Parter

A
(advokat Torkil Høg, prøve)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Anders Vangsø Mortensen)

og

B
(advokat Torkil Høg, prøve)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Anders Vangsø Mortensen).

Afsagt af landsdommerne

Karsten Bo Knudsen, Ole Græsbøll Olesen og Lone Dahl Frandsen (kst.)

Indledning

Disse sager, der begge er anlagt den 27. august 1999, og som er behandlet samlet, angår opgørelse af afskrivningsgrundlaget i forbindelse med sagsøgernes, As og B', investering i hver sit projekt vedrørende juletræsplantager på kommanditbasis.

Påstande

A har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, principalt tilpligtes at anerkende, at hans afskrivningsgrundlag for udgifter til anlæg af juletræsplantage i forbindelse med deltagelse i U1 K/S udgør 1/10 af 1.320.000 kr., således at han for hvert af indkomstårene 1995 og 1996 kan afskrive 26.400 kr. (20 pct.) årligt, jf. ligningslovens § 8 K.

Skatteministeriet tilpligtes endvidere at anerkende, at As afskrivningsgrundlag for udgifter til vildthegn udgør 1/10 af 80.000 kr., således at han for hvert af indkomstårene 1995 og 1996 kan afskrive 1.120 kr. (14 pct.) årligt, jf. afskrivningslovens § 22, stk. 2.

A har subsidiært nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at hans afskrivningsgrundlag for udgifter til anlæg af juletræsplantage og vildthegn efter rettens nærmere bestemmelse fastsættes til et beløb, der er mindre end 1/10 af 1.400.000 kr., men større end 1/10 af 500.000 kr.

A har mere subsidiært nedlagt påstand om hjemvisning til fornyet behandling ved den skatteansættende myndighed.

Skatteministeriet har principalt påstået frifindelse, subsidiært at ansættelserne af As indkomst i indkomstårene 1995 og 1996 hjemvises til fornyet behandling ved den stedlige skattemyndighed.

B har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, principalt tilpligtes at anerkende, at hans afskrivningsgrundlag for udgifter til anlæg af juletræsplantage i forbindelse med deltagelse i K/S H1 udgør 10/91 af 1.240.000 kr., således at han for indkomståret 1996 kan afskrive 27.253 kr. (20 pct.), jf. ligningslovens § 8 K.

Skatteministeriet tilpligtes endvidere at anerkende, at B' afskrivningsgrundlag for udgifter til vildthegn udgør 10/91 af 80.000 kr., således at han for indkomståret 1996 kan afskrive 1.231 kr. (14 pct.), jf. afskrivningslovens § 22, stk. 2.

B har subsidiært nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at hans afskrivningsgrundlag for udgifter til anlæg af juletræsplantage og vildthegn efter rettens nærmere bestemmelse fastsættes til et beløb, der er mindre end 10/91 af 1.320.000 kr., men større end 10/91 af 600.000 kr.

B har mere subsidiært nedlagt påstand om hjemvisning til fornyet behandling ved den skatteansættende myndighed.

Skatteministeriet har principalt påstået frifindelse, subsidiært at ansættelsen af B' indkomst for indkomståret 1996 hjemvises til fornyet behandling ved den stedlige skattemyndighed.

Sagernes nærmere omstændigheder

Landsskatteretten afsagde den 31. maj 1999 følgende kendelse vedrørende B for indkomståret 1996:

"...

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Personlig indkomst
Ændring af afskrivningsgrundlaget for udgifter til anlæg af juletræsplantage medfører, at klageren har fratrukket for meget vedrørende disse afskrivninger, jf. LL § 8 K.	18.462 kr.
Klager har afskrevet udgifter til anlæg af juletræsplantage og udgifter til anlæg af vildthegn under et, jf. LL § 8 K. Udgifter til vildthegn afskrives efter AL § 18, stk. 1, litra a og § 22, stk. 2. Udgiften til vildthegn skønsmæssigt ansat, hvorved klagerens indkomst er nedsat med dennes andel heraf, som udgør	1.846 kr.

...

Det fremgår af oplysningerne, at HH2 ApS og HH3 ApS i 1995 og 1996 har udbudt 10 skovprojekter i form af 10-mands kommanditselskaber. De ti kommanditselskaber hedder, K/S H4, H5, H6, H7, H8, H1, H9, H10 og H11. Idémændende bag skovprojekterne er efter det oplyste NB og PK.

Klageren tegnede den 20. juni 1996 10 kommanditanparter á 25.732 kr. i K/S H1. Tegningen er bekræftet den 12. november 1996 af udbyder, som er HH2 ApS. Tegningsaftalen henviser i det hele til tilhørende prospekt- og budgetmateriale. Dette materiale er ligeledes fremlagt under sagens behandling for Landsskatteretten. Det fremgår af tegningsaftalen, at klager ved tegningen har tiltrådt kommanditselskabets vedtægter, administrations- og vedligeholdelsesaftale samt givet administrator fuldmagt i henhold til vedtægterne og udleverede budgetter, samt fuldmagt til at administrator kan underskrive nødvendige lånedokumenter.

Vedtægterne for K/S H1 er underskrevet den 22. april 1996. Det fremgår af vedtægternes § 2, at:

"Selskabets formål er at leje/forpagte jord, hvorpå der etableres juletræsplantage. Til brug for det, lejes jord for en 12-årig periode, med ret til opsigelse fra det tiende år."

Af vedtægternes § 3 om kapitalforhold og hæftelse fremgår bl.a., at:

"Selskabets stamkapital udgør ved 10 ha. DKK 2.341.600 opdelt i 91 kommanditistanparter á DKK 25.732. Det kontante indskud er budgetteret til kr. 10.577 pr. anpart over 10 år ved 10 ha."

...

"Kommanditselskabet er endeligt etableret, når samtlige 91 anparter er tegnet og godkendt af såvel långivere som komplementar. Bortforpagteren af jorden tegner 1 anpart og de øvrige 90 anparter udbydes i fold af 10 anparter.

Den ansvarlige deltager i selskabet er HH4 ApS, der som komplementarselskab hæfter ubegrænset for alle selskabets forpligtelser. For kommanditisterne er hæftelsen begrænset til andelen af stamkapitalen, med fradrag af foretagne indbetalinger. For pengeinstitutlån og privat gældsbrev er hæftelsen dog personlig og pro rata med en overdækning på 25%."

Af vedtægternes § 4 om drift fremgår, at:

"Kommanditselskabet indgår forpagtningskontrakt i henhold til prospekt og nærmere angivet matr.nr. mv.

For at forestå kommanditselskabets løbende opgaver er der indgået uopsigelig administrations- og vedligeholdelsesaftale med HH2 ApS (administrator) om anlæggelse, pasning og tilsyn af arealet med juletræer og om administration af kommanditselskabets indtægter og udgifter, således som det er beskrevet i særskilt administrations- og vedligeholdelsesaftale herom, ..."

Af vedtægternes § 5 om ejerforhold, fremgår bl.a.:

"Selskabet ejes af kommanditisterne i forhold til deres andel af stamkapitalen, jf. § 3. Anpartsbeviset udgøres af den godkendte tegningsaftale og er ikke et omsætningspapir.

Nettoresultatet af selskabets virksomhed, samt eventuelle yderligere indbetalinger, fordeles mellem kommanditisterne i forhold til den enkelte kommanditists andel af stamkapitalen, og komplementaren deltager ikke i sin egenskab af komplementar i overskudsfordelingen.

Ved kommanditselskabets opløsning fordeles nettoprovenuet ligeledes i samme forhold."

Af vedtægternes § 6 om anpartsoverdragelse, fremgår bl.a.:

"Deltagelse i kommanditselskabet er uopsigelig i 12 år fra dets stiftelse og ingen af kommanditisterne er berettiget til at opsige eller udtræde af kommanditselskabet indenfor denne tidsperiode. Efter det 12. år er hver enkelt kommanditist berettiget til at kræve kommanditselskabet opløst, dets aktiver afhændet og sit eventuelle indestående udbetalt.

...

Såfremt en kommanditist ønsker at lade sin anpart sælge eller på anden vis overgår eller stille som sikkerhed for andre end kommanditselskabets långivere, kræver dette forinden bestyrelsens, långiveres og komplementarens skriftlige godkendelse dertil. Kommanditselskabet og dernæst de øvrige kommanditister har dog forkøbsret til anparten til samme pris, som tredjemand skriftligt og med verificeret betalingsevne har tilbudt.

Kommanditisternes antal må ikke overstige 10."

Af vedtægternes § 8 om generalforsamling, stemmeret m.v., fremgår bl.a.:

"Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset hvor stor en del af kommanditisterne der måtte være til stede.

...

På generalforsamlingen har deltagerne en stemme for hver kommanditistanpart, de ejer eller repræsenterer, og alle spørgsmål afgøres ved simpel stemmeflertal, dog undtaget spørgsmål jf. § 13 (vedtægtsændringer). Såfremt det forpagtede areal er landbrugspligtigt, har den bortforpagtede landmand som kommanditist den fulde bestemmende indflydelse og det fulde ansvar i alle spørgsmål vedrørende driften af arealet, hvorfor den bortforpagtede landmands anpart har 100 stemmer."

Af vedtægternes § 9 om bestyrelsen fremgår bl.a., at:

"Selskabet ledes af en bestyrelse på 3 medlemmer. Der vælges 2 af generalforsamlingen og 1 vælges af komplementaren. Indtil første generalforsamling består bestyrelsen dog kun af 2 personer, udpeget af komplementar.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når to medlemmer er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Formanden for bestyrelsen er stedse den af komplementaren udpegede."

Af vedtægternes § 10 om ledelse fremgår, at:

"Selskabets daglige ledelse forestås af komplementaren."

Af vedtægternes § 11 om tegning, fremgår at:

"Selskabet tegnes af et medlem af bestyrelsen i forening med direktøren i komplementarselskabet. Bestyrelsen har meddelt prokura til administrator.

Bestyrelsen og komplementaren bemyndiges til indgåelse af forpligtelser indenfor budgettet, og tiltræder den foreliggende administrations- og vedligeholdelsesaftale.

Administrator er bemyndiget ved fuldmagt til, på kommanditselskabets vegne at indgå aftaler om leje af jord og til anlæggelse og drift i henhold til prospektet og budgettet.

Administrator er bemyndiget til at underskrive transporter mv. vedrørende momsanliggender.

Administrator er også bemyndiget til at give långivende pengeinstitut håndpant i kommanditselskabets indeståender på såvel driftskonto som på konti for overskydende likviditet, samt i kommanditselskabets krav på restindbetalinger og resthæftelse hos den enkelte kommanditist.

Endelig gives administrator fuldmagt til kommanditselskabets konto i pengeinstitut."

Af vedtægternes § 13 om vedtægtsændringer m.v. fremgår bl.a., at, alle beslutninger på generalforsamlingen som udgangspunkt træffes ved simpel stemmeflerhed, idet der dog kræves kvalificeret majoritet til visse nærmere opregnede beslutninger, herunder bl.a., at:

"3. Beslutninger om udnyttelse af optionen udstedt af HH2 ApS til K/S H1, kræver vedtagelse af samtlige stemmer for."

Administrations- og vedligeholdelsesaftale mellem K/S H1 og HH2 ApS er indgået den 22. april 1996.

Af aftalens § 1 om administration er opregnet en række opgaver som HH2 ApS skal forestå på vegne af K/S H1.

Betalingen for administrationen omfattet af § 1 er i § 2 fastsat til 2.500 kr. + moms pr. hektar, reguleret med nettoprisindekset.

Det fremgår af § 3, at betaling for omkostninger, der ikke er nævnt i § 1 skal betales særskilt af K/S H1. Herunder fremgår det, at såfremt K/S H1 ikke udnytter optionen om at sælge træerne til HH2 ApS skal K/S H1 betale HH2 ApS 5% af fakturabeløbene for salg af træerne.

Aftalens § 4 opregner den vedligeholdelse som HH2 ApS er forpligtet til at foretage af juletræsplantagen. I henhold til § 5 udgør K/S H1's betaling for denne vedligeholdelse 4.200 kr. + moms pr. hektar pr. år, reguleret med nettoprisindekset.

