Parter

H1 ApS
(Advokat Poul Bostrup)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Per Lunde Nielsen).

Afsagt af landsdommerne

Stig Glent-Madsen, Ole Græsbøll Olesen og Rasmus Damm (kst.)

Den 22. januar 2002 har Landsskatteretten afsagt følgende kendelse vedrørende sagsøgeren, H1 ApS', indkomstår 1997:

"...

Klagen vedrører indkomstopgørelsen på følgende punkt:

Skattepligtig indkomst

Skattepligtig kursgevinst ved frigørelse for gæld i forbindelse med konvertering af gæld til anpartskapital

500.000 kr.

Sagen har været forhandlet med selskabets repræsentant, der tillige har haft lejlighed til at udtale sig på et retsmøde.

Det fremgår af sagens oplysninger, at hovedanpartshaveren A i regnskabsåret 1994/95 ydede selskabet et lån på 500.000 kr., som blev angivet i selskabets regnskab som ansvarlig indskudskapital.

På selskabets generalforsamling den 18. oktober 1996 - dvs. regnskabsåret 1995/96 - blev der vedtaget en kapitalforhøjelse ved, at den ansvarlige indskudskapital på 500.000 kr. blev konverteret til anpartskapital. Efterfølgende blev denne anpartskapital nedskrevet og beløbet blev brugt til dækning af underskudssaldoen.

...

Den kommunale skattemyndighed har gjort gældende, at der foreligger en skattepligtig kursgevinst på 500.000 kr. ved konvertering af gæld til anpartskapital.

Skattemyndigheden har henvist til ligningsvejledningen af 1997, afsnit S.C.1.2.2.9., hvor det fremgår, at en gældskonvertering til anparter sidestilles med en gældsnedsættelse og dermed en nedskrivning af gæld. Efter bestemmelserne i kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996, er selskaber som udgangspunkt generelt skattepligtige af gevinst eller tab på fordringer og gæld, jf. kursgevinstlovens §§ 2,5 og 6. Dette bevirker, at gevinst ved gældseftergivelse som et selskab opnår som led i en akkord normalt er skattepligtig. Undtaget herfra er dog gevinst på gæld som følge af tvangsakkord, frivillige ordninger m.m., jf. kursgevinstlovens § 6 A, samt tabsfradragsbegrænsningsreglen i ligningslovens § 15. - Det er skattemyndighedens opfattelse, at selskabet ikke er omfattet af disse undtagelsesbestemmelser, jf. redegørelse på side 4-5 i sagsfremstillingen.

Myndigheden har herefter gjort gældende, at der er tale om en singulær gældseftergivelse, som er omfattet af kursgevinstlovens § 5, stk. 1, og derfor skattepligtig for selskabet.

Det er skattemyndighedens opfattelse, at værdien af gældsnedsættelse ved konvertering af fordringer til anparter skal opgøres som forskellen mellem fordringens pålydende og fordringens kursværdi ved konverteringen, jf. cirkulære nr. 26 af 5. februar 1996, punkt 3.2.1. Under henvisning til, at selskabets egenkapital faktisk blev tabt lige inden gældskonverteringen, kan anparternes værdi ikke ansættes som lig pari. Det er myndighedens opfattelse, at anparternes værdi kan ansættes til 0 kr. Denne værdiansættelse er begrundet som følger:

Selskabets egenkapital på indarbejdelsestidspunktet den 30. april 1996 dvs. inden konverteringen var ifølge skattemyndigheden negativ.

...

Skattemyndigheden har ... konkluderet, at selskabets egenkapital må anses for tabt lige inden gældskonverteringen. Herefter kan anparterne ansættes til en værdi på 0 kr. - altså kurs 0. Myndigheden har herefter opgjort selskabets fortjeneste som følger:

Eftergivelse af gæld	500.000 kr.
Overdragelse af anparter 500.000 kr. nom. kurs 0	0,00 kr.
Fortjeneste	500.000 kr.

Kursgevinsten på 500.000 kr. er som nævnt skattepligtig for selskabet som en singulær gældseftergivelse i henhold til kursgevinstlovens § 5, stk. 1.

Det bemærkes endelig, at den kommunale skattemyndighed er enig med selskabet i, at det relevante indkomstår er 1997.

ToldSkat har erklæret sig enig i skattemyndighedernes synspunkter.

Selskabets repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at selskabets skattepligtig indkomst for 1997 nedsættes med 500.000 kr., således at den skattepligtige indkomst ansættes i overensstemmelse med den selvangivne indkomst.

Repræsentanten har til støtte for påstanden gjort gældende, at den foretagne konvertering af ansvarlig lånekapital ikke er skattepligtig for selskabet, idet den konverterede fordring må anses for at være pari værd på konverteringstidspunktet den 18. oktober 1996.

Dette synspunkt understøttes ifølge repræsentanten af, at et uafhængigt selskab A/S G1 & Co. købte halvdelen af anpartskapitalen i det klagende selskab den 6. marts 1997 for 100.000 kr., jf. overdragelsesaftale af 6. marts 1997. Dette må alt andet lige tages som udtryk for, at selskabets reelle handelsværdi på dette tidspunkt var 200.000 kr. Dertil kommer, at selskabet i perioden den 1. november 1996 til den 31. januar 1997 generede et underskud på 211.000 kr. Selskabet havde dermed ifølge repræsentanten reelt en egenkapital på minimum 411.000 kr. på konverteringstidspunktet. Dette er illustreret med følgende opstilling:

Egenkapital den 6. marts 1997, jf. handel med uafhængig tredjemand	200.000 kr.
Underskud i perioden den 1. november 1996 til den 31. januar 1997	211.000 kr.
Beregnet egenkapital på konverteringstidspunktet	411.000 kr.

Når der endvidere henses til den bogførte værdi af fast ejendom er det repræsentantens opfattelse, at det er godtgjort, at der på konverteringstidspunktet var en positiv egenkapital, hvorfor det ikke er relevant at tale om beskatning af en gevinst.

