Der er klaget over bindende svar af 25. maj 2007, ved hvilket SKAT har besvaret følgende spørgsmål:

Er A omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6?

Hvis der svares "ja" til spm. 1, har A erhvervsmæssige aktiviteter omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 4?

Hvis der svares "ja" til spm. 2, vil et evt. overskud ved erhvervsmæssig virksomhed i A være skattepligtigt for foreningen, når det tages i betragtning, at indtægterne anvendes til fyldestgørelse af foreningens vedtægtsmæssige formål, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 2?

således:

Ja, foreningen er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Besvarelsen af dette spørgsmål er ikke påklaget til Landsskatteretten.

Ja, foreningen har aktiviteter omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. stk. 4.

Ja, foreningens overskud ved erhvervsmæssig virksomhed er skattepligtigt, og der kan ikke foretages fradrag heri efter selskabsskattelovens § 3, stk. 2.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten besvarer spørgsmålene således:

Ja, nogle af foreningens aktiviteter er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. stk. 4, mens andre ikke er.

Ja.

Sagens oplysninger

I forbindelse med kommunalreformen blev det besluttet, at X Kommune, Y Kommune og Z Kommune med virkning fra 1. januar 2007 skulle slås sammen i Æ Kommune.

Som en konsekvens af sammenlægningen blev de daværende turist- og erhvervsråd i de tre kommuner sammenlagt under navnet A med virkning fra 1. januar 2007. Der var konkret tale om en sammenlægning af B, C, D og E og F.

Om medlemmer og ledelsesorganer er det oplyst, at foreningen har flere hundrede medlemmer, og at der løbende vil ske til- og afgang blandt medlemmerne. Øverste ledelsesmæssige organ er den årlige generalforsamling, hvor foreningens medlemmer vil have stemmeret. Foreningen er derudover ledet af et repræsentantskab, der er sammensat af repræsentanter fra erhvervsliv, turismen, udvalgte brancher, uddannelses- og videninstitutioner og kommunalpolitikere. Der er fremlagt et organisationsdiagram.

Af § 2 i foreningens vedtægter fremgår det, at

- foreningen har til formål at fremme erhvervs- og turismeudviklingen i X Kommune,

- foreningen skal påvirke den erhvervsmæssige og turistpolitiske dagsorden såvel lokalt, regionalt som nationalt, samt styrke sit netværk nationalt og internationalt,

- foreningen skal endvidere tilvejebringe optimale vilkår for iværksættere, samt forbedre og udbygge rammerne for eksisterende og nye virksomheders vækst og udvikling,

- foreningen skal markedsføre X Kommune, og

- foreningen skal søge at opnå sit formål ved udvikling og formidling af samarbejder mellem erhvervslivet, turisme, offentlige instanser og institutioner, herunder videninstitutioner, samt øvrige interessenter med fokus på innovation og vækst.

Af § 3 fremgår det, at foreningen består af to divisioner, hvoraf erhvervsdivisionen er forankret i X og turistdivisionen er forankret i Z med turistbureauer i X og Z.

Af § 4 fremgår det, at som medlem kan optages enhver virksomhed, erhvervsrelateret forening, institution mv. med adresse i X Kommune samt andre medlemmer med virksomhedsadresse udenfor X Kommune, når disse har særlig tilknytning til X Kommune.

Af § 15 fremgår det, at

- foreningens indtægter hidrørende fra kontingenter, frivillige bidrag eller gaver samt offentlige tilskud mv. må kun anvendes i overensstemmelse med foreningens formål,

- foreningens direktør og bestyrelsen har ansvaret for retmæssig anvendelse af foreningens vedtægter, og

- foreningens sekretariat kan efter bestyrelsens nærmere bestemmelse mod vederlag, påtage sig sekretariatsopgaver for foreninger, kommuner, offentlige institutioner og myndigheder samt organisationer, der virker til fremme for erhvervslivet.

Af § 16 fremgår det, at aktiverne ved foreningens opløsning skal tilfalde andre foreninger eller lignende, som har et tilsvarende formål.