Af aftalens § 6 om ophør og ikrafttræden fremgår, bl.a., at:

"Denne administrations- og vedligeholdelsesaftale er uopsigelig parterne imellem i hele aftaleperioden, dog undtaget ved væsentlig misligholdelse. HH2 ApS er berettiget til enten at lade aftalen ophøre uden opsigelse eller forlange den fortsat løbende, såfremt K/S H1 ikke udnytter optionen indgået med HH2 ApS, men i stedet sælger juletræsplantagen eller rettighederne til 3. mand."

Der er fremlagt vedtægter for komplementarselskabet HH4 ApS, dateret den 20. april 1995.

Det fremgår af § 3, at:

"Selskabets formål er primært at være komplementarselskab for kommanditselskaber, sekundært handelsselskab."

Selskabets indskudskapital udgør 80.000 kr.

Den ovenfor omtalte option er dateret den 22. april 1995 og udstedt af HH2 ApS til kommanditisterne i K/S H1.

I henhold til optionen bekræfter HH2 ApS at ville købe juletræerne ejet af K/S H1 i henhold til et nærmere fastsat tidsforløb, såfremt dette gyldigt besluttes på en generalforsamling i henhold til vedtægterne for K/S H1.

Købsprisen for juletræerne skal i givet fald fastsættes ved en vurdering af værdien på juletræerne med fortsat drift for øje på afståelsestidspunktet. Værdien skal være den værdi som en uvildig 3. mand beviselig vil og verificerbart kan betale for at overtage plantagen, idet der dog samtidig skal medvirke to vurderingsmænd, en udpeget af hver part efter nærmere bestemmelse. Repræsentanten har herved under sagens behandling for Landsskatteretten oplyst, at det anførte skal forstås som, at der skal ske en vurdering af handelsværdien af plantagen på det pågældende tidspunkt.

Der er endvidere fremlagt kopi af forpagtningskontrakt af 28. august 1996 mellem JT og RN som bortforpagtere og K/S H1 c/o HH2 ApS som forpagter af et område på 12 ha. landbrugsjord med henblik på anlæggelse af juletræs- og pyntegrøntplantage af nordmannsgran.

Det fremgår bl.a. af forpagtningskontrakten § 6, at:

"Samtidig med underskriften af nærværende forpagtningskontrakt underskrives tegningsaftale for tegning af 1 ud af 91 anparter i forpagtende kommanditselskab. Bortforpagteren er bekendt med og anerkender ved sin underskrift, at han er såkaldt "ankermand" med bestemmende indflydelse i kommanditselskabet."

Der er fremlagt anlægsentreprise kontrakt af 18. november 1996 mellem HH2 ApS som entreprenør og K/S H1 c/o HH2 ApS som ordregiver vedrørende anlæg af nordmannsgranplantage på det forpagtede areal.

Entreprisesummen udgør i henhold til kontraktens § 4 i alt 1.320.000 kr.

I henhold til kontraktens § 4 skal der for rest-entreprisesummen, der udgør 360.000 kr., udstedes et eller flere gældsbreve til HH2 ApS. Vilkårene for gældsbrevsudstedelsen fremgår af § 5.

Det fremgår i øvrigt af anlægsentreprisekontraktens § 5, at kontrakten samtidig giver kreditor (HH2 ApS) sekundær transport i kommanditisternes til enhver tid værende resthæftelse. Primær transporthaver er det långivende pengeinstitut.

I henhold til anlægsentreprisekontraktens §§ 4 og 5 er der udstedt to enslydende gældsbreve på nom. 180.000 kr. hver, med K/S H1 som debitor og HH2 ApS som kreditor.

Det fremgår af gældsbrevene i overensstemmelse med de stipulerede lånevilkår i anlægsentreprisekontrakten § 5, at lånebeløbet skal tilbagebetales således:

01.06.2002	betales 25 % af hovedstolen incl. akkumulerede renter,
01.06.2003	betales 33 1/3% af den resterende hovedstol incl. akkumulerede renter,
01.06.2004	betales 50% af den resterende hovedstol incl. akkumulerede renter,
01.06.2005	betales den resterende hovedstol incl. akkumulerede renter.

Det fremgår videre af gældsbrevene, at hovedstolen forrentes med diskontoen + 5.75% p.a., idet renten tilskrives hvert kvartal, sidste gang juni 2005. Det fremgår samtidig, at gældsbrevene forhøjes med den tilskrevne rente hvert år pr. 31/12.

Der er fremlagt kopi af gældsbrev af 20. november 1996 på nom. 965.900 kr. med K/S H1 u. stiftelse som debitor og Sparekassen som kreditor. Om afvikling fremgår, at det lånte beløb og påløbne renter tilbagebetales med 40 ydelser. Om forrentning fremgår, at:

"Det lånte beløb forrentes fra afregningsdagen med den af Sparekassen til enhver tid fastsatte rente for faste lån, for tiden 10,000 % p.a. Renten beregnes kvartalsvis bagud hver ultimo og tillægges det skyldige beløb."

Det fremgår af gældsbrevet til Sparekassen, at kommanditisterne overfor pengeinstituttet hæfter personlig pro rata for gælden med overdækning på 25%, med henvisning til kommanditselskabets vedtægter § 3.

Om selskabernes ejerforhold er oplyst følgende:

HH2 ApS (administrationsselskabet)

er ejet af HH1 Holding ApS med 50%, HH5 Finans ApS med 20%, PK med 6% og GE med 24%.

HH1 Holding ApS

er i henhold til regnskaberne for skatteåret 1995/96 ejet af TB, der er søn af NB og LB. PK og NB har den 29. januar 1997 dog oplyst over for myndighederne, at dette selskabs anparter ejes af LB, der er ægtefælle til NB. Dette er gentaget under sagens behandling for Landsskatteretten.

HH5 Finans ApS

er ejet af PK.

GE er efter det oplyste samlevende med PK.

Komplementarselskabet HH4 ApS

er efter det oplyste ejet af HH2 ApS med 36%, HH1 Holding ApS med 32%, HH5 Finans ApS med 12,8%, PK med 12,8% og GE med 6,4%.

Der er fremlagt kopi af regnskabet for K/S H1 for tiden 22.04.96 til 31.12.96. Kommanditselskabet har for denne periode konstateret et underskud på den primære drift excl. afskrivninger på -56.172 kr. Kommanditselskabet har incl. afskrivninger konstateret en samlet skattepligtig negativ indkomst på -313.183 kr. Den negative indkomst pr. 10 anparter for perioden er således opgjort til -29.011 kr. vedr. afskrivninger og 1.400 kr. vedr. renteudgifter.

Der er fremlagt kopi af tre breve til investorerne vedrørende projektet fra hhv. K/S H1, HH2 ApS og Skovselskabet G1.

Vedrørende de faktiske udgifter afholdt af HH2 ApS til etablering af juletræsplantagen er der fremlagt tre underbilag, bestående af:

1. Regning fra G2 ApS af 28. november 1996 vedrørende levering af 72.000 stk. nordmannsgran til i alt 108.000 kr. excl. moms, samt forsendelsesomkostninger 2.975 kr.
2. Regning fra Skovselskabet G1, af 6. december 1996 vedrørende tilplantning af 71.200 NGR planter til i alt 49.500 kr. excl. moms.
3. Regning fra Skovselskabet G1, af 18. december 1996 vedrørende hegning, slåning og nedskæring til i alt 82.175 kr. excl. moms.

Told- og Skattestyrelsen har på den baggrund opgjort de faktiske udgifter til anlæg af plantagen til i alt 242.650 kr. excl. moms.

Klagerens repræsentant har under Landsskatterettens behandling af sagen erklæret, at der ikke umiddelbart ønskes afholdt syn og skøn til vurdering af værdien af plantagen og vildthegn på anskaffelsestidspunktet.

Told- og Skattestyrelsen, Ligningsrådet har i medfør af Skattestyrelseslovens § 19, stk. 1 forhøjet klagerens personlige indkomst for indkomståret 1996 med 18.462 kr. vedrørende ændret afskrivningsgrundlag for etablering af juletræsplantage, jf. LL § 8 K, stk. 2 og har samtidig nedsat indkomsten med 1.846 kr., jf. afskrivningsloven § 18, stk. 1, litra a og § 22, stk. 2 vedrørende udgifter henført til afskrivning på vildthegn.

Ligningsrådet har ved forhøjelsen med 18.462 kr., jf. LL § 8 K, stk. 2 nedsat afskrivningsrundlaget for udgifter til anlæggelse af juletræsplantage fra 1.320.000 kr. til 480.000 kr., hvoraf ændringen vedrørende klageren udgør 10/91.

Som begrundelse for ændringen har Ligningsrådet bl.a. anført,

at	der ved Told- og Skattestyrelsens og ToldSkats gennemgang af udbyderens (HH2 ApS) anlægsudgifter for juletræsplantagerne ikke er tilvejebragt dokumentation for en rimelig sammenhæng mellem de faktisk afholdte udgifter til anlæggelse af plantagen og den pris, der betales af kommanditselskabet ved købet af den færdiganlagte plantage, ligesom der ikke er fundet belæg for at denne pris skulle svare til markedsprisen,
at	aftalen mellem udbyderen HH2 ApS og K/S H1 ikke er en aftale, der er indgået på sædvanlige forretningsmæssige vilkår,
at	der ikke er tale om en aftale, der er indgået mellem indbyrdes uafhængige parter med modstående interesser. Det er herved nærmere anført,
at	der i arrangementet ikke er sædvanlige modstående interesser mellem aftaleparterne, idet kommanditisterne vil være interesseret i en høj købspris for at opnå så optimal en skattefordel som mulig,
at	det forhold, at projektet i øvrigt vedrører aktiver, der stiger i værdi med tiden medfører, at det i forbindelse med fastsættelsen af anskaffelsessummen gør det muligt at indregne en del af den fremtidige værdistigning i kommanditselskabets anskaffelsessum uden at investorerne påføres nogen reel risiko for efterfølgende at blive påført et tab,
at	aftalerne ikke er indgået mellem ligeværdige parter, da det ikke kan formodes, at investorerne har en forstmæssig viden, der muliggør en professionel vurdering af projektet, herunder af købsprisen for den anlagte plantage, de løbende driftsudgifter eller de indbyggede forventninger til prisudviklingen på pyntegrønt og juletræer,
at	der da heller ikke har været tale om forhandlinger mellem parterne om fastsættelse af priser og øvrige vilkår, idet der har været udbudt et fuldt færdigt projekt, som investorerne ikke har haft indflydelse på indholdet af,
at	de sædvanlige markedsmekanismer har været sat ud af kraft og at udsigten til en umiddelbar skattebesparelse har været drivkraften for investorerne. Det er videre anført,
at	projektet efter sine egne forudsætninger ikke medfører nogen likviditetsbelastning for investorerne, idet hele anskaffelsessummen for plantagen er finansieret ved låneoptagelse,
at	de kontante indskud, der primært dækker driftsomkostninger i vækstperioden finansieres ved den øjeblikkelige skattebesparelse, at investorerne derfor opnår en umiddelbar likviditetsforbedring i kraft af den løbende skattebesparelse.

Told- og Skattestyrelsen har henvist til TfS 1996.496 H og 497 H og har herved anført, at disse domme bekræfter, at skattemyndighederne har adgang til at tilsidesætte aftaler mellem uafhængige parter, hvis det må lægges til grund, at aftaleparterne har haft en fælles interesse i en høj værdiansættelse, således at myndighederne kan tilsidesætte den aftalte værdiansættelse og ansætte denne efter et rimeligt skøn.