Repræsentanten har bemærket, at skattemyndigheden har gjort gældende, at der er blevet tilført yderligere kapital på i alt 1.000.000 kr. frem til og med anpartsoverdragelsen. Denne yderligere kapital skulle ifølge skattemyndighedens beregninger være tilført selskabet på følgende vis:

1.      Anpartskapitalen blev i forbindelse med anpartssalget forhøjet med nom. 50.000 kr. samtidig med at der blev dannet en overskudsfond på 450.000 kr.

2.      Ultimo 1997 har man indskudt yderligere 500.000 kr. i selskabet.

3.      Nettoprovenuet ved salg af selskabets ejendom udgjorde ca. 300.000 kr.

Ad 1

Dette anbringende har ifølge repræsentanten ikke betydning for vurderingen af, hvorvidt konverteringen er skattepligtig eller ej. Køberen har således ikke købt sine egne penge i forbindelse med anpartskøbet. Dette forhold skal således ikke medtages i beregningen af selskabets egenkapital og dermed i vurderingen af fordringens værdi på konverteringstidspunktet.

Ad 2

Repræsentanten har anført, at det ikke kan påvirke afgørelsen i sagen, at der i november 1997 blev indskudt yderligere 500.000 kr. i selskabet. Det giver således ifølge repræsentanten ikke mening først at påstå, at selskabet blev tilført 1.000.000 kr. frem til og med anpartsoverdragelsen for efterfølgende at medtage et indskud foretaget ultimo 1997. Hvis dette forhold skal indregnes i forbindelse med værdiansættelsen på konverteringstidspunktet er det repræsentantens opfattelse, at hele det resultat (underskud), der er konstateret frem til og med dette tidspunkt ligeledes skal indregnes.

Ad 3

Repræsentanten har bemærket, at selskabets ejendom blev solgt den 28. februar 1997 for 3.200.000 kr., hvorved nettoprovenuet udgjorde ca. 300.000 kr. Der var indregnet en opskrivningshenlæggelse på 880.000 kr. i selskabets egenkapital på konverteringstidspunktet. Ved salget blev det konstateret, at opskrivningshenlæggelsen var ca. 330.000 kr. for lille, hvorfor egenkapitalen på konverteringstidspunktet reelt burde have været større.

Repræsentanten har videre anført, at den egenkapital, der opgøres i et årsregnskab alene er udtryk for revisorens bedste skøn over aktiver og passiver på statustidspunktet. Det bør således ikke komme vor klient til skade, at der på statustidspunktet blev skønnet for forsigtigt over selskabets værdi.

Det er herefter gjort gældende, at overdragelsesaftalen er indgået mellem uafhængige parter, således at aftalen er indgået på markedsvilkår. Dertil kommer, at sælgeren efter salget stadig var i besiddelse af en betydelig ejerandel i selskabet, hvorfor han ikke kunne være interesseret i, at der skulle betales vederlag for de af skattemyndigheden nævnte forhold, idet han i så fald skulle betale et beløb svarende til hans forholdsmæssige ejerandel.

Det var endelig repræsentantens opfattelse, at der overhovedet ikke er hjemmel i kursgevinstloven til at beskatte en eventuel gevinst i omhandlede situation. Det blev til støtte herfor gjort gældende, at kursgevinstloven ikke tager stilling til om man kan sidestille gældseftergivelse med konvertering af gæld, at reglerne om underskud i ligningslovens § 15 ikke kan føre til, at der er hjemmel til beskatning af gældskonvertering i kursgevinstloven, samt at Skatteministeriets Departement i TfS 2000.240 har udtalt, at det kræver særskilt hjemmel at sidestille gældskonvertering med gældseftergivelse.

Landsskatteretten skal udtale

Landsskatteretten bemærker, at det klagende selskab ved konverteringen er blevet frigjort for den omhandlede gæld mod udstedelse af anparter i selskabet.

Retten bemærker videre, at selskabet i medfør af den dagældende kursgevinstlovs § 5, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996, ved indkomstopgørelsen skal medregne den gevinst, som selskabet har realiseret ved frigørelse for gældsforpligtelser ifølge fordringer omfattet af den dagældende kursgevinstlovs § 1. Efter den dagældende kursgevinstlovs § 8, stk. 2, opgøres gevinsten som forskellen mellem forpligtelsens værdi ved påtagelsen af forpligtelsen og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen. Ved "værdien ved indfrielsen" i kursgevinstloven forstås fordringens værdi på tidspunktet for konverteringen.

Retten finder, at selskabet er skattepligtig af omhandlede kursgevinst efter kursgevinstlovens § 5, stk. 1, og at fortjenesten skal opgøres efter bestemmelsen i kursgevinstlovens § 8, stk. 2.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at ændre den af skattemyndighederne ansatte værdi af fordringen på tidspunktet for konverteringen. Retten er således enig i, at der ved opgørelsen af værdien skal tages udgangspunkt i cirkulære nr. 26 af 5. februar 1996, og at der efter opgørelse af aktiver og passiver og efter fordeling af aktiverne på kreditorerne under hensyntagen til kreditorernes fortrinsret ikke resterer noget beløb til dækning af den konverterede fordring, der herefter må ansættes til 0. Det forhold, at halvdelen af anparterne på nom. 75.000 kr. er solgt i marts 1997 for 100.000 kr. giver efter rettens opfattelse ikke grundlag for en anden opgørelse af fordringens kursværdi på konverteringstidspunktet end opgørelsen til kurs 0.

Den påklagede ansættelse stadfæstes herefter.

..."

Under denne sag, der er anlagt den 18. april 2002, har sagsøgeren principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgerens ansatte indkomst for indkomståret 1997 skal nedsættes med 500.000 kr. Sagsøgeren har subsidiært nedlagt påstand om hjemvisning til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Af referatet fra bestyrelsesmøde afholdt den 26. juni 1995 i H1 Hegn ApS (nu H1 ApS) fremgår blandt andet:

"Gældsbrev (H1-Hegn ApS skylder A) vedrørende ansvarlig egenkapital kr. 500.000 blev underskrevet."

