Klagen skyldes, at A er anset for afgiftspligtig af 180 liter fyringsolie og 22 kg flaskegas erhvervet i Tyskland og indført til Danmark.  

Det er oplyst, at toldkontrollen ved den dansk-tyske grænse den 6. maj 2002 stoppede en personbil med trailer, hvori der blev fundet 9 ”jerrycans” med hver 20 liter fyringsolie samt 3 beholdere med flaskegas af hver 11 kg. Personbilen blev ført af klageren. Klageren har senere så vidt angår den indførte gas oplyst, at der var tale om gas til husholdningsbrug. 

Toldcentret har ved den påklagede afgørelse anset klageren for afgiftspligtig af den indførte mængde fyringsolie og 2 flasker gas, idet betingelserne for afgiftsfri indførsel ikke er anset for opfyldt. Det er herved anført, at der ved indrejse fra andre EU-lande afgiftsfrit kan medføres mineralolie til privat forbrug, såfremt mineralolien indføres i køretøjets brændstoftank eller i en egnet reservedunk. I klagerens tilfælde var der imidlertid tale om indførsel i flere dunke/beholdere og ikke en enkelt. Toldcentret har herefter opkrævet i alt 439 kr. i mineralolieafgifter samt beregnet en bøde på 850 kr.

Klageren har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at den omhandlede mængde fyringsolie og gas ikke er afgiftspligtig.

Klageren har til støtte herfor gjort gældende, at hun i medfør af rejsegodsdirektivet 69/169/EØF af 28. maj 1969 og senere ændring i direktiv 78/1033/EØF af 19. december 1978, har ret til ubegrænset afgiftsfri indførsel af mineralolie og flaskegas til opvarmnings- og husholdningsformål, såfremt indførslen ikke har erhvervsmæssig karakter, og brændstoffet er en del af den personlige bagage. Klageren har herved henvist til, at rejsegodsdirektivet omfatter såvel indførsel fra tredjelande til EU som det i det konkrete tilfælde aktuelle - rejsegods mellem EU’s medlemslande, jf. direktivets artikel 2.

Klageren har videre gjort gældende, at de i sagen omhandlede varer har været indført som "personlig bagage" jf. direktiv 78/1033, idet samtlige varer blev medbragt i den trailer og personvogn, som klageren var fører af, ligesom klageren har vedkendt sig ejerskab til de omhandlede varer. 

Klageren har henvist til, at det af rejsegodsfolderen fremgår, at mineralolie kan indføres afgiftsfrit ved indrejse fra andre EU-lande. Den omhandlede fyringsolie befandt sig i godkendte reservedunke, såkaldte jerrycans, mens flaskegassen befandt sig i godkendte 11 kg beholdere. Fyringsolien og gassen var indkøbt med henblik på privat brug. Samtidig er der ikke i den nævnte rejsefolder angivet nogen volumenbegrænsning for indførsel af mineralolie. 

Klageren har endelig anført, at toldmyndighederne har misfortolket reglerne. Klageren har i denne forbindelse henvist til EF-domstolens dom afsagt den 17. oktober 1991 i sag C-100/90 (Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Danmark), særligt de i præmis 8, 12, 14 og 15 fastsatte principper samt Generaladvokatens forslag til afgørelse betragtning 16 og 17. Under hensyn til indholdet af denne dom, har klageren herefter anført, at toldbekendtgørelsens § 116, ikke er i overensstemmelse med den påråbte dom.

Landsskatteretten skal udtale:

Af bekendtgørelse nr. 516 af 7.6.2001 om toldbehandling § 116, fremgår der følgende:

”Rejsende, der indrejser fra andre EU-lande, kan afgiftsfrit kun medføre mineralolie til privat forbrug, såfremt mineralolien indføres i køretøjets brændstoftank eller i en normal reservedunk til en personbil.”

Af note 2 til bestemmelsen fremgår der følgende:

”Mineralolie omfatter benzin, dieselolie, fyringsolie, petroleum, o. lign., samt autogas (LPG) og flaskegas (LPG), jf. artikel 2 i Rådets direktiv 92/81/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolie.”     

Bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, i Rådets direktiv 92/12 af 25/2 1992 (cirkulationsdirektivet), hvoraf fremgår følgende: 

”Medlemsstaterne kan ligeledes fastsætte, at punktafgiften forfalder i forbrugsmedlemsstaten ved køb af mineralolier, der allerede er overgået til forbrug i en anden medlemsstat, hvis disse varer transporteres af privatpersoner, der benytter atypiske transportformer, idet de enten selv foretager transporten eller lader den foretage på deres vegne. Som ”atypisk transportform” betragtes andre måder at transportere brændstof på end i køretøjernes brændstoftanke eller i en egnet reservedunk samt andre måder at transportere flydende brændsel på end erhvervsmæssigt i tankbiler.”  

Landsskatteretten lægger til grund, at det omhandlede fyringsolie og gas ved indførslen her til landet befandt sig i klagerens bil og trailer i 9 jerrycans á 20 liter samt 3 beholdere á 11 kg. 

Landsskatteretten finder, at indførslen af de i sagen omhandlede varer ikke kan anses for omfattet af afgiftsfriheden i toldbekendtgørelsens § 116, der findes at være i overensstemmelse med cirkulationsdirektivet artikel 9, stk. 3. Retten har herved henset til, at der efter bestemmelsen skal være tale om mineralolie transporteret i bilens brændstoftank eller i en reservedunk, hvilket retten finder må forstås som en enkelt reservedunk. Retten finder herefter, at klageren alene er berettiget til afgiftsfrit at indføre en enkelt ”jerrycan” á 20 liter, der findes at være en reservedunk i bestemmelsens forstand, mens der skal beregnes mineralolieafgift af den resterende mængde fyringsolie, dvs. 160 liter samt af alle 3 flasker gas, i alt 33 kg, jf. herved mineralolieafgiftslovens § 13, stk. 2, samt § 1, stk. 1, nr. 5 og 15. Retten bemærker vedrørende den indførte gas, at der efter det oplyste er tale om gas beregnet til husholdningsbrug, hvorfor denne afgiftsberegning skal ske efter satsen for anden flaskegas (§ 1, stk. 1, nr. 15), og ikke som gjort af toldcentret efter satsen for anden flaskegas, der anvendes som motorbrændstof (§ 1, stk. 1, nr. 14).

Retten finder tillige, at der skal beregnes kuldioxidafgift af den afgiftspligtige mængde fyringsolie og gas, jf. herved kuldioxidafgiftslovens § 1, nr. 1, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 2 og 10.

Den talmæssige opgørelse kan herefter foretages således:

Landsskatteretten bemærker videre, at den af klageren påråbte dom afsagt af EF-domstolen den 17. oktober 1991 i sag C-100/90 vedrørte artikel 3, stk. 3 i Rådets direktiv af 28. maj 1969 (rejsegodsdirektivet), der med virkning fra den 1.1. 1993, jf. herved cirkulationsdirektivet artikel 23, stk. 4, alene er gældende ved indførsel fra 3. lande til EU, og ikke ved indførsel fra et EU-land til et andet.