Det er videre anført,

at	kommanditselskabets købspris for juletræsplantagen overstiger den pris, der ville være aftalt mellem indbyrdes uafhængige og ligeværdige kontraktsparter,
at	investorerne har været villige til at acceptere denne højere pris, da den umiddelbare skattemæssige fordel som følge af et højere afskrivningsgrundlag ville blive større. Told- og Skattestyrelsen har herefter anført,
at	kommanditselskabets købspris for juletræsplantagen derfor indeholder et beløb, der ikke kan indgå i afskrivningsgrundlaget for plantagen efter LL § 8 K, stk. 2, men som må anses for ikke-fradragsberettigede etableringsomkostninger,
at	det følger af forarbejderne til LL § 8 K, at der alene kan foretages afskrivning på udgifter, der er forbundet med etableringen af plantagen, d.v.s. udgifter, der direkte vedrører udplantning af nye planter,
at	det i den bindende forhåndsbesked som repræsentanten har påberåbt sig i overensstemmelse med forarbejderne klart er anført, hvilke udgifter, der kan afskrives efter LL § 8 K, stk. 2, og
at	den bindende forhåndsbesked dermed ikke kan tages som udtryk for, at betaling for andet end disse udgifter kan afskrives efter bestemmelsen.

Ligningsrådet har ved udøvelsen af skønnet over de fradragsberettigede omkostninger i henhold til LL § 8 K, stk. 2 henset til de dokumenterede afholdte omkostninger samt indhentet udtalelse fra Told- og Skattestyrelsens fagkontor på vurderingsområdet som har udtalt, at udgifterne ved anlæg af en juletræsplantage incl. jordforberedelse og avance er vurderet til skønsmæssigt at udgøre ca. 50.000 kr. pr. hektar; heraf vedrører ca. 10.000 kr. pr. hektar udgifter til etablering af vildthegn. På grundlag af vurderingskontorets udtalelse sammenholdt med oplysningen om, at arealet af plantagen udgør 12 ha., har Ligningsrådet herefter skønsmæssigt fastsat afskrivningsgrundlaget for udgifter til beplantning til 480.000 kr. og udgifter til anlæg af vildthegn til 120.000 kr.

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten principalt nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst for 1996 nedsættes med afskrivning af en forholdsmæssig andel (10/91) af 1.240.000 kr. vedrørende juletræsplantagen, jf. LL § 8 K, stk. 2, og at den personlige indkomst samtidig nedsættes med en forholdsmæssig andel (10/91) af 80.000 kr. vedrørende vildthegn, jf. afskrivningslovens § 18, stk. 1 litra a, jf. § 22, stk. 2.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at en større del af anskaffelsessummen henføres til vildthegn, jf. afskrivningslovens § 18, stk. 1 litra a, jf. § 22, stk. 2.

Repræsentanten har til støtte for påstanden vedrørende størrelsen af afskrivning i henhold til ligningslovens § 8 K bl.a. gjort gældende,
at	det fremgår af en af HH1 ApS i 1994 indhentet forhåndsbesked, at kommanditister i et juletræsprojekt, hvor vilkårene svarer til de foreliggende vil kunne foretage skattemæssige afskrivninger på den nominelle udgift til plantning af juletræer i henhold til ligningslovens § 8 K,
at	det ligeledes fremgår af den bindende forhåndsbesked, at kommanditisterne kan foretage fradrag for udgifterne til den løbende drift og vedligeholdelse af beplantning i de indkomstår, hvor udgifterne afholdes,
at	klageren på tilsvarende måde kan foretage afskrivning på den nominelle anskaffelsessum for juletræsplantagen, svarende til hans forholdsmæssige andel af købesummen på 1.320.000 kr., dog med fradrag af et skønsmæssigt beløb, der kan henføres til anskaffelsessum for etablering af vildthegn,
at	klageren i skattemæssig henseende må anses for en af udbyderne ganske uafhængig køber, hvorfor en forholdsmæssig del af den aftalte købesum umiddelbart må accepteres som afskrivningsgrundlag.
Repræsentanten har videre anført,
at	det er uholdbart, at skattemyndighederne i mangel af hjemmel til at kontantomregne den aftalte anskaffelsessum i stedet postulerer et interessefællesskab mellem køber og sælger med det ene formål for øje at reducere det skattemæssige afskrivningsgrundlag, som køber kan opgøre i henhold til lovgivningen, jf. LL § 8 K, stk. 2,
at	klageren som køber af juletræsplantagen har en umiddelbar interesse i så lav en købspris som muligt uden hensyn til, at dette påvirker størrelsen af de årlige afskrivninger,
at	det er almindeligt anerkendt, at man ikke kan tjene penge alene via skattemæssige afskrivninger, idet der også kræves en egentlig indtjening ved virksomheden, hvilket her påregnes i kraft af det fremtidige salg af juletræerne,
at	klageren således har interesse i så lav en købspris som muligt og så høj fremtidig salgspris som muligt, hvorved hans interesser adskiller sig afgørende fra udbyders, der naturligt ønsker så høj en salgspris som muligt,
at	det i denne forbindelse ikke er afgørende, at klageren ikke har en dyberegående forstmæssig viden, idet driften er udlagt til kyndige underentreprenører (skovselskaber), som må forudsættes at have forstand på disse dele,
at	klageren alene har skullet tage stilling til den risiko, en investering i juletræsplantagen vil medføre sammenholdt med muligheden for en fremtidig fortjeneste,
at	man ikke med skattemæssig virkning kan tilsidesætte en aftale mellem i øvrigt uafhængige parter med modstående økonomiske interesser, blot fordi den ene part køber et afskrivningsberettiget aktiv af den anden.
Det er videre anført,
at	det er uforståeligt hvorledes ToldSkat kan henføre en del af den aftalte købesum til en post, der betegnes som en ikke-fradragsberettiget etableringsomkostning,
at	den samlede købesum for plantagen netop er en etableringsomkostning, der er afskrivningsberettiget efter de særlige bestemmelser i LL § 8 K, stk. 2 og f.s.v.a. vildthegn, afskrivningslovens § 18, stk. 1 litra a,
at	myndighederne ikke har grundlag for at foretage nogen fordeling af anskaffelsessummen for plantagen,
at	det hele er omfattet af afskrivningsadgangen i LL § 8 K,
at	LL § 8 K må skulle anskues ud fra købers synsvinkel,
at	sælger naturligvis har skullet have betaling for udvikling af det færdige projekt og dette indgår som en uadskillelig del af betalingen for anparterne,
at	skattemyndighederne ikke efterfølgende bør kunne gå ind og censurere fortjenesten,
at	det er klart, at plantagerne havde en anden pris, når de indgik som led i et færdigudviklet koncept set i forhold til prisen hvis den enkelte investor selv skulle stå for at finde egnede arealer, og indgå leje og entreprisekontrakter.
Det er videre anført,
at	der efter repræsentantens opfattelse ikke er noget "restaktiv" at fordele købesummen til; køberne (investorerne) har ikke afholdt omkostninger til idéoplæg, advokat- og revisoromkostninger etc., idet udgifterne til disse jo er afholdt af udbyder, som derfor er den, der kan fradrage disse ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Repræsentanten har bestridt,
at	TfS 1996.496 H og 497 H kan finde anvendelse på den foreliggende sag, idet hun herved har anført,
at	de faktiske forhold ikke svarer til hinanden,
at	Højesteret konkret fandt, at det for parterne var afgørende, at overdragelsespris og leasingydelse var afpasset,
at	disse forhold ikke er til stede for K/S H1's vedkommende, idet anskaffelsessummen for plantagen netop ikke har nogen sammenhæng med de fremtidige indtægter, som alene afhænger af markedsprisen for juletræer på salgstidspunktet. Repræsentanten har herved fremhævet, at den aftalte salgsoption alene giver kommanditselskabet ret til at sælge juletræer til HH2 ApS, men fortsat baseret på markedsprisen på salgstidspunktet.

Landsskatteretten skal udtale

Det bemærkes, at de udgifter, der kan anses fradragsberettigede i henhold til LL § 8 K, stk. 2, såvel efter en direkte sproglig fortolkning som efter en formålsfortolkning alene er udgifter, der har en vis nærmere tilknytning til den fysiske plantning af skov. Udgifter, der må anses at vedrøre den overordnede strukturering og tilrettelæggelse af den finansielle organisering af investeringsarrangementet, kan derimod ikke anses for afskrivningsberettigede i henhold til LL § 8 K, stk. 2. Uanset om de enkelte kommanditister ikke i formueretlig forstand bliver ejere af projektkonceptet, må de anses ved en eventuel merpris i forhold til handelsværdien af den enkelte plantage at betale for udnyttelsen af det således udarbejdede projekt. Denne omkostning kan ikke anses for omfattet af de afskrivningsberettigede udgifter, jf. LL § 8 K. Landsskatteretten skal i øvrigt bemærke, at den af repræsentanten påberåbte bindende forhåndsbesked af 25. november 1994 ikke tager stilling til konkrete overdragelsesværdier og alene i sin udtalelse over de afskrivningsberettigede udgifter henviser til LL § 8 K, stk. 2, og opregner en række udgiftsarter, der omfattes af lovbestemmelsen.

Af de grunde, der er anført af Ligningsrådet, finder Landsskatteretten videre, at aftaleparterne, udbyder og K/S H1, har haft en fælles interesse i en høj værdiansættelse af juletræsplantagen. Landsskatteretten finder herefter, at klageren som kommanditist i K/S H1 ikke kan anses at have krav på at få den aftalte overdragelsessum lagt til uprøvet grund for skatteansættelsen, hvis overdragelsessummen væsentligt afviger fra, hvad parter uden en sådan fælles interesse må antages at ville have aftalt. Henset til det dokumenterede om de faktiske afholdte udgifter til plantagens etablering og til, at der dertil i et vist omfang skal tillægges nødvendige udgifter til plantagens etablering, herunder sædvanlig avance, finder Landsskatteretten, at det med tilstrækkelig grad af sandsynlighed må anses for godtgjort, at den aftalte overdragelsessum væsentligt afviger fra den objektive handelsværdi ved etablering af en tilsvarende plantage på det pågældende tidspunkt. Landsskatteretten finder på denne baggrund, at skattemyndighederne har været berettiget til at tilsidesætte værdiansættelsen i overdragelsesaftalen og ansætte den efter et samlet rimeligt skøn. Der er ikke holdepunkter for at fastslå, at det af Ligningsrådet foretagne værdiskøn er foretaget på et grundlag som medfører, at denne ansættelse bør tilsidesættes. Den heraf afledte ændring af klagerens indkomstansættelse stadfæstes derfor.

..."

Landsskatteretten afsagde ligeledes den 31. maj 1999 en tilsvarende kendelse vedrørende A for indkomstårene 1995 og 1996 med en enslydende begrundelse. Om de faktiske omstændigheder fremgår blandt andet følgende af kendelsen:

"...

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Indkomståret 1995
Personlig indkomst
Ændring af afskrivningsgrundlaget for udgifter til anlæg af juletræsplantage medfører, at klageren har fratrukket for meget vedrørende disse afskrivninger, jf. LL § 8 K.	20.000 kr.
Klager har afskrevet udgifter til anlæg af juletræsplantage og udgifter til anlæg af vildthegn under et, jf. LL § 8 K. Udgifter til vildthegn afskrives efter AL § 18, stk. 1, litra a og § 22, stk. 2. Udgiften til vildthegn skønsmæssigt ansat, hvorved klagerens indkomst er nedsat med dennes andel heraf, som udgør	1.400 kr.
Indkomståret 1996
Personlig indkomst
Ændring af afskrivningsgrundlaget for udgifter til anlæg af juletræsplantage medfører, at klageren har fratrukket for meget vedrørende disse afskrivninger, jf. LL § 8 K.	20.000 kr.
Klager har afskrevet udgifter til anlæg af juletræsplantage og udgifter til anlæg af vildthegn under et, jf. LL § 8 K. Udgifter til vildthegn afskrives efter AL § 18, stk. 1, litra a og § 22, stk. 2. Udgiften til vildthegn skønsmæssigt ansat, hvorved klagerens indkomst er nedsat med dennes andel heraf, som udgør	1.400 kr.

Klager har afskrevet udgifter til anlæg af juletræsplantage og udgifter til anlæg af vildthegn under et, jf. LL § 8 K. Udgifter til vildthegn afskrives efter AL § 18, stk. 1, litra a og § 22, stk. 2. Udgiften til vildthegn skønsmæssigt ansat, hvorved klagerens indkomst er nedsat med dennes andel heraf, som udgør 1.400 kr.

...