I referatet hedder det om økonomiopfølgning:

"...

Årsregnskab 1994/95 med tilhørende årsrapport blev gennemgået. Der er i 1994/95 opnået en omsætningsforøgelse på 36%, eller kr. 2,7 mio. Årets resultat er et overskud på kr. 377.186, hvilket bestyrelsen finder meget tilfredsstillende og indstiller til generalforsamlingens godkendelse.

I forhold til budgettet viser året, at dette stort set blev holdt. (Negativ afvigelse på kr. 23.000)

..."

I sagsøgerens interne årsregnskab for perioden 1. maj 1995 til 30. april 1996 er det i ledelsens årsberetning anført:

"...

Året 1995/96 i hovedtræk

Årets resultat udviser et underskud på t.DKK 692, hvilket bestyrelsen finder særdeles utilfredsstillende, hvilket ikke mindst skal ses på baggrund af bestyrelsens positive forventninger til regnskabsåret.

Det utilfredsstillende resultat skyldes primært en svigtende afsætning af produktgruppen park- og gadeudstyr, hvor store forsinkelser ved færdiggørelsen af produktprogrammet har hæmmet gennemførelsen af en tilstrækkelig markedsføringsindsats.

...

Der er i regnskabet indarbejdet en kapitaludvidelse til beslutning på selskabets ordinære generalforsamling. Kapitaludvidelsen gennemføres via konvertering af ansvarlig indskudskapital t. DKK 500 til anpartskapital, hvorefter denne tilsvarende nedskrives og beløbet overføres til dækning af underskudssaldo.

...

Fremtiden

Det er bestyrelsens forventning, at aktivitetsniveauet vil være fortsat høj i det kommende år og at et positivt driftsresultat vil være realistisk.

..."

Af resultatopgørelsen i det interne årsregnskab fremgår, at resultatet før afskrivninger for regnskabsåret 1995/96 var 126.007 kr., og at resultatet af den primære drift efter afskrivninger var negativt med 139.788 kr. Det fremgår yderligere, at årets driftsresultat var negativt med 691.514 kr.

I balancen er det anført, at ejendommen ...., er medtaget som et aktiv med en værdi på 2.870.917 kr. Der er ikke medtaget et beløb vedrørende virksomhedens goodwill. Egenkapitalen er opgjort til 263.837 kr. Af en note vedrørende egenkapitalen fremgår:

"...

			1995/96	1994/95
			DKK	t.DKK
Anpartskapital			150.000	150
Kapitaludvidelse nom. DKK 500.000 a kurs 100			500.000	0
			650.000	150
Kapitalnedsættelse til dækning af underskud			500.000	0
Anpartskapital herefter			150.000	150
Opskrivningshenlæggelser			880.000	880
Overført resultat
	Overført resultat fra tidligere år	-574.649
	Årets resultat	-694.514
		-1.266.163
	Overført fra anpartskapitalen	500.000	-766.163	-575
I alt			263.837	455
Ansvarlig indskudskapital			500.000	500
Konvertering til anpartskapital			500.000	0
I alt			0	500
Kapitalforhøjelsen gennemføres via konvertering af ansvarlig indskudskapital til anpartskapital.
Opskrivningshenlæggelser specificeres således:
Ejendommen, ....			880.000	880

Kapitalforhøjelsen og nedsættelsen blev vedtaget på sagsøgerens generalforsamling den 18. oktober 1996

...."

Kapitalforhøjelsen og nedsættelsen blev vedtaget på sagsøgerens generalforsamling den 18. oktober 1996.Den 7. februar 1997 underskrev SC på vegne A/S G1 & Co. og A og B en hensigtserklæring. I erklæringen hedder det bl.a., at A/S G1 & Co. køber 50% af anparterne i sagsøgeren for 250.000 kr., og at A og A/S G1 & Co. hver indskyder 250.000 kr. i sagsøgeren.

Af en opgørelse af driftsregnskabet for sagsøgeren, som efter det oplyste er udarbejdet midt i februar 1997 af sagsøgerens revisor, fremgår, at det faktiske resultat før afskrivninger for perioden 1. maj 1996 til 31. januar 1997 var 10.000 kr., og at det tilsvarende resultat for perioden 1. november 1996 til 31. januar 1997 var negativt med 211.000 kr. For de samme perioder var afskrivningerne henholdsvis 225.000 kr. og 75.000 kr., og det endelige resultat negativt med henholdsvis 729.000 kr. og 474.000 kr.

Den 6. marts 1997 blev der indgået en overdragelsesaftale mellem A/S G1 & Co. og A om overdragelse af 50 % af anparterne i sagsøgeren. Af overdragelsesaftalen fremgår, at købesummen for anparterne var 100.000 kr., og at kapitalen i selskabet i forbindelse med overdragelsen skulle forhøjes fra 150.000 kr. til 200.000 kr.

Kapitalforhøjelsen skulle ske ved kontant indbetaling af 250.000 kr. fra A og af 250.000 kr. fra A/S G1 & Co.

I overdragelsesaftalen var der vedrørende den resterende andel af selskabets anpartskapital aftalt en køberet for A/S G1 & Co.

På en ekstraordinær generalforsamling samme dag i sagsøgeren blev det besluttet at forhøje kapitalen med 50.000 kr. ved kontant indbetaling således som aftalt i overdragelsesaftalen.

Ved et betinget skøde underskrevet samme dato overdrog sagsøgeren ejendommen beliggende .... til Ejendomsselskabet G2 A/S, der er et selskab, der indgår i A/S G1 & Co.-koncernen. Overtagelsesdagen var fastsat til 1. marts 1997, og købesummen var 3.200.000 kr. Af skødets ejendomsværdipåtegning fremgår, at ejendomsværdien den 1. januar 1996 var 3.600.000 kr.

