Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren (A) er berettiget til at klage over skattecentrets afgørelse af 14. juli 2006, som vedrører opgørelse af selskabet B ApS' (herefter benævnt selskabet) momstilsvar for perioden 1. juli 1999 til 13. februar 2003.

Landsskatterettens afgørelse

Klagen afvises.

Sagens oplysninger

Det fremgår, at klageren i december 1999 erhvervede aktierne i selskabet, der var stiftet i juli 1999 som skuffeselskab. Forud herfor havde klageren drevet konsulentvirksomheden C, som imidlertid herefter i marts 2001 blev afmeldt fra det centrale virksomhedsregister.

I september 2002 anmodede Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om, at selskabet blev tvangsopløst i henhold til anpartsselskabslovens § 60, jf. § 61 på grund af manglende regnskabsaflæggelse, og i februar 2003 blev selskabet taget under konkursbehandling.

Ved afgørelse af 17. juli 2003 forhøjede det daværende ToldSkat selskabets momstilsvar for perioden 1. juli 1999 til 13. februar 2003 med 796.865 kr. Afgørelsen var stilet til selskabet under konkurs, c/o advokat D. Klagerens repræsentant har oplyst, at afgørelsen er sendt i kopi til klageren. Der er endvidere truffet afgørelse vedrørende klagerens tidligere virksomhed, C.

Konkursbehandlingen af selskabet blev afsluttet i september 2004, hvor selskabet blev opløst. ToldSkat anmodede ved tiltalebegæring af 9. november 2004 politiet om at rejse tiltale mod klageren vedrørende overtrædelse af momsloven og straffeloven.

Ved brev af 8. november 2005 rettede klagerens repræsentant henvendelse til ToldSkat. Af brevet fremgår bl.a. følgende:

"Vedr.: J.nr. (...) - A (Cpr-nr. (...))

ToldSkat har i ovennævnte sag ved tiltalebegæring af 9. november 2004 anmodet politiet om at rejse tiltale mod A vedrørende overtrædelse af momsloven og straffeloven.

(...)

Foruden sagen om momsunddragelse på 986.596 kr. i B ApS og sagen om momsunddragelse på 84.750 kr. i virksomheden C verserer der dels administrative skattesager om min klients skatteansættelser, dels administrative straffesager i Bødeafdelingen i Kommunens skatteforvaltning (…)

De beløbsmæssigt største af ansættelsespunkterne i skattesagerne er en udløber af denne sag, som ToldSkat har overgivet til politiet. Jeg har indgivet anmodninger i skattesagerne om berostillelse på udfaldet af straffesagen.

(...)

Formålet med denne henvendelse er at anmode om genoptagelse af den administrative behandling af denne sag.

Anmodningen har baggrund i, at ToldSkat er gået ud fra, at det omhandlede salg har været momspligtigt. Det er imidlertid ikke tilfældet, idet der har været tale om - momsfrit - salg af ydelser til udlandet.

Der er således efter forsvarets opfattelse en afgørende fejl i grundlaget for ToldSkat's tiltalebegæring.

(...)"

På et efterfølgende møde mellem klagerens repræsentant og Skattecenteret i april 2006 og ved efterfølgende korrespondance blev det oplyst, at genoptagelsesanmodningen vedrørte afsluttede momssager vedrørende både C v/klageren og selskabet.

Ved mail af 22. maj 2006 fra Skattecenteret til klagerens repræsentant oplyste skattecentret, at man ikke agtede at imødekomme anmodningen om genoptagelse af afgørelsen vedrørende C v/klageren, men at man derimod genoptog afgørelse af 17. juli 2003 vedrørende selskabet.

Skattecentret traf den 14. juli 2006 den påklagede afgørelse. Afgørelsen er stilet til klagerens repræsentant og følgende fremgår bl.a. af afgørelsen:

"Afgørelse om afkrævning af afgift (moms) efter genoptagelse af punkt 1 i afgørelse af 17.7.2003 vedrørende Deres klient A/B ApS, Deres j.nr. (...)

SKAT afkræver Deres klient kl. 751.960 i afgift for perioden 1.7.1999 - 13.2.2003, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 1 (...).

Begrundelse

SKAT har på Deres anmodning genoptaget punkt 1 i vores afgørelse af 17.7.2003 vedrørende Deres klient.

(...)"

Af den medfølgende sagsfremstilling fremgår det, at virksomhedens navn er B ApS, og under punktet virksomhedens repræsentant er angivet klagerens repræsentant. Under CVR-nr. er angivet selskabets CVR-nr., og under punktet CPR-nr. er angivet klagerens CPR-nr.  

Det er oplyst, at klagerens repræsentant alene repræsenterer klageren og ikke selskabet.

Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagen til Landsskatteretten anmodet om, at straffesagen berostilles på den administrative behandling.

Skattecenteret har i en udtalelse til Landsskatteretten oplyst, at skattecentret overfor politiet i juli 2006 har indstillet, at straffesagen fremmes frem for den af repræsentanten dengang varslede klagesag til Landsskatteretten. Skattecentret har endvidere udtalt, at man fortsat indstiller, at straffesagen fremmes frem for klagen til Landsskatteretten.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand, at klageren er klageberettiget.