Det fremgår af oplysningerne, at U2 Ltd., Irland, i 1995 og 1996 har udbudt skovprojekter i Irland i form af 10-mands kommanditselskaber. Kun det ene af disse, U1 K/S, er efter det oplyste blevet til noget. Idémændende bag skovprojekterne er efter det oplyste NB og PK. Disse er endvidere idémændene bag et parallelt projekt med plantager i Danmark med HH2 ApS og HH3 ApS som udbydere.

Klageren tegnede i december 1995 1 kommanditanpart i U1 K/S, der blev stiftet den 29. december 1995.

Det fremgår af vedtægternes § 2, at:

"Selskabets formål er at leje jord, hvorfra der kan drives skovbrug og juletræsplantage. "

Af vedtægternes § 3 om kapitalforhold og hæftelse fremgår bl.a., at:

"Selskabets stamkapital udgør DKK 2.500.00 opdelt i 10 kommanditanparter á DKK 250.000.

...

Den ansvarlige deltager i selskabet er U3 Ltd., der som komplementarselskab hæfter ubegrænset for alle selskabets forpligtelser. De øvrige deltagere er kommanditister, hvis hæftelse er personlig, solidarisk og direkte, dog begrænset til indskudskapitalen."

Af vedtægternes § 4 om drift fremgår bl.a., at:

"Kommanditselskabet har fra og med den 15. december 1995 lejet et areal på 10 hektarer af ejendommen, G3 Hill, del af matr.nr. ... i det irske tinglysningssystem.

For at forestå kommanditselskabets løbende opgaver er der indgået uopsigelig administrations- og vedligeholdelsesaftale med U2 Ltd. om tilsyn og pasning af arealet med skovbrug og juletræer og om administration af kommanditselskabets indtægter og udgifter, som det er beskrevet i særskilt administrations- og vedligeholdelsesaftale herom."

Af vedtægternes § 5 om ejerforhold, fremgår bl.a.:

"Selskabet ejes af kommanditisterne i forhold til deres andel af stamkapitalen jfr. § 3."

...

Der er fremlagt kopi af Forestry Lease af 15. december 1995 mellem KM og MM som ejere på den ene side og U2 Ltd. som lejer på den anden side med Holdingselskabet HH6 som optionshaver. Lejen vedrører et landområde på ca. 10 ha. i Irland med henblik på anlæggelse af juletræsplantage og strækker sig over en periode på 8 år med mulighed for forlængelse.

Der er fremlagt kopi af foreløbig fremlejekontrakt af 15. december 1995 mellem U2 Ltd. som fremlejer og U1 K/S under stiftelse som fremlejetager vedrørende det ovenfor nævnte landområde . ...

Der er fremlagt anlægsentreprise kontrakt af 15. december 1995 mellem U2 Ltd. som entreprenør og U1 K/S som ordregiver vedrørende anlæg af nobelis juletræs-plantage på det lejede areal.

Entreprisesummen for anlæg af plantagen udgør i henhold til kontraktens § 4 i alt 1.400.000 kr.

Heraf er 365.000 kr. forudsat betalt kontant på leveringsdagen eller dog senest den 31. december 1995, medens der for restentreprisesummen, der udgør 1.035.000 kr., skal udstedes pantebrev til U2 Ltd. eller ordre.

...

I overensstemmelse med anlægsentreprisekontrakten, er der den 29. december 1995 udstedt et pantebrev på nom. 1.035.000 kr. med U1 K/S som debitor og U2 Ltd. som kreditor.

Det fremgår af pantebrevet i overensstemmelse med de stipulerede lånevilkår i anlægsentreprisekontrakten § 5, at lånebeløbet henstår afdragsfrit indtil den 31/12 2004, hvor det forfalder til fuld indfrielse. Gælden forrentes fra og med den 29/12 1995 med en årlig rente på 8% p.a. Denne årlige rente betales over fire terminer årligt, første gang den 1/4 1996.

Der er endvidere fremlagt kopi af pantebrev af 29. december 1995 på nom. 365.000 kr. svarende til den forudsatte kontante del af betalingen for plantagen. Debitor er U1 K/S, medens kreditor er Holdingselskabet HH6 A/S eller ordre.

Dette pantebrev henstår afdragsfrit indtil den 31. december 2000, hvorefter det afdrages med en fast årlig ydelse på 31,8443% af hovedstolen, hvoraf 12% p.a. af det til enhver tid skyldige beløb er rente. Den årlige ydelse betales over 4 terminer, første gang den 1 /4 2001. I øvrigt forrentes pantebrevet med 12% p.a. fra den 29 . december 1995 således at denne løbende rente betales første gang den 1. april 1996.

...

Der er fremlagt kopi af administrations- og vedligeholdelsesaftale indgået mellem U1 K/S og U2 Ltd. den 29. december 1995.

I henhold til aftalens § 1 om anlæg har U2 Ltd. påtaget sig anlægget af nobelisjuletræsplantagen på den lejede jord i Irland. I aftalens § 2 om administration er opregnet en række opgaver som U2 Ltd. løbende skal forestå på vegne af U1 K/S.

Betalingen for administrationen omfattet af § 2 er i § 3 fastsat til 2.000 kr. + moms pr. hektar pr. år, forhøjet årligt med 2%.

Det fremgår af § 4, at betaling for omkostninger, der ikke er nævnt i § 2 skal betales særskilt af U1 K/S. Herudover skal U1 K/S' til U2 Ltd. betale 5% af fakturabeløbene excl. moms for salg af juletræerne.

Aftalens § 5 opregner den vedligeholdelse som U2 Ltd. er forpligtet til at foretage af juletræsplantagen. I henhold til § 6 udgør U1 K/S' betaling for denne vedligeholdelse 3.000 kr. + moms pr. hektar pr. år, forhøjet årligt med 2%.

...

Komplementar i U1 K/S er U3 ltd. Der er ikke fremlagt vedtægter for komplementarselskabet.

Om selskabernes ejerforhold er oplyst følgende:

U2 ltd.

er ejet af HH1 Holding ApS og Holdingselskabet HH6 A/S med 50% hver.

...

Holdingselskabet HH6 A/S

er efter det oplyste ejet af DN, PK og KR, hver med 1/3.

Det er ikke oplyst, hver der ejer komplementarselskabet U3 ltd. Det fremgår dog af de fremlagte kontrakter m.v., at dette selskab har adresse hos SR og at direktørerne er NB og SR.

Der er fremlagt kopi af regnskabet og skatteregnskabet for U1 K/S for tiden 29.12.95 til 31.12.95. Kommanditselskabet har for denne periode konstateret et underskud på driften incl. renter men excl. afskrivninger på -717 kr. Kommanditselskabet har incl. afskrivninger konstateret en samlet skattepligtig negativ indkomst på -280.717 kr. Den negative indkomst pr. anpart for perioden er således opgjort til 28.000 kr. vedr. afskrivninger og 72 kr. vedr. renteudgifter.

Der er fremlagt kopi af regnskabet og skatteregnskabet for U1 K/S fr indkomståret 1996. Kommanditselskabet har for dette regnskabsår konstateret et underskud på driften incl. renter men excl. afskrivninger på -200.278 kr. Kommanditselskabet har incl. afskrivninger konstateret en samlet skattepligtig negativ indkomst på -480.278 kr. Den negative indkomst pr. 10 anparter (skal være 1 anpart) for perioden er således opgjort til -35.458 kr. vedr. afskrivninger og 12.569 vedr. renteudgifter.

...

Der er fremlagt kopi af faktura udstedt den 30. december 1995 fra U2 Ltd. til U1 K/S vedrørende leveringen af juletræsplantagen formedelst 1.400.000 kr.

Vedrørende de faktiske udgifter afholdt af U2 Ltd. i forbindelse med etablering af juletræsplantagen har NB fremlagt følgende underbilag:

1. Debetnota fra Sydbank af 14. december 1995 vedrørende overførsel til R1, Irland, på 3.454 IEP svarende til 30.834,55 dkr. Dertil kommer gebyrer til banken på 430,83 kr. Det fremgår ikke af bilaget hvad honoraret til det irske advokatkontor vedrører.
2. Regning fra G4 Ltd. af 18. december 1995 vedrørende forberedelse af jorden og tilplantning med 60.000 planter samt opsætning af vildthegn, i alt 9.200 IEP excl. moms.
3. Regning fra G5 af 27. december 1995 vedrørende udgifter til undersøgelse af forskellige landområder på 10 ha. i Ireland, i alt 1.977,35 IEP excl. moms.
4. Regning fra R2 Rådgivning ApS af 19. december 1995 vedrørende "honorar 10 anparter", i alt 125.000 kr. Det fremgår ikke, hvorvidt beløbet er incl. eller excl., moms og det fremgår heller ikke nærmere hvilke ydelser honoraret vedrører.
5. Regning fra G2 ApS af 21. december 1995 for 60.000 planter, i alt 102.000 kr. excl. moms (kasserabat 3.060 kr. ved betaling inden tre dage).
6. Regning fra R1, Irland af 16. januar 1996, faktura nr. 835, vedrørende honorar for udarbejdelse af lejeaftale, forhandling af lejevilkår, undersøgelser i offentlige registre, i alt 1.068,7 IEP excl. moms.
7. Regning af 31. januar 1996 fra R3, Irland vedrørende U3 Ltd. og U2 Ltd. for diverse konsulentydelser i perioden 1. december 1994 - 15. januar 1996, herunder skattespørgsmål, i alt excl. moms 1.753 IEP.
8. Advis fra Sydbank A/S af 13. marts 1996 vedrørende hævning til unavngiven beløbsmodtager med betegnelsen "div. udlæg", i alt 1.342,25 kr. Det fremgår ikke, hvad beløbet nærmere vedrører eller hvorvidt beløbet er incl. eller excl. moms. Der er tillagt et gebyr fra banken på 30 kr.
9. Advis fra Sydbank A/S af 12. marts 1996 vedrørende hævning til unavngiven beløbsmodtager uden nærmere specificering, i alt 552 kr. Med håndskrift er påført teksten "udlæg Scandic-møde".
10. Debetnota fra Sydbank A/S af 1. april 1996 vedrørende overførsel til Km og MM, i alt 30.417 kr. Der er tillagt gebyr med 215,21 kr.
11. Regning af 29. december 1995 fra advokataktieselskabet R4 for juridisk assistance for perioden 27. juni 1995 til 31. december 1995 i forbindelse med etableringen af investeringsprojektet, i alt 115.000 kr. excl. moms.
12. Faktura af 23. maj 1996 fra F1 finance A/S vedrørende udlæg afholdt til konsultativ og skattemæssig assistancen fra statsaut. revisorer R5, i alt 8.000 kr. Det fremgår ikke hvorvidt beløbet er incl. eller excl. moms.
13. Regning af 10. juni 1996 fra G6 vedrørende arrangement den 7. juni 1996, i alt 1.673 kr. incl. moms.

Klagerens repræsentant har under Landsskatterettens behandling af sagen erklæret, at der ikke umiddelbart ønskes afholdt syn og skøn til vurdering af værdien af plantagen og vildthegn på anskaffelsestidspunktet.

Told- og Skattestyrelsen, Ligningsrådet, har i medfør af Skattestyrelseslovens § 19, stk. 1 forhøjet klagerens personlige indkomst for indkomstårene 1995 og 1996 med 20.000 kr. for hvert år vedrørende ændret afskrivningsgrundlag for etablering af juletræsplantage, jf. LL § 8 K, stk. 2 og har samtidig nedsat indkomsten med 1.400 kr. for hvert år, jf. afskrivningsloven § 18, stk. 1, litra a og § 22, stk. 2 vedrørende udgifter henført til afskrivning på vildthegn.

Ligningsrådet har ved forhøjelsen med 20.000 kr., jf. LL § 8 K, stk. 2 nedsat afskrivningsgrundlaget for udgifter til anlæggelse af juletræsplantage fra 1.400.000 kr. til 400.000 kr., hvoraf ændringen vedrørende klageren udgør 1/10.

..."

Af Told- og Skattestyrelsens notat af 11. marts 1998 vedrørende fradrag for udgifter ved anlæg af juletræskulturer fremgår:

"I forbindelse med de sager, der er blevet forelagt Ligningsrådet, vedrørende juletræsprojekter, der er solgt i kommanditistandele, skal man fremkomme med følgende kommentarer vedrørende anlægsomkostninger for en juletræskultur.