I sagsøgerens interne årsregnskab for perioden 1. maj 1996 til 30. april 1997 er det i ledelsens årsberetning bl.a. anført:

"...

Året 1996/97 i hovedtræk

På trods af et højt aktivitetsniveau har selskabet i regnskabsåret realiseret et underskud, som før ekstraordinære poster udgør t.DKK -1.748. Driftsunderskuddet udgør t.DKK -706 efter ekstraordinær indtægtsførsel af regnskabsmæssig avance ved salg af ejendom på t.DKK 1.223 samt afholdelse af ekstraordinære udgifter t.DKK 181.

Den primære årsag til dette særdeles utilfredsstillende resultat skyldes tab på nogle få større sager, som ud over at være tabsgivende, har beslaglagt en væsentlig del af virksomhedens kapacitet, hvilket har udløst generelle stigninger på omkostningssiden. Hertil kommer, at disse sager har været en stor likviditetsmæssig belastning for virksomheden.

Selskabet er blevet mødt med et erstatningskrav på DKK 543.447 i forbindelse med tilbagetrækning af et afgivet tilbud. Eftersom tilbuddet, efter ledelsens opfattelse, er afgivet på et urigtigt grundlag, er det forventningen, at sagen ikke vil medføre en væsentlig udgift for selskabet.

Reetablering af anpartskapitalen samt regnskabsaflæggelse

Der blev i foråret 1997 indskudt ny kapital for t.DKK 500 (kontant), hvorefter anpartskapitalen blev forhøjet med t.DKK 50 til t.DKK 200, og der blev dannet en overkursfond på t.DKK 450.

Imidlertid har det store driftsunderskud bevirket, at egenkapitalen pr. 30.04.97 er negativ med t.DKK -823. Dette stiller krav til reetablering af anpartskapitalen, hvilket foretages dels ved indbetaling af ny kapital på t.DKK 500, dels ved forventelig driftsmæssig indtjening i de kommende år.

..."

Af resultatopgørelsen i det interne årsregnskab for perioden 1. maj 1996 til 30. april 1997 fremgår, at årets driftsresultat var negativt med 706.752 kr., og at egenkapitalen var negativ med 822.918 kr.

Den 24. marts 1999 udarbejdede Skattevæsenet et foreløbigt sagsreferat omhandlende sagsøgerens forhold i indkomståret 1997. Under punktet "Opgørelse af fordringens værdi" foretog skattevæsenet en række beregninger bl.a. vedrørende selskabets kapitalforhold.

Under forudsætning af, at der tillagdes en forholdsmæssig andel af årets resultat af den primære drift efter renter for indkomståret 1997 for tiden frem til konverteringstidspunktet den 18. oktober 1996 foretog skattevæsenet med baggrund i cirkulære nr. 26 af 5. februar 1996 og i det af revisor udarbejdede regnskab følgende opgørelse af fordringens værdi:

"...

	Før kapitaludvidelse d. 0.04.1996	Før kapitaludvidelse d. 18.10.1996	Efter kapitaludvidelse d. 8.10.1996
Egenkapital:
Anpartskapital	kr 150.000,00	kr 150.000,00	kr 150.000,00
Kapitaludvidelse som efterfølgende nedskrives			kr 500.000,00
Opskrivningshenlæggelser	kr 880.000,00	kr 880.000,00	kr 880.000,00
Overført resultat fra tidl. År	-kr 574.649,00	-kr 574.649,00	-kr 574.649,00
Årets resultat 1996	-kr 694.514,00	-kr 694.514,00	-kr 694.514,00
Andel af årets resultat 1997*		-kr 696.524,58	-kr 696.524,58
	-kr 239.163,00	-kr 935.687,58	-kr 435.687,58

Andel af årets resultat. Den forholdsmæssig andel af årets resultat for indkomståret 1997 er beregnet ved at tage årets resultat af den primær drift incl. finansieringsposter og gange dette med en tidsfaktor (5,5 måned (maj - medio oktober) af 12 måneder).

Hertil skal det endvidere tilføjes, at selv med en hensynstagen til et provenu på et sted mellem 250.000 og 300.000 kr. vil egenkapitalen på beslutningstidspunktet stadigvæk være negativ i en størrelsesorden på et sted mellem 100.000,- kr. og 200.000,-kr. Der kan her henvises til nedenstående opgørelse, hvor der er brugt et opgjort provenu ud fra de regnskabsmæssige tal.

	Før kapitaludvidelse d. 30.04.1996	Før kapitaludvidelse d. 18.10.1996	Efter kapitaludvidelse d. 18.10.1996
Egenkapital:
Anpartskapital	kr 150.000,00	kr 150.000,00	kr 150.000,00
Kapitaludvidelse som efterfølgende nedskrives			kr 500.000,00
Opskrivningshenlæggelser	kr 880.000,00	kr 880.000,00	kr 880.000,00
Overført resultat fra tidl. År	kr (574.649,00)	kr(574.649,00)	kr(574.649,00)
Årets resultat 1996	kr(694.514,00)	kr(694.514,00)	kr(694.514,00)
Provenu ved salg af ejendom *1	kr 329.000,00	kr 329.000,00	kr 329.000,00
Andel af årets resultat 1997 d. 18.10.1996		kr(696.524,58)	kr(696.524,58)
Resultat fra 01.11.1996 til 31.01.1997	kr(239.163,00)	kr(606.687,58)	kr(106.687,58)

 *1 - Salgssum 3.200.000,- minus værdi i regnskab primo 2.871.000,- = -329000

...