Af foreningens budgetforslag for 2006-2008 fremgår følgende indtægter/udgifter og aktiviteter, angivet i 2005-pris og lønniveau:

Indtægter	2006	2007	2008
Kommunal medfinansiering	4.980.000	6.780.000	6.780.000
Kommunal medfinansiering, markedsføring	2.030.000	2.530.000	3.030.000
Medlemskontingent	1.155.000	1.400.000	1.650.000
Varesalg, gebyrer og guidede ture	12.090.000	12.090.000	12.090.000
Markedsføringsbidrag og annonceindtægter	2.370.000	5.220.000	5.470.000
Byprojekter (X Festuge og Peters Jul)	2.470.000	2.470.000	2.470.000
Erhvervsservice og Forskerpark	0	1.200.000	1.200.000
Projektindtægter	0	2.500.000	2.500.000
Øvrige indtægter	605.000	610.000	610.000
Indtægter i alt	25.700.000	34.800.000	38.300.000
Udgifter
Lønninger	6.500.000	10.400.000	12.000.000
Lokaleudgifter	780.000	1.040.000	1.040.000
Fælles by-markedsføring	1.500.000	2.225.000	3.00.000
Turismemarkedsføring	1.700.000	4.300.000	4.300.000
Varekøb og guider	11.340.000	11.340.000	11.340.000
Byprojekter (X Festuge og Peters Jul)	3.000.000	3.000.000	3.000.000
Projektomkostninger	0	2.000.000	4.000.000
Øvrige omkostninger	1.380.000	1.695.000	1.820.000
Udgifter i alt	26.200.000	36.000.000	40.500.000
Budgetteret underskud	500.000	1.200.000	2.200.000

 

Om aktiviteterne er det oplyst, at foreningen er et non-profit foretagende.

Indtægtsposten "Varesalg, gebyrer og guidede ture" dækker bl.a. over indtægter ved salg af gavekort, billetter, postkort og bøger samt gebyrer for formidling af f.eks. billetsalg. Indtægten modsvares af udgiftsposten "Varekøb og guider" samt en del af fællesomkostninger som løn, husleje mv.

De anførte projektindtægter og -udgifter vedrører konkrete projekter, der har til formål at identificere og skaffe midler fra bl.a. EU og fra puljer på finansloven, der kan anvendes til gavn for erhvervslivet og turismen i Æ Kommune. Selvom budgettet umiddelbart viser en fortjeneste på projekterne, er der tale om non-profit projekter, da projekterne også medfører en række personaleomkostninger, som ikke er en del af budgetposten "projektudgifter".

Skattecentrets afgørelse

Ad spørgsmål 1: Er foreningen omfattet af selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 6?

Myndighederne har besvaret spørgsmålet bekræftende og anser foreningen for omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Spørgsmålet er ikke påklaget til Landsskatteretten.

Ad spørgsmål 2: Har foreningen erhvervsmæssige aktiviteter?

Skattepligten for foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

I selskabsskattelovens § 1, stk. 4 er indtægten ved erhvervsmæssig virksomhed defineret nærmere, og det fremgår heraf, at indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom anses for erhvervsmæssig.

Efter selskabsskattelovens § 1, stk. 5 anses det overskud, som indvindes ved leverance til medlemmer, ikke som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed.

Myndighederne mener, at samtlige foreningens aktiviteter er af erhvervsmæssig karakter, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 4.

I afgørelsen heraf er foreningens vedtægtsbestemte formål og forventede faktiske aktivitet tillagt vægt. Det fremgår heraf, at foreningen vil fremme erhvervs- og turismeudviklingen i X Kommune, påvirke den erhvervsmæssige og turistpolitiske dagsorden såvel lokalt, regionalt som nationalt, styrke sit netværk nationalt og internationalt, tilvejebringe optimale vilkår for iværksættere, forbedre og udbygge rammerne for eksisterende og nye virksomheders vækst og udvikling, markedsføre X Kommune, og søge at opnå sit formål ved udvikling og formidling af samarbejder mellem erhvervslivet, turisme, offentlige instanser og institutioner, herunder videninstitutioner, samt øvrige interessenter med fokus på innovation og vækst.

Ingen del af dette formål kan efter myndighedernes opfattelse karakteriseres som ikke- erhvervsmæssigt, idet formålet udelukkende er at tilgodese erhvervslivet i X Kommune.

Det bemærkes herved, at den omstændighed, at en aktivitet er et non-profit foretagende, eller om en aktivitet giver over- eller underskud, ikke er afgørende for, hvorvidt aktiviteten kan anses for erhvervsmæssig, idet der ved afgørelsen heraf skal henses til selve aktiviteten, jf. skd. 1972.19.7 samt TfS 1991.395 HRD, som anført i Ligningsvejledningen 2007-1, afsnit S.C.6.1.1.

Indkomster, der ikke kan karakteriseres som erhvervsmæssige, er ikke skattepligtige for foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Skattefrie indtægter består hovedsageligt af beløb, som tilflyder sådanne foreninger, uden at der herved skal udfoldes nogen væsentlig aktivitet for at oppebære indtægterne. Som typiske indtægter af denne art kan nævnes gaver, indskud, medlemskontingenter og tilskud.

I budgettet er anført forventede kommunale tilskud i årene 2006 til 2008 på henholdsvis 7.010.000 kr., 9.310.000 kr. og 9.810.000 kr. Myndighederne finder, at de kommunale tilskud indgår i foreningens erhvervsmæssige indtægter, da tilskuddene må antages at være ydet med henblik på udførelsen af de erhvervsmæssige aktiviteter.

Der skal henvises til tre afgørelser. TfS 1990.284 LSR vedrører vederlag fra det offentlige til selvejende institution der drev socialpædagogisk virksomhed for børn og unge. TfS 2000.690 LSR vedrører tilskud fra det offentlige til en forening, der havde til formål at forestå opførelsen af en friluftsforestilling og at fremme teater og kultur ved formidling og salg af kunstneriske produkter. Endelig handlede SKM2002.656.LSR om tilskud fra Teaterrådet og kulturfonde til en institution, der havde til formål at drive teatervirksomhed samt anden kulturel virksomhed. 

Skattesubjekterne i de tre afgørelser var alle omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og tilskuddene blev alle anset for omfattet af den erhvervsmæssige virksomhed.

Ad spørgsmål 3: Er foreningens aktivitet skattepligtig når henses til, at foreningen kan fradrage udlodninger efter selskabsskattelovens 3, stk. 2?

Den erhvervsmæssige virksomhed er skattepligtig for foreningen, og den skattepligtige indkomst skal opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. selskabsskattelovens afsnit III.

Efter selskabsskattelovens § 1, stk. 5 anses det overskud, som indvindes ved leverance til medlemmer, dog ikke som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed og indgår derfor ikke i den skattepligtige indkomst.

I medfør af selskabsskattelovens § 3, stk. 2 kan foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 fradrage udlodninger til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige.

Myndighederne anser ikke foreningens formål og aktiviteter for almennyttige, hvorfor foreningen ikke kan gøre brug af denne bestemmelse.

For at et formål kan anses for almennyttigt kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelinger, er afgrænset efter retningslinier af et objektivt præg, jf. Ligningsvejledningen 2007-1, afsnit S.H.2.1.3.

Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, og når det kommer en vis videre kreds til gode. Der er henvist til en betænkning om fonde afgivet af et af justitsministeriet den 14. juli 1978 nedsat udvalg, vedrørende begrebet "En vis videre kreds".

Blandt almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål. Derimod kan politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser ikke anses for almennyttige.

Selvom foreningen bl.a. vil arbejde for markedsføring af X Kommune som et attraktivt sted at bosætte sig, drive virksomhed, gennemføre kursus- og mødeaktiviteter samt at holde ferie, anser myndighederne ikke dette for at være så bredt, at det kan anses for almennyttigt.

Der kan i denne forbindelse henvises til afgørelsen SKM 2006.166 LSR, hvor en fond, der havde til formål at fremme succesfuld anvendelse af aluminium, ikke var berettiget til fradrag for hensættelse, da fondens formål ikke kunne anses for almennyttigt. Der blev i afgørelsen lagt vægt på ordlyden af fondens fundats, hvoraf det fremgik, at formålet var at fremme “succesfuld anvendelse af aluminium og derigennem fremme en god erhvervsmæssig udvikling."  

I anmodningen er det fremhævet, at G er godkendt som almennyttig i medfør af ligningslovens § 8 A, jf. TSS-cirkulære 2004-32, og at G driver den samme aktivitet som turistdelen i A.

Af seneste offentliggjorte fortegnelse over almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, m.fl. kan henvises til bilag til Ligningsvejledningen 2007-1, almindelig del, side 910 ff. I denne fortegnelse er G ikke længere omfattet, hvilket skyldes, at godkendelsen er blevet tilbagekaldt med virkning fra og med den 1. januar 2005.

Da foreningen således findes udelukkende at varetage erhvervsmæssige interesser, kan den ikke anses for almennyttig, og medlemskontingenter og bidrag til foreningen kan alene fradrages i bidragsyderens indkomstopgørelse, såfremt fradragsretten kan støttes på ligningslovens § 13 eller statsskattelovens § 6, litra a.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten er enig med myndighederne i, at foreningen er en forening omfattet af selskabsskattelovens § l, stk. 1, nr.6. Spørgsmål er ikke påklaget til Landsskatteretten.

Repræsentanten er også enig i, at foreningen har enkelte aktiviteter, der kan karakteriseres som erhvervsmæssige, f.eks. salg af postkort og bøger på turistkontorerne. Repræsentanten er imidlertid uenig i, at samtlige foreningens aktiviteter er erhvervsmæssige, og har derfor fremsat påstand om, at de stilledes spørgsmål besvares med "nej".

Som også fremhævet af myndighederne er det arten af den virksomhed, der udøves, der er afgørende ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om erhvervsmæssige aktiviteter, jf. L.V. afsnit S.C.6. 1.1.

A er først og fremmest et samlende, koordinerende organ, der skal sikre, at erhvervsudvikling herunder turisme altid er på dagsorden, og at de kræfter i X, der er beskæftiget inden for dette område, så vidt muligt trækker i samme retning. De koordinerende aktiviteter foregår inden for brancher (f.eks. offshore og turisme), på tværs af brancher, på tværs af kommunale og private foretagender, på tværs af landet osv. A opnår ingen indtægter fra disse koordinerende funktioner, udover hvad kommunen giver i tilskud, og hvad medlemmerne betaler i kontingent.

I mange kommuner er denne koordinerende rolle en del af kommunens egne aktiviteter - altså et 100 % kommunalt projekt. I X har man valgt at udskille denne aktivitet i en selvstændig forening, hvor det er medlemmerne, dvs. erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner mv. over en bred kam, der via den årlige generalforsamling har den bestemmende indflydelse på foreningens aktiviteter. Dette har man gjort for at sikre den størst mulige opbakning fra det lokale erhvervsliv og øvrige lokale aktører til de tiltag, som søsættes af A.  

At man har valgt at organisere sig som en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, frem for et kommunalt organ ændrer ikke ved arten af den virksomhed, som udøves. Det er repræsentantens opfattelse, at denne koordinerende rolle, der udgør hovedparten af As aktiviteter, ikke er erhvervsmæssig virksomhed. Det skal også i den forbindelse fremhæves, at ingen af de foreninger, der i dag udgør A, tidligere er blevet anset for skattepligtige eller for erhvervsdrivende.

Repræsentanten har givet tre detaljerede eksempler på arten af den virksomhed, som A udfører. Det er således beskrevet hvordan man i detailudvalget arbejder for at tiltrække kunder til detailhandlen, tiltrække medarbejdere og koordinere øvrige tiltag som butikstyveri osv. Det er ulønnet arbejde og det antages at flere medlemmer deltager alene af idealistiske årsager.

Det er endvidere beskrevet, at A bl.a. deltager i uddannelsesmesser og søger at koordinere fælles tiltag for byens uddannelsesinstitutioner. Endelig er det beskrevet, hvordan A fungerer som kontaktpunkt for folk, der ønsker at starte egen virksomhed i X Kommune.

Myndighederne argumenterer med, at disse aktiviteter alene har til formål at tilgodese erhvervslivet, hvorfor de må være erhvervsmæssige aktiviteter. Dette er rigtigt. Forhåbentlig gavnes erhvervslivet af foreningens aktiviteter. Men på lige fod hermed er det målsætningen at gavne X Kommune og dens borgere generelt. De koordinerende aktiviteter skulle gerne munde ud i flere nye virksomheder i X Kommune. Flere nye borgere i X Kommune, flere nye uddannelser i X Kommune, flere nye studerende osv. Det er forkert at sætte lighedstegn mellem disse aktiviteter og erhvervsmæssig virksomhed. Aktiviteterne kan kun udføres af et uafhængigt organ, der ikke har rod i en bestemt virksomhed eller gruppe af virksomheder. Det er ikke muligt at opstarte en erhvervsvirksomhed med det formål at drive denne samlende koordinationsopgave.

Da de primære aktiviteter i A efter repræsentantens opfattelse ikke er erhvervsmæssige, er de kommunale tilskud og indtægterne fra medlemskontingenterne heller ikke indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed.

Repræsentanten er enig i, at der i forbindelse med driften af turistbureauerne i X og Z er aktiviteter, som har erhvervsmæssige karakterer. Bl.a. sælger turistkontorerne bøger og postkort samt formidler billetter til diverse arrangementer. Disse aktiviteter laves, alene fordi brugerne af turistkontoret forventer, at disse tilbud er til stede, og ikke ud fra nogen form for profitmæssige overvejelser.

Skattepligten efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, omfatter kun overskud ved erhvervsmæssig virksomhed. Hvis man indregner en andel af foreningens fællesomkostninger til bl.a. personale og husleje, er det meget tvivlsomt, om A vil opnå noget overskud ved den beskrevne erhvervsmæssige virksomhed. Der vil imidlertid fortsat skulle udarbejdes et regnskab over de erhvervsmæssige aktiviteter samt en selvangivelse, hvilket vil være en stor administrativ byrde for foreningen.

Ifølge selskabsskattelovens § 3, stk. 2, 1. pkt. kan foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, i indkomstopgørelsen fradrage udlodninger til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige. Bestemmelsen omfatter også interne udlodninger i foreningen.

Da A efter repræsentantens opfattelse er omfattet af denne bestemmelse, vil bestemmelsen have den konsekvens, at foreningen ikke har nogen skattepligtige aktiviteter, og foreningen vil dermed også blive fritaget for selvangivelsespligt, jf. skattekontrol lovens § 2, stk. nr. 5.

Til støtte for at anse A for almennyttig, er det anført, at afgrænsningen af, hvornår et formål er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, administreres bl.a. ud fra retningslinierne, der lægges til grund ved godkendelse efter bestemmelserne i ligningslovens § 8A og 12.

Af ligningsvejledningens afsnit A.F.5.2 fremgår under afsnittet "Almennyttigt", at et formål "anses for almennyttigt, når det ud fra en i befolkningen almindeligt fremherskende opfattelse kan anses for nyttigt, og når det kommer en vis videre kreds til gode."

A er en non profit organisation, der arbejder for at fremme turismen og den generelle erhvervsudvikling, herunder uddannelses- og bosætningsmulighederne i den Æ storkommune. Foreningen varetager ikke bestemte virksomheders eller personers interesser.

Dette er i allerhøjeste grad et arbejde, der kommer en bredere kreds af personer til gode, og som i befolkningen kan anses for nyttigt.

Som også nævnt af myndighederne, fremgår det endvidere af ligningsvejledningens afsnit A.F.5.2. at “organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kan anses for almennyttige".

Da alle organisationer arbejder for at fremme deres egne budskaber og økonomiske interesser, må formuleringen skulle forstås på den måde, at kun organisationer, der varetager konkrete politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kan anses for almennyttige, f.eks. et politisk parti.

A arbejder som nævnt ikke for at fremme enkelte erhverv eller bestemte virksomheder og økonomiske interesser. De arbejder tværfagligt for at fremme hele kommunen til gavn for alle borgere. Det er endvidere væsentligt at hæfte sig ved, at foreningen er en økonomisk lukket enhed, hvor alle økonomiske midler skal anvendes til de vedtægtsmæssige formål både løbende og i tilfælde af likvidation. Et evt. overskud ved erhvervsmæssig virksomhed vil således aldrig kunne komme enkelte personer eller virksomheder til gode.

Repræsentanten har henvist til G, der er godkendt efter ligningslovens § 8 A. G er en non profit organisation og en forening bestående af det vestjyske turisterhverv, en række vestjyske kommuner samt Z og Ø amter. På foreningens hjemmeside kan man læse at foreningens formål og aktivitetsområder omfatter

• Udvikling og udførsel af kampagnerne i den overordnede markedsføring af Vestjylland. herunder presse, brochureudsendelse og Internet
• Paraply for og rådgivning af turisterhvervet, herunder tovholder i netværksdannelse og EU projekter med turismefokus
• Produktudvikling, herunder udviklingen af nye kampagneaktiviteter og nye temaer for vestjysk turisme

Efter repræsentantens opfattelse varetager G en række overordnede, erhvervsfremmende aktiviteter som i høj grad kan sammenlignes med aktiviteterne i A. At aktiviteterne i G alene omhandler turisterhvervet og markedsføring i den forbindelse, mens aktiviteterne i A omhandler alle former for erhverv, uddannelse og bosætning, taler kun yderligere for, at A også er almennyttig. Turisme er i allerhøjeste grad også en form for erhverv, så det bør ikke komme A til skade, at denne forening skal fremme både turisterhvervet og øvrige typer af er hverv.

G har over for repræsentanten oplyst, at de selv har valgt ikke længere at fremgå ad listen, da de ikke længere havde behovet.

Repræsentanten har anført, at hvis myndighedernes afgørelse stadfæstes vil det bl.a. betyde, at A vil være skattepligtig af tilskud fra X Kommune. Dette princip kan få afgørende betydning for organiseringen af hele erhvervsfremmeområdet i Danmark. Der er henvist til lov om erhvervsfremme, § 12, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunerne kan vælge at drive erhvervsfremme i kommunalt regi eller i selvstændige juridiske enheder.

Ikke nok med, at dette er meget forskelligt fra, hvordan de fleste kommuner gør i dag, det er også i modstrid med de politiske ønsker, hvor man ønsker et erhvervsfremmearbejde, der foregår i et tæt samarbejde med kommunen om det eksisterende erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner mv. Et sådan samarbejde fungerer kun i praksis, hvis arbejdet foregår i f.eks. en forening, hvor erhvervslivet har direkte indflydelse via f.eks. en generalforsamling og en bestyrelse. Det vil være et stort tilbageskridt, hvis erhvervsfremme-aktiviteterne i Danmark fremadrettet skal drives i kommunalt regi af skattemæssige årsager.

Sagen har via X Kommune forelagt problemstillingen for Kommunernes Landsforening, der ser med stor alvor på sagen, jf. udtalelse fra adm. direktør....

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Spørgsmål 2:

Hvis der svares "ja" til spm. 1, har A erhvervsmæssige aktiviteter omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 4?

Ifølge selskabsskattelovens § 1, stk. 4 betragtes indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for de i stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger mv. som indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. Ifølge samme lovs § 1, stk. 5 betragtes overskud, som de i stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger mv. indvinder ved leverancer til medlemmer, ikke som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed.

En del af de aktiviteter, som foreningen udøver, kan karakteriseres som erhvervsmæssige. Imidlertid udøves der også virksomhed, som ikke kan karakteriseres som erhvervsmæssig virksomhed, jf. § 12 i lov om erhvervsmæssig fremme. Alene i det omfang, de kommunale tilskud er ydet direkte til fremme af denne ikke-erhvervsmæssige virksomhed, skal tilskuddene ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. Den del af de kommunale tilskud, der ikke kan henføres til denne virksomhed er skattepligtig, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 4.

Spørgsmål 3:

Hvis der svares "ja" til spm. 2, vil et evt. overskud ved erhvervsmæssig virksomhed i A være skattepligtigt for foreningen, når det tages i betragtning, at indtægterne anvendes til fyldestgørelse af foreningens vedtægtsmæssige formål, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 2?

Foreningen er skattepligtig i medfør af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Ifølge selskabsskattelovens § 3, stk. 2 og 3, kan foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage fradrag for uddelinger og henlæggelser til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige.  

Det fremgår af cirkulære nr. 136 af 7/11 1988 til selskabsskatteloven, pkt. 55, at vurderingen af, om der foreligger almenvelgørende eller almennyttige formål, skal foretages i overensstemmelse med administrationen af begreberne under det tidligere fritagelsessystem samt ligningslovens § 8 A og arve- og gaveafgiftslovens § 3, stk. 4 (nu dødsbo- og gaveafgiftslovens § 3, stk. 2).

Ved begrebet "almennyttig" forstås tilfælde, hvor de tilgodesete er en videre kreds af personer, hvis virke i samfundet, ud fra en i befolkningen almindelig fremherskende opfattelse, kan karakteriseres som nyttig. Organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, kan ikke anses for almennyttige.   

Foreningens formål ifølge vedtægterne kan ikke anses som almennyttigt. Der er ved denne vurdering lagt vægt på, at foreningens formål er at styrke og fremme erhvervs- og turismeudviklingen i X. Foreningen skal arbejde for, at påvirke den erhvervsmæssige og turistpolitiske dagsorden samt tilvejebringe optimale vilkår for iværksættere, og forbedre og udbygge rammerne for eksisterende og nye virksomheders vækst og udvikling. Endelig skal foreningen markedsføre X Kommune.

Disse formål anses for at varetage de økonomiske interesser i området i en sådan grad, at foreningens formål ikke kan anses for at være almennyttigt. 

Udloddes eller henlægges foreningens erhvervsmæssige indtægter til brug for foreningens formål, kan foreningen derfor ikke foretage fradag i medfør af selskabsskattelovens § 3, stk. 2 og 3.

Landsskatteretten besvarer spørgsmålet "ja". 

Den ændrede skatteberegning vil fremgå af en revideret årsopgørelse, som senere vil blive udskrevet af skattemyndighederne.