Et vellykket anlæg af en juletræskultur forudsætter en vis forbehandling af arealet ved kemisk bekæmpelse og/eller jordbearbejdning. Af afgørende betydning er det også, at der allerede ved anlæg opsættes vildthegn om arealet for at forhindre, at nye skud bides af hjortevildtet og dermed forringer træernes form og symmetri. De nødvendige udgifter, der skal afholdes det første år ved anlæg er således udgifter til forberedende bearbejdning af arealet, planter, arbejdsløn ved plantning samt materiale- og lønomkostninger ved opsætning af vildthegn.

De samlede udgifter til anlæg kan udfra kendskab til markedsforholdene og udgiftsniveauet samt efter et optimistisk skøn ansættes til 50.000 kr/ha. Heraf udgør udgifterne til vildthegn cirka 10.000 kr/ha.

I løbet af kulturens 10-årige omdriftsalder vil der udover anlægsomkostningerne på 50.000 kr/ha løbende skulle afholdes udgifter til vedligeholdelse og pleje af kulturen. Sådanne udgifter omfatter ukrudtsbekæmpelse, skadedyrsbekæmpelse, efterbedring, gødskning, eventuel tilklipning samt diverse."

Der er til brug for landsrettens behandling af B-2470-99 (B) foretaget syn og skøn ved statsautoriseret revisor SF og OK. Af skønserklæringen af 27. april 2004 fremgår:

"...

Spørgsmål 1

Hvilket marked var der ultimo 1996 for salg af færdigt anlagte juletræsplantager svarende til den i sagens bilag beskrevne, ...?

Ved besvarelsen af spørgsmålet bedes det præciseret, hvilken efterspørgsel der ultimo 1996 var på færdige juletræsplantager og i hvilket omfang der fandt køb og salg sted af færdige juletræsplantager, samt om muligt hvilke købergrupper, der erhvervede sådanne Juletræsplantager?

Ad spørgsmål 1

Igennem de sidste ca. 20 år har der fra tid til anden været udbudt projekter vedrørende investering i færdigt anlagte juletræsplantager. Det bærende element i disse juletræsplantager har været det samme som øvrige skattebaserede investeringsprojekter så som skibsanparter og lignende. Investor får en udskydelse af skattebetalingen og samtidig mulighed for at deltage i en investering i en produktion, der udfra opstillede forudsætninger ser ud til at være en rentabel forretning. I første halvdel af 90'erne steg priserne på juletræer hos de danske producenter, og en del producenter tjente gode penge på dyrkning af juletræer.

Samtidig var der efter Sovjetunionens sammenbrud skabt mulighed for en væsentlig forøgelse af frøimporten fra Georgien, hvorfra en meget stor del af de frømængder, der anvendes til fremstilling af planter, kommer. Herigennem var der rigelig tilgang af planter til produktion af juletræer, og dette forhold kan have forøget udbuddet af færdigt anlagte juletræsplantager. Investering i juletræsproduktion havde derfor ultimo 1996 et positivt image hos menigmand, hvorimod branchekendte personer var mere skeptiske, dels på grund af en prognose fra 1996, der forudså en meget kraftig stigning i udbuddet af juletræer med afsætningsvanskeligheder til følge, dels fordi tidligere investeringsprojekter vedrørende juletræer måske ikke var gået helt, som prospektmaterialet havde forudsagt.

Spørgsmål 2

Er markedet for juletræsplantager, som den ... beskrevne, ultimo 1996 et åbent marked med fuld konkurrence?

Hvis dette er tilfældet, bedes det oplyst, hvorledes prisen fastsættes på et produkt i en juletræsplantage, som den ... beskrevne, i et åbent marked. Ved besvarelsen bedes det oplyst, om producentens/udbyderens omkostninger har betydning for prisfastsættelsen i et åbent marked.

Ad Spørgsmål 2

Prisfastsættelsen vedrørende investering i færdigt anlagte juletræsplantager er naturligvis påvirket af de omkostninger, der er i forbindelse med etablering af selve plantagen. Den normale fremgangsmåde ved fastsættelse af prisen på en færdig anlagt juletræsplantage kan skitseres som følger:

• Omkostninger til indkøb af planter, jordbearbejdning, plantningsarbejdets udførelse, etablering af hegn omkring arealet samt eventuel læplantning.
• Omkostninger i forbindelse med fremskaffelse af egnede arealer, herunder f.eks. forhandling af forpagtningsaftaler m.m.
• Udarbejdelse af prospektmateriale, herunder opstilling af forudsætninger, beregninger, revisorerklæringer og eventuel forhåndsgodkendelse hos skattemyndighederne.
• Fortjeneste til udbyder.
  
  
  Det eneste forhold, der eventuelt kunne begrænse markedet for færdigt anlagte juletræsplantager, er landbrugslovgivningens begrænsning vedrørende den personkreds, der må dyrke landbrugsjord i Danmark. Dette forhold kan dog elimineres gennem en såkaldt ankermand i de enkelte projekter. Det er vor opfattelse, at der i 1996 eksisterede et åbent marked, men gennemsigtigheden i markedet var begrænset, således at den fulde konkurrence ikke opnås.

Spørgsmål 3

Hvad er afgørende for, hvor høj en pris udbyder af en juletræsplantage, som den ... beskrevne, kan opnå?

Ad spørgsmål 3

Groft sagt kan spørgsmålet besvares således, at det er udbud og efterspørgsel, da vi jævnfør besvarelsen af spørgsmål 2 betegner markedet som åbent. Bestemmende for, om en potentiel investor vil investere i juletræsproduktion eller i noget andet, må derfor bero på forhold som afkastmulighed, vurdering af sikkerhed og troværdighed i prospektmateriale, investors tidshorisont i relation til sine personlige indkomst- og formueforhold og lignende forhold.

Markedet for færdiganlagte juletræsplantager henvender sig til investorer uden forudgående kendskab til og faglig indsigt i juletræsproduktion. Den typiske investor er uden betydelig formue, således at udbyders finansieringsform bliver afgørende for, hvilke investorer, der kan deltage i projektet. Den meget store forskel på udbyders og investors indsigt er betegnende for markedet, og det må påregnes, at investorerne ikke i samme grad som juletræsdyrkerne vil være kritiske overfor risici i projektet.

Det er naturligvis forbundet med en vis usikkerhed, når vi skal skønne, om de forhold der er afgørende for hvor høj pris, der kan opnås. Det er vort skøn, at et lavt likviditetskrav til investor, den løbende skattefordel og løftet om et højt afkast er de afgørende faktorer ved prisfastsættelsen af en juletræsplantage ...

Spørgsmål 4.1

Hvad var den kontante markedspris inkl. avance ultimo 1996 for en færdigt anlagt juletræsplantage svarende til den ... beskrevne?

Ved besvarelsen af spørgsmålet ønskes det præciseret, hvor stor en del af markedsprisen, der kan henføres til de i den færdigt anlagte juletræsplantage indeholdte ydelser, herunder forbehandling, beplantning, levering og opsætning af læhegn/vildthegn, genplantning og vedligeholdelse.

Ad spørgsmål 4.1

Den kontante markedspris må være den pris, prospektmaterialet viser, idet projektet jo er solgt til en række investorer, der således har været villige til at betale den i prospektet opgivne pris. Imidlertid vil vi besvare spørgsmålet med følgende fortolkning.

Spørgsmålet fortolkes på den måde, at skønsmændene bedes udregne, hvad det med anvendelse af normale branchenormer ville koste at etablere en juletræsplantage som den i sagen omhandlede. Herunder hvad de skønnede omkostninger til planlægning, ledelse, udarbejdelse af prospekt m.m. ville være.

Branchen anvender i vid udstrækning såkaldte omsætningsbalancer ved planlægning af juletræsproduktion. I bilag 1 er vist en sådan, der skal opfattes som en rimelig forsigtig gennemsnitlig forventning til omkostninger og udbytte ved investering i 1 ha juletræsplantage i 1996-97.

Går vi ud fra dette datagrundlag, samt skøn over de øvrige omkostninger som nævnt under besvarelsen af spørgsmål 3, fås følgende etableringsomkostninger:

Etablering	12 ha á	30.371 kr.		364.452 kr.
Efterbedring	12 ha á	1.922 kr.		23.064 kr.
Planlægning og ledelse - skøn	12 ha á	6.000 kr.		72.000 kr.
Udarbejdelse af prospektmateriale, div. erklæringer m.m.-skøn				60.000 kr.
Fortjeneste til udbyder - skøn				120.000 kr.
Kontant pris for 12 ha etableret juletræsplantage				639.516 kr.
Afrundet kontantpris				640.000 kr.

Spørgsmål 4.2

...

Spørgsmål 5.1

Hvad var den finansierede markedspris inkl. avance ultimo 1996 for en færdigt anlagt juletræsplantage svarende til den ... beskrevne?

Ved besvarelsen af spørgsmålet ønskes det præciseret, hvor stor en del af den finansierede markedspris inkl. avance, der kan henføres til de i den færdigt anlagte juletræsplantage indeholdte ydelser, herunder forbehandling, beplantning, levering og opsætning af læhegn/vildthegn, genplantning og vedligeholdelse.

Som finansieret markedspris anses i denne henseende en aftale, hvorefter købesummen berigtiges som angivet ... ved kontant udbetaling på 15% af købesummen, kontant betaling af 58% af købesummen ved aflevering, dog senest i løbet af 1997 og udstedelse af gældsbrev for 27% af købesummen på vilkår svarende til de ... angivne.

Ad spørgsmål 5.1

Ved besvarelsen af spørgsmål 4 har vi skønnet en kontant markedspris på kr. 640.000 for en færdiganlagt juletræsplantage som den ... beskrevne.

Den finansierede markedspris fremkommer således

		Markedsværdi
	Kontant	Finansieret
Udbetaling, 15%	96.000	96.000
Kontant ved aflevering,	371.200	371.200
Gældsbrev, 27%	172.800	354.600
I alt	640.000	821.800

Der er i finansieringsprisen ikke beregnet renter af en eventuel senere betaling af afleveringsbeløbet på de 58%.

Værdien af gældsbrevet er skønnet. Der fandtes og findes ikke et organiseret marked for gældsbreve med vilkår som i bilag ... En tvangsinddrivelse besværliggøres af, at der er flere debitorer på gældsbrevet, at der er personlig, men ikke solidarisk hæftelse, og at der er risiko for at dele af beløbet ikke kan inddrives som følge af flere debitorers fallit.

Selv om der ikke er et organiseret omsætningsmarked for tilsvarende gældsbreve, har det alligevel en handelsværdi. Vi skønner en kurs af gældsbrevet på mellem kurs 45 og 55. Ved kurs 45 er den effektive rente knap 23%, og ved kurs 55 er den godt 19%.

Vi er ikke bekendt med, til hvilken kurs gældsbrevene indgår ved opgørelsen af HH2 ApS's skattepligtige fortjeneste ved anlæg og salg af juletræsplantagen. Vi er dog bekendt med, at visse udbydere har anvendt kurs 30 på gældsbrevene ved opgørelse af den skattepligtige fortjeneste ved anlæg og salg af juletræsplantager.

Den kurs, der anvendes ved avanceopgørelsen er ikke nødvendigvis repræsentativ for handelsværdien. Vilkårene for gældsbrevene er ikke almindeligt udbredte og reducerer derved handelsværdien af gældsbrevet. Da gældsbrevet imidlertid indeholder 9 kommanditisters personlige forholdsmæssige hæftelse, og da beløbene set over en længere årrække synes at være overkommelige for den enkelte debitor, anser vi kurs 50 som værende et rimeligt og forsvarligt udtryk for handelsværdien af gældsbrevet.

Spørgsmål 5.2

...

Spørgsmål 6

Har bruttoavancen betydning ved fastsættelse af prisen på et produkt, som den ... beskrevne juletræsplantage?

Ad spørgsmål 6

Efter vor opfattelse har bruttoavancen betydning for udbyder ved fastsættelse af prisen på et produkt som den ... beskrevne juletræsplantage, idet udbyder kun vil udbyde projektet, hvis der er en for ham tilstrækkelig bruttoavance.