Ved brug af samme beregningsmetode som brugt ved udsendelse af det første agterbrev men med regulering af afskrivninger fås følgende opgørelse:

	Før kapitaludvidelse d. 30.04.1996	Før kapitaludvidelse d. 18.10.1996	Efter kapitaludvidelse d. 18.10.1996
Egenkapital:
Anpartskapital	kr 150.000,00	kr 150.000,00	kr 150.000,00
Kapitaludvidelse som efterfølgende nedskrives			kr 500.000,00
Overført resultat fra tidl. År	-kr 574.649,00	-kr 574.649,00	-kr 574.649,00
Årets resultat 1996	-kr 694.514,00	-kr 694.514,00	-kr 694.514,00
Andel af årets resultat 1997*		-kr 165.429,92	kr 165.429,92
	-kr 1.119.163,	-kr 953.733,08	-kr 453.733,08

* Andel af årets resultat. Den forholdsmæssig andel af årets resultat for indkomståret 1997 er beregnet ved at tage årets driftsresultat incl. ekstraordinære poster, dog uden afskrivninger og gange dette med en tidsfaktor (5,5 måned (maj - medio oktober) af 12 måneder). Da de ekstraordinære poster er taget med, er opskrivningshenlæggelsen taget ud. (jf. ovenfor).

Her er fortjenesten ved salget af ejendommen kørt ind som en andel af årets overskud/underskud, samtidig med, at opskrivningshenlæggelsen er fjernet, da den vedrører ejendommen.

...

Ved brug af Cirkulære nr. 26 af 5. Februar 1996 måde, at opgøre værdien af en gældsnedsættelsen på, kan der således også opstilles følgende opgørelse, hvor aktiver og passiver sættes overfor hinanden:

Opgørelse fordringens værdi i henhold  Cirkulære nr. 26 af 05.02.1996	Balancen i henhold regnskabet for Indkomståret 1996
Aktiver i selskabet
Ejendommen ....	kr	2.870.917,00
Driftsmateriel	kr	696.486,00
Udlejningsmateriel	kr	99.207,00
Anlægsaktiver i alt	kr	3.666.610,00
Råvarer og hjælpemateriel	kr	809.335,00
Igangværende arbejder	kr	390.397,00
Varebeholdninger i alt	kr	1.199.732,00
Debitorer	kr	1.506.908,00
Anpartshaverlån	kr	22.900,00
Andre tilgodehavender	kr	31.756,00
Periodeafgrænsningsposter	kr	71.169,00
Tilgodehavender i alt	kr	1.632.733,00
Giro	kr	90.971,00
Kassebeholdning	kr	14.660,00
Likvide beholdninger i alt	kr	105.631,00
Aktiver i alt	kr	6.604.706,00
Passiver i selskabet
Prioritetsgæld	kr	2.258.014,00
Depositum G3 Industri A/S	kr	50.000,00
Feriepengeforplitelser	kr	233.000,00
F1 Bank, maskinlån	kr	337.500,00
F1 Bank Lån	kr	12.886,00
Ford Credit, autolån	kr	99.582,00
Langfristet gæld i alt	kr	2.990.982,00
Kassekredit	kr	319.564,00
Fakturabelåning	kr	452.571,00
Afdrag på prioritetsgæld 96/97	kr	91.986,00
Kreditorer	kr	1.297.140,00
Merværdiafgift	kr	428.507,00
Anden gæld	kr	740.090,00
Mellemregning A	kr	3.029,00
Periodeafgrænsningsposter	kr	17.000,00
Kortfristet gæld i alt	kr	3.349.887,00
Samlet gæld for ansvarlig lånekapital og Egenkapital	kr	6.340.869,00

 

Ansvarlig indskudskapital	kr	500.000,00
Egenkapital:
Anpartskapital	kr	150.000,00
Opskrivningshenlæggelser	kr	880.000,00
Overført resultat for tidligere år	kr	(574.649,00)
Overført resultat fra 1996	kr	(691.514,00)
Egenkapital i alt	kr	(236.163,00)
Passiver i alt	kr	6.604.706,00

Der foreligger en singulær gældseftergivelse med beskatning i henhold til Kursgevinstloven § 5, Kursgevinst = aktivernes værdi fordelt på kreditorerne med hensynstagen til kreditorernes fortrinsret.

Aktiver minus Samlet gæld før ansvarlig lånekapital og Egenkapital, da disse står foran hovedaktionæren i en eventuel konkursorden.	kr	263.837,00
Overført andel af resultat for indkomståret 1997 frem til 18.10.1996	kr	(696.524,58)
Tilbage til dækning af hovedaktionærens fordring	kr	(432.687,58)
Da der således ikke er noget tilbage til dækning af hovedanpartshaverens fordring kan denne ikke anses for at have en værdi over 0,- kr.
Hovedaktionærens fordring er da lig		0,00

Overført andel af resultatet for indkomståret 1997 frem til 18.10.1996 indsættes før hovedaktionæren, da dette underskud umiddelbart vil skyldes gæld til kreditorer, som står foran hovedanpartshaveren i konkursordenen.

Ved aftale af 28. september 2000 overdrog A de resterende 50 % af anparterne i sagsøgeren til direktør SC eller ordre. Købesummen var 150.000 kr.

Sagsøgerens revisor har i en skrivelse af 1. august 2002 foretaget en beregning af goodwill i selskabet som følger:

Egenkapital ifølge årsregnskab pr. 30.04.96		263.837
Merværdi ejendom - solgt februar 1997		329.083
Korrigeret egenkapital pr. 30.04.96		592.920
Perioderesultat 01.05.96 - 31.01.97		-729.000
Korrigeret "bogført" værdi pr. 31. 01.97		-136.080
Der betales herfor pr. 07.03.97 DKK 100.000
for en halvpart		200.000
Forskel = værdi af ikke bogført goodwill		336.080

..."

