Spørgsmål

1. Kan Ligningsrådet bekræfte, at en medarbejderaktieordning som beskrevet ikke medfører andre skattemæssige konsekvenser end beskatning hos medarbejderen af avancen på aktierne efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler, hvis:

A Medarbejderen erhverver B-aktier til selskabets indre værdi og afstår disse igen til indre værdi ved fratræden?

B Medarbejderen erhverver B-aktier til indre værdi og afstår disse igen til anskaffelsessummen med tillæg af forholdsmæssig andel af nettoindtjeningen i ejerperioden ved fratræden (se redegørelse)?

2. Vil det, jf. Højesterets afgørelse af 27.06.2000 (TfS 2000, 560), være et krav, at B-aktionærerne afskæres fra at realisere aktier til markedspris, f.eks. hvis tredjemand ønsker at erhverve selskabets samlede kapital?

Svar

Ja, til spørgsmål 1 og 2.

Se sagsfremstilling og begrundelse

Sagsfremstilling og begrundelse

Som led i et generationsskifte ønsker den nuværende hovedaktionær at åbne mulighed for, at et antal ledende medarbejdere kan tegne B-aktier i et holdingselskab, baseret på selskabets indre værdi. Det er herefter hensigten, at værdistigningen på B-aktierne alene skal udgøre den forholdsmæssige andel af indtjeningen i koncernen i den periode, hvor medarbejderne er aktionærer, således at de uden ændringer i A-kapitalen principielt afstår til indre værdi, når de udtræder som aktionærer. Deltagelse som B-aktionær betinger, at der foreligger et ansættelsesforhold i driftsselskabet, således at medarbejderen vil være forpligtet til at afstå aktierne ved sin fratræden, og A-aktionærerne modsætningsvis vil være forpligtet til at erhverve de pågældende aktier, enten direkte ved køb eller indirekte ved et tilbagesalg til udstedende selskab mod dispensation, jf. spørgsmål 1 A.

Det er forespørgers opfattelse, at da det må forudses, at der kan opstå en situation, hvor det i forbindelse med generationsskiftet kan blive aktuelt at ændre på A-kapitalens størrelse til markedspris inkl. goodwill, vil dette kunne forrykke selskabets indre værdi, således at B-aktionærernes aktieværdi påvirkes.

Med henblik på at fastholde grundideen, om at medarbejderens værdiændring reelt skal afspejle den forholdsmæssige andel af nettoindtjeningen over ejerperioden, er spørgsmål 1 A suppleret med spørgsmål 1 B, hvor det lægges til grund, at afståelsesprisen på B-aktierne i tilfælde af den ovenfor omtalte forskydning på A-kapitalen beregnes som anskaffelsessummen for B-aktier med tillæg af den forholdsmæssige andel af nettoindtjeningen i selskabet i ejerperioden. B-aktionærerne deltager på lige fod med A-aktionærerne ved udlodning, og udbytte fragår naturligvis ved beregning af afståelsessummen.

Under hensyntagen til, at Højesteret 27.06.2000 traf en afgørelse om fastlæggelse af 19. maj 1993 kurser ud fra en aktionæroverenskomst, suppleres ovennævnte forespørgsel med konsekvenserne for ordningen i en salgssituation eller lignende (spørgsmål 2). Opstår der således en situation, hvor tredjemand ønsker at erhverve den samlede kapital, ønskes der etableret en klausul, der sikrer, at dette kan gennemføres.

Højesteret har i sin afgørelse af 27.06.2000 taget stilling til, om handelsværdien kan være påvirket af begrænsninger i aktiernes omsættelighed, herunder pligt til indløsning i henhold til aktionæroverenskomst eller vedtægter. I den pågældende afgørelse konkluderes det, at værdiansættelsen uden goodwill ikke kan gennemføres som følge af, at de pågældende aktionærer ikke var afskåret fra at opnå en merværdi f.eks. ved et salg til markedspris til tredjemand. Ud fra højesteretsafgørelsen er det forespørgerens opfattelse, at det vil være nødvendigt positivt at afskære B-aktionærerne fra at sælge til markedspris, hvis ordningen under spørgsmål 1 skal kunne godkendes.

Hvis det, som forespørger har forudsat, er et krav, at der ikke kan accepteres en medsalgsret til markedspris, vil aktionæroverenskomsten blive forsynet med en klausul, der gør det muligt for A-aktionærerne at tilbagekøbe B-kapitalen efter hovedregelen i spørgsmål 1, før et videresalg gennemføres.