Når denne nedre grænse kan nås, bliver bruttoavancen uden betydning, idet investors krav til projektet er styret af minimum likviditetskrav, skattebesparelser og afkast.

Spørgsmål 7

Hvilken bruttoavance var ultimo 1996 almindelig ved finansieret salg til markedspris af færdige juletræsplantager som den ... beskrevne?

Besvarelsen bedes inkludere bruttoavance ved selve anlægsentreprisen samt ved den løbende vedligeholdelse.

Ved besvarelsen af spørgsmålet bedes en finansiering som beskrevet i spørgsmål 5, stk. 3 lagt til grund.

Såfremt skønsmanden ved besvarelse af spørgsmål 1 finder, at der ultimo 1996 fandtes flere markeder, ønskes det ved besvarelsen af spørgsmål 7 præciseret, hvad bruttoavancen udgjorde i relation til det enkelte marked/den enkelte aftagergruppe.

Ad spørgsmål 7

Vi har ikke oplysninger, der muliggør en besvarelse af dette spørgsmål.

En typisk bruttoavance ved anlæg og drift af en juletræsplantage vil ligge mellem 15% og 30%.

Dette baserer sig på kontante transaktioner. Der er imidlertid ikke forskel på bruttoavancen ved kontant salg og et finansieret salg, idet kursnedskrivningen på gældsbrevet skal fratrækkes den nominelle salgsværdi ved opgørelse af bruttoavancen.

Spørgsmål 8

Adskiller HH2 ApS' bruttoavance ved anlægsentreprisen inklusive løbende vedligeholdelse beskrevet i bilag ... sig fra bruttoavancen ved finansieret salg til markedspris af færdige juletræsplantager inklusive løbende vedligeholdelse, som den ... beskrevne ultimo 1996, således som bruttoavancen fastlægges ved besvarelsen af spørgsmål 7?

Såfremt skønsmanden ved besvarelse af spørgsmål 1 finder, at der ultimo 1996 fandtes flere markeder, ønskes det ved besvarelsen af spørgsmål 8 præciseret, om HH2 ApS' bruttoavance ved anlægsentreprisen adskiller sig fra bruttoavancen ved finansieret salg til markedspris i relation til det enkelte marked/den enkelte aftagergruppe.

Såfremt bruttoavancen varierer betydeligt, skyldes dette så forskellige omkostningsstrukturer eller forskellige salgspriser?

Spørgsmål 9

Hvilken avance opnår HH2 ApS ved finansieringen af anlægsentreprisen i den ... forudsatte løbetid?

Spørgsmål 10.1

Er denne avance større eller mindre end avancen for udbydere ultimo 1996 af tilsvarende delvist finansierede salg af færdigt anlagte juletræsplantager?

Spørgsmål 10.2

Såfremt skønsmanden ved besvarelsen af spørgsmål 1 finder, at der ultimo 1996 fandtes flere markeder, ønskes det ved besvarelsen af spørgsmål 10 præciseret, om avancen er større eller mindre i relation til det enkelte marked/de enkelte aftagergrupper.

Spørgsmål 11

Hvor stor en del af den samlede entreprisesum inkl. avance ... kan henføres til forbehandling, beplantning, levering og opsætning af læhegn/vildthegn, genplantning og vedligeholdelse?

Ad spørgsmål 8, 9, 10 og 11

Spørgsmålene kan ikke besvares, da det forudsætter adgang til og viden om HH2 ApS' omkostningsstruktur og bruttoavance, hvilket vi ikke har.

Såfremt HH2 ApS' omkostningsforhold svarer til vor besvarelse af spørgsmål 4.1, kan der laves følgende opstilling:

Salgspris ifølge prospektet		1.320.000
- nedskrivning af gældsbrev til handelsværdi,
50% af kr. 360.000		180.000
Kontant salgsværdi		1.140.000
Omkostninger i alt, jf. 4.1	640.000
- fortjeneste	-120.000
- planlægning og ledelse, der betragtes som      kapacitetsomkostninger	-72.000	448.000
Bruttoavance		692.000
Bruttoavancen i %		60,7

Den således beregnede bruttoavance overstiger væsentligt den typiske bruttoavance, jf. besvarelsen af spørgsmål 7.

HH2 ApS finansierer i ovenstående opgørelse kr. 180.000, som indgår i værdien af gældsbrevene. Vi kender ikke HH2 ApS' finansieringsforhold og dermed eventuelle finansieringsudgifter. Såfremt HH2 ApS beholder gældsbrevene, og de betales som forventet, vil selskabet opnå 20,9% i afkast før skat. Ved opgørelse af avancen skal selskabets finansieringesomkostning/alternativ fragå. Finansieringsforløbet og tilbagebetalingen vil se således ud:

Finansiering i 1996		180.000
Tilbagebetalinger
1. rate 01.06.2002	147.263
2. rate 01.06.2003	161.656
3. rate 01.06.2004	176.212
4. rate 01 06 2005	193.887	679.018
Indtægter før egen finansieringsomkostning		499.018

Spørgsmål 12

Kan skønsmanden konstatere, i hvilket omfang juletræsplantagen er anlagt i overensstemmelse med det ... aftalte, herunder i relation til forbehandling, beplantning, levering og opsætning af læhegn/vildthegn, genplantning og vedligeholdelse?

Såfremt der måtte være afvigelser mellem det aftalte ... og den faktiske beplantning m.v., ønskes det oplyst, i hvilket omfang der faktisk er sket levering og opsætning af læhegn-/vildthegn.

Endvidere ønskes det oplyst, hvilken betydning eventuelle afvigelser har for besvarelsen af spørgsmål 1-11.

Ad spørgsmål 12

Under besigtigelsen af arealerne er der foretaget et skøn over selve anlægget af plantagen, ligesom der er foretaget en stikprøvevis optælling af plantetallet. Det er herved fundet, at der er god overensstemmelse mellem de ... anførte arbejder og det faktisk konstaterede. En stikprøvevis optælling af plantetallet viser ligeledes god overensstemmelse. Der er således fundet et plantetal på ca. 72.000 stk., hvilket passer meget godt med branchens normale normer for tilplantning af 12 ha. Begge de to arealer er hegnet, og kvaliteten af dette anlægsarbejde må betegnes som gennemsnitlig for branchen. Der er ikke anlagt læhegn. Dette skønnes dog heller ikke strengt nødvendigt, da begge arealer har rimelige læforhold.

Spørgsmål 13

På grundlag af det ... fremlagte materiale (Juletræsprojekt udbudt af G7s A/S vedrørende G8-plantagen i Østeuropa) bedes skønsmændene foretage en sammenligning mellem G8-projektet og det af nærværende sag omhandlede projekt og på den baggrund oplyse, hvorvidt den pris investorerne betalte i nærværende projekt er højere eller lavere end den pris investorerne betalte i G8-projektet.

Ved denne sammenligning bedes det bl.a. belyst, hvorvidt henholdsvis anlægsudgifterne, vedligeholdelsesudgifterne samt de samlede udgifter under et er højere eller lavere i nærværende projekt end i G8-projektet. Endvidere bedes det belyst, hvor meget højere henholdsvis lavere prisen i nærværende projekt er i forhold til G8-projektet. Endelig bedes det belyst i hvilket omfang eventuelle forskelle i projekterne påvirker prisen og i givet fald med hvor meget.

Ad spørgsmål 13

Der er naturligvis visse forskelle i opbygningen af de to fremstillinger af investeringsprojekterne.

Det er der for forsøgt at opstille så ensartede sammenligninger som muligt. Fra prospekterne er der uddraget omkostninger til anlæg, løbende pleje og vedligeholdelse samt omkostninger til administration.

Da der opereres med forskellige arealstørrelser, er der omregnet til priser/ha. En sammenstilling ser således ud:

	G7 - G8 kr./ha	K/S H1 kr./ha.
Forberedelse af areal	100
Planter 6750 stk/ha	54.000	(6.000 stk./ha)
Plantning	6.750
Efterbedring - 10 %	6.075	(efterbedrings % ikke oplyst)
Læhegn	6.000	(ikke oplyst 9)
Vildthegn	8.000
Anlægsudgifter i alt	81.825	110.000
Vedligeholdelse og kultur	-7.100	4.200
Pleje pr. år
Jordleje pr. år.	2.000	4.500
Løbende pleje og jordleje i alt pr. år.	9.100	8.700
Administration pr. år og ha.	900	2.500

Som det fremgår af tabellen er der stor forskel på anlægsudgifterne. Selv med en plantepris på 8 kr./stk. hvilket er næsten 3 x salgsprisen i 1996-1997 fra danske planteskoler - er G7/G8 projektet billigere. De løbende plejeudgifter er næsten ens, men dette dækker dog over store forskelle i de enkelte elementer, som indgår i det samlede årlige beløb. Administrationsomkostningerne er ligeledes forskellige. Set ud fra de nøgne tal vil en "alt andet lige" vurdering, derfor falde ud til G7/G8s fordel.

Udover tabellens tal er det værd at bemærke, at yderligere to forhold spiller ind. G7 har i et tillæg givet en garanti til investorerne vedrørende de skattemæssige afskrivninger. Herudover har G7 givet en garanti for høst af 90% af træerne til en pris på 40,kr./træ. Vedrørende KS H1 har HH2 givet investorerne en option på salg af plantagen efter 6 års vækst. Prisen på plantagen fastsættes af to uvildige 3. mænd.

G7s garanti på køb af 90 % høstede træer til en pris på 40,- kr./træ er fordelagtig for investorerne, idet der i prospektet er anført, at høstomkostninger kun udgør 10 kr./træ. Den økonomiske vurdering af optionen i KS H1 vil afhænge af plantagens udvikling og prisudviklingen på juletræer.

I dag er det kendt, at priserne på juletræer er faldet meget siden 1998, og set i dette lys vil en umiddelbar vurdering af disse specielle forhold også falde ud til G7/G8s fordel.

..."

Af bilag i til skønserklæringen, Standardmodel NGR-juletræer, mark, fremgår, at prisen for anlæggelse af hegn eksklusiv moms udgør 8.716 kr. pr. ha.

Der er mellem parterne enighed om, at det angivne beløb på 354.600 kr. i skemaet over markedsværdi i besvarelsen af spørgsmål 5.1 rettelig skal være 345.600 kr., hvorefter den finansierede markedspris udgør i alt 812.800 kr.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af B og A samt af skønsmændene, statsautoriseret revisor SF og OK.

B har blandt andet forklaret, at han er uddannet elektriker. I dag er han 36 år og under uddannelse som maskintekniker. Han fik kendskab til projektet via en kammerat, som havde aftalt et møde med en sælger. Han deltog i mødet, hvor kammeraten skrev under. Selv ønskede han ikke umiddelbart at underskrive. Han ville gennem et familiemedlem, som var advokat, høre dennes vurdering. Advokaten sagde, at der var en vis risiko ved at deltage i et projekt om juletræer. Han valgte at skrive under alligevel, fordi der var udsigt til en pæn gevinst til sidst - større end han kunne få i en bank. Niveauet for gevinsten lå mellem ca. 350.000 kr. i værste fald og ca. 450.000 kr. i bedste fald ved tegning af 10 anparter - alt ifølge projektet. Projektet gik hurtigt skævt og endte med at gå konkurs, blandt andet fordi 2 af kommanditisterne aldrig betalte deres del. Senere har han selv nægtet at betale yderligere og han er involveret i en retssag om betaling vedrørende 2 gældsbreve. Han ejer intet i dag som følge af tabet på projektet. Han havde intet kendskab til drift af plantager, herunder juletræsplantager.

A har forklaret blandt andet, at han er uddannet som reservedelsekspedient og er nu under uddannelse som key account. Han er i dag 37 år. Han deltog i en messe, hvor der stod en repræsentant fra R2 Rådgivning, der spurgte, om han var interesseret i opsparing. Han gav pågældende sit navn og sin adresse. Den pågældende opsøgte ham senere medbringende et projekt vedrørende investering i juletræer. Projektet så godt og lovende ud som langsigtet investering. Kort tid efter modtog han nogle formularer fra R2 Rådgivning vedrørende projektet, som han herefter underskrev og returnerede. Han opsøgte ingen rådgivning inden han skrev under, idet han tænkte, at et projekt med juletræer ikke kunne gå helt galt. Han har indbetalt hele sin hæftelse samt en andel af en anpart, som kommanditselskabet havde overtaget fra en af de øvrige kommanditister. Da selskabet begyndte at gå dårligt, forsøgte han sammen med andre kommanditister at redde dette fra konkurs. Forsøget mislykkedes.

