Klagen vedrører et af told- og skatteregionen meddelt afslag på tilladelse til skattefri anpartsombytning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1.
Ved ansøgning af 6. august 2001 anmodede klageren om tilladelse til skattefri anpartsombytning af dennes anparter i B ApS, jf. ovennævnte bestemmelse.
I forbindelse med ansøgningen oplystes, at klageren ejede 55 % af anparterne i B ApS. Den resterende del af anparterne ejede klagerens to døtre med hver 22,5 pct. B ApS blev oprindeligt stiftet ved apportindskud af de tre parters anparter i C ApS, hvilket skete ved en skattefri anpartsombytning ved tilladelse givet 20. februar 2001.
Den forestående anpartsombytning ønskedes gennemført ved apportindskud af klagerens beholdning af anparter i B ApS i forbindelse med stiftelsen af et nyt selskab. Vederlaget herfor skulle alene være anparter i det nye selskab.
B ApS havde udelukkende til formål at besidde anparter i datterselskabet C ApS, som beskæftigede sig med fabrikation og handel med industrigummi, herunder formpresning, transferpresning samt sprøjtestøbning. Klageren var ansat som direktør i C ApS. De to døtre var begge tillige ansat i C ApS i henholdsvis produktionen og bogholderiet.
Af fremlagt årsregnskab for 2001 fremgår det, at B ApS havde en nominel anpartskapital på 200.000 kr., samt at egenkapitalen udgjorde 2.942.930 kr. Af regnskabet fremgår videre, at selskabet bl.a. havde et tilgodehavende på datterselskabet i form af udbytte på 1.800.000 kr., samt kapitalinteresser i datterselskabet på 1.452.930 kr. Af årsregnskabet for C ApS fremgår, at man for regnskabsåret 2000/2001 havde en omsætning på 10.261.893 kr., samt at man realiserede et samlet resultat på 538.317 kr.
Told- og skatteregionen har i forbindelse med afvisningen af anmodningen om skattefri anpartsombytning anført, at betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, om forhåndstilladelse fra de nationale skattemyndigheder, som er indført i Danmark ved lov nr. 312 af 17. maj 1995, har baggrund i artikel 11, stk. 1, litra a i fusionsdirektivet 90/434/EØF. I direktivet anføres det, at såfremt hovedformålet eller et af hovedformålene bag en af de transaktioner direktivet dækker, herunder anpartsombytning, er skattesvig eller skatteunddragelse/skatteundgåelse, kan de nationale skattemyndigheder undlade at meddele tilladelse. Det anføres endvidere, at såfremt en transaktion ikke foretages ud fra forsvarlige økonomiske betragtninger, såsom omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne i de selskaber, der deltager i transaktionen, kan dette skabe en formodning for, at hovedformålet eller et af hovedformålene med transaktionen er skattesvig eller skatteunddragelse/skatteundgåelse.
Told- og skatteregionen har efter en samlet vurdering konkluderet, at anmodningen om skattefri anpartsombytning ikke har været begrundet ud fra forsvarlige økonomiske betragtninger, idet motivet bag anpartsombytningen udelukkende har været at opnå en skattemæssig fordel. Regionen har herved henset til, at de for det nye selskab planlagte aktiviteter i forvejen faldt naturligt ind under B ApS’ aktiviteter, at klageren via tegningsreglerne i selskabet havde bestemmende indflydelse, samt at ombytningen efter regionens opfattelse var begrundet i klagerens personlige ønsker.
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at tilladelse til skattefri anpartsombytning meddeles som ansøgt, idet repræsentanten har gjort gældende, at der ikke foreligger skatteundgåelse eller skatteunddragelse ved anpartsombytningen. Til støtte herfor har repræsentanten anført, at formålet med ansøgningen har været at skabe en koncernstruktur, som ville være hensigtsmæssig i relation til anpartshavernes fremtidige forretningsmæssige planer. Anpartshavernes havde således forskellige forretningsmæssige planer, som ifølge repræsentanten ikke har kunnet gennemføres i samme selskab. Interesserne har adskilt sig derved, at klageren ønskede mulighed for selvstændigt at påbegynde aktivitet med udlejning af driftsmidler til C ApS, samtidig med at øvrige frie midler ønskedes anvendt til aktiv formuepleje i form af investering i eksempelvis værdipapirer. Helt konkret havde klageren planer om at erhverve en sprøjtestøbemaskine, som på ansøgningstidspunktet var omfattet af en leasingaftale med et leasingfirma, og herefter selv forstå udlejningen til driftsselskabet. Samtidig ønskede døtrene at starte erhvervsmæssig aktivitet i B ApS, og klageren ønskede ikke at være en del af denne økonomiske risiko.
Repræsentanten har endvidere henvist til, at man ønskede at forberede koncernen på et generationsskifte, idet klageren nærmede sig pensionsalderen. Det var således meningen at døtrene inden for en årrække skulle overtage driftsselskabet.
Afslutningsvis har repræsentanten bemærket, at det var hensigten, at det nystiftede holdingselskab skulle bevare ejerandelen på 55 % i mindst 3 år. På baggrund af ovenstående argumenter har repræsentanten derfor konkluderet, at ansøgningen om skattefri anpartsombytningen ikke har været båret af et ønske om at opnå skatteunddragelse/skatteudskydelse. Endelig har repræsentanten henvist til en lignende sag trykt i TfS 2001.607, hvor der blev givet tilladelse til skattefri anpartsombytning.
Landsskatteretten skal udtale:
Betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, om, at ombytning af anparter som defineret i lovens § 13, stk. 2, kræver tilladelse, blev indsat ved lov nr. 312 af 17. maj 1995 med baggrund i artikel 11, stk. 1, litra a i fusionsdirektiv 90/434/EØF. Ifølge fusionsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra a kan en medlemsstat fravige direktivet, når hovedformålet eller et af hovedformålene bag en af de transaktioner, direktivet dækker, herunder ombytning af anparter, er skattesvig eller skatteunddragelse. Videre fremgår, at såfremt en transaktion ikke foretages ud fra forsvarlige økonomiske betragtninger, såsom omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne i de selskaber, der deltager i transaktionen, kan dette skabe formodning om, at hovedformålet eller et af hovedformålene med transaktionen er skattesvig eller skatteunddragelse. Ved afgørelsen af, om den påtænkte transaktion som hovedformål eller et af hovedformålene har skattesvig eller skatteunddragelse, skal fortages en samlet undersøgelse af den konkrete transaktion, jf. herved EF-domstolens dom af 17. juli 1997 i Leur-Bloem sagen offentliggjort i SU 1997.257.
Ud fra en samlet vurdering af de i sagen foreliggende oplysninger finder Landsskatteretten, at selskabet ikke har dokumenteret eller på anden vis tilstrækkelig sandsynliggjort, at motivet bag den skattefri anpartsombytning var forretningsmæssigt begrundet i omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne. Retten finder i stedet, at hovedformålet med transaktionen har været at opnå en udskydelse af aktieavancebeskatningen med deraf følgende skattebesparelse.
Landsskatteretten har herved bl.a. henset til, at den planlagte omstrukturering ikke forbedrer parternes stilling i forbindelse med et eventuelt generationsskifte, ligesom omstruktureringen ikke findes at tjene koncernens erhvervsmæssige interesser.
Told- og skatteregionens afslag af 2. november 2001 på tilladelse til skattefri anpartsombytning efter aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1 og 2, findes herefter ikke at være i strid med fusionsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra a.
Det påklagede afslag stadfæstes.