Afgørelsen er truffet i såvel selskabets som i klagerens navn, idet skattecentret må have været opmærksom på selskabets manglende retsevne på tidspunktet for genoptagelsen. Der har imidlertid fra skattecentrets side været en klar hensigt med den fornyede behandling, nemlig at resultatet af denne kunne danne grundlag for den rejste straffesag mod klageren.

En sag med et så komplekst indehold som denne bør efter omstændighederne - og som vanligt er - behandles med den størst mulige ekspertise, hvilket netop besiddes i det administrative klagesystem, herunder i sidste ende Landsskatteretten.

Den påklagede afgørelse får direkte indflydelse på den anlagte straffesag. Det er derfor væsentligt for straffesagens behandling, at det materielle grundlag er korrekt, herunder at der om muligt er enighed mellem parterne om de væsentlige forhold i sagen.

En detaljeret gennemgang af sagens momsjuridiske og for momsvurderingen materielle indhold ved en byretsdomstol synes ikke hensigtsmæssig sagens omstændigheder taget i betragtning. Da omfanget af sagen imidlertid er væsentligt, dels for vurderingen af en eventuel hensigt om udeholdt moms, dels for en eventuel udmåling af bøde, vil en gennemgang ved Landsskatteretten være af største betydning.

Om parter i en sag kræves det som udgangspunkt, at disse har en væsentlig, direkte og personlig interesse i sagen. Det absolutte udgangspunkt er derfor, at alene parten er klageberettiget. I skatteprocessen er der afledt heraf en klar praksis, hvorefter alene den person, juridisk eller fysisk, der modtager en skatteansættelse, vil være klageberettiget, med ganske få og helt specifikke undtagelser.

Udgangspunktet er i konkursboer for juridiske personer, at alene selskabet vil være klageberettiget. I nærværende sag er selskabet oprindeligt anset for rette klageberettigede for så vidt angår momsansættelsen for perioden. Da selskabet som bekendt er afregistreret, vil selskabet ikke kunne varetage denne funktion.

For fysiske personer konkursboer er det antaget, at konkursboet kan føre sagen. Ønsker konkursboet ikke at føre sagen, kan fallenten selv føre denne. Der er herved bl.a. henvist til "Skatteproces", 2. udgave, 2002, p. 156 og 157, samt til "Skatteproces i Praksis", 1990, p. 109. Dette gennembrud i klageberettigelse forekommer naturligt, idet fallenten i mange tilfælde er den nærmeste til at føre sagen og i øvrigt den person, for hvilken resultatet af den førte sag har direkte og umiddelbar betydning, herunder i forbindelse med en eventuel efterfølgende tiltalebegæring.

Tilsvarende gør sig grundlæggende gældende for hovedaktionærer. En hovedaktionær vil ved straffegennembrud opnå en forringet retsstilling i forhold til øvrige erhvervsdrivende, der netop ved personlig konkurs kan vælge af fortsætte sagen, såfremt konkursboet ikke ønsker dette eller i øvrigt er afsluttet på tidspunktet for sagens anlæg.

Denne forskel i retsstillingen synes der ikke at være en begrundelse for. Samtidig synes den i det hele taget ikke at være hensigtsmæssig ud fra et retssikkerhedssynspunkt. Klageren oplever i nærværende sag at blive tiltalt på grundlag af selskabets momsansættelse. Det er for hans retssikkerhed afgørende, at momsansættelsen derfor er baseret på et korrekt og hjemlet retsgrundlag. Alene den grundige administrative behandling af sagen kan tilsikre dette.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af skatteforvaltningslovens § 40, stk. 1, fremgår bl.a. følgende:§ 40. En klage til Landsskatteretten kan indgives af enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over. (...)".

Den påklagede afgørelse er stilet til klagerens repræsentant, og i afgørelsen er det er angivet, at der er tale om en afgørelse om afkrævning af afgift (moms) efter genoptagelse af punkt 1 i afgørelse af 17. juli 2003 vedrørende klageren/selskabet.

Uanset det i afgørelsen er angivet, at den vedrører klageren/selskabet, må afgørelsen alene anses for at vedrøre selskabets momstilsvar for perioden 1. juli 1999 til 13. februar 2003, da der er tale om genoptagelse af afgørelse af 17. juli 2003 vedrørende selskabet, der udelukkende vedrørte selskabets momstilsvar for perioden.

Det fremgår imidlertid, at selskabet ikke eksisterer, da selskabet blev opløst i september 2004.

Klageren kan ikke anses for at have en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over, hvorfor klageren ikke kan anses for klageberettiget i henhold til skatteforvaltningslovens § 40, stk. 1.

Klagerens interesse i at kunne påklage afgørelsen må således anses som afledet og indirekte, jf. til eksempel den i Folketingets Ombudsmands Beretning for 2003, side 345 gengivne udtalelse. Der er herved tillige henset til, at klageren ved behandlingen af et evt. hæftelses- og strafansvar har mulighed for at komme med de indsigelser, som klageren måtte have mod skattecentrets afgørelse vedrørende selskabets momstilsvar.

Derfor afvises klagen.