Skønsmændene, statsautoriseret revisor SF og OK har begge vedstået deres skønserklæring. De har supplerende forklaret blandt andet, at det er deres erfaring, at det primært er skattefordelen, der er afgørende for, om investor ønsker at deltage i et projekt. Udsigten til en eventuel senere fortjeneste ligger som regel så langt ude i fremtiden, at det ikke er afgørende for investors beslutning om at deltage. Skønserklæringen udtaler sig kun om udgifter til etablering af juletræs-plantagen og ikke om udgifter til den løbende drift eller administration efter etableringen. Udgiftsposten planlægning og ledelse i skønserklæringens skema over etableringsomkostninger dækker udgifter fra selve idégrundlaget, indtil man opnår det ønskede jordareal til juletræsprojektet. Der er tale om en kapacitetsomkostning, der kan henføres til det enkelte projekt, men omkostningen er ikke nødvendigvis påvirket af arealets størrelse. Priserne på juletræer er faldet kraftigt i perioden fra 1998-2004.

Procedurer

B har til støtte for sine principale påstande gjort gældende, at skattemyndighedernes omkvalificering af entreprisesummen i aftalen mellem HH2 ApS og K/S H1 er uhjemlet, og at den aftalte entreprisesum derfor skal lægges til grund ved fastsættelsen af afskrivningsgrundlaget efter ligningslovens § 8 K, stk. 2. Efter forarbejderne til denne bestemmelse kan alle omkostninger ved anskaffelsen indgå i afskrivningsgrundlaget. Entreprisesummen udgjorde 1.320.000 kr., hvoraf en del skal henregnes til anlæg af vildthegn, der skal afskrives efter afskrivningslovens § 22, stk. 2. Dette beløb kan efter oplysningerne om HH2 ApS' anlægsudgifter fastsættes til 80.000 kr. Afskrivningsgrundlaget efter ligningslovens § 8 K, stk. 2, udgør herefter 1.240.000 kr. Dette beløb kan efter ligningslovens § 8 K, stk. 2, afskrives med 20% årligt, svarende til 248.000 kr., hvoraf B' andel udgør 10/91, svarende til en årlig afskrivning på 27.253 kr.

Entreprisesummen i anlægsentreprisekontrakten udgør markedsprisen, idet det er en pris aftalt mellem parter med modsatrettede interesser, jf. skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 4.1, hvor det anføres, at "Den kontante markedspris må være den pris, prospektmaterialet viser, idet projektet jo er solgt til en række investorer, der således har været villige til at betale den i prospektet opgivne pris.". Den efterfølgende i skønserklæringen foretagne opgørelse af "markedsprisen" er udtryk for, hvad det sædvanligvis ville eller kunne koste for en professionel at etablere en juletræsplantage - og ikke den pris, der kan opnås ved salg til købere, der på grund af mindre forretningsmæssig indsigt på det relevante område kan formås til at betale en højere pris. K/S H1 og dermed kommanditisterne hæfter fuldt ud for entreprisesummen og bærer dermed risikoen ved en høj købesum. Endvidere bar kommanditisterne også i øvrigt alle risici ved projektet, hvilke risici er blevet aktualiseret. Herunder bar kommanditisterne fuldt ud risikoen for faldende juletræspriser og andre kommanditisters manglende betalingsdygtighed, hvilket som følge af den solidariske hæftelse har ført til øgede krav mod betalingsdygtige kommanditister. De havde derfor en entydig interesse i, at købesummen var så lav som mulig. Det skal ikke komme kommanditisterne til skade i skattemæssig henseende, at de tilsyneladende har betalt en forholdsvis høj pris for entreprisen, når prisen var aftalt mellem uafhængige parter, og kommanditisterne i god tro antog denne pris for at udgøre markedsprisen for juletræsplantagen.

Det er ubestridt, at fortjeneste til entreprenøren eller udbyderen kan henregnes til afskrivningsgrundlaget. Differencen mellem HH2 ApS' faktiske omkostninger på ca. 242.650 kr. og entreprisesummen på 1.320.000 kr. udgør i det hele fortjeneste til HH2 ApS. Skattemyndighederne bærer bevisbyrden for, at det er sædvanligt i forbindelse med en investering af denne karakter at betale 720.000 kr., svarende til differencen mellem den aftalte entreprisesum og det af skattemyndighederne opgjorte samlede afskrivningsgundlag på 600.000 kr. i ikke fradragsberettigede etableringsudgifter, hvilken bevisbyrde ikke er løftet.

Under alle omstændigheder må det være en betingelse for at foretage omkvalificering af entreprisesummen, at denne og dens fordeling væsentligt afviger fra markedsvilkårene. Selv om retten skulle finde, at entreprisesummen indeholder et beløb på 60.000 kr., der udgør betaling til prospektmateriale, diverse erklæringer mv. i form af ikke fradragsberettigede etableringsudgifter, er der tale om et beløb, der i forhold til entreprisesummen er uvæsentligt, hvorfor der ikke er grundlag for at foretage omkvalificering af entreprisesummen.

B har til støtte for de subsidiære påstande gjort gældende, at hvis landsretten finder, at der er grundlag for helt eller delvis at omkvalificere den aftalte entreprisesum, er den skønsmæssige ansættelse af afskrivningsgrundlaget foretaget på et mangelfuldt og forkert grundlag. Landsretten må derfor enten foretage et selvstændigt skøn eller hjemvise sagen til fornyet behandling ved skattemyndighederne med henblik på en fornyet ansættelse efter retningslinier fastsat af retten.

Skattemyndighedernes skøn er således udelukkende udøvet med udgangspunkt i, hvad der kan anses som en sædvanlig udgift til etablering af en plantage med tilhørende vildthegn. Skattemyndighederne har på baggrund af dette skøn henført differencen op til den aftalte entreprisesum til "udgifter, der må anses at vedrøre den overordnede strukturering og tilrettelæggelse af den finansielle organisering af investeringsarrangementet" og i det hele kvalificeret denne difference som ikke afskrivningsberettigede etableringsudgifter. Skønnet burde derimod tage udgangspunkt i, hvad der efter markedsforholdene ville være sædvanlige og rimelige ikke afskrivningsberettigede etableringsudgifter i forbindelse med et investeringsprojekt som det af sagen omfattede. Det fremgår af skønserklæringen, at sådanne omkostninger sædvanligvis ville udgøre kr. 60.000. Dette viser i sig selv, at det udøvede skøn har ført til et åbenbart urimeligt resultat, og at grundlaget for skønsudøvelsen er grundlægende fejlagtigt.

Endvidere er der ikke taget højde for, at alle indgåede aftaler vedrørende investeringsprojektet bør ses i sammenhæng. HH2 ApS og K/S H1 indgik udover entreprisekontrakten også administrations- og vedligeholdelsesaftalen af 22. april 1996, og det fremgår af skønserklæringen, at vedligeholdelsesudgifterne var væsentligt lavere end i det sammenlignelige "G8-projekt". Der er derfor ikke har taget højde for, at en del af "overprisen" eventuelt rettelig burde omkvalificeres til forudbetalte driftsomkostninger, der var fradragsberettigede i betalingsåret eller eventuelt efter en periodisering i investeringsprojektets levetid. Det bemærkes i den forbindelse, at skattemyndighederne ikke efter det oplyste har undersøgt, hvad der er sædvanlige markedsvilkår for betaling for vedligeholdelse.

Grundlaget for skattemyndighedernes skønsmæssige værdiansættelse er ikke oplyst og begrundet nærmere. Notatet af 11. marts 1998 er i det hele udokumenteret, og grundlaget for det deri anførte om anlægsudgifter er uoplyst. Skattemyndighederne har endvidere ikke har taget højde for finansieringsmodellen med udstedelse af gældsbreve på de anførte vilkår, idet notatet må forstås således, at der alene er anvendt kontantpriser. Den finansierede markedspris for en tilsvarende juletræsplantage udgør ifølge skønserklæringen 812.800 kr., hvilket beløb overstiger ligningsmyndighedernes skøn over markedsprisen for en tilsvarende juletræsplantage med mere end 35%.

Hertil kommer, at skattemyndighederne ifølge skønserklæringen tidligere har godkendt anlægsudgifter på 81.825 kr. pr. ha. som udtryk for markedsprisen, hvilket er væsentligt højere end det beløb på 50.000 kr. pr. ha., som skattemyndighederne skønsmæssigt er nået frem til i denne sag.

Skatteministeriet har herefter ikke løftet sin bevisbyrde for, at det udøvede skøn er foretaget på et korrekt grundlag, og da Landsskatterettens afgørelse som følge af ovennævnte forhold lider af en retlig mangel, skal skatteansættelsen ændres.

Landsretten skal derfor foretage et skøn på baggrund af skønserklæringen og på det grundlag omkvalificere et beløb på 60.000 kr. til ikke fradragsberettigede etableringsudgifter, og forholdsmæssigt fordele den øvrige del af entreprisesummen på henholdsvis vildthegnet og udgifter til etablering af juletræsplantagen. Såfremt landsretten ikke finder grundlag for alene at omkvalificere et beløb på 60.000 kr. til ikke afskrivningsberettigede etableringsudgifter skal omkvalificering af "overprisen" fordeles forholdsmæssigt mellem henholdsvis udgifter til etablering af vildthegnet og udgifter til etablering af juletræsplantagen.

Hvis Landsretten ikke finder grundlag for at foretage en omkvalificering som anført, skal sagen hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Skatteministeriet har til støtte for den principale påstand om frifindelse over for B gjort gældende, at skattemyndighederne ikke er forpligtede til at respektere K/S H1's anskaffelsessum ifølge anlægsentreprisekontrakten, hvis anskaffelsessummen ikke er fremkommet efter normale branchenormer og ikke svarer til sædvanlig markedspris. Dette er ikke tilfældet, da anskaffelsessummen alene eller i hvert fald i helt overvejende grad er fastsat på grundlag af skattemæssige hensyn. Hele arrangementet med K/S H1 var for kommanditisterne en "pakke", som HH2 ApS leverede. Fastsættelsen af entreprisesummen beroede derfor ikke på en fri forhandling mellem HH2 ApS og kommanditisterne og er ikke udtryk for den sædvanlige markedspris. Arrangementet med K/S H1 var sat sådan sammen, at kommanditisterne gennem skattereglerne samlet opnåde en overskydende likviditet. Dette indebærer, at kommanditisterne ikke har forholdt sig almindeligt forretningsmæssigt til prisfastsættelsen for beplantningen ifølge anlægsentreprisekontrakten. Dette bekræftes da også af skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 3, 2. afsnit, og værdiansættelserne efter skønserklæringen.

Endvidere kan de indirekte udgifter, som skønsmændene har udskilt som medgået til planlægning og ledelse skøn" med 72.000 kr. og til "udarbejdelse af prospektmateriale, diverse erklæringer m.m. - skøn" med 60.000 kr. ikke indgå i afskrivningsgrundlaget efter ligningslovens § 8 K, stk. 2. Efter denne bestemmelses ordlyd er det alene "udgifter til plantning af træer", der kan fradrages. Udgifterne til planlægning og ledelse kan efter en naturlig forståelse henføres til, at der er tale om et skatteinvesteringsprojekt, der skal sælges til kommanditisterne, eller i hvert fald til udgifter, der ikke umiddelbart medgår til "plantning af træer". Hertil kommer, at K/S H1 i forvejen skulle betale for administration, jf. administrations- og vedligeholdelsesaftalen. Denne administration må antages også at være indeholdt i skønsmændenes skøn på 72.000 kr. Udgifterne til udarbejdelse af prospektmateriale, diverse erklæringer m.m. må efter en naturlig forståelse i endnu højere grad karakteriseres som indirekte udgifter, der ikke er medgået til "plantning af træer", men til dækning af skatteprojektet som sådan. Derimod kan udgifterne opgjort i skønsrapporten til etablering, 364.452 kr., efterbedring, 23.064 kr., og fortjeneste til udbyder, 120.000 kr., i alt 507.516 kr., umiddelbart henføres til ligningslovens § 8 K, stk. 2. Dog bør den del af etableringsudgifterne på 364.452 kr., der kan henføres til vildthegn, udgå til særskilt afskrivning efter afskrivningsloven. Tilsvarende gælder den del af den skønnede fortjeneste, der kan henføres til vildthegnet. Inklusiv avance til udbyderne svarer den anskaffelsessum, som skønsmændene har fastsat, når bortses fra beløbet på 132.000 kr., jf. ovenfor, nogenlunde til Told- og Skattestyrelsens vurdering på ca. 50.000 kr. pr. ha inklusiv ca. 10.000 kr. pr. ha til vildthegn.