Baggrunden for etablering af ovennævnte medarbejderaktieordning var et ønske om at etablere en B-aktieordning, hvor medarbejderen som B-aktionær reelt opnår en fortjeneste på sine aktier, der svarer til den forholdsmæssige andel af det nettodriftsresultat, den pågældende har været med til at frembringe i ejerperioden, skal ses som en praktisk og let håndterbar model, der sikrer, at medarbejderen både føler sig som aktionær og over sin ansættelsesperiode får en andel af den indtjening, den pågældende er med til at skabe. Ved alene at knytte B-aktieposten op på selskabets indtjening, undgås det praktiske problem, som en løbende værdiansættelse af et unoteret selskab til markedspris vil medføre. Der er derfor et klart ønske om via en aktionæroverenskomst konsekvent at udeholde tillæg for goodwill ved værdiansættelsen af B-aktierne. Da det må påregnes, at der løbende vil være ind- og udtræden af B-aktionærer, er det vigtigt, at der kan etableres en simpel og for medarbejderne i særdeleshed gennemskuelig model. Endvidere skal begrænsningen ses som et værn imod, at nøglemedarbejdere vælger at fratræde og afhænde deres aktier umiddelbart efter et år med stor indtjening, fordi aktierne får en høj værdi pga. en stor indtjening, der giver en høj goodwill.

Der vil blive udarbejdet en aktionæroverenskomst mellem A- og B-aktionærer, der fastlægger ovennævnte vilkår, og det vil være et krav, at samtlige aktionærer tiltræder overenskomsten.

Styrelsens indstilling:

Det er styrelsens vurdering, at overdragelse af unoterede aktier skal fastsættes til værdien i handel og vandel. I det tilfælde, at der ikke foreligger en handelsværdi skal der beregnes en handelsværdi.

I den af rådgiver forelagte medarbejderaktieordning vil medarbejderne erhverve aktierne til kurs indre værdi og senere kun kunne afstå dem til kurs indre værdi (spm. 1 A) til A-aktionærerne eller udstedende selskab (mod dispensation). Den fremlagte ordning skal ses som en ordning, hvor goodwill udeholdes fra medarbejdernes erhvervelsespris og i den senere afståelsespris.

Det er styrelsens vurdering, at den foreslåede medarbejderaktieordning rejser følgende spørgsmål:

1) Er der sket en reel afståelse af aktierne til medarbejderne?

2) Er den pris hvortil medarbejderne erhverver aktierne for udtryk for aktiernes handelsværdi?

3) Har ordningen andre skattemæssige konsekvenser end aktieavancebeskatning?

1. Reel afståelse af aktierne:

Det er styrelsens vurdering, at med den foreslåede ordning, så foreligger der en reel mulighed for ændringer i kursen i den periode medarbejderne måtte besidde deres aktier. Denne kursrisiko afspejles i selskabets overskud eller underskud og deraf afledte ændringer af den indre værdi.

Det følger af Højesterets afgørelse i TfS 1999, 289 (Emne: Tab på aktier - salg til interesseforbundne) ud fra bemærkningerne, at et salg af aktier med en tilbagekøbsret ikke kan tilsidesættes, når der er en reel mulighed for ændringer i kursen, som ikke vil være uden betydning for parterne.

Efter styrelsens vurdering, så vil denne risiko for udsving i den indre værdi ikke være uden betydning for medarbejderne. Der er derfor ikke grundlag for skattemæssigt at tilsidesætte medarbejdernes erhvervelse af aktierne.

2. Er erhvervelsesprisen udtryk for aktiernes handelsværdi:

I spm. 1 A erhverver medarbejderne aktierne til kurs indre værdi og kan kun afstå dem til indre værdi. Det er ideen med den foreslåede ordning, at medarbejderne ikke får andel i goodwill ved en senere afståelse, og derfor ikke skal betale for goodwill ved erhvervelsen af aktierne.

Ved handelsværdien af aktier forstås den regnskabsmæssige indre værdi plus goodwill. Dette er udtrykt ved TSS-Cirkulære 2000-09 om Værdiansættelse af aktier og anparter, hvorefter handelsværdien af unoterede aktier og anparter findes ved hjælp af et selskabs indre værdi med tillæg af goodwill.

I den foreslåede ordning betaler medarbejderne ikke for goodwill og får derfor ikke andel i goodwill ved en senere afståelse. Der er i den foreslåede ordning symmetri mellem det der ikke betales for (minus betaling for goodwill ved erhvervelsen) og det aktierne kan afstås til (minus andel i goodwill ved et salg).

Højesteret har i afgørelsen i TfS 2000, 560 (Emne: Aktier - Kursværdi) i bemærkningerne lagt vægt på, at aktionærerne ikke var afskåret fra at sælge til tredjemand og at der derfor ikke skal ses bort fra merværdier, jvf. TfS 2000, 560, side 1784, spalte 2, afsnit 2 og 3.

Det er styrelsens vurdering, at når der ved en erhvervelse af aktier ikke betales for en virksomheds goodwill og der i en senere afståelse af aktierne ikke er mulighed for at få andel i virksomhedens goodwill, så er kurs indre værdi for aktierne udtryk for handelsværdien af de pågældende aktier under den forudsætning, at det ikke er muligt at få andel i goodwill ved en senere afståelse af aktierne.

Ved vurderingen af om medarbejderne er afskåret fra at få andel i goodwill ved en senere afståelse, skal medarbejderen være direkte og indirekte helt afskåret fra at kunne opnå en andel i selskabets goodwill.

Styrelsen har ikke fået forelagt en aktionæroverenskomst og kan derfor ikke konkret tage stilling til hvorvidt den afskærer den enkelte medarbejder fra at få direkte eller indirekte andel i goodwill i holdingselskabet.

Ad. spm. 2:

Det er styrelsens vurdering, at medarbejderne skal være afskåret helt fra at få direkte eller indirekte andel i goodwill i holdingselskabet. I det tilfælde medarbejderne ikke er afskåret helt fra at få andel i goodwill vil det medføre, at handelsværdien for aktierne for den enkelte medarbejder ikke længere er kurs indre værdi, jvf. TfS 2000, 560.

Ad. spm. 1 A:

Det er styrelsens vurdering, at for aktier i en medarbejderaktieordning, hvor medarbejderne erhverver aktier til kurs indre værdi og kun kan afstå til kurs indre værdi, herunder at medarbejderne er afskåret helt fra at få direkte eller indirekte andel i goodwill, er handelsværdien kurs indre værdi.

Ad. spm. 1 B:

Det er styrelsens vurdering, at en medarbejderaktieordning, hvor medarbejderne erhverver aktier til kurs indre værdi og afstår disse igen til anskaffelsessummen med tillæg af forholdsmæssig andel af nettoindtjeningen i ejerperioden, er en ordning, hvor værditilvækst/fald er begrænset til ændringer i nettoindtjeningen.

Ved afståelse efter spm. 1 B elimineres muligheden for at få andel i goodwill gennem ændringer i beregningsgrundlaget for kurs indre værdi, da en kursændring er afhængig af det enkelte års over- eller underskud (nettoindtjeningen). Det er dog styrelsens vurdering, at medarbejderne også skal afskæres fra at få andel i en realisation af goodwill igennem det enkelte års overskud. Når dette er tilfældet, er det styrelsens vurdering, at kurs indre værdi er handelsværdien i spm. 1 B.

3. Andre skattemæssige konsekvenser end aktieavancebeskatning:

Efter den foreslåede medarbejderaktieordning vil medarbejderne tegne aktier i holdingselskabet og være tvunget til ved fratrædelse at afstå aktierne til A-aktionærerne eller til det udstedende selskab mod dispensation.

Ved den foreliggende ordning erhverver A-aktionærerne eller selskabet en køberet til medarbejdernes aktier.

Udgangspunktet for beskatning af optionen, er, at optionen beskattes sammen med det underliggende aktiv, såfremt betingelserne i kursgevinstlovens § 30 er opfyldt.

Det følger af kursgevinstlovens § 30, stk. 6, at kontrakter, der efter stk. 1 - 5 ikke omfattes af § 29, behandles efter skattelovgivningens almindelige regler. I det foreliggende tilfælde skal der ske beskatning efter aktieavancebeskatningslovens regler, således at fortjeneste eller tab på kontrakten beskattes efter dette regelsæt, når den realiseres.

Styrelsen indstiller, at der svares Ja til spørgsmål 1 A og B, samt spørgsmål 2.

Ligningsrådet

tilsluttede sig i det hele styrelsens indstilling.