Forklaringer

A har forklaret, at han er uddannet klejnsmed. Virksomheden er fra 1888, og dens hovedområde er hegn og låger. I 1981 blev virksomheden omdannet til et selskab. Selskabet begyndte også at deltage i offentlige licitationer, hvilket gik godt, men i 1995/96 afgav en medarbejder, som ikke længere er ansat i selskabet, tre forkerte tilbud, hvilke resulterede i tab for selskabet. Selskabet var forinden tillige begyndt at lave park- og byudstyr, f.eks. bænke og busskure. Selskabet modtog tilskud hertil, men projektet kostede væsentligt mere at udvikle. Disse forhold medførte en vanskelig økonomisk situation for selskabet, der hidtil havde givet overskud. Selskabet, der havde et godt navn i ...., hvor der stort set ikke var konkurrenter, havde på dette tidspunkt ca. 40 ansatte og en omsætning på ca. 15 mio. kr. I juni 1995 - før selskabet led tab - trængte selskabet til en økonomisk indsprøjtning, og han lånte selskabet de 500.000 kr., som han skaffede ved at sælge sit hus. Lånet skulle forrentes med 10 %. Det var revisoren og selskabets bestyrelsesformand, der foreslog at konvertere lånet til anparter og efterfølgende nedsætte kapitalen. Han indskød ikke yderligere midler i selskabet i denne forbindelse. Det lyder sandsynligt, at overskuddet i perioden 1. maj til 1. november 1996 var 211.000 kr. Han anså ikke lånet for tabt, da konverteringen skete. Da han ikke havde nogen til at overtage selskabet, som havde givet ham økonomiske problemer, mente han, at det var passende at sælge 50 % af anparterne, da han var blevet 60 år. Køberen af anparterne, A/S G1 & Co., er helt uafhængig af ham. Han husker ikke, hvorledes købesummen blev fastsat, men selskabet havde et godt navn. Selve kernevirksomheden var god og havde en goodwill-værdi. Når det gik skidt i perioden fra november 1996 til 31. januar 1997, må det hænge sammen med de dårlige tilbud samt nogle dagbøder, fordi de havde påtaget sig for mange opgaver. Han husker ikke om perioderegnskabet pr. 31. januar 1997 forelå den 7. februar 1997. Den endelige pris for anparterne endte på 100.000 kr., da køberen kunne se, at det var gået dårligt. Hvis han havde ventet længere, kunne han nok have solgt for en højere pris, da der var en ikke ubetydelig værdi knyttet til navnet. Ejendomsselskabet, der købte selskabets ejendom, var ejet af SC, som også stod bag køberen af anparterne. Selskabet fik for lidt for ejendommen, men der manglede penge, og ved salget blev der frigjort ca. 1 mio. kr. Bygningen var på ca. 2.000 m2, og selskabet betalte efter salget en månedlig leje på ca. 17.000 kr. Der var yderligere en lejer, som betalte et tilsvarende beløb. Han mener, at virksomheden efter overdragelsen gik fornuftigt, og han husker det således, at virksomheden i den følgende periode gav overskud, selv om årsresultatet ikke var så godt. Ved kapitalforhøjelserne, som kom efter råd fra banken og revisoren, finansierede han sin halvdel med henholdsvis midler fra sin kapitalpension, da han blev 60 år, og et lån i sit sommerhus. Der er tale om en sæsonbetonet virksomhed, hvor den bedste periode er fra forår til efterår, hvorimod virksomheden nogle år har ligget næsten stille i perioder om vinteren. Virksomhedens resultat kan derfor ikke fordeles forholdsmæssigt over årets måneder. Virksomheden kunne godt være sund, selv om den gav underskud i nogle år, da andre virksomheder ventede med deres investeringer på grund af byggeriets krise. Han er personligt involveret i en skattesag vedrørende værdien af de anparter, som han fik ved konverteringen.

JJ har forklaret, at han er pensioneret og har deponeret sin beskikkelse som statsautoriseret revisor. Han var tidligere partner i Revisionsaktieselskabet R1. Han var fra slutningen af 1970'erne revisor for A personligt og var med til at stifte selskabet. Han var endvidere hovedrådgiver for selskabet. Der var tale om en sund virksomhed, som frem til 1995 gav gode resultater. Kunderne var erhvervsvirksomheder og sportsklubber, og der var ikke mange konkurrenter. På et tidspunkt udviklede virksomheden et koncept med park- og gadeudstyr. Hele investeringen hertil beløb sig til ca. 2,5 mio. kr., og man modtog ca. 8-900.000 kr. i støtte. Der var en række uheldige forhold omkring dette koncept, og der blev konstateret store tab på nogle enkelte entrepriser. Derimod har virksomheden ikke været så følsom over for kriser i byggeriet. På grund af edb-nedbrud i virksomheden foreligger der for en periode ikke månedlige rapporteringer af virksomhedens resultat. A fulgte ellers økonomien meget tæt. A ydede lånet på 500.000 kr., da pengeinstitutter generelt ser det som et positivt tegn, at ejeren yder et lån på et tidspunkt, hvor der er behov for en kapitaltilførsel. Selv om selskabet, da lånet blev ydet, stadig gav overskud, var likviditeten stram. Det kan godt passe, at lånet blev forrentet med 10 %. Formålet med konverteringen af lånet til anpartskapital var, at egenkapitalen skulle retableres, og det skete efter råd fra ham. Der blev ikke på dette tidspunkt skudt penge i selskabet, hvilket A heller ikke havde mulighed for. Det var efter hans opfattelse mere retvisende regnskabsmæssigt at lave konverteringen med tilbagevirkende kraft. Det positive resultat på 221.000 kr. pr. 1. november 1996, som han har anført i sin erklæring, er før renter og afskrivninger. Havde han lavet opgørelsen i dag, ville han have beregnet resultatet efter renter og afskrivninger. Han ville derfor i dag beregne resultatet pr. 18. oktober 1996 til et underskud på ca. 250.000 kr., således at egenkapitalen efter kapitalnedsættelse var negativ, når der ses bort fra ejendommens yderligere værdi og værdien af goodwill. Han anså imidlertid ikke fordringen for tabt, da det så ville have været ulovligt at lave konverteringen. Værdien af fordringen var derimod både pr. 30. april og 18. oktober 1996 kurs 100. Skattevæsenets beregning af underskuddet pr. 18. oktober 1996 til ca. 697.000 kr. er forkert, da underskuddet pr. 31. januar 1997 var 729.000 kr., og da underskuddet i perioden 1. november 1996 til 31. januar 1997 var 474.000 kr. Dette fører til et underskud pr. 1. november 1996 på 255.000 kr. Når den anden halvdel af regnskabsåret er gået dårligt, skyldtes det ikke, at virksomheden var sæsonbetonet, men at der var uro i virksomheden som følge af uoverensstemmelser mellem A og en produktionschef. Endvidere blev nogle af tabene konstateret i denne periode. Det dårlige resultat var ikke kendt på generalforsamlingen den 18. oktober 1996. Perioderegnskabet for 1. november 1996 til 31. januar 1997 blev lavet af revisionsfirmaet medio februar 1997. A/S G1 og Co. var en gammel virksomhed i ...., som A ikke havde nogen forbindelse med. Derimod var han selv revisor for A/S G1 & Co., som godt kunne bruge en yderligere produktion, og han etablerede derfor i januar 1997 kontakten til A, da økonomien i sagsøgeren strammede til. Der forventedes på daværende tidspunkt en negativ egenkapital på 200.000 kr. ved udgangen af regnskabsåret. I samarbejde med A/S G1 & Co. vurderede de merværdierne på ejendom og goodwill til 700.000 kr., hvorfor halvdelen af anparterne blev sat til 250.000 kr. Da kendte man ikke perioderegnskabet pr. 31. januar 1997. Da man senere blev bekendt med de dårlige resultater i selskabet, blev den endelige pris for halvdelen af anparterne fastsat til 100.000 kr. Det var ikke nogen høj pris, men selskabet var i en presset situation, og prisen skal ses i sammenhæng med, at A fik ansættelse i virksomheden. Der var en vis goodwill inkluderet i prisen. Overdragelsen nåede ikke at få effekt på virksomhedens resultat inden regnskabsårets udløb den 30. april 1997, hvor selskabet havde tabt sin egenkapital. Prisen for ejendommen var den pris, som køberen ville betale. Det var ikke en høj pris, da huslejen fra virksomheden og en anden lejer var ca. 35.000 kr. pr. måned. Det talte imidlertid ned, at det økonomiske fundament ved de to lejere ikke var så godt. Prisen var tilfredsstillende for sagsøgeren på dette tidspunkt. Han har i skrivelsen af 1. august 2002 forsøgt at opgøre merværdierne i selskabet pr. 30. april 1996 på grundlag af de nu kendte værdier. Hans beregning er uden fremtidsforventninger og er en minimumværdi af goodwill'en, som stemmer med beregningen af merværdien ved handlen med anparterne. En anden beregning kunne have givet en større goodwill-værdi. Projektudgifter til by- og parkkonceptet repræsenterede også en værdi og kunne have været anført som et aktiv. Køberen var interesseret i at overtage dette projekt.