K/S H1's anskaffelsessum ifølge anlægsentreprisekontrakten svarer heller ikke i øvrigt til markedsprisen. Som det fremgår af Landsskatterettens kendelse overstiger K/S H1's anskaffelsessum væsentligt etableringsomkostningerne på 242.650 kr. Skønserklæringen støtter dette, jf. herved besvarelsen af spørgsmål 8-11, hvor skønsmændene beregner, at HH2 ApS' bruttoavance væsentligt overstiger den typiske bruttoavance. Skattemyndighederne har udskilt 120.000 kr. til vildthegnet. Efter bilaget til skønserklæringen udgør handelsprisen for vildthegnet 8.716 kr. pr. ha svarende til 104.592 kr. for 12 ha. En del af fortjenesten på 120.000 kr., jf. besvarelsen af spørgsmål 4, bør rettelig udskilles til vildthegnet. Der kan herefter ikke rejses berettiget kritik, for så vidt angår skattemyndighedernes værdiansættelse af vildthegnet. Handelsprisen for etablering af selve juletræsplantagen, der skal afskrives efter ligningslovens § 8 K, stk. 2, kan herefter med henvisning til skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 4.1 og til, at udgifterne til planlægning og udarbejdelse af prospektmateriale m.v., i alt 132.000 kr., ikke kan indgå i afskrivningsgrundlaget på kontantbasis sættes til ca. 380.000 kr. Skattemyndighederne har ansat en værdi på 480.000 kr. Heller ikke på dette punkt kan der således rejses berettiget kritik af skattemyndighedernes skøn.

Selv om de nævnte sammenligninger er sket på kontantbasis, og selv om det ikke bestrides, at der ikke er hjemmel til at omregne anskaffelsessummen til kontantværdi, er der er ikke grundlag for at anvende den finansierede værdi på 812.800 kr., som fremgår af skønsrapporten, eller andre finansierede værdier, som afskrivningsgrundlag. K/S H1 har ikke finansieret købet, som i skønsmændenes eksempel, men ved kontantbetaling af 960.000 kr. med tillæg af kursværdien af gældsbrevet på nominelt 360.000 kr., hvilket væsentligt overstiger den regulerede kontantværdi på ca. 508.000 kr. Selv om der måtte være grundlag for at lade et gældsbrev indgå ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget, ville dette derfor ikke føre til, at der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes samlede værdiansættelse på 600.000 kr. Med skønsmændenes værdiansættelser eksklusiv de indirekte udgifter til planlægning m.v., i alt 132.000 kr., der ikke kan indgå i afskrivningsgrundlaget efter ligningslovens § 8 K, stk. 2, og med skønsmændenes værdiansættelse af pantebrevet til kurs 50, ville den finansierede pris udgøre ca. 645.000 kr., hvilket ikke afviger væsentligt fra skattemyndighedernes værdiansættelse på 600.000 kr. Hertil kommer, at der ikke var noget almindeligt marked for omsætning af gældsbrevet, og i overensstemmelse med praksis er skattemyndighederne derfor under alle omstændigheder ikke bundet af skønsmændenes kursfastsættelse på 50. Herved må navnlig henses til, at kreditor, HH2 ApS, som udbyder og ejer af komplementarselskabet, HH4 ApS, havde indgående kendskab til og afgørende indflydelse på de vilkår, der var gældende for den "pakke", som K/S H1 erhvervede, herunder med hensyn til størrelsen af den kontante udbetaling, afviklingen af resttilgodehavendet og sikkerheden herfor, ligesom pantebrevet heller ikke var bestemt til overdragelse.

Skatteministeriet har bestridt, at en del af anskaffelsessummen kan anses for forudbetalte administrationsudgifter, idet de indirekte udgifter, som udbyderen har indregnet i kommanditselskabets anskaffelsessum, tværtimod må anses som ikke-fradragsberettigede etableringsudgifter afholdt i forbindelse med etableringen af juletræsplantagen. I øvrigt ville forudbetalte driftsomkostninger skulle periodiseres.

B har således ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse som foretaget på et urigtigt grundlag eller som åbenbar urimelig, eller i øvrigt på andet grundlag godtgjort, at han er berettiget til et fradrag.

Det forhold, at kommanditselskabet er gået konkurs, og at det således har været forbundet med en økonomisk risiko at deltage i projektet, kan ikke føre til, at der i øvrigt skulle være grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, idet afgørelsen heraf må bero på en vurdering af det grundlag, hvorpå projektet oprindeligt blev etableret.

Skatteministeriet har til støtte for den subsidiære påstand om hjemvisning gjort gældende, at hvis landsretten måtte finde grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, tilkommer det efter fast praksis skattemyndighederne at foretage en ny ansættelse efter de retningslinier, som landsretten måtte fastsætte.

A har til støtte for sine påstande henvist til det, der er gjort gældende af B med de beløbsmæssige korrektioner, som følger af forskellene i anskaffelsespriser m.v. vedrørende de to projekter, idet det dog gøres gældende, at udgifterne til etableringen af vildthegnet må ansættes til 80.000 kr., ligesom udgifterne til prospektmateriale i overensstemmelse med skønserklæringen må ansættes til 60.000 kr.

Skatteministeriet har til støtte for påstandene over for A i det væsentlige henvist til det, der er gjort gældende over for B, men med den væsentlige forskel, at der ikke i As sag er indhentet en syns- og skønserklæring. Hvis imidlertid principperne i skønserklæringen fra B' sag lægges til grund vil den korrigerede anskaffelsessum, når bortses fra udgifter til planlægning, udarbejdelse af prospektmateriale m.v., som ikke kan indgå i afskrivningsgrundlaget efter ligningslovens § 8 K, stk. 2, kunne opgøres til ca. 425.000 kr., hvoraf en del skal henregnes til etablering af vildthegn. Dette skal sammenholdes med, at skattemyndighederne har anerkendt en samlet anskaffelsessum på 500.000 kr., og at U2 Ltd. ifølge oplysningerne i Landsskatterettens kendelse kun har anvendt ca. 201.000 kr. til "plantning af træer", hvilket beløb er sammensat af beløbene i henhold til fakturaerne af 18. december, 21. december og 27. december 1995. Der er endvidere ikke grundlag for at anvende et nominelt afskrivningsgrundlag. Købesummen var i anlægsentreprisekontrakten fastsat til 1,4 mio. kr., hvoraf 365.000 kr. var forudsat berigtiget kontant. Dette skete imidlertid ikke, og hele købesummen blev berigtiget ved udstedelse af pantebreve. Dette må sammenlignet med B' sag anses for højst usædvanligt.

Landsrettens begrundelse og resultat

B

Efter ordlyden af ligningslovens § 8 K, stk. 2, sammenholdt med forarbejderne hertil tiltræder landsretten, at alene udgifter, der har en vis nærmere tilknytning til den fysiske plantning af skov, kan fradrages efter bestemmelsen. Øvrige beløb, som kommanditisterne har betalt for andele i et projekt som det omhandlede, må derimod anses som etableringsomkostninger, som ikke kan anses for fradragsberettigede efter denne bestemmelse.

Det er ubestridt mellem parterne, at afskrivningsgrundlaget er den nominelle værdi og ikke kontantværdien af udgifterne til anlæggelsen af juletræsplantagen.

Det fremgår, at udgifterne til plantning af skov og til etablering af vildthegnet i den plantage, som K/S H1 erhvervede, udgjorde 242.650 kr. eksklusiv moms. Kommanditistselskabets anskaffelsessum udgjorde 1.320.000 kr., hvoraf 960.000 kr. ifølge anlægsentreprisekontrakten skulle betales kontant, medens 360.000 kr. blev berigtiget ved udstedelse af 2 gældsbreve.

Under hensyn hertil tiltræder landsretten af de grunde, som Landsskatteretten i øvrigt har anført herom, at skattemyndighederne har været berettiget til at tilsidesætte anskaffelsessummen i anlægsentreprisekontrakten som grundlag for afskrivninger efter ligningslovens § 8 K, stk. 2, og at ansætte afskrivningsgrundlaget efter et samlet skøn. Dette resultat støttes da også af skønserklæringen, jf. nærmere nedenfor.

Landsretten bemærker i denne forbindelse, for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt anskaffelsessummen er fastsat mellem interesseforbundne parter - udbyderen, der også var administrator, og kommanditselskabet, der ved udbydelsen af projektet alene kunne repræsenteres af komplementaren - at kommanditisterne efter det foreliggende har investeret i en samlet "pakke", der ikke var genstand for forhandling.

Syns- og skønsmændene har angivet en finansieret anskaffelsessum på 812.800 kr. for en tilsvarende juletræsplantage inklusiv vildthegn. Heri indgår imidlertid et kontant beløb på 132.000 kr. til udgifter til udarbejdelse af projektmateriale samt planlægning og ledelse, hvilket beløb efter det ovenfor anførte ikke kan fradrages i medfør af ligningslovens § 8 K, stk. 2. Det fremgår endvidere af bilagt til skønserklæringen, at prisen for anlæggelse af hegn eksklusiv moms udgør 8.716 kr. pr. ha.

Skattemyndighederne har skønsmæssigt fastsat det kontante afskrivningsgrundlag til 600.000 kr., hvoraf 120.000 kr. vedrører udgifter til vildthegn, som er afskrivningsberettiget efter den dagældende afskrivningslovs § 18, stk. 1, litra A, og § 22, stk. 2.

Landsretten finder herefter ikke, B har godtgjort, at det skøn, som skattemyndighederne berettiget har foretaget, er udøvet på et mangelfuldt grundlag eller har ført til et for ham urimeligt resultat. Landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

A

De udgifter til plantning af skov og til etablering af vildthegnet i den plantage, som U1 K/S erhvervede kan efter det ovenfor anførte om ligningslovens § 8 K, stk. 2, opgøres til ca. 200.000 kr., medens kommanditistselskabets anskaffelsessum udgjorde 1.400.000 kr., hvoraf 365.000 kr. ifølge anlægsentreprisekontrakten skulle betales kontant, medens resten skulle berigtiges ved udstedelse af et pantebrev. Hele entreprisesummen blev imidlertid efterfølgende berigtiget ved udstedelse af pantebreve.

Skattemyndighederne har skønsmæssigt fastsat det kontante afskrivningsgrundlag til 500.000 kr., hvoraf 100.000 kr. vedrører udgifter til vildthegn, som er afskrivningsberettiget efter den dagældende afskrivningslovs § 18, stk. 1, litra A, og § 22, stk. 2.

Der har ikke i denne sag været afholdt syn og skøn vedrørende juletræsplantagen, som var beliggende i Irland.

Herefter, og i øvrigt af de grunde, som er anført vedrørende B' sag, finder landsretten ikke, at A har godtgjort, at det skøn, som skattemyndighederne berettiget har foretaget, er udøvet på et mangelfuldt grundlag eller har ført til et for ham urimeligt resultat. Landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Sagsomkostninger

Efter sagernes udfald og omfang, herunder domsforhandlingens længde på 2 dage, skal B og A hver i sagsomkostninger til dækning af Skatteministeriets udgifter til advokatbistand betale 15.000 kr., hvori er indeholdt udgifter til materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger for landsretten skal sagsøgerne, B og A, hver betale 15.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.