omlægning efter kildeskattelovens § 22, stk. 3, svarede Skatteministeriet, at selv om en omlægning efter kildeskattelovens § 22, stk. 3, kunne tillades, når den er begrundet i andre forhold, end de som er nævnt i § 22, stk. 2, kan en tilladelse til omlægning efter stk. 3 - efter Skatteministeriets opfattelse - alene gives, hvis den er begrundet i hensynet til virksomheden, jf. ordene "begrundet i andre forhold…hos den skattepligtige". Endvidere var det synspunktet, at en omlægning af indkomståret ikke måtte stille den skattepligtige bedre eller ringere, end hvis omlægningen ikke havde fundet sted.

Ud fra disse betragtninger var det Skatteministeriets opfattelse, at svaret måtte gælde såvel i tilfælde, hvor virksomheden ophørte efter det af kreditorerne vedtagne akkordforslag (likvidationsakkord), som i de tilfælde, hvor virksomheden ifølge akkordforslaget fortsatte dvs. akkord med henblik på fortsat drift.

På den baggrund meddelte Skatteministeriet advokaten, at det ikke kunne forventes, at SKAT ville imødekomme en sådan anmodning.