Procedure

Sagsøgeren har gjort gældende, at den skete konvertering af gæld til anpartskapital ikke kan anses for en eftergivelse eller frigørelse for gæld i henhold til den dagældende kursgevinstlovs § 5, stk. 1. Selskabet skyldte fortsat A 500.000 kr., og der var alene tale om en ompostering af beløbet på status. Gælden er først ophørt ved den efterfølgende kapitalnedsættelse, men en kapitalnedsættelse er uden skattemæssige konsekvenser for selskabet. Det bestrides, at sagsøgtes forståelse af kursgevinstlovens § 5, stk. 1, har støtte i fast administrativ praksis. En sådan praksis fremgik da heller ikke af ligningsvejledningen på tidspunktet for gældskonverteringen i 1996, men først i 2000. Selv om der måtte antages at foreligge en fast administrativ praksis, kan sagsøgte ikke støtte ret herpå, da der ikke er hjemmel til den pågældende praksis. Sagsøgte har i en udtalelse trykt i Tidsskrift for Skatteret 2000.240 i relation til underskudsbegrænsning efter ligningslovens § 15 tilkendegivet, at gældskonvertering ikke kan sidestilles med gældseftergivelse, medmindre der er klar lovhjemmel, hvilket også må gælde i relation til kursgevinstlovens § 5. Sagsøgte har ligeledes tilkendegivet, at konvertering af gæld til aktiekapital ikke er omfattet af kursgevinstlovens § 24, hvilket der først blev hjemmel til ved en lovændring i 2002. Reale hensyn taler for sagsøgerens forståelse af kursgevinstlovens § 5, stk. 1, idet selskabet i modsat fald beskattes af penge, det ikke har.

Sagsøgeren har herudover gjort gældende, at værdien af den konverterede fordring var pari på konverteringstidspunktet. Sagsøgtes beregning af selskabets værdi på konverteringstidspunktet er ikke korrekt, idet aktierne [aktiverne.red] skal medregnes til handelsværdi og ikke blot den mere forsigtige bogførte værdi. Endvidere har sagsøgte beregnet selskabets resultat for perioden 1. maj til 18. oktober 1996 som en forholdsmæssig del af selskabets samlede resultat for regnskabsåret 1996/1997. Perioderegnskabet for 1. maj 1996 til 31. januar 1997 viser imidlertid, at selskabet i perioden 1. maj til 31. oktober 1996 havde et negativt resultat på maksimalt 255.000 kr., hvorfor egenkapitalen stadig var positiv på konverteringstidspunktet. Hertil kommer, at selskabets ejendom viste sig at være ca. 329.000 kr. mere værd end forudsat i regnskabet, og at selskabet ifølge revisors beregning havde en skjult goodwill til en værdi af ca. 336.000 kr. Der var således på konverteringstidspunktet værdier i selskabet til at dække den konverterede fordring, og dennes værdi kunne derfor ansættes til pari ved konverteringen. Det har formodningen imod sig, at en uafhængig køber i marts 1997 ville give 100.000 kr. for halvdelen af anparterne, hvis selskabet ikke var noget værd.

