Parter

A
(advokat Peter Sommer Nielsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Per Lunde Nielsen).

Afsagt af landsdommerne

Inger Nørgaard, Annette Dellgren og Karin Haisler Jessen (kst.)

Landsskatteretten afsagde den 3. september 2002 følgende kendelse om sagsøgerens, As, opgørelse af indkomst for indkomståret 1999:

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkter:

Ligningsmæssige fradrag
Øvrige lønmodtagerudgifter
Ikke godkendt fradrag for kursusudgift ved deltagelse i kursus ved G1-instituttet, selvangivet med	23.900 kr.
Ikke godkendt fradrag for udgifter til faglitteratur, selvangivet med	1.445 kr.
Ikke godkendt fradrag for befordring mellem bopæl og G1-instituttet, selvangivet med	350 kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren i 1990 afsluttede en socialpædagoguddannelse. I perioden 1991-1996 var klageren ansat på et behandlingshjem, hvor han arbejdede med adfærdsvanskelige børn. I perioden 1. januar - 31. maj 1997 blev klageren uddannet som idrætspædagog. Han blev herefter ansat som institutionsleder på et fritidshjem og en fritidsklub. Siden medio oktober 2000 har han været ansat ved behandlingsafdelingen under Børne- og Familiecentret.

Klageren påbegyndte i januar 1999 en 3-årigt efteruddannelse i "Procesorienteret Familierådgivning" ved G1-instituttet. Kurset løber over 30 kursusdage fordelt på 3 ugekurser, 3 tredages og 3 weekendkurser årligt, i alt 810 timer. Klageren har brugt ferie og afspadsering til kurset. Kursusudgiften for 1999 udgjorde 28.000 kr. Klageren har ikke fået økonomisk støtte til kurset hverken fra tidligere eller nuværende arbejdsgiver. Af kursusprogrammet fremgår blandt andet følgende:

"Optagelseskrav

Relevant faglig grunduddannelse og min. 5 års erfaring inden for eget fagområde. Ansøgere må forpligte sig til at arbejde med familierådgivning i udannelsesperioden.

Indhold

Det faglige indhold afhænger i en vis udstrækning af deltagernes baggrund og behov. Med udgangspunkt i direkte supervision af rådgivningsforløb vil der være kontinuerlig vekselvirkning mellem teori, metode og fagpersonlig udvikling - f.eks.:

• Betydningen af egen familiehistorie og egne værdier.
• Almen familiedynamik.
• Familiens signaler og symptomer.
• Rådgivning af forskellige familietyper.
• Rådgivning ved skilsmisse.
• Familier med omsorgssvigt.
• Sorg og krise hos børn og voksne.
• Sexologi.
• Gruppedynamisk forståelse.
• Kontakt og dialog med børn.
• Procesanalyse.
• Rådgivningens muligheder og begrænsninger.
• Tværfagligt samarbejde, konsultation, supervision, terapi.

Mål

I løbet af det første år vil der blive arbejdet med instituttets familiesyn og rådgivningsmetode med udgangspunkt i deltagernes faglige og personlige virkelighed og med focus på dynamikken i gruppen. De sidste to år vil udgangspunktet være deltagernes arbejde med henviste klientfamilier samt faglige problemstillinger fra det daglige arbejde.

Evaluering

På alle efteruddannelser vil deltagerne ved afslutningen af hvert studieår dels evaluere sig selv og dels blive evalueret af sine medstuderende og repræsentanter for instituttets lærerstab. Instituttets efteruddannelser er ikke formelt kompetencegivende og der er ingen eksamen.

Familieterapi og Familierådgivning

Familieterapi er et relativt ungt fag, som er under stadig udvikling og forandring. Det har i lighed med andre fag fostret en mængde skoler, modeller og metoder. På G1- Instituttet arbejder vi med en metode, som vi kalder "Oplevelesesorienteret Familieterapi" (amrk. Experiential Family Therapy). Udgangspunktet er eksistentielt og ideen er, at forandringer ikke alene kræver ny viden og indsigt, men også nye konstruktive oplevelser, som kan træde i stedet for de gamle destruktive.

..."

Klageren har fremlagt en erklæring fra sekretariatsleder ved G1-instituttet, KL, hvoraf følgende fremgår:

"Hermed bekræftes, at ovennævnte A er deltager på følgende kursus:

"Procesorienteret Familierådgivning", et 3-årigt træningsprogram, som finder sted i tiden februar 1999 til september 2001.

Kursusafgift udgør kr. 25.500,- og kost udgør kr. 3.500,- for 1. år, som er betalt i 1999.

Det skal nævnes, at kursusafgiften er incl. logi og at udgifter til befordring afholdes derudover.

Det gøres opmærksom på, at ovennævnte træningsprogram har til formål at á jourføre og vedligeholde den enkelte deltagers grunduddannelse.

Nævnte træningsprogram har ikke karakter af videreuddannelse og er ikke kompetancegivende."

I forbindelse med deltagelsen i kurset har klageren afholdt udgifter til litteratur på i alt 1.445 kr. Han har endvidere selvangivet fradrag for befordring mellem bopælen og kursusstedet med 350 kr., opgjort som 9 dage a (52-24) km x 1,39 kr.

Skatteankenævnet har ved den påklagede afgørelse nægtet klageren fradrag for de selvangivne kursusudgifter og udgifter til faglitteratur. Klageren er endvidere nægtet fradrag for befordring til G1-instituttet.

Uanset at den 3-årige efteruddannelse som familierådgiver er relevant for klageren, har nævnet fundet, at klagerens deltagelse må anses for at være led i et længerevarende og omfattende kursusforløb, der går ud over rammerne for ajourføring og vedligeholdelse af den tidligere erhvervede uddannelse som socialpædagog. Der er henset til det oplyste om kursets indhold samt længden af det samlede uddannelsesforløb. Nævnet har endvidere henset til det oplyste om, at klageren har fået arbejde i Børne- og Familiecentret på grund af deltagelsen i kurset, samt det af klageren oplyste om, at han havde brug for yderligere viden og kompetence for at kunne udføre sit arbejde på en tilfredsstillende måde. Der er tale om en ikke fradragsberettiget videreuddannelse. Der er henvist til Landsskatterettens kendelse af 5. marts 1993.

Vedrørende udgiften til faglitteratur har nævnet anført, at udgifter til faglitteratur, som er afholdt med henblik på en videreuddannelse og dermed muligheden for at opnå en fremtidig stilling, ikke er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Da klagerens deltagelse i kurset er anset for videreuddannelse, er udgiften til litteratur ikke godkendt.

Skatteankenævnet har bemærket, at skatteforvaltningen har oplyst, at klageren fejlagtigt har fået godkendt et befordringsfradrag på 350 kr. for kørsel mellem bopælen og G1-instituttet. Fradraget er ikke godkendt, da kurset er anset for videreuddannelse.

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at de selvangivne fradrag godkendes. For så vidt angår udgiften til deltagelse i kurset har repræsentanten gjort gældende, at kurset alene har til formål at ajourføre og vedligeholde deltagernes faglige viden og uddannelse. Det fremgår af erklæringen fra uddannelsesstedet, at træningsprogrammet ikke giver yderligere kompetence og ikke har karakter af videreuddannelse. Uddannelsesstedet har oplyst, at skatteforvaltningerne i andre kommuner har godkendt fradrag foretaget af deltagere i nøjagtig tilsvarende kurser. Skatteforvaltningen har henvist til Landsskatterettens kendelse af 5. marts 1993, j. nr. 941-1880-13, som ikke er sammenlignelig med nærværende sag, idet kurset i afgørelsen afsluttedes med en eksamination og gav certifikat som familieterapeut (kvalitetsgrad), hvorfor kurset er et videreuddannelseskursus, der medfører en forøgelse af skatteyderens kompetenceområde. Sådanne forhold foreligger ikke i nærværende sag. Repræsentanten har endvidere henvist til Landsskatterettens kendelse af 16. februar 2000, j. nr. 651-1880-0634.

Landsskatteretten skal udtale

Lønmodtageres fradrag for udgifter i forbindelse med det indtægtsgivende arbejde er reguleret af ligningslovens § 9 og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det fremgår heraf, at lønmodtagere kan fradrage udgifter, som afholdes for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i det omfang, udgifterne overstiger et reguleret grundbeløb på 3.000 kr. (4.100 kr. i 1999).

Kursusudgifter kan fradrages, når der er tale om kurser, der har til formål at ajourføre og vedligeholde klagerens tidligere erhvervede uddannelse og viden. Der kan således ikke godkendes fradrag for udgifter til etablering, herunder uddannelse og videreuddannelse eller kurser af privat karakter. Det er endvidere en forudsætning for fradrag, at afholdelsen af udgiften har haft en direkte tilknytning til indkomsterhvervelsen.

Uanset at den 3-årige uddannelse i "Procesorienteret Familierådgivning" ved G1-instituttet er fagligt relevant for klageren, finder Landsskatteretten, at klagerens deltagelse i kurset er led i et længerevarende uddannelsesforløb, der går udover rammerne for ajourføring og vedligeholdelse af tidligere erhvervet uddannelse og viden. Retten har herved lagt vægt på det oplyste om kursets omfang og indhold. Klageren kan derfor ikke fradrage udgifterne til deltagelsen i kurset, herunder faglitteratur og befordring, jf. statsskattelovens 6, stk. 1, litra a.

Retten finder herefter, at der ikke kan godkendes fradrag for klagerens udgifter til faglitteratur og befordring i forbindelse med deltagelsen i kurset.

Den påklagede ansættelse stadfæstes derfor.

..."

Under denne sag, der er anlagt den 30. november 2002, har sagsøgeren, A, påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at sagsøgeren ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst for indkomståret 1999, er berettiget til at fradrage kursusudgifter med 23.900 kr., udgifter til faglitteratur med 1.445 kr. og udgifter til befordring mellem bopæl og G1- Instituttet med 350 kr.

Det fradragne beløb vedrørende kursusudgiften fremkommer som kursusudgiften, 28.000 kr. fratrukket bundfradraget 4.100 kr.

Sagsøgte har påstået frifindelse, og har subsidiært nedlagt påstand om, at ansættelsen af sagsøgerens ligningsmæssige fradrag for indkomståret 1999 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Sagsøgeren har - i tilfælde af at han får medhold - taget bekræftende til genmæle over for sagsøgtes subsidiære påstand om hjemvisning.

Der er indhentet yderligere oplysninger til brug for sagens behandling ved Landsretten. Det fremgår heraf blandt andet, at sagsøgeren pr. den 1. juni 1997 blev ansat som leder for de kommunale daginstitutioner i Kommunen. Løn- og ansættelsesforhold var fastsat i henhold til overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og BUPL. Stillingen var funktionsbestemt klassificeret i lønramme K 28 (35/41). Det fremgår endvidere af forhandlingsreferat for NyLøn for allerede ansatte af 24. august 1999, at der blev indgået aftale om en grundløn pr. 1. april 1999 på løntrin 32 med tillæg af 11 løntrin for funktionsløn, hvorefter sagsøgeren var indplaceret på løntrin 43.

Sagsøgeren tiltrådte pr. 18. maj 2000 en tidsbegrænset stilling som assistent-afløser ved "Børne- og Familiecenter" på løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Amtsrådsforeningen i Danmark og SL for pædagogisk personale ved døgninstitutioner m.v. Af ansættelsesbrev af 22. juni 2000 fremgår, at sagsøgeren blev indplaceret på løntrin 22.

Af brev af 26. oktober 2000 fra Amtet fremgår, at sagsøgeren med virkning fra den 1. august 2000 blev indplaceret på løntrin 26.

Fra den 15. oktober 2000 var sagsøgeren ansat som pædagog på døgninstitutionen under Børne- og familiecenter, hvor han ligeledes blev indplaceret på løntrin 26.

Af en erklæring af 12. august 2002 fra Børne- og Familiecenter fremgår:

"...

Det kan bekræftes at A, cpr. nr. ..., har fået tjenestefri til at deltage i et procesorienteret 3-årigt efteruddannelsesforløb i familierådgivning ved G1-instituttet i perioden 1999 - 2001. Gennem dette uddannelsesforløb har A ajourført sin uddannelse til at varetage de opgaver, der er forbundet med jobbet. Både før, under og efter uddannelsen har A været assistent i afdelingen.

..."

Forklaringer

Sagsøgeren har blandt andet forklaret, at han i 1980 blev ansat som langtidsledig på et fritidshjem som pedelmedhjælper, men at han hurtigt blev inddraget i aktiviteterne med børnene. Han kunne lide arbejdet med børnene og blev af personalet opfordret til at læse til pædagog. Han påbegyndte pædagoguddannelsen i 1987 efter at have arbejdet et par år i en børnehave for at få erfaring. Han ville gerne skrive speciale om familierådgivning efter at have mødt JJ, som er den, der tegner G1- Instituttet. Han skrev speciale om ændring af familiers adfærd. Han var færdig med uddannelsen i 1990. I 1991 blev han ansat på ..., som er en institution for adfærdsvanskelige børn. Her var han ansat indtil 1997, hvor han brugte et ½ år til at læse til idrætspædagog, da han bruger idræt som et pædagogisk redskab. Han søgte herefter nye udfordringer og blev ansat som leder af en integreret daginstitution. Han havde på det tidspunkt fået lyst til at arbejde med "normale" børn. Det viste sig, at institutionen ikke var særligt velfungerende og havde et dårligt ry. Der var også børn med adfærdsvanskeligheder, uanset at de ikke var betegnede som sådan. Arbejdet indebar også rådgivning af børnenes familier, da forældrene, der havde hørt om hans baggrund og kundskaber, søgte hans råd og vejledning. Han ville gerne gøre det endnu bedre, og så faldt tanken på G1, som han kunne bruge i forhold til forældrene og i rollen som leder. Han og medarbejderne i institutionen var enige om, at de penge, der var afsat til uddannelse, skulle bruges til fælles uddannelse og udvikling. Der var således ingen af disse penge til at finansiere hans kursus på G1- Instituttet. Han søgte ikke Kommunen om midler og har ikke søgt om tjenestefrihed, da han som leder selv kunne tilrettelægge sit arbejde, så han havde mulighed for at deltage i kurset. Han ved ikke, hvor kommunens oplysninger, der er gengivet i skatteankenævnets afgørelse, om, at han havde søgt tjenestefri, men ikke fik dette bevilget, kommer fra. Hans chef var kommunaldirektøren. Han drøftede ikke deltagelsen i kurset med hende, men fortalte hende på et tidspunkt, at han var tilmeldt. Der kom ingen økonomisk støtte fra kommunen til kurset. Han talte med andre ledere i området, som syntes, det var en god ide at deltage i kurset.

Han gik ca. 130.000 kr. ned i løn, da han flyttede, hvor han først var vikar i 3 måneder. Han skulle tage sig af en adfærdsvanskelig dreng på 5 år. Han flyttede af private årsager. Han var endvidere blevet træt af arbejdet i institutionen, der var blevet så stor, at størstedelen af hans arbejde bestod i administration. Han var også utilfreds med Kommunens planer om at indføre heldagsskole. Ledelsen accepterede, at han deltog i kurset. Han flexede for at kunne deltage i kurset og fik ikke tjenestefri. Hans andet job var i en institution med fysisk og psykisk handicappede børn. Han brød sig ikke om at være der, da børnene var ekstremt voldelige. Der blev ikke lavet nogen aftale med denne institution om hans deltagelse i kurset, men han kunne nemt flytte rundt med timerne, da der var tale om døgnvagter. På ... fik han tjenestefri med løn under kurset. Her arbejdede man meget efter G1-metoden. Forstanderen havde selv taget en uddannelse på G1-Instituttet, så han passede godt ind i samarbejdet. ... var en døgninstitution med behandlingskrævende unge mennesker. Han havde i den forbindelse et samarbejde med psykologer, socialrådgivere og andre behandlere. Han fratrådte stillingen den 15. december 2001 og har siden arbejdet med voksne med DAMP. Han er på løntrin 29, hvilket er baseret på, at han har 10 års anciennitet, og han har derudover forhandlet sig til et ekstra løntrin.

Der var 18 deltagere på kurset, hvoraf de 15 var socialpædagoger. En af kursisterne havde af sin hjemkommune fået oplyst, at han kunne trække udgifterne til kurset fra, hvilket han så også mente sig berettiget til.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at kurset har karakter af efteruddannelse og ikke videreuddannelse. Kurset har været fagligt relevant for sagsøgeren, hvilket såvel skatteankenævnet som landsskatteretten har anerkendt. Herfor taler også, at 15 kursister ud af 18 var socialpædagoger. Kurset handlede om at behandle familiens problemer, hvilket er det, som sagsøgeren har beskæftiget sig med før, under og efter kurset. Kurset har således været fagligt relevant i et sådant omfang, at der ikke kan nægtes fradrag.

Der er tale om en ajourføring og vedligeholdelse af den viden, sagsøgeren har haft før kurset. Deltagelsen i kurset er alene sket ud fra ønsket om at ajourføre grundlaget for behandling og kontakt til forældre og børn. At kurset har været længerevarende kan ikke i sig selv medføre, at der ikke er tale om ajourføring af viden. Dette synspunkt har støtte i, at Landsskatteretten i andre afgørelser har meddelt fradrag for deltagelse i kurser med lignende indhold på G1-Instituttet.

Der er tale om en naturlig efteruddannelse for socialpædagoger, da familien i større og større omfang inddrages i socialpædagogernes område. Kurset afsluttes ikke med eksamen og er ikke kompetencegivende. Der er ikke tale om, at sagsøgeren på baggrund af kurset har fået en højere stilling eller bedre løn, tværtimod. Disse forhold taler for, at kurset ikke har karakter af videreuddannelse.

Årsagen til, at sagsøgeren ikke involverede arbejdsgiveren i kursusplanerne, var, at der ikke var penge på uddannelseskontoen, og at han selv kunne tilrettelægge sit arbejde, så det ikke var nødvendigt at søge om tjenestefrihed. Af erklæringen fra ... fremgår, at sagsøgeren her fik tjenestefri med løn i kursustiden.

Udgifterne til faglitteratur var nødvendige for at deltage i kurset, ligesom kørselsudgifterne var en integreret del af kursusudgiften, da sagsøgeren ellers ikke ville have haft mulighed for at deltage i kurset. Udgifterne er tilstrækkeligt dokumenterede.

Sagsøgte har til støtte for sin frifindelsespåstand gjort gældende, at retsgrundlaget for fradragsberettigede udgifter, er statsskattelovens § 6, litra a, der alene hjemler fradragsret for de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Herunder hører udgifter til efteruddannelse, der har direkte tilknytning til det aktuelle arbejde. Udgifter, der er afholdt for at etablere eller udvide et grundlag for indkomst, herunder udgifter til videreuddannelse, er derimod ikke fradragsberettigede.

Bevisbyrden for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter, påhviler skatteyderen. Sagsøgeren har i denne sag ikke løftet bevisbyrden for, at kurset alene havde til formål at ajourføre hans viden.

Kursets varighed taler imod, at der alene var tale om ajourføring. Kurset varede således samlet 1 måned om året. Der er tale om et betydeligt timetal på 810 timer svarende til omkring halvdelen af samtlige undervisningstimer på socialpædagoguddannelsen. Der er endvidere tale om et 3-årigt forløb, hvilket alt medfører, at man er uden for rammerne for ajourføring, og at der er tale om videreuddannelse.

Uanset at kurset ikke var formelt kompetencegivende, fremgår det af sagen, at sagsøgeren, der var leder af en almindelig daginstitution, efterfølgende blev ansat på en døgninstitution med behandlingskrævende børn og familier, og dette må antages at være muliggjort blandt andet på grund af sagsøgerens deltagelse i kurset, hvilket også fremgår af sagsøgerens skrivelse af 19. september 2001 til Skatteankenævnet.

De løntrin, sagsøgeren har fremlagt som dokumentation for lønnedgang, er fra to forskellige overenskomster, hvorfor man ikke heraf kan udlede, at der er sket en lønnedgang.

For at kunne fradrage udgifter til uddannelse kræves en direkte og umiddelbar tilknytning til indkomsterhvervelsen også udtrykt som "nødvendighedskriteriet". Det ville tale for at anse kurset for nødvendigt, hvis uddannelsen var pålagt eller anbefalet af arbejdsgiveren, hvis der var givet tjenestefrihed eller ydet økonomisk støtte af arbejdsgiveren. Ingen af disse kriterier er imidlertid opfyldt. Kurset var således ikke relevant for en leder af en almindelig daginstitution. Det er ikke dokumenteret, at der ikke var penge på uddannelseskontoen, og sagsøgeren har end ikke spurgt kommunen herom. Uddannelsen er således ikke blevet "blåstemplet" af arbejdsgiveren, hvorfor alt taler imod fradragsret.

Den landsskatteretskendelse, som sagsøgeren har påberåbt sig, svarer ikke til denne sag. I den påberåbte afgørelse var der tale om, at skatteyderen på tidspunktet for uddannelsen var ansat på et dagbehandlingstilbud, hvorfor kurset var relevant, og der forelå en arbejdsgivererklæring om, at kurset var nødvendigt, og at der var ydet tjenestefrihed.

Retsgrundlaget for befordringsfradrag er ligningslovens § 9, litra c, der omhandler kørsel til og fra en arbejdsplads. Da kursusstedet ikke er en arbejdsplads, er der således ikke ret til fradrag, uafhængigt af, om der skulle være fradrag for kursusudgifterne.

Det er ikke dokumenteret, at der er afholdt udgifter til litteratur i det påståede omfang, og det bestrides at være tilfældet.

Sagsøgte har til støtte for den subsidiære påstand gjort gældende, at skattemyndighederne ikke har haft anledning til at tage stilling til den størrelsesmæssige opgørelse af kravet, hvorfor sagen, såfremt der gives sagsøgeren helt eller delvist medhold, bør hjemvises til fornyet behandling hos ligningsmyndighederne med henblik på en ligningsmæssig gennemgang af den beløbsmæssige opgørelse af de selvangivne fradrag.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det lægges til grund, at sagsøgeren på tidspunktet for påbegyndelsen af kurset på G1- Instituttet var ansat som leder af en "almindelig" daginstitution, som omfattede børnehave og skolefritidsordning.

Kurset på G1- Instituttet, der strakte sig over 3 år med 30 kursusdage pr. år, var betegnet "procesorienteret familierådgivning", og vedrørte ifølge kursusbeskrivelsen hovedsagelig familieterapi- og rådgivning.

Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at sagsøgerens deltagelse i kurset ikke var pålagt af og heller ikke blev støttet af hans arbejdsgiver i form af økonomisk støtte, tjenestefrihed eller andet.

Uanset at sagsøgerens forklaring om, at han involverede sig i børnenes familier og deres problemer med råd og vejledning, kan lægges til grund, kan kurset på den ovenfor anførte baggrund ikke anses for at have haft en sådan direkte og umiddelbar tilknytning til hans daværende indkomsterhvervelse, at betingelserne for at fradrage udgifterne til kurset i medfør af statsskattelovens § 6, litra a er opfyldt.

Ligningslovens § 9 c hjemler ikke ret til fradrag for udgifter til befordring til et uddannelsessted, og sagsøgeren har derfor ikke fradragsret for sine befordringsudgifter afholdt i forbindelse med kurset.

Landsretten tager herefter i det hele sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal betale sagens omkostninger til sagsøgte med 8.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.