1. Er Skatterådet enigt i, at den selvejende institution A skal betragtes som det ultimative moderselskab i A-koncernen, hvorfor der i relation til konsolideringsreglen i selskabsskattelovens § 11, stk. 4 skal ske en konsolidering mellem B A/S, C A/S, D A/S, E A/S samt F A/S?
2. Er Skatterådet enigt i, at G A/S ikke kan inddrages i denne konsolidering med den nuværende koncernstruktur?

1. Ja
2. Ja

Den selvejende institution A ejer 100 % af aktierne i B A/S. B A/S ejer 100 % af aktierne i:

• C A/S 
• D A/S 
• E A/S

D A/S ejer 100 % af aktierne i F A/S.

B A/S er således moderselskab for de underliggende 4 selskaber, dog uden at være det ultimative moderselskab i koncernen.

Den selvejende institution A er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 og har p.t. erhvervsmæssige aktiviteter, som beskattes. Det bemærkes, at den nuværende erhvervsmæssige aktivitet påtænkes overdraget til et koncernselskab.

De øvrige selskaber er alle skattepligtige efter selskabsskattelovens almindelige regler jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling
Argumentation

Selskabsskattelovens § 11 regulerer, hvornår et selskab er omfattet af reglerne om tynd kapitalisering. Vurderingen af om et selskab er tyndt kapitaliseret skal foretages på koncernniveau, dog uden at medtage det ultimative moderselskab eller udenlandske aktionærer i konsolideringen, jf. selskabsskattelovens § 11, stk. 4, 2. pkt. Som det fremgår af vedlagte koncernoversigt er den selvejende institution A det ultimative moderselskab i koncernen.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 11, stk. 4 er formuleret således:

"Kontrolleres flere danske koncernforbundne selskaber jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, finder stk. 1-3 samlet anvendelse på aktiver og passiver i disse selskaber, og der bortses fra danske selskabers aktier i andre selskaber, der indgår i den samlede opgørelse, samt gæld og fordringer mellem disse. 1. pkt. finder kun anvendelse på danske selskaber, der også uden at inddrage de udenlandske aktionærer eller et eventuelt dansk ultimativt moderselskab kan anses for at være koncernforbundne".

Bestemmelsen medfører, at der skal ske en konsolidering for B A/S med de selskaber, som B A/S er koncernforbundet med. Konsolideringen sker dog kun i det omfang, at selskaberne er koncernforbundne, uden forbindelsen går gennem det ultimative moderselskab.

Hvorvidt selskaberne er koncernforbundne i henhold til selskabsskattelovens § 11, stk. 4 følger af kursgevinstlovens § 4, stk. 2, som har følgende ordlyd:

"Ved koncernforbundne selskaber forstås

1. selskaber og foreninger m.v. hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50% af aktiekapitalen i hvert selskab,
2. selskaber og foreninger mv., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50% af stemmerne i hvert selskab, 
3. en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50% af aktiekapitalen, eller
4. en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50% af stemmerne i hvert selskab.

Kursgevinstloven, herunder koncernbegrebet som defineret i kursgevinstlovens § 4, stk. 2, gælder jf. kursgevinstlovens § 2 selskaber, fonde og foreninger mv., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven. Den selvejende institution A er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 og er således omfattet af kursgevinstloven, herunder reglen i § 4, stk. 2 om hvornår en forening, fond eller selskab er koncernforbundet med andre enheder.

Den selvejende institution A er således efter vores klare opfattelse koncernforbundet med B A/S og de underliggende datter-datterselskaber. Denne konklusion støttes endvidere af bemærkningerne i ligningsvejledningens afsnit S.I.3.6.

Den selvejende institution A kan ikke selv blive omfattet af de materielle regler om begrænsning af rentefradragsretten jf. selskabsskattelovens § 11, stk. 1. Det betyder imidlertid ikke, at den selvejende institution A ikke skal tages med ved definitionen af A-koncernen, jf. selskabsskattelovens § 11, stk. 4.

Det er således samlet set vores opfattelse, at den selvejende institution A i medfør af selskabsskattelovens § 11, stk. 4, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2 er koncernforbundet med B A/S og de underliggende datter-datterselskaber, hvorfor den selvejende institution A udgør det ultimative moderselskab i koncernen. Dette fører til, at konsolideringsreglen skal finde anvendelse for B A/S og de underliggende selskaber.

Da G A/S p.t. er ejet direkte af den selvejende institution A, kan G A/S ikke indgå i konsolideringen, idet den selvejende institution A er ultimativt moderselskab i forhold til G A/S.

Hvis ejerkredsen kontrollerer flere koncernforbundne danske datterselskaber, skal regelsættet i selskabsskattelovens § 11, stk. 1-3, anvendes samlet på alle koncernforbundne danske datterselskaber (konsolidering).

Om de danske datterselskaber er koncernforbundne afgøres efter kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Ved sådanne forstås selskaber og foreninger mv., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne.

Denne konsolidering af danske koncernforbundne datterselskaber, betyder, at forholdet mellem gæld og egenkapital i henhold til stk. 1, skal opgøres samlet. Ved forholdet mellem gæld og egenkapital i henhold til stk. 1, bortses der fra danske selskabers aktier i andre selskaber, der indgår i den samlede opgørelse, samt gæld og fordringer mellem disse.

Baggrunden herfor er behovet for at undgå en omgåelse af stk. 1-3. Uden en supplerende regel som nævnt i stk. 4, ville en koncern ved at indskyde yderligere selskaber kunne udtynde kapitalen, samtidig med at forholdet mellem gæld og egenkapital opretholdes i det enkelte datterselskab (såkaldt kaskadeeffekt). Ved L 2004 221 blev konsolideringsreglen indskrænket til kun at finde anvendelse på danske selskaber, der uden at inddrage udenlandske aktionærer eller et dansk ultimativt moderselskab kan anses for koncernforbundne.

SKAT finder, at den selvejende institution A i medfør af selskabsskattelovens § 11, stk. 4, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2 er koncernforbundet med B A/S og de underliggende datter-datterselskaber, hvorfor den selvejende institution A udgør det ultimative moderselskab i koncernen. Konsolideringsreglen skal derfor finde anvendelse for B A/S og de underliggende selskaber.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

G A/S er p.t. ejet direkte af den selvejende institution A, som også er ultimativt moderselskab i forhold til G A/S. G A/S kan ikke indgå i konsolideringen, da selskabet ikke opfylder betingelsen i selskabsskattelovens § 11, stk. 4, 2. pkt., om, at konsolideringen kun finder anvendelse på selskaber, der også uden at inddrage et eventuelt dansk ultimativt moderselskab kan anses for at være koncernforbundne. G A/S kan ikke anses for at være koncernforbundet med de øvrige omhandlede selskaber, når det ultimative moderselskab, den selvejende institution A, ikke inddrages.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 2 besvares med "ja".

Skatterådet kan tiltræde den af SKAT anførte indstilling og begrundelse.

5 år