Sagsøgeren har til støtte for sin subsidiære påstand gjort gældende, at selskabets værdi - og dermed fordringens værdi på konverteringstidspunktet i hvert fald må sættes til et beløb, der overstiger 0 kr. Hvis sagsøgtes beregning af selskabets egenkapital på konverteringstidspunktet, -432.687,58 kr., lægges til grund, og der hertil lægges de skjulte reserver i form af ejendommen og goodwill, i alt ca. 665.000 kr., var der således værdier i selskabet til delvis dækning af fordringen.

Sagsøgte har gjort gældende, at der ved gældskonverteringen er sket en singulær gældseftergivelse, der er omfattet af den dagældende kursgevinstlovs § 5, stk. 1. Ved konverteringen er fordringen overgået fra at være fremmedkapital til egenkapital. At der er tale om frigørelse for gæld støttes af, at lovgiver i forarbejderne til lov nr. 313 af 21. maj 2002, hvorved der blev tilføjet et 3. punktum i kursgevinstlovens § 24, stk. 1, har tilkendegivet, at gældskonverteringer også før lovændringen var skattepligtige efter hovedreglen i den nugældende kursgevinstlovs § 6. Konvertering af gæld til aktie- og anpartskapital er efter fast administrativ praksis blevet anset for omfattet af den dagældende kursgevinstlovs § 5, stk. 1. Selv om dette først fremgår direkte af ligningsvejledningen fra 2000, må det anses for forudsat i tidligere ligningsvejledninger.

Sagsøgte har endvidere gjort gældende, at selskabets og dermed fordringens værdi på konverteringstidspunktet var 0 kr., hvorfor selskabets gevinst i medfør af den dagældende kursgevinstlovs § 8, stk. 2, kan beregnes til 500.000 kr. Værdien af selskabet på konverteringstidspunktet må beregnes på baggrund af selskabets aktiver minus passiver før ansvarlig låne- og egenkapital pr. 30. april 1996 i henhold til årsregnskabet for 1995/1996 reguleret med selskabets resultat for perioden 1. maj til 18. oktober 1996, hvilket må beregnes som den forholdsmæssige del af det samlede resultat for regnskabsåret 1. maj 1996 til 30. april 1997 i henhold til årsregnskabet for 1996/1997. Dette resulterer i en negativ egenkapital på konverteringstidspunktet på 432.687,58 kr. Perioderegnskabet for tiden 1. maj 1996 til 31. januar 1997 kan ikke tillægges betydning. Det er udokumenteret og ikke revideret. Hvis perioderegnskabet skulle lægges til grund, ville det medføre en højst mærkværdig fordeling mellem de enkelte perioder af årets resultat, som der ikke er fremkommet nogen rimelig forklaring på. Sagsøgtes beregning af selskabets egenkapital og dermed værdi på konverteringstidspunktet må derfor lægges til grund. Selskabets goodwill på konverteringstidspunktet kan ikke beregnes som sket af selskabets revisor, idet revisoren har taget udgangspunkt i den aftale om salg af halvdelen af selskabets anparter, der blev indgået i marts 1997, altså 4½ måned efter konverteringen. Man kan ikke af handelsprisen udlede en goodwillværdi som beregnet af revisoren, bl.a. fordi A som en del af salgsaftalen skulle indskyde 250.000 kr. i selskabet. Tilsvarende er ejendommens værdi først konstateret på dette senere tidspunkt. Der var derfor ikke på konverteringstidspunktet værdier i selskabet til at dække fordringen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ved konverteringen af As fordring på 500.000 kr. til anpartskapital ændrede den indskudte kapital karakter fra fremmedkapital til egenkapital, og selskabet blev samtidig frigjort for gældsforpligtelsen. Sagsøgerens gevinst ved frigørelsen for gældsforpligtelsen er som følge heraf skattepligtig efter den dagældende kursgevinstlovs § 5, stk. 1. Dette resultat har endvidere støtte i såvel praksis som i forarbejderne til den senere ændring af kursgevinstlovens § 24, jf. lov nr. 313 af 21. maj 2002.

Gevinsten opgøres i medfør af den dagældende kursgevinstlovs § 8, stk. 2, som forskellen mellem fordringens værdi på stiftelsestidspunktet og værdien på konverteringstidspunktet. Parterne er enige om, at værdien på stiftelsestidspunktet var pari, svarende til 500.000 kr. Ved fastlæggelsen af værdien på konverteringstidspunktet, må der tages udgangspunkt i selskabets årsregnskab for regnskabsåret 1995/1996 reguleret med resultatet for perioden 1. maj til 18. oktober 1996 beregnet som en forholdsmæssig del af det samlede årsresultat for regnskabsåret 1996/1997. Perioderegnskabet for tiden 1. maj 1996 til 31. januar 1997 er ikke revideret og er ikke støttet af anden dokumentation, herunder dokumentation for, at resultatet i virksomheden, var fordelt meget uensartet i regnskabsåret. Der er herefter ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om en forholdsmæssig fordeling af årsresultatet, og landsretten tiltræder derfor, at selskabets resultat for perioden 1. maj til 18. oktober 1996 er opgjort som sket af sagsøgte.

Værdien af goodwill er beregnet af sagsøgerens revisor på baggrund af overdragelsesaftalen af 6. marts 1997. Overdragelsesaftalen indeholder blandt andet en bestemmelse om yderligere indskud i selskabet, og det er på den baggrund ikke godtgjort, at der på konverteringstidspunktet var en goodwill i selskabet med en værdi som anført af sagsøgeren.

Det kan herefter - uanset om selskabets faste ejendom på konverteringstidspunktet havde en merværdi som anført af sagsøgeren - ikke antages, at der på konverteringstidspunktet var værdier i selskabet, som efter dækning af de øvrige kreditorer, kunne dække fordringen, og dennes værdi må som følge heraf ansættes til 0.

Det er derfor med rette, at sagsøgeren for indkomståret 1997 er anset for skattepligtig af en kursgevinst på 500.000 kr., hvorfor sagsøgtes påstand om frifindelse tages til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, H1 ApS, skal inden 14 dage i sagsomkostninger til sagsøgte betale 